Grønlandsposten - 16.05.1949, Blaðsíða 6

GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 8
94
publiceret med engelsk resumé i Dansk ornitholo-
gisk forenings tidsskrift. Den første fremkom i
bind 41, 1947, p. 141—43, den anden i bind 42
1948, p. 100—102.
De ovenstaaende procenter kunne forlede en
til at tro, at det grønlandske fugleliv kunne be-
skattes haardere end det sker. Man maa dog her
gøre sig klart, at de økonomisk vigtige fuglearter
paa mange andre maader end gennem jagt er ud-
sat for forfølgelse fra menneskets side. Saaledes
finder en meget voldsom ægsamling sted af hav-
terneæg, en art, der slet ikke er genstand for jagt
og en skadelig ægsamling finder ogsaa sted af
afslaaede fugle (»isat«) om efteraaret. men dette
er i tabellen ovenfor regnet for skydning. I vir-
keligheden er de fleste nedlagte voksne, ringmær-
kede ederfugle fanget som »isat«.
Finn Salomonsen.
»Folkevirke8 og Grønland.
Af lektor, provst Aage Bugge.
»Folkevirke« i Danmark er af forholdsvis ny
dato, idet den kreds af kvinder og mænd, der
slutter op om den, første gang var samlet 1943.
»Folkevirkes« formaal er at udbrede oplysning
blandt danske kvinder paa en række sociale og
rent praktiske omraader. Det tilsigtes derigen-
nem paa tværpolitisk grundlag at vække og ud-
dybe danske kvinders forstaaelse og ansvarsfølel-
se overfor deres politiske opgaver og dygtiggøre
dem til baade gennem brugen af deres stemmeret
og paa anden maade at yde en gavnlig indsats
indenfor det danske samfund.
Angaaende »Folkevirkes« virksomhed i Dan-
mark fremkommer spørgsmaalet nu, hvordan
noget af alt dette bedst vil kunne blive til
gavn ved at omplantes med forskellige til-
pasninger til nutidens Grønland. Dette er blevet
aktuelt og trænger baade nu og siden til nær-
mere belysning i anledning af, at »Folkevirke«
netop i indeværende sommer paatænker udsen-
delsen af en repræsentant til Grønland. Der
tilsigtes herved at skabe en forbindelse mellem
dansk og grønlandsk Kvindearbejde. Fra »Folke-
virkes« side vil man forsøge at give en selv nok
saa beskeden haandsrækning og opmuntring til
det oplysende og vejledende arbejde, som maa
blive uomgængelig nødvendigt for at grønlænder-
indernes udvikling og uddannelse kan komme paa
højde med tidens krav og for, at deres nyerher-
vede stemmeret efterhaanden kan faa virkelig be-
tydning indenfor det grønlandske samfund. Det-
te sidste indebærer en vigtig og mangesidig op-
gave, som der med god grund kan tages fat paa
fra mange forskellige sider, ligesom man jo ogsaa
tidligere har været opmærksom paa de herhen
hørende problemer. Man har saaledes gennem den
kvindelige efterskole ved Egedesminde i en aar-
række beskæftiget sig med spørgsmaalene vedrø-
rende grønlænderindernes udvikling og uddannel-
se, ligesom man under tidlige drøftelser om hus-
moderskolerne samt i Danmark gennem »Komiteen
for grønlænderinders uddannelse« paa forskel-
lig maade har forsøgt at tage stilling til disse
spørgsmaal.
Det er derfor selvindlysende, at der ogsaa nu
arbejdes med disse opgaver indenfor grønlands-
kommissionen, det spørgsmaalet om grønlænder-
indernes rent almindelige dygtiggørelse og højnelse
indeholder adskillige punkter, som efterhaanden
vil komme til drøftelse baade i det sociale udvalg
og i skoleudvalget. Endelig har man fra grøn-
lændernes egen side givet tydeligt udtryk for,
i hvor høj grad det allerede har været til glæde
og opmuntring for adskillige grønlænderinder, at
landstingsmedlem, fru Lisbet Hindsgaul i som-
meren 1948 havde lejlighed til at tale direkte til og
med en række grønlandske kvinder kort efter, at
de havde faaet stemmeret. Dette og mangfoldige
andre forhold fører med sig, at der, alle van-
skeligheder til trods, allerede nu er mere jordbund
for et videregaaende oplysende arbejde mellem
grønlænderinderne end blot for faa aar siden. Naar
»Folkevirke« nu vil give sit bidrag til opgavens
løsning, saa har det ved udsendelsen af folketings-
medlem, læge Kirstine Ladef oged-Jensen valgt
en særdeles velegnet og dygtig repræsentant til
at gaa i gang med opgaven. Saavel fra Grøn-
lands styrelse som fra flere andre sider vil man
sige tak for det initiativ, der herved er udvist
fra »Folkevirke« og derigennem medgive forenin-
gens begyndende arbejde i Grønland de bedste
ønsker om et varigt og reelt udbytte. Man maa
derfor ønske, at |ogsaa denne del af det grøn-
landske kvindearbejde fra første færd maa blive
godt modtaget og blive mødt med bedst mulig
støtte og forstaaelse fra baade grønlændere og
danske.
Naar der paa dette som paa andre omraader
søges etableret forbindelse mellem visse dele af
den grønlandske befolkning og en i Danmark al-