Grønlandsposten - 01.05.1950, Blaðsíða 5

Nr. 9-10
GRØNLANDSPOSTEN
109
Placering og udformning af bebyggelse.
Grønlands samlede areal er 2.175.600 km3, hvoraf 1.833.900
km3 dækkes af indlandsisen. Det isfri omraade findes
langs kysterne og udgør ca. 341.700 km2, heraf i Vest-
grønland (fra Kap Farvel til nordgrænsen for Upernavik
distrikt i Melvillebugten) 119.100 km3, i Østgrønland (fra Kap
Farvel til Nordost rundingen) 115.900 km2 og i Nordgrønland
(fra Melvillebugten til Nordostrundingen) 106.700 km3.
Den samlede befolkning udgjorde 31. december 1947
21.825, hvoraf 20.403 i Vestgrønland. Befolkningen bor over-
maade spredt, idet landet tæller over 200 beboede pladser,
hvoraf kun de færreste har over 100 indbyggere. Grund-
laget for den grønlandske befolknings eksistens var i ældre
tid og i de første 200 aar efter den danske kolonisation, fang-
sten af søpattedyr, navnlig sæler. 1 den forløbne del af inde-
værende aarhundrede er indtraadt en voldsom nedgang i sæl-
fangstens omfang. Medens der i Vestgrønland i 1908—09
fangedes ca. 114.000 sæler til en befolkning paa ca.
12.500, fangedes der i 1946/47 39.000 sæler til en befolkning
paa 20.400. Blandt aarsagerne til sælfangstens tilbagegang
er dels en ændring i det grønlandske klima, som har givet
sig udslag i varmere vejr med højere luft- og havtempera-
tur, dels fremmede jægeres jagt paa de vandrende sælers
ynglepladser ved New Foundland og i Ishavet.
Den strukturændring i Grønlands erhvervsliv, som over-
gangen fra sælfangst til fiskeri medfører, begunstiger eller
snarere nødvendiggør, at den grønlandske befolkning samles
i større og langt færre bebyggelser. Hvis man ser paa ret-
ningen for den grønlandske befolknings flytninger, synes man
at kunne spore dels en bevægelse, der gaar ud paa, at be-
folkningen søger fra de mindre pladser mod de større pladser,
navnlig kolonierne, dels en bevægelse, som kan sammenfat-
tes i, at befolkningen søger fra de nordlige og de sydligste
egne mod Midtgrønland.
Naar befolkningen i det store Julianehaab kolonidistrikt,
der rummer 1/’r, af hele Grønlands befolkning, og som iøvrigt
er et af de i erhvervsmæssig henseende allerbedste i landet,
ikke har en procentvis befolkningsforøgelse, der fuldt ud
svarer til det gennemsnitlige, skyldes det formentlig, at
erhvervene torskefiskeri og faareavl allerede er relativt vel-
udviklede, samt at distriktet omfatter nogle baade i erhvervs-
mæssig og kulturel henseende særlig daarlige omraader om-
kring Kap Farvel, maaske de ringeste omraader i Grønland.
De 2 distrikter i Midtgrønland, der udviser meget ringe
stigninger i befolkningstallet (Sukkertoppen og Christians-
haab), ligger tæt ved pladser med en meget stor stigning.
Hertil kommer for distriktet Sukkertoppens vedkommendes
at selve kolonien er praktisk talt udbygget inden for det
omraade, hvor befolkningen hidtil har opført sine boliger,
saaledes at tilflytning til dette sted har været mindre nær-
liggende.
Den store befolkningsforøgelse ved Kutdligssat skyldes i
alt væsentligt kulbrudets behov for arbejskraft. En del ar-
bejdere blev iøvrigt overflyttet fra marmorbrudet i Uma-
nak distrikt til Kutdligssat.
Stagnation i befolkniAgstallet i Umanak distrikt, skylde,
en voldsom bortflytning fra distriktet, navnlig som følge af
marmorbrudets nedlæggelse. Men ogsaa Upernavik distrikt
har en befolkningsforøgelse, der ligger klart under det gen-
nemsnitlige. Yderligere bemærkes, at samfundsstrukturen
i Thule distrikt er saa særpræget, at Grønlands styrelse har
fundet det hensigtsmæssigt ved et principielt forbud mod
bortflytning at hindre befolkningen i at forlade distriktet.
Befolkningens tendens til at søge fra udsteder og bo-
pladser til kolonierne fremgaar af nedenstaaende tabel:
Befolkningstallet i kolonier^ udsteder og
bopladser pr. 31. december 1947.
Kolonidistrikt koloni udsteder bopladser
Julianehaab . 956 1913 1411
Frederikshaab . 473 520 379
Godthaab . . . . 985 717 292
Sukkertoppen . 789 650 311
Holsteinsborg . 841 460 316
Egedesminde . 701 861 915
Christianshaab . 199 408 63
Jakobshavn . 593 585 176
Ritenbenk — —
Kutdligssat . 917 63 59
Godhavn . 341 225 —
Umanak . 449 350 191
Upernavik . 367 682 410
Vestgrønland 7611 7934 4523
(bortset fra Thule) Hvad angaar Umanak og Upernavik distrikter, harmo-
nerer den dér igangværende bevægelse bort fra de mindre
pladser og mod samling ved kolonierne særlig daarligt med
erhvervsmulighederne, idet fiskeriet er betydningsløst og sæl-
fangsten, der dér som overalt i Vestgrønland er i tilbage-
gang, er hovederhvervet. Blandt de egne af Grønland, hvor
erhvervsmulighederne er ringe, maa foruden nævnes Kap
Farvel-omraadet i Julianehaab kolonidistrikt, hvor sælfang-
sten er minimal, og fiskeriet ej heller kan drives i større
omfang. Et særligt problem rejser sig i Kutdligssat, hvis
befolkning i tilfælde af kulbrudets nedlæggelse vil staa gan-
ske blottet for erhvervsmuligheder.
Det har stedse staaet kommissionen klart, at en flytning
af befolkningen, gennemført ved tvangsforanstaltninger eller
magtbud, maa lades ganske ude af betragtning som værende
afgjort i strid med baade de liberale og demokratiske
principper, som det danske samfund hylder, og med den
grønlandske frihedstrang og individualistiske livsindstilling.
Derimod finder man det nødvendigt, at der i tale (radio) og
skrift over for den grønlandske befolkning gøres nøje rede
for de grunde, der taler for befolkningens sammenflytning
paa større pladser, hvor der er gode erhvervsmuligheder.
Endvidere er man af den opfattelse, at befolkningen selv
vil blive interesseret i sammenflytning paa de særligt egne-
de steder, naar tilfredsstillende erhvervsmuligheder, gode
skoleforhold, sygehus og læge og andre kulturelle goder,
herunder først og fremmest mulighed for gode og sunde
boliger, gør det tillokkende et bosætte sig dér.
Kutdligssat maa evakueres.
I betænkningsafsnittet om udnyttelse af mineralfore-
komster er spørgsmaalet om kulbrydningen i Kutdligssat
gjort til genstand for en indgaaende behandling. Det frem-