Tíminn Sunnudagsblað - 24.05.1970, Qupperneq 7

Karup Aa
Nu bleges Himlen, for Sol er nede,
og allt har Kvæget ædt Bugen trind.
Der lugtes Pors fra den nære Hede,
og Höduft driver for dugtung Vind.
Glad Ilyrdedrengen paa Vajsen synger,
mens Aftengjögen en Skræppe tynger
og Vibeflokken sin Kile slynger
med hæse Skrig over Karup Aa.
Hult Aaen klunker ved Midnatstide,
naai' Maanen skjarer í Pytter smaa
og Taagestötter langs Bredden skridc
og sadle Engene abildgraa.
Da hulker Vandet fra dulgte Kilder,
mens Væslet virmer om Broens Piller,
og Kastvinde gjör Ganeriller
i Maanespejlet paa Karup Aa.
Saa stiger Solen af Moi%enbadet,
mens Storken lægger sit Næb paa Hæld,
og Duggen drypper frá Svingelbladet
som blanke Hagl í det sorte Væld.
Og Ræven kommer med Rov belæsset,
han laber Vandet, der kringler Næsset,
mens Brisen ringler med Hjærtegræsset
paa begge Bredder af Karup Aa.
Her ruger Anden i sivlun Rede,
og Rylen vader paa tynde Ben.
En Gamling lærer sit Barn at mede
og haspe Snören af Stagens Ten.
Guldsmede straaler som Gudesmykker.
Hvor Padderokken paa Roden rykker,
en tandslöv Odder sit Maaltid tygger
med Kind mod Græsset ved Karup Aa.
Men kommer Juli med Brand og Brynde
og svider Pletter i tyndstraaet Rug
og syrner Öllet í haandsat Tönde,
mens Griscn stönner ved maskfyldt Trug,
da slænger Bonden sin Le paa Nakken,
retsindig langsomt han klarer Bakken,
han naar til Engen, han kaster Frakkcn,
og Slet begynder langs Karup Aa.
Den Mand, du tænkte dig mut og treven,
fordi du saa ham i Hytten sidst,
han er ved Stræbeu paa Engen bleven
en Skjæmtebroder og Humorist.
Han gaar til Knagen, saa Jærnet synger,
det friske Arbejd hans Blod forynger.
Kun halvt til Vægten en Byrde tynger
i Höslettiden ved Karup Aa.
Ret artigt Pigen maa Rivcn klemrne,
om hun med Leen skal holde Skridt.
Korset og Klokke maa blive lijemme,
saa svumler Barmen desmere frit!
Hun drejer Riven, saa Græsset stenter
‘>'í al!e Fröer gjör Testamenter
■'% rædselsslagne fra höje Skrænter
med Plask sig styrter i Karup Aa.
Og Solen bager paa Knösens Tinding,
mens rapt hans Stryge í Krydsstrejf gaar,
og Sliddef slapper hans Buxelinning,
saa Buxeabagen til Kriæet naar.
Ved Skaarets Ende en Slurk af Dunken,
en Skraa i Mundeu og Saften sunken!
Saa fat igjen for at öge Bunken
af Hö í Stakke langs Karup Aa.
Du klare Ström med de svale Bölger,
der duger Heden saa bredt et Bord,
mit Blik ærbödigt din Krumning fölger,
til hvor du dykker I dyben Fjord.
Til dine Bredder min Slægt var bundet,
ved dine Bölger jeg Liv har fundet,
du er som Traad i mit Livsvæv tvundet,
du tungt henskridende Karup Aa.
Jeppa Aakjær.
oft rekur á land og kunnugir eru
naskir að rekast á. Rafið er storkn-
uð kvoða úr barrtrjám, sem uxu
á þessum slóðum í fyrndinni, en
þá var hafsbotninn úti fyrir þurrt
skóglendi. Rafperlur hafa frá
fornu fari verið notaðar til kven-
skrauts. Stundum festust skordýr
í trjákvoðunni og sjást förin
greinilega í rafmolunum.
VesfcurJótland var fyrrum mjög
hrjáð af köldum og rökum haf-
vindum, sem ollu sandfoki og báru
með sér „hafigúuna“, kalda þoku
utan af Norðursjónum. Trén urðu
kræklótt, hölluðust til austurs und
an vindinum, garðrækt var mis-
feliasöm og kom þreifst varla.
Bóndinn setti upp skjólhúfuna,
þegar þokan skall yfir.
Loks hófust Danir handa og
gróðursettu fjallafuru, greni og
fleiri trjátegundir til skjóls. Voru
gerð mörg og mikil skjólbelti,
bæði í sandbólum strandarinnar
og inni á heiðunum. F.jallafuran
reyndist harðgerðust, hún er
brautryðjandi og bætir jarðveginn.
Greni var oft gróðursett með
henni, hún var fóstra þess, og það
leysti hana 9mám saman af hólmi.
Við 'könnumst við fjallafuruna á
gjábergi Þingvalla og við Rauða-
vatn. Þegar skjólbeltin tóku að
vaxa, breyttist og batnaði lofts-
lagið ótrúlega mikið. Öll ræktun
varð auðveldari, og nú er mikil
og blómleg byggð á gömlu beiða-
flákunum.
„Kartöflu-Þjóðverjar", það er
þýzkir bændur, sem Danakóngur
útvegaði, kenndu Dönum kartöflu-
rækt. Búa niðjar þeirra enn á
józku heiðunum, sem þeir hjálp
uðu til að rækta. Á hliðstæðan
hátt reyndust hollenzkir Amager
bændur fyrirm.vndar garðvrkju-
menn, og Danir Norðmenn h»-i
haft heillavænlev áhrif á íslenzk-
garðyrkju.
TÍMINN - SUNNUDAGSBLAÐ
391