Grønlandsposten - 01.05.1950, Qupperneq 11

Nr. 9—10
GRØNLANDSPOSTEN
115
administrationen i København skulle kunne sikre et sagligt
bedre resultat.
Der gøres derefter rede for, hvorledes kommissionen
paa alle omraader, hvor statens virksomhed manifesterer
sig i Grønland, det være sig indenfor sundhedsvæsenet,
skolevæsenet og den tekniske tjeneste m. v., har stillet for-
slag om at sikre den øverste grønlandske administrative le-
delse den nødvendige saglige medhjælp, ligesom forholdet
mellem centralledelsen og den fremtidige handelsvirksom-
hed omtales.
Centralledelse i departement under
statsministeriet.
Endvidere udtales det, at det ganske a'gjort vil være i
det grønlandske samfunds interesse, at der fortsat i Kø-
benhavn opretholdes en centralledelse, der med sagkund-
skab og styrke kan varetage de grønlandske anliggender
hernede, og det foreslaas, at denne centralledelse organiseres
i form af et departement under statsministeriet.
Endelig fremhæves det, at kolonibestyrerstillingens hid-
til dominerende betydning inden for den lokale grønlandske
administration vil blive væsentligt formindsket i konsekvens
af kommissionens forslag om adskillelse mellem den egentlige
administration og handelen, idet det ud fra almindelige prin-
cipper for offentlig administration maa anses for en fordel, at
ansvaret for løsningen af de rent administrative opgaver
fremtidig lægges paa de organer, under hvis forretnings-
omraade løsningen af vedkommende opgave henhører.
Større kommuner.
Med hensyn til Grønlands fremtidige indrepolitiske for-
valtning foreslaar kommissionen, at de nuværende mange
smaa kommuner samles i færre og større kommuner, at
medlemmerne af de fremtidige kommunalbestyrelser vælges
ved direkte valg, og at der tillægges kommunalbestyrelserne
større ansvar og større beføjelser end hidtil. Samtidig fore-
slaas del, at der til hjælp for de grønlandske kommunalbe-
styrelser ansættes regnskabsuddannede forretningsførere,
og at der til varetagelse af enkelte administrative og kom-
munalpolitiske opgaver paa de mindre pladser ansættes cn
slags sognefoged.
Sysselraadene foreslaas helt afskaffede, da opretholdelsen
af sysselraadsinstituttet vil betyde en ikke ønsket dobbelt-
hed i den kommunalpolitiske forvaltning og herved svække
de folkevalgte organers handlekraft.
Eet landsraad, valgt ved direkte valg.
Kommissionen foreslaar endvidere, at dc to landsraad
afløses af eet landsraad, hvortil medlemmerne vælges
ved direkte valg i landsraadskredsc, og samtidig stilles der
i betænkningsafsnittet forslag om en udvidelse af landsraa-
dets beføjelser, saaledes at der i modsætning til, hvad til-
fældet er efter den nugældende ordning, tillægges lands-
raadet ret til at træffe endelig afgørelse, navnlig i sager,
hvor det drejer sig om anvendelse af de midler, der tilflyder
de offentlige grønlandske kasser. Dette spørgsmaal er iøv-
rigt blevet undergivet en særlig behandling i betænknings-
afsnittet vedrørende de offentlige grønlandske kasser.
Endelig stilles der forslag om, at der rettes henvendelse
til den under statsministerens ledelse nedsatte forfatnings-
kommission om i forslaget til en revision af grundloven
at optage en bestemmelse, der giver den almindelige
lovgivningsmagt kompetence til at ordne Grønlands
statsretlige forhold, herunder, naar spørgsmaalet maatte
blive aktuelt, ved almindelig lov at indføre bestem-
melser om en egentlig grønlandsk repræsentation i den
danske rigsdag. For i overgangsperioden at sikre kon-
takten mellem rigsdagen og den grønlandske befolkning
gaar kommissionen ind for, at rigsdagens grønlandsudvalg
suppleres med mellemmer valgt af det grønlandske landsraad.
Et særligt organ til løsning af de
tekniske opgaver.
Der stilles forslag om opbygning af en teknisk organi-
sation til løsning af de tekniske opgaver. Kommissionen
har taget sit udgangspunkt i den nuværende til Grønlands
styrelse knyttede tekniske organisation. Denne er præget
af, at medens radio- og vejrtjenesten og bygningstjenesten
er opbygget som særlige afdelinger, der har opnaaet en saa-
dan struktur, at de kan anses for egnede til at indgaa som
led i en nyordning over længere sigt, findes der ikke cn
særlig afdeling til løsning af det betydelige antal tekniske
opgaver i Grønland, der falder udenfor disse to afdelingers
omraade. Endvidere findes der ikke nogen samlet, perma-
nent teknisk organisation i selve Grønland.
En reform er saa meget mere paakrævet, som det maa
paaregnes, at den forventede forøgede anlægsvirksomhed i
Grønland vil stille betydeligt større krav til teknisk virk-
somhed. Kommissionen har anset det for vigtigt, at denne
virksomhed tilrettelægges saaledes, at man i videst muligt
omfang undgaar fejlinvesteringer og opnaar den bedst mu-
lige udnyttelse af den anvendte arbejskraft. Forslagene
om en udbygning af en teknisk organisation maa ses paa
denne baggrund.
Der meddeles dernæst i betænkningen en oversigt over
dc tekniske opgaver i Grønland, idet disse opdeles i 4 grup-
per: Bygningsvæsen (.arkitekt opgaver"), anlægsarbejder
(hovedsagelig bygningsteknik), fabriks- og levnedsmiddel-
væsen (hovedsagelig maskin- og kemoteknik) og kommuni-
kationsvæsen (hovedsagelig elektroteknik).
Paa grundlag heraf opdeles organisationen i bygnings-
tjenesten, ingeniørtjenesten I, ingeniørtjenesten II og radio-
og vejrtjenesten, og der meddeles i skematisk form en over-
sigt over fordelingen af arbejdsopgaverne paa disse afdelin-
ger. En effektiv gennemførelse af opgaverne forudsætter,
at den tekniske organisation er repræsenteret baade i Kø-
benhavn og i Grønland. Det foreslaas, at der foruden en
omorganisering af den tekniske organisation i København
oprettes et teknisk kontor paa det sted i Grønland, hvor den
centrale administration faar sit sæde. Den tekniske organi-
sation i København foreslaas forestaaet af en overingeniør,
der skal være chef for hele den tekniske organisation.
I betænkningen fremhæves dernæst, at det er vigtigt,
at der etableres et effektivt samarbejde mellem den tekniske
organisation og styrelsens forskellige afdelinger og navnlig,
at den tekniske organisation faar afgørende indflydelse paa,
at de materialer, der rekvireres til tekniske anlæg, bliver
af den rigtige art og kvalitet, hvorfor den grønlandske han-
del maa være bundet til at følge de paa rekvisitionerne an-
givne specifikationer. Videre gaar kommissionen ind for en
forbedring af de grønlandske værkstedsforhold, idet det
fremhæves, at de eksisterende værksteder i de fleste tilfælde