Atuagagdliutit - 11.02.1954, Blaðsíða 11

nr. 3
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
59
Del var fristende, men jeg måtte
afslå tilbudet. Man skal ikke lade sig
plukke levende. Endelig kom en last-
bil og stoppede op. Chaufføren har
sikkert kunne se, at jeg var i forle-
genhed.
— Kom op gutt!
Samme aften var jeg i Hamar.
Vandrehjemmet i Hamar var fyldt.
Jeg var heldig. Jeg fik den sidste
ledige plads for denne nat.
Et vandrehjem er en broget myre-
tue af nationaliteter. Alle hudfarver
og mellemnuancerne var repræsente-
rede. Det vil spænde for vidt at for-
tælle om dem alle, så jeg nøjes med
at tage een ud af den store flok.
Midt imellem to lysslanke skotte-
piger i kilts gik en bolle, en stor
kraftka’l, hvad kød og flæsk angik.
Han var en rigtig verdensmand, som
ingen kunne undgå at lægge mærke
til. Ud af de brune fløjls-shorts stak
et par tynde stikkelsbærben, som
dog videde sig ud til de største fod-
der, jeg nogensinde har set. Med
pibe i munden og knortestaven i be-
vægelse så han storartet ud. Bæltet
sad stramt om livet på ham, så han
lignede et timeglas. Han kunne være
amerikaner? Eller måske var han
dansker, med æblekinder og ølmave.
■— Han snakkede til højre og venstre
med alle og enhver, og hans to piger
morede sig fortrinligt ved hans over-
vældende solsind.
Det var onkel Niels. Han var
dansk, men havde i nogle år boet i
staterne. Hans historier derovrefra
var mangfoldige. Alt havde han prø-
vet ___ lige fra tallerkenvaskeri til
cow-boy’ens og sømandens tilværel-
se. Jo jo, onkel Niels havde oplevet
meget.
De sidste år havde han ikke bestilt
andet end at blaffe snart i syd- og
snart i nordeuropa. Som han selv
sagde, var der gået en fed vildgås
i ham; han var blevet en trækfugt.
Niels havde ikke kunnet bekvem-
me sig til at drage fra Hamar, men
dagen efter min ankomst skulle det
ske. Ud i det blå. Jeg selv agtede
mig til Jolunheimen og Hardanger-
vidda. Og Niels ville med. Dette her
landeyejstradsk var ved at gå ham
på nerverne (hvad man ikke på no-
gen måde kunne se). Nu skulle tin-
derne derinde på vidda besejres, og
forøvrigt var det jo ikke hver dag,
man traf en landsmand, der var
værd at trave med. En grønlandsk
fjeldabe var det helt rigtige. Jeg blev
det sørgelige offer som ledsager.
Vi drog ud ad landevejen med
vadsækken på nakken. Vores udstyr
var alt ånde end egnet til fjeldet.
Kogegrej havde vi ikke engang. Begge
havde vi do soveposer, og jeg havde
et par skibukser. Niels var i shorts,
men det var sommer, så det skulle
nok gå.
Niels var en erfaren blaffer, der be-
sad den glimrende egenskab i dette
fag at kunne gøre sig så ynkelig og
træt, at bilerne ikke kunne andet
end stoppe og tage ham med. Som
gammel hundekusk vidste jeg der-
imod, hvad det betød at tage folk op
at køre, og mindet om afsavn af
plads og fart gjorde mig beskeden,
så Niels var min redningsmand, når
fødderne begyndte at værke, og vejen
at brænde gennem sålerne. Jeg måtte
pænt finde mig i det formastelige i at
lave på kørenas hos onkel Niels.
*
Ligeså smuk, som morgenen hav-
de været, lige så styg eftermiddagen.
Det salte ind med silende regn, og
vort mål, Lom, var en ordentlig
mundfuld.
Strækningen mellem Hamar og
Lillehammer var hurtig gjort. Niels
havde ved sit ynkværdige udseende
fået en ingeniør til al standse — en
mand, der ellers ikke havde villet
tage nogen op. Ingeniøren havde i
sin tid studeret i Hamborg, og selv-
følgelig havde Niels nyt at fortælle
derfra. — Som den store seværdig-
hed jeg var, blev jeg straks præsen-
teret. Den gode bilist havde aldrig
før truffet repræsentanter for min
race, og snakken gik. Køreturen end-
te med en middag i Lillehammer, og
vi skiltes som venner.
— Der kan du se! En køretur på
godt (>0 km plus en middag. — Det
var en flinke ka’l.
Vi tradskedc atter ud af byen.
Skyerne trak sig truende sammen
over dalen, og folk kiggede betænke-
ligt til vejrs. Med et rabalder flænge-
des luften af et .tordenskrald, der rev
(Fortsættes side 62).
INGER
I mere end 100 år verdens-
mærket i symaskiner.
ukiut 100 sivnerdlugit silar-
ssuarme merssorfik piuma-
ssauvdluartoK.
Symaskiner til alle formål
merssorfik tamanut atorsinaussoK
SINGER CO. SYMASKINER
Aktieselskab, Amt. 8 Kbhv.
DIESEL
A/S FREDERIKSHAVNS
JERNSTØBERI
& MASKINFABRIK
Post- og telg.-adr.: ALPHA, Frederikshavn