Grønlandsposten - 01.05.1950, Blaðsíða 22
126
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 9-16
var født 5. december 1919 og blev saaledes kun
godt 30 aar gammel. Han havde fornylig købt
baad og agtede nu i foraaret at tage til Færin-
gerhavn for at fiske selvtændigt derfra. Hans
hustru, der var ansat som smørrebrødsjomfru paa
Venø-stationen, har selv været meget syg i vin-
ter. Hun rejste med 1. Disko til Danmark for at
søge rekreation.
Grønlandsk daab i Danmark.
Pastor Gert Egede døbte forleden i Gørlev
sognekirke et barn af teknisk tegner ved Gørlev
sukkerfabrik, Barfod, gift med Hendrik Lund’s
datter. Daaben foretoges paa grønlandsk og bar-
net kom til at hedde Aviaja.
Foreningen til hjælp for grønlandske børn
holdt aarsmøde i København 20. april. Di-
rektør Halfdan Hendriksen oplyste, at der iaar er
indsamlet 195.295 kroner til arbejdet, hvilket er
30.000 mere end i 1949. Desuden har foreningen
modtaget en gave paa 100.000 kroner fra julemær-
kekomiteen. Disse penge skal benyttes til et nyt
børnesanatorium i Julianehaab.
Højskole for unge danskere og grønlændere i Grøn-
land.
Peter Nielsen, Godhavn, foreslaar i den social-
demokratiske provinspresse, at der, for at skabe
større kontakt mellem dansk og grønlandsk ung-
dom, oprettes en højskole for unge danske og
grønlændere i Grønland. Adgang til højskolen
bør lettes af staten, saa økonomiske hindrin-
ger ikke lægger sig i vejen. For at faa det bedst
egnede elevmateriale frem foreslaar han, at der
lægges vægt paa, at danske elever i forvejen skul-
le have besøgt en dansk højskole, saa det kunne
ventes, at de virkelig fik noget ud af opholdet paa
en grønlandsk højskole. Der ville mellem vore
folk kunne knyttes værdifulde forbindelser og ven-
skaber, som ikke kan overvurderes, skriver han
bl. a.
Grønlandsk havfiskeri« blev dømt.
Ved civilretten i Esbjerg er der faldet en prin-
cipiel dom i den tidligere omtalte sag, rejst af en
ung esbjergenser mod Grønlandsk havfiskeri, for-
di han ikke kom til Grønland, da selskabet ikke
kunne skaffe skibslejlighed. Kontrakten var un-
derskrevet, men selskabet hævdede, at den kun
gjalt fra afrejsen. Fiskeren havde sagt et godt
lønnet arbejde op for at komme til Grønland og
mistede 2.000 kroner i arbejdsfortjeneste. Han
blev ved retten tilkendt 1.500 kroner, idet der
henvistes til, at der gennemgaaende var tjent
daarligt paa fiskeriet i Grønland.
Amerikas største isbryder Edisto
ankom den 23. april til Godthaab og kastede
anker udfor kolonihavnen. Det store skib, der er
udstyret med 6 dieselmotorer paa tilsammen 10,000
hestekræfter og har 200 mands besætning, afsej-
lede næste aften nordpaa. »Edisto" gaar i denne
omgang til Disko-bugten. Til juli vender den til-
bage til grønlandske farvande og gaar da op til
Thule.
Tidligt foraar.
1 slutningen af april kom foraaret til Syd- og
Midtgrønland og sneen og isen smelter hurtigt. I
hele Godthaabsdalen stod smeltevandet højt imel-
lem husene, og i det nye rækkehus i Rævedalen
løb kældrene fulde af vand og slukkede fyret. Des-
uden blev det elektriske lys afbrudt, idet vandet
naaede op til maaleren og hovedkablet. Med dy-
namit sprængtes isdækket paa dalelvene for at
skaffe afløb for de store vandmasser, og i løbet
af et par dage kunne man igen færdes tørskoet
ude.
Som rejselæge for sundhedsstyrelsen
rejser ortopæden, overlæge dr. med. Inge-
borg Lou langs Grønlands vestkyst i tre maaneder
for at undersøge udbredelsen af ortopædiske syg-
domme blandt grønlænderne. Hun ledsages af sin
mand, der er overlæge i Kolding.
Det grønlandske oliekompagnis chef
for de kommende 7 maaneder er nu udpeget.
Det blev D. D. P. A.s distriktschef i Skagen,
Ivan Thillge, der skal have station først i Godthaab,
siden i Færingerhavn.
Paa sygehuset og alderdomshjemmet i Julianehaab
er nu opstillet radiogrammofon med tilhørende
danseplader, foræret af røde kors. Man havde dog
glemt at medsende naale, men man hjælper sig
med synaale. Sygehuset har 10 højtalere og patien-
terne er glade og taknemlige for gaven. Beboerne
paa alderdomshjemmet er ligeledes henrykte og be-
nytter enhver lejlighed til at svinge sig med liv
og lyst, meddeler vor korrespondent.
Fra Diskobugten.
Fra Jakobshavn meddeltes omkring 20. april:
Hele Diskobugten er stadig fyldt med driven-
de isflager. 2 kaskelotter er set af fangerne.