Atuagagdliutit - 28.01.1954, Side 17

nr. 2
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
41
fmamit inussute-
Kalersugssauvugut
inuit nerissagssamikut ajornartor-
siutitik imame iluagtivfigssaKartisa-
vait, østrigimio pingoriiartulerissoK
Amerikame nunasineK Joseph Weiss
atuagagssiame Agricullural and
Food Chemitstryme agdlautigissami-
ne nalunaerpoK.
dr. Weissip erKaisitsissutigå ima-
me hektare atautsime naussut nau-
ssartut nuname hektare atautsime
naussartunit pingasoriåumik amer-
dlanerungmata. naussut tamåko
amerdlanerssait phijtoplankton-iuput
(pingårtumik diatomit dinoflagella-
litdlo) issåinarmik takugssåungitsut
„inussutigssanit inugsussia“-mul (tå-
ssa inussutigssat Kagfagkiartuårtut)
tungaviussut.
håb, Frederikshåb og Godthåb, au-
toværksted og brandstation i Julia-
nehåb og Godthåb, samt autoværk-
sted i Holsteinsborg og brandstation
i Egedesminde. Entreprcnørpladser-
ne i Holsteinsborg og Egedesminde
er blevet udbygget og el-forsyningen
i NarssaK og Julianehåb udvidet.
Del private boligbyggeri
har dette første år med den nye bo-
ligstøtteordning været ret omfatten-
de, selvom ordningens ikrafttræden
foranledigede en sen byggesæson.
GTO’s faste personale i byerne har
med det nye arrangement fået ud-
videt sit arbejde stærkt på dette om-
råde, idet behandlingen af lånesager,
vejledning og tilsyn med byggeriet
naturligt har stillet større krav end
tidligere, ligesom låneordningen har
medført større efterspørgsel efter di-
rekte arbejdskraft til privatbyggeriel
fra GTO’s håndværkerstab.
Årets virksomhed er forløbet uden
arbejdsmæssige komplikationer, med
undtagelse af de også fra tidligere
år kendte periodisk svigtende leve-
rancer af støbematerialer. Firmaer-
ne, som har haft årets arbejder i
entreprise, har alle en flerårig grøn-
landsvirksomhed bag sig, og de der-
ved indvundne erfaringer har utvivl-
som l bidraget til en rolig afvikling
af arbejderne.
Den hidtidige praksis med firma-
entrepriser ved arbejderne på Grøn-
land er iår ændret inden for et en-
kelt område, nemlig varme-, vand-
og afløbsinstallationer. Hel tænkes
fremtidigt udført ved GTO’s egen
foranstaltning og med institutionens
egne rørlæggere.
naussut tamåko issåinarmik takug-
ssåungitsut imame umassuarivanit
zooplanklon-inik taineKartartunit ne-
rineKartarput, tauva zooplanktonit
imap umassuinit umassoKatimingnik
nerissaKartunit nerineKartarput, ne-
risissuilo tamåko sule umassunit av-
dlanit angnerussunit åma nerineKar-
tardlutik il. il. dr. Weissip nautsor-
ssorsimavå naussusimassut infitig-
ssartaivåssusiat %o-imik migdlissar-
tOK umassup umassunit avdlanit nc-
rineKarnere tamaisa.
aulisartoiv sårugdligkune nautsor-
ssutigissariaKarpå sårugdliup nerpia
pundikutårtumik avgoråine pundit
tamarmik ingmikut naussut imame
naussartut 100,000 pund naligigait.
taimåitumik dr. Weiss onarpoK, isu-
maKångitsumik asiutitsineruvoK au-
lisagkanik nerisavdlune. taorsiutdlu-
go inuit nerinerussariaiearaluarpait
inussutigssat Kagfagkiartuårneråne
atdliussut („inussutigssanit inugsu-
ssiap“ tungavianut Kaningnerussut).
åssigingitsut patsisauvdlutik nalcr-
KutinginguatsiarpoK phytoplanktonit
nerisavdlugit, kisiåne akerdlianik
zooplanktonit arferssuit inussutigi-
ssait inungnut inussutigssaivardluar-
tusassutut issigineKarput.
nautsorssorneKarsimavoK aulisar-
tut mardluk nalerKutunik Kaloicar-
dlutik zooplanktonit 300 kg uvdlor-
mut pissarisinåusagait Skotlandip si-
neriåta avatåne. umassuarånguit ta-
måko naivitagkatut itoic pilersitarpåt,
oKautigineKartarpordlo råjatungajak
mamåssuseKartoK.
dr. Weissip nautsorssupå kulhydra-
tit (sukukut inussutigssatdlo avdlat)
135 milliarder tons ukiumut imame
pingortartut, stivelsimut (s. i. naul-
siap inussutigssartånut) 350 milliar-
der tonsimut nalerKutut, tåssalo tai-
mailivdlune inuit tamarmik sivni-
lingmik Kårsitdlautigssaileivissug-
ssåusångitdlat.
AKTIESELSKABET
DET DANSKE
KULKOMPAGNI
KØBENHAVN
danskit aumarutigssaer ni artut
peKatigit