Grønlandsposten - 01.05.1950, Blaðsíða 15

Nr. 9-10
GRØNLANDSPOSTEN
119
Der er foroven fastgjort en stump kæde, som
man bruger dem til hundelænker, eller lidt tyn-
dere; denne kæde er dannet til en løkke foroven,
og et stykke træ er stukket igennem som en ters,
der anbringes tværs over aandehullet.
Selvfølgeligt maa man udvide aandehullet en
del foroven for at faa krogen ned. Det gør ik-
ke noget.
Hver sæl har fra seks til ti aandehuller, og
hvert hul benyttes af flere sæler. Hvordan de
finder dem om vinteren i mørke, naar isen er dæk-
ket af sne, er mig en gaade. Men de gør det.
Fangsten foregaar nu paa den maade, at man
som sædvanligt — gaar ud med en hund,
der er dresseret til at spore sælernes aandehuller
paa sin næse. Man finder først et hul og anbrin-
ger sin krog der. Derefter gaa man til det
næste hul, biir ved, indtil man mener at have dæk-
ket saa mange huller, der overhovedet findes.
Hvert sted er krogene anbragte lidt nede i vandet.
Nu er disse aandehuller jo ganske smaa foroven,
men udvider sig klokkeformet nedefter, dog er de
aldrig meget større end sælens egen krop. Den
vil, naar den kommer op for at aande, støde kro-
gen til side, men naar den atter vil dykke ned,
vil den spidse krog i en af siderne skære sig ind
i dens krop, og den vil hænge paa. Den vil i
reglen hurtigt drukne, idet den søger at vende
sig, derved faar den hovedet ned og kan ikke dreje
sig op igen.
Fangeren anbringer en sneblok foroven ved
hullet, saa det bliver let at finde stedet, og det
kan let gøres paa en saadan maade, at man kan
se, om stokken foroven har rørt sig, hvilket vil
sige, at der er sæl paa krogen.
Paa den maade kan man fange mægtigt. Ved
Dolphin Strait, hvor man i de korte mørke vinter-
dage ikke holder af at gaa ret langt fra boplad-
sen, fanges der regelmæssigt to sæler om dagen
af hver fanger, men i den lysere tid, naar det er
dejligt at være ude, og hver mand har ca. tyve
sælkroge i brug, er det almindeligt, at der fanges
10—12 sæler pr mand pr dag, (disse oplysninger
har jeg fra The BEAVER, Hudson Bay Compa-
niets magasin). Men jeg har hørt fra folk, der
kommer deroppe fra, at det har bevirket en hel
omvæltning af befolkningens levevilkaar, idet nu
alle kan fange. Det er ikke sjældent, at der er
to sæler paa krogene i eet hul, ja det er endog
sket, at der sad en sæl paa hver af de tre hager
paa krogen i samme aandehul.
Det giver bedst udbytte, naar man har man-
ge kroge ude. For sælen vil i de fleste tilfælde
straks mærke, at der er noget galt ved aande-
hullet, og den flygter saa derfra. Men da den
skal aande, skynder den sig hen til næste aande-
hul. Jamen der er ogsaa noget i vejen! Derfor
maa den videre, og tilsidst bliver den saa forvir-
ret og stakaandet, at den er ligeglad, bare den
kommer op og trækker været. Ak, det biir dens
død, for den maa skubbe krogen til side for at
komme op. Men ned kan den ikke komme, uden
at faa den lumske spids ind i skindet. Det biir
dens ynkelige død!
Mine venner har fortalt mig, at det naturlig-
vis gaar her som alle vegne, at ikke alle er lige
dygtige til at fange sæler med krog. Der er
finesser og snedigheder, som kun erfaringen kan
give. Det har vist sig, at de, der tidligere var
dygtigst til at harpunere ved aandehullerne, og-
saa er de dygtigste nu til at sætte kroge. Det
kan jo være, at begge dele skyldes bedre kend-
skab til sælernes levevis, maaske er det den me-
re driftige mand, jeg ved det ikke. Men man maa
jo prøve sig frem.
Det kan synes mærkeligt, at dette først er
fundet paa nu, men saadan siger man jo om de
fleste opfindelser.
Den gamle fine kunst at fange sæler med
harpun ved aandehuller er nu ganske forladt og
vil snart glemmes oppe hos Central-Eskimoerne.
Nu behøver manden ikke længere staa ubevæge-
lig ved aandehullet i kulden og vente paa, at sæ-
len skal komme op og aande. Naar han lader
krogen fange, kan han bruge sin tid paa anden
maade, og han kan samtidigt være sikker paa at
faa mange flere sæler paa den nye maade end
tidligere.
Jeg tvivler ikke om, at denne nye metode at
fange sæler paa, vil blive forsøgt mange andre
steder end i enkelte dele af Canada. Metoden
vil vandre øst over. Engang skiftede man over
fra bue og pil til bøsser, nu vil man gaa fra har-
puner til kroge ved isfangst.
Peter Freuchen.
Grønlandsbogen.
Det er tidligere blevet sagt, at bogen om Grøn-
land — den helt rigtige bog — endnu ikke var
skrevet. Det kan man ikke sige mere, den fore-
ligger nu, fra J. H. Schultz forlag. Den hedder,
slet og ret, »Grønlandsbogen«, for allerede i titlen