Grønlandsposten - 01.05.1950, Blaðsíða 6

i io
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 9-10
Direktør Eske Brun.
gaar heraf, at de kul, der brydes i Kutdligssat, for landet
som helhed er dyrere end udenlandske kul, og at kulbrudet
alligevel ikke kan dække det voksende forbrug. Kommis-
sionen har heraf draget den konsekvens, at man bør sigte
imod at afvikle produktionen af kul ved Kutdligssat, saa-
ledes af produktionen aftrappes i de kommende aar for at
blive standset helt, naar befolkningen paa stedet er draget
over i andet erhverv, hvor dens indsats vil være af større
økonomisk værdi.
Man skal i denne forbindelse understrege, at der prak-
tisk talt ikke findes andre erhvervsmuligheder for befolknin-
gen ved selve Kutdligssat end beskæftigelse ved kulbryd-
ningen. Værdien af indhandlingen af produkterne — bort-
set fra kul, der blev brudt uden for kulbrudets omraade og
solgt til administrationen — beløb sig i 1947/48 til kun ca.
8.600 kr., og disse produkter hidrørte i alt væsentligt fra
det under Kutdligssat hørende udsted, saaledes at selve kolo-
nien, hvor kulbrudet er beliggende, ikke leverer produkter i
nævneværdigt omfang.
Det maa derfor paaregnes, at praktisk talt hele befolk-
ningen ved Kutdligssat over en aarrække maa flyttes til
andre distrikter. Det skal i denne forbindelse oplyses, at
den i Kutdligssat investerede kapital i bygninger o. lign.
— bortset fra de grønlandske boliger anslaas at udgøre
ea. 1.500.000 kr. i brugsværdi, medens nyanskaffelsesværdien
kan anslaas til ca. 2.500.000 kr. Værdien af vejanlæg, led-
ningsnet og anlæg ved kulbrudet, der vil gaa tabt, anslaas
til ca. 350.000 kr. Af det førstnævnte beløb kan dog maa-
ske l/g antages at blive dækket af nedrivningsværdien.
Spørgsmaalet om placering af s^det for
centralstyret.
Godthaab fra gammel tid hovedbyen i Grønland, sæ-
de for landsfogeden for Sydgrønland, centrum for det højere
skolevæsen i landet og gennem de senere aar mødestedet for
de forenede grønlandske landsraad — indtager direkte og
indirekte en betydelig stilling i det grønlandske samfund.
Befolkningen i Godthaab har været i stærk udvikling i
den periode, der har været statistisk belyst; byen havde saa-
ledes 1886, 1901, 1911, 1928, 1938 og 1947 henholdsvis 140,
201, 370, 450, 698 og 985 indbyggere. Særlig i de sidste 20
aar har udviklingen taget fart; i aarene 1886, 1901, 1911 og
1938 var der henholdsvis 8, 3, 2 og 2 kolonier med større ind-
byggerantal, men med et indbyggerantal, der nu er oppe
paa 1200, er Godthaab klart den største bebyggelse i Grøn-
land og rummer mere end 1/20 af Grønlands samlede be-
folkning.
Aarsagen til Godthaabs udvikling i de seneste aar maa
navnlig søges i den omstændighed, at byen er et administra-
tivt og trafikalt centrum. Uanset at Godthaab har en sær-
deles gunstig beliggenhed i umiddelbar nærhed af rige fiske-
pladser, er kolonien derimod som udgangspunkt for primær
produktion af ringe betydning.
Først bemærkes, at sælfangsten er ganske minimal.
Statistiken over antallet af fangne sæler fordelt pr. ind-
bygger i distriktet viser, at det højeste tal i perioderne
1903/04—1947/48 er 5,4 (1907/08), og at tallet i de sidste 20
aar har svinget omkring 1.
Dernæst fremgaar det at der i kolonien Godthaab kun er
indhandlet en beskeden del af den samlede produktion i di-
striktet; i 1947/48, hvor tallet for Godthaab koloni dog var ret
gunstigt, blev der saaledes indhandlet mindre end i/o af den
samlede produktion i distriktet, hvorved det maa erindres,
at næsten halvdelen af distriktets befolkning i 1947 boede i
selve Godthaab.
Oplysninger om udbetalte lønninger til bestillingsmænd
og lejet arbejdskraft findes ikke specificeret for selve kolo-
nien; for hele distriktets vedkommende fremgaar tallene af
nedenstaaende opstilling.
Finansaar Bestillingsmænd
1945/46 130.936 kr.
1946/47 174.849 »
1947/48 181.182 »
Da en meget stor del af disse lønninger udbetales i an-
ledning af administration i selve kolonien, fremkommer her-
ved en forklaring paa, at ca. 1.200 mennesker kan leve i
Godthaab trods den minimale indhandling.
Kan Godthaab gøres til det store centrum for torske-
fiskeri?
Naar kommissionen har ment at burde rejse spørgsmaa-
let om betimeligheden af at udbygge Godthaab som sæde for
den kommende centraladministration, skyldes det i meget væ-
sentlig grad det nævnte forhold at Godthaab saa at sige er en
by uden egentligt erhvervsliv. Man maa nemlig være af den
opfattelse, at en ren administrationsby let kan faa et præg af
stivhed og manglende kontakt med det liv, der iøvrigt leves
i Grønland, hvilket vil være saa meget mere uheldigt, som
samfærdselsmidlerne i landet omend den fremtidige udvik-
ling formentlig vil føre til en forbedring i saa henseende — er
ringe, sammenlignet med trafikmulighederne i andre lande.
Det er da nærliggende at rejse det spørgsmaal, om det
vil være muligt at gøre Godthaab til det store centrum for
torskefiskeriet i denne del af Grønland, saaledes at man ad
denne vej kan tilføre Grønlands hovedby et stærkt tiltrængt
islæt af erhvervsliv med den aktivitet og det initiativ, som
almindeligvis præger en by, hvor privat erhvervsliv er i ud-
vikling.
Lejet arbejskraft
215.986 kr.
253.088 »
343.030 »