Grønlandsposten - 01.05.1950, Blaðsíða 13

Nr. 9-10
GRØNLANUSPOSTEN
117
videlse af skibsmateriellet og en hensigtmæssig indretning
af en basishavn i Grønland, er en absolut nødvendig forud-
sætning, hvis marinen skal kunne løse de foran nævnte
inspektionsopgaver.
Forslag om 10 nye inspektionsfartøjer.
Som følge af den grønlandske kysts skærgaardsagtige
karakter finder kommissionen det paakrævet, at der anven-
des forskellige skibs- og fartøjstyper i fiskeriinspektionstje-
nesten, og over for kommissionen er der fra marineministe-
riet peget paa at det vil være mest hensigtsmæssigt at have
til raadighed tre mindre inspektionsbaade af størrelse som
danske toldkrydsere med hver sit indenskærs inspektionsfelt
inden for omraadet fra Havns Storø til Agto, tre inspektions-
fartøjer med et deplacement paa ca. 70 tons ligeledes med
hver sit inspektionsfelt i de grønlandske farvande paa stræk-
ningen fra 60" nordlig bredde til og med Diskobugten samt
to inspektionsskibe med et deplacement paa 12—1800 tons i
fiskerisæsonen. For østkystens vedkommende, hvor særlige
forhold gør sig gældende, og hvor besejlingen kun kan gen-
gemføres med specialskibe, foreslaar inarineministeriet tilsva-
rende, at man har raadighed over et inspektionsfartøj med
et deplacement paa ca. 70-tons stationeret i Angmagssalik
og et inspektionsskib med et deplacement paa ca. 1200 tons.
Til hjælp for marinen i varetagelsen af fiskeriinspek-
tionstjenesten og ved løsningen af de øvrige forannævnte
opgaver anbefaler kommissionen et af marineministeriet
fremsat forslag om stationering af 2 amfibieplaner paa den
amerikanske flyvebase Bluie West I.
I betænkningsafsnittet omtales endvidere de betydelige
mangler ved den nuværende basishavn i Godthaab, og det
anbefales, at der ved indretning af en ny basishavn eller
ved udbygning af den gamle skabes mulighed for en af-
hjælpning af disse mangler, herunder at der samtidig skabes
bedre forhold for mandskab og officerer.
Findelig henstilles det, at der ved forhandling mellem de
kompetente myndigheder skabes mulighed for, at den grøn-
landske befolkning kan faa lejlighed til at udføre frivillig
tjeneste i marinens fartøjer bl. a. for derigennem ats upplere
deres kendskab til sømandsskab og navigation.
Retssystemet og befolkningens retsstilling.
Betænkningen beskæftiger sig med retsvæsenets organi-
tion i Grønland og man tager sit udgangspunkt i de nuvæ-
rende retstilstande, der i første række er præget af, at me-
dens dansk rets regler gælder for de danske i Grønland, og
sager vedrørende disse afgøres af danske domstole eller i
visse tilfælde af landsfogeden, findes der i det store og hele
ingen kodificeret ret for grønlænderne, der i judiciel hense-
ende hører under sysselretterne, der er lægdomstole med
en dansk embedsmand — som regel kolonibestyreren — som
formand. Der er ingen appeladgang, og i straffesager vare-
tages tilmed anklagen af sysselrettens formand.
Den retslige forskelsbehandling skal
ophøre.
Kommissionen har lagt det hovedsynspunkt til grund, at
det ikke kan anses for rimeligt fortsat at opretholde en
saadan forskelsbehandling mellem de to befolkningsgrupper
og har bestræbt sig paa at finde frem til en organisation
af retsvæsenet, der kan være gældende baade for de danske
og for grønlænderne. Med henblik herpaa har man stillet
forslag om følgende reformer med hensyn til retsvæsenets
organisation:
1) En sagligt mere forsvarlig behandling af retssager
ved etablering af en appeldomstol med en juridisk uddan-
net embedsmand som formand og to af landsraadet udpe-
gede meddomsmænd.
2) En mere betryggende sammensætning af underret-
terne, der foreslaas sammensat af en af appeldomstolens
formand udpeget retsformand og to af vedkommende kom-
munale raad for raadets valgperiode valgte meddomsmænd
saaledes at man undgaar den nuværende uheldige ordning,
hvorefter det er retsformanden, der udpeger meddomsmæn-
dene. Der foreslaas aabnet adgang for appeldomstolens
formand til at udpege fælles retsformand for flere retskred-
se, hvorved man navnlig har haft den mulighed for øje, at
udviklingen med tiden vil kunne muliggøre udpegelse af
jurister som retsformænd for underretterne.
3) Adskillelse af den dømmende og administrative myn-
dighed ved udsendelse af 5 danske kriminalbetjente, som
med bistand 'af de lokale sognefogeder og med landsfogeden
som overordnet skal forestaa efterforskning og tiltale i
straffesager og tillige skal medvirke ved ordenens opret-
holdelse og løse forskellige andre administrative opgaver.
4) Forbedring af det nuværende særdeles ufuldstændige
forsvarersystem ved at foreskrive, at det skal være retten,
der foretager egentlig beskikkelse af forsvarere, der dog
foreløbig som regel vil være ikke-j urister.
Appel til danske domstole.
Det foreslaas, at underretternes kompetence skal om-
fatte baade straffesager og civile sager, dog at retterne skal
være berettiget til at henvise særligt vanskelige civile sager
til 1. instansbehandling i appeldomstolen. Ogsaa skiftesa-
ger, sager angaaende faderskab og fastsættelse af bidrag skal
efter forslaget henlægges til underretterne med almindelig
appeladgang til ankedomstolen. Kommissionen indstiller,
at der efter de almindelige regler i den danske retsplejelov
skal være adgang til appel til danske domstole, saaledes at
der, hvor der er tale om anke til højesteret som 3. instans,
kræves justitsministeriets tilladelse. Det foreslaas, at der
gennemføres offentlighed i retsplejen.
Kommissionen peger endvidere paa det ønskelige i, at
appeldomstolens formand vejleder underetterne med hensyn
til processuelle og materielle retsspørgsmaal, dog at en saa-
dan vejledende virksomhed ikke maa antage karakter af en
indgriben i underretternes behandling af de konkrete sager.
Det understreges 'endelig, at appeldomstolens formand
bør søge at danne sig et indtryk af grønlandsk retssædvane,
saaledes at hans erfaringer med tiden kan nyttiggøres ved
den endelige udbygning og kodificering af den materielle ret
i Grønland.
(fortsættes i næste numer)