Grønlandsposten - 01.05.1950, Blaðsíða 7

Nr. 9-10
GRØNLANDSPOSTEN
111
En af de væsentligste betingelser for at søge Godthaabs
erhvervsliv reorganiseret gennem udbygning af stedet med
tilflyttere, der driver fiskeri, er muligheden af at skaffe drik-
kevand i rigelig mængde og af god kvalitet til en stærkt vok-
sende befolkning. Saadan mulighed findes.
Imidlertid er kolonien Godthaab noget uheldigt beliggen-
de i forhold til skibshavnen med den 3 km lange vej imellem
ligesom havnen er for lille til at rumme et blot nogenlunde
stort antal fiskebaade, hvorfor der i givet fald maa anlægges
en særlig fiskerihavn med fiskepakhuse og fiskeindustrielle
anlæg. Hertil kommer, at havnen ikke i al slags vejr er
helt paalidelig.
Til belysning af spørsmaalet om betimeligheden af at
flytte Godthaab koloni skal det oplyses, at brugsværdien af
de styrelsen og handelen tilhørende bygninger o. lign., der
findes i Godthaab, anslaas til ca. 2 mili. kr., medens genop-
førelsesprisen menes at udgøre ca. 4 miil. kr. Hertil kom-
mer eksisterende vejanlæg, brohoveder og ledningsnet til en
værdi af ca. 600.000 kr., samt under opførelse elektricitets-
værk, bogtrykkeri og tjenesteboliger til en samlet anslaaet
udgift af ca. 840.000 kr.
Til sammenligning hermed kan det 'oplyses, at kommis-
sionen forudsætter anlæg af nyt sygehus, nye skolebygnin-
ger, transithavn m. m. paa det sted, hvor man beslutter sig
til at placere hovedbyen med centraladministrationens sæde
— altsaa eventuelt det nuværende Godthaab; paa denne maa-
de paaregnes investeret ca. 14 miil. kr. i den kommende ho-
vedby. Det vil saaledes ses at de i det nuværende Godthaab
investerede beløb er ret beskedne i sammenligning med de
beløb, der efter det anførte maa paaregnes at medgaa til an-
lægsudgifter i den nye hovedby, hvor denne saa iøvrigt pla-
ceres.
Kommissionen ser sig ikke i stand til paa det foreliggen-
de grundlag at afgive indstilling om, hvorledes problemet bør
løses.
Kap Farvel-omraadet
hører til de ringeste i Grønland. Distriktet omfatter
udstederne Augpilagtok og Sangmissok (sidstnævnte nu ned-
lagt) med de bopladser, der hører herunder. Endvidere er
medregnet de to sydligste af de under Nanortalik hørende bo-
pladser. Butiker findes i Augpilagtok og Nanortalik samt
indtil 1943 i Sangmissok. Endvidere findes et mindre depot i
Frederiksdal. Lægeligt tilsyn udøves af lægen i Nanortalik;
afstanden heraf til fjernere bopladser er ca. 150 km. Under-
visningen sker paa større pladser ved en kateket, paa mindre
ved en »læser«. Om erhvervsforholdene i omraadet maa det
fremhæves, at befolkningen tidligere i det væsentlige har le-
vet af sælfangst, men at sælerne nu er saa godt som helt
forsvundet fra denne del af landet. Erhvervsmulighederne
er i det væsentlige fiskeri og faareavl; for fiskeriet lægger
imidlertid klimatiske forhold og storisen ofte hindringer i
vejen, og befolkningen synes i det hele at have vanskeligt
ved at omstille sig fra sælfangst til fiskeri. Til sammenlig-
ning oplyses, at den samlede indhandling af torsk i Juliane-
haab distrikt i 1947-48 udgjorde 1.311.000 kg, hvorved bemær-
kes, at befolkningstallet i hele Julianehaab distrikt pr. 31. de-
cember 1947 udgjorde 4.280, medens antallet af indbyggere i
Kap Farvel-omraadet pr. 31. december 1945 udgjorde 370.
Faareavlen i Kap Farvel-omraadet er ogsaa stagnerende.
Fra formanden for sysselraadet i Julianehaab syssel, ef-
terskoleforstander Frederik Nielsen, er der til kommissionens
formand kommet et brev, hvoraf det fremgaar, at befolknin-
gen i Nuk og Augpilagtok kun venter paa en organiseret
flytning og ser hen til en saadan som redningen fra de nuvæ-
rende ganske uholdbare tilstande. Kommissionen maa anse
det for en tvingende nødvendighed, at størstedelen af befolk-
ningen i Kap Farvel-omraadet allersnarest flyttes til et sted
- eller flere steder — hvor den kan finde erhverv og boliger
saaledes at denne lille befolkningsgruppe kan faa menneske-
værdige livsvilkaar.
Det maa ikke overses, at den spontane bevægelse i be-
folkningen mod samling paa større pladser, højst sandsynligt
vil blive forstærket i de kommende aar, fordi bevægelsen har
sit grundlag i en relativ vurdering hos befolkningen af de
erhvervsmæssige, kulturelle og andre goder paa det sted,
hvor den hidtil har boet, sammenlignet med de tilsvarende
goder paa de — i regelen større — pladser, hvortil de kan
tænke sig at flytte hen, og fordi gennemførelsen af de af
kommissionen fremsatte forslag paa erhvervsmæssige og
andre omraader vil betyde en forbedring af forholdene paa
visse større pladser, hvor erhvervet f. eks. kan ophjælpes
ved etablering af fiskeindustrielle anlæg, baseret paa storfis-
keri.
De til befolkningens flytning knyttede problemer vil der-
for formentlig vise sig at blive af stedse større omfang. Og
det turde være indlysende, at naar trangen til flytning er
stærkt udbredt, maa der træffes de fornødne foranstaltninger
til, at flytningerne gennemføres i et tempo og i det hele paa
en maade, der muliggør, at de, der flytter, snarest faar mu-
lighed for at træde ind i produktiv virksomhed og for at faa
gode boliger paa det sted, hvortil de flytter.
Forudsætninger hos den flyttende
befolkning.
Naar man tænker sig, at en væsentlig del af befolknin-
gen fra Upernavik og Umanak distrikter, hvor sælfangsten
er dominerende, vil flytte sydpaa til steder, hvor befolknin-
gen væsentligst ernærer sig ved torskefiskeri, maa dette
efter kommissionens opfattelse nødvendiggøre en vis omsko-
ling. Det vil formentlig være hensigtmæssigt, at erhver-
verne fra disse distrikter opfordres til for en sommer at
rejse sydpaa til f. eks. Egedesminde for at deltage i fiskeri.
Herved vil de opnaa at faa et indblik i fiskeriet og de økono-
miske muligheder, det giver, og i de fleste tilfælde ogsaa faa
lært at fiske, saaledes at de ikke vil have svært ved at op-
give sælfangsten for bestandig og med deres familie tage til
steder, hvor fiskeriet er hovederhvervet.
Det er nævnt, at flytningen fra Kap Farvel-omraadet
bør ske i den allernærmeste fremtid. Noget ganske tilsva-
rende gælder befolkningen — ca. 150 personer — i den aller-
nordligste del af Upernavik distrikt ved »Djævelens tom-
melfinger«.
Det maa paahvile administrationen og medlemmerne af de
grønlandske raad at finde frem til en passende balance mel-
lem tilflytternes berettigede forhaabninger om gode vilkaar
og de hjemmehørendes naturlige krav om ligestilling, det er
indlysende, at de steder, der skal optage en tilflyttende be-
folkning, maa være af en vis beskaffenhed og raade over
visse hjælpekilder, for at flytningen kan betegnes som for-
svarlig. Der er herved navnlig hensyn at tage til, om de
paagældende steder for en meget lang aarrække kan anses