Grønlandsposten - 01.05.1950, Blaðsíða 17

Nr. 9-10
GRØNLANDSPOSTEN
121
Hvad er Deres tanker om skolen heroppe?
- Bortset fra, at det vel nu ikke mere har interesse,
hvad en præst mener, kan jeg ikke se bort fra, at vi for-
haler udviklingen ved stadig at klynge os til den tro, at det
grønlandske sprog maa bevares. Skal der gang i udviklin-
gen og de unges uddannelse, kan vi ligesaa godt først som
sidst gennemføre dansk skole heroppe og ikke andet. A —B
skolerne ser jeg pessimistisk paa. A-skolen bliver en sin-
keskole og en skole, hvor bagstræberiske forældres børn
skal gaa. Men for at danskundervisningen kan blive en
succes, er det nødvendigt, at alle kateketer kommer hjem
i et aar for at faa dansk kultur og sprog ind i hjertet.
Dette Danmarks-ophold skulle falde indenfor deres semina-
rietid. De danske lærere skulle have saa godt betingelser,
at de kunne tænke sig at blive i landet i adskillige aar,
saaledes at der kunne blive kontinuitet i undervisningen.
Kateketernes lønning maa forhøjes væsenligt, da man for
den ringe løn, de faar i forhold til de priser, der gælder
ikke kan forvente at, de nærer større interesse for deres
arbejde.
Hvordan mener De grønlænderen staar rustet til det
ny, der kommer?
Ærlig talt er jeg bange for, at det staar meget
daarligt til. Efter min opfattelse spekulerer han ikke me-
get paa det og har næppe forudsætninger for at kunne gen-
nemtænke de vidtrækkende planers konsekvenser, og der bli-
ver jo heller ikke gjort noget for at bibringe ham forstaa-
else deraf. Det farlige er vist i denne sag den kendsger-
ning, at grønlænderen nærer en levende, men meget kort-
varig, interesse for alt nyt. Men man maa nære det haab,
at kampen for tilværelsen vil modne ham til udholdenhed.
Hvorfor rejser De hjem?
Dels fordi jeg har permission, dels fordi jeg efter 11
aars ophold i udlandet maa hjem i den danske kirke. Des-
uden kan jeg ikke gøre mit arbejde heroppe paa en for mig
tilfredsstillende maade paa grund af mang'ende sproglig
ballast, og det er i højeste grad pinligt ikke at kunne
hjælpe de mennesker, der søger én af saa usle grunde som
sproglige.
De har ogsaa været sysselmand?
Ja, et særdeles interessant arbejde, der har givet mig
et indblik i den grønlandske psyke, jeg nødig ville være
foruden. Men man bliver ikke elsket, naar man prøver at
øve ret og skel. Forøvrigt er Julianehaab et sted, der gi-
ver saa meget arbejde, at man roligt kunne sende en mand
ud til det alene, og om jeg maa be’: en jurist!
Samarbejdet mellem danske og grønlændere?
Desværre lider grønlænderne ofte af et mindre værds-
komplex, som vi ikke er uden skyld i og som generer sam-
arbejdet, men jeg for min del har været glad for og beva-
rer gode minder om samarbejdet med mange grønlændere.
Derfor vil man heller aldrig kunne slippe dette land og dets
mangfoldige problemer, selvom man rejser bort fra det.
Julianehaab i april.
de N.
Doktorafhandling om den
grønlandske geologi.
Lektor Dan Laursen har med ros forsvaret en doktoraf-
handling om den grønlandske geologi og undersøgelserne af
havaflejringerne ved Grønland. Arbejdet betegnes som et
pionerarbejde om de marin-kvartære aflejringer paa Vest-
grønland. Lektor Laursen har hjembragt en halv tons sneg-
le og muslingskaller, ved hjælp af hvilke det har været mu-
ligt at inddele lagene i rent karakteristiske horisonter, der
har vist sig sammenlignelige med lag i Norge, Island og
Danmark.
I sin afhandling »The stratigraphy of the marine quater-
nary deposits in West-Greenland« oplyser den nye doktor,
at undersøgelserne til hans arbejde paabegyndtes i 1939 efter
opfordring af professor A. Rosenkrantz paa den af ham le-
dede 2. danske Nugssuaq-ekspedition. Det indsamlede mate-
riale blev sammen med alt tidligere indsamlet, endnu ube-
arbejdede materiale publiceret i 1944. I 1910 udgav Jensen
og Harder en foreløbig meddelelse om deres undersøgelser i
Diskobugt-omraadet i 1906. Paa grundlag af undersøgel-
serne ved Orpigsoq og Sydøstbugten opstilledes en strati-
grafisk inddeling af de marin-kvartære dannelser paa disse lo-
kaliteter. Efter Harders død har Dan Laursen, efter opfor-
dring af professor Ad. S. Jensen og sammen med denne,
bearbejdet materialet fra 1906 og publiceret det i 1949. Heri
udvides den stratigrafiske inddeling til ogsaa at omfatte lo-
kaliteterne Lerbugten syd for Claushavn og Kangersuneq
i Christianshaab distrikt. I et af Dan Laursen publiceret
arbejde fra 1944 fastslaas beliggenheden af øvre marine
grænse langs Umanakfjordens sydkyst og ved Vaigattets
kyster. 0. m. g. viser sig, paastaar doktoren, at ligge be-
tydeligt højere end tidligere antaget. Et forsøg paa en
stratigrafisk inddeling for Umanakfjord-omraadet revideres
i afhandlingen, som hovedsagelig bygger paa undersøgelser,
der er foretaget i 1946 paa ekspeditionen, udsendt af »Udval-
get for Grønlands geologiske Undersøgelser«. Materialet er
en undersøgelse af, om den for Diskobugt-omraadet opstil-
lede stratigrafi kan udvides til at gælde for hele det under-
søgte omraade, der saaledes strækker sig fra Kugssineq paa
Svartenhuk-halvøen i nord til kolonien Sukkertoppen i syd.
Dan Laursens afhandling blev af det matematisk-natur-
vindeskabelige fakultet ved Københavns universitet antaget
til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad, og
forsvaret fandt sted 13. april.
Lektor, cand. mag., dr. phil Dan Laursen er født 11.
marts 1909. Han blev student fra statens kursus 1928 og tog
skoleembedseksammen 1934 med fagene naturhistorie og
geografi. Han besøgte første gang Grønland i 1931 som
medlem af treaarsekspeditionen til Østgrønland. Har besøgt
Island samt Norge og Sverige paa flere studierejser og be-
rejste paany Grønland i 1946, hvor han gjorde strækningen
fra Julianehaab til Upernavik syddistrikt. Dan Laursen,
der beskæftiger med sine videnskabelige arbejder som hob-
by, har skrevet flere geologiske arbejder om Grønlands Rvar-
tærgeologi. Nu er han ansat som lektor paa Østre borger-
dydsskole i København, tidligere Haslev gymnasium, hvor
han har undervist en række unge grønlændere.