Grønlandsposten - 01.05.1950, Blaðsíða 16

120
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 9—10
at slaa fast, at her er det værk, man har savnet
saa længe. Grønlandsbogen er i to bind paa ca,
750 sider med 600 illustrationer og kort. Op imod
30 medarbejdere, de bedste fagmænd, der har kun-
net findes, behandler historiske, geografiske, kul-
turelle og erhvervsmæssige emner, og gør det paa
en saa levende og interessant maade, at man for
hver side, man læser, føler at ens kendskab til
alle saglige grønlandske problemer øges paa helt
uundværlig maade.
»Paa grænsen mellem Polarhavet og det nordlige
Atlanterhav, gemt bag drivis og stormpiskede
søer, ligger Grønland, jordens største ø, geogra-
fisk set en del af den amerikanske polarverden,
men af skæbnen nært knyttet til Danmark.
Grønland er i saa udpræget grad polarland, at det
er det eneste omraade paa den nordlige halvkugle,
hvor der endnu raader en istid saadan som her-
hjemme for 12000 aar siden. For at opsøge det
maa man ikke des mindre fra det sydlige Norge
sejle stik vest, for dets sydspids, Kap Farvel, lig-
ger paa 59° 46’ n. br., det vil sige sydligere end
Bergen og paa samme breddegrad som Oslo. Til
gengæld skal nordspidsen, Kap Morris Jesup, sø-
ges saa langt mod nord som paa 83° 39’. Dette
er nærmere nordpolen end noget andet land paa
jordkloden. Afstanden mellem Grønlands nordlig-
ste og sydligste punkt er med andre ord saa stor,
at hvis nordspidsen blev anbragt i København, vil-
le Kap Farvel ligge helt nede i Sahara. Polar-
kredsen skærer tværs over landet; i Thule,
det nordligst beboede distrikt, varer vinternatten
ca. 4 maaneder, og solen staar et tilsvarende tids-
rum over hoiisonten om sommeren.«
Med disse ord indledes det store værk, hvis
første bind udkom omkring 1. april. 2. bind ud-
kommer til efteraaret, og det vil fuldende værket
paa en saa afbrundet maade, at uddrag af Grøn-
lands-kommissionens betækning og de nu forelagte
8 Grønlands-lovforslag vil være optaget deri. Vær-
kets betydning understreges af et enestaaende bil-
ledmateriale, ved fotograf Vagn Hansen.
Grøn landsbogen er udgivet i samarbejde med
Det grønlandske Selskab. Redaktionen er forestaaet
af overinspektør ved Nationalmuseet, dr. phil. og
scient. Kaj Birket-Smith, redaktør Ernst Mentze
og redaktør M. Friis Møller. Navnene paa den
lange række af specialister, som har leveret bidrag
til værket, har vi tidligere offentliggjort her i bla-
det. Prisen paa det nu foreliggende 1. bind er 38
kr., prisen paa 2. bind har ikke kunnet fastsættes
endnu. Indbundet i vælskbind vil hele værket
koste ca. 100 kr.
»Vi forhaler udviklingen ved stadig at klynge os til den
tro, at det grønlandske sprog maa bevares.«
Aabenhjertige udtalelser af pastor Kolpen, som efter at have gjort tjeneste i Godthaab og Julianehaab
vender hjem for at udføre en gerning i den danske kirke.
Paa falderebet før afrejsen til Danmark med »Amdrup«
har vi haft en samtale med pastor Kolpen om hans
indtryk af Grønland efter tre aars virke, dels ved se-
minariet i Godthaab, dels ved Julianehaabs præstegæld,
samt det sidste halve aar som beskikket sysselmand sam-
mesteds. Vi spørger: Hvad er Deres indtryk af kirkens ar-
bejde i Grønland?
Her som andetsteds i verden er kirkebesøget fal-
dende og interessen for kirken dalende, undtagen, som andre
steder, ved højtiderne. Grønlands styrelse er ikke uden
skyld i det, p. g. a. et næsten systematisk søndagsarbejde
hele skibsanløbsperioden. Derigennem faar grønlænderen jo
let det indtryk, at det ikke betyder noget at holde søndagen
hellig. Det er min opfattelse, at den dalende interesse for
kirken til dels kunne afhjælpes, hvis man havde opmærk-
somheden mere henvendt paa ungdommen og dens tarv, for
det er jo saadan, at de unge driver rundt som faar uden
hyrde.
Hvad mener De, der kunne raade bod paa dette?
Man burde sende kristne lærere herop, lærere, som
er i besiddelse af social uddannelse og interesse, saa at de
kunne lede fritidshjem, sport, foredragsaftener, kurser o.
lign. for den grønlandske ungdom. Det er en uomgængelig
nødvendighed, at ungdommen her lærer at tænke, og tænke
selv, navnlig i den nye tid, som nu tager sin begyndelse.
Gør ungdommen ikke det, bliver den slaaet ud og gaar til
grunde. Derfor er det heller ikke nok, at vi sender de bed-
ste unge grønlændere hjem til seminarieuddannelse og
straks sender dem op igen efter examen. De maa have en
flereaarig uddannelse efter lærereksamen, som kan gøre dem
til aktive vejledere for deres folk. De vil ikke undgaa at
møde modstand fra deres folks side, men derom er blot at
sige, at den maa overvindes, om folket skal leve. Jeg me-
ner forøvrigt ogsaa, at de danske præster skal have en gan-
ske anderledes grundig uddannelse i grønlandsk, hvis de
ikke skal være overflødige. Nu bliver de forhaabenlig fri-
taget for at lede skolevæsenet og skulle saa faa mere tid
til at bruge deres specielle uddannelse. Det samme gælder
for de grønlandske præster, hvis uddannelse maa forbedres
ganske betydeligt. Det var mig en skuffelse, at et forslag,
jeg havde udarbejdet til kommissionen om præsteuddannel-
sen, blev lagt til side, men jeg kunne formentlig ikke have
ventet andet. Man blev jo senere klogere m. h. t. kom-
missionens videbegærlighed om grønlandske anliggender.