Atuagagdliutit - 11.02.1954, Blaðsíða 16

64
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 3
kalåtdlit nunål nalivtine.
agdlagtarlorse hr. Geoffrey Wil-
liamson nåpitama sujugdlersaråt ra-
diukut oKalugiautivne. „kalåtdlit nu-
nåt nalivtine" isumamut oKautigi-
ssavnut isumaKatåungitsoK, tåssa
„kalåtdlit inuiait aningaussarsiorni-
kut nålagkersuinikutdlo nangminer-
ssulersinaunigssåt ilimagisavdlugo
kukunerussoK".
uvavtut takusinåungitsigå kalåtdlit
Kanon ilivdlutik KuvnerujugssuaK
nunasiap aningaussatigut isertitaisa
aningaussartutaisalo akornånitoK
ikårtarfiliorsinaimeråt taimailivdlll-
tigdlo aningaussarsiornikut nangmi-
nerssorsinaulerneK anguvdlugo. ta-
måname aulisarnikut anguneKarsi-
nåungitdluinarpoK kalåtdlit peKusi-
vigtik imaerukangat aitsåt aulisaru-
mas'sartitdlugit, aulisagkatdlo portug-
kat kujåniukåuneKalersinatik aulisar-
fingnit åssigingitsunit 80-init sineri-
ssamitunit katerssorneKarKårtuartå-
satitdlugit. kalåtdlit aulisarneruvdlo
cKiterneitarnigssåt iluarsissutausi-
nauvoK oKalugiautivne erKartusav-
dlugo pivfigssaKarfigisimångisara.
kalåtdlit nåpertuivdluångitsulivfi-
ginigssåt kigsaufigingilara, ilumor-
pordlume ardlagdlit danskit sujulcr-
ssuineråne inuiaKaligingne inuvfigi-
ssamingne atorfeKalersimangmata
sujulimik inutigssarsiutitoKåinit av-
dlauvdluinartunik. kalåtdlit tåuko tå-
s.såuput angalassup nåperiiårtagai,
pissutsimikut imaiia tagpitdlisitsisi-
naussut, åmåkule måssa piniartor-
pagssuit aulisartorpagssuitdlo igdlu-
nguamingne inussut kinguarsimå-
ssuvdlutik KåumaisimassaKångeKalu-
tigdlo tamåna nangitdlunga oitau-
tigeridgpara.
pingårneruvoK atorfit tamåko nu-
tål nunamut aningaussanik isåtitsi-
ssungingmata, ajornartorsiutdlo ta-
Kannaissut entreprenøritdlo
suliait
Telegramadresse:
Jespson-Køheiihavn
måna åricingneKarsivdlugo anguniag-
katut takordlugåinaviusaoK ilimagi-
savdlugo „ukiut tugdlit Kulit inger-
dlaneråne takusinaulerumåravtigo
kalåtdlit nunåta inuiagssuit ilaituta-
ringneråne inigssane tigusimagå ila-
KutaoKataussutut pivdluartutut suliv-
dluartututdlo".
ataritingnigdlunga,
Marjorie C. Findlay.
kalåtdlit nunål nalivtine
The Listcnerimil (Radiolytteren:
radiukut nålaortartoie) agdlagkamine
sapåtip akunerane kingugdlerme frk.
Marjorie Findlay oicarpoK isumaKar-
dlune anguniagkatut takordlugåina-
viusassoic ilimagisavdlugo kalåtdlit
pitsaunerussumik sujunigssaKalernig-
ssåt, kisiåne taima uvanga isumaKar-
nera tungaveKartipara kalåtdlit ukiu-
ne sorssungnerup kingornatigut su-
juariartulertorsimanerånik.
frk. Findlay isumaKatigåra ani-
ngaussarsiornikut ajornartorsiutit
angnertoKingmata Danmarkilo nuna-
mut aningaussarpagssuarnik atuga-
Kartarsimangmat iluanårnigssane er-
Karsautiginago. handele kalåtdlit nu-
mine nålagauvfingmit kisermåussau-
titdlugo iluanåruteKarniarsinaunig-
ssamik ilimagissagssaKarneic angni-
kitsuinausimavoic, isumaicarpungale
orssugissamik aluminiumiliornerme
atugaussartumik (sisaliornerungitsu-
me, nauk frk. Findlay radiukut oita-
lugiåuininc taima oivaraluartoK) piai-
neiv ikiutaussarsimassoiv avdlångor-
sainerit ilarpagssuisa akilernigsså-
nut. aulisagkanit niorKutigssiorneK
pitsångorsarniarneKalersimavoK ka-
låtdlitdlo tamatumane angnertuneru-
ssunik ilimagissagssaKalersitdlugit.
danskit savalingmiormiutdlo kalåtdlit
nunåne aulisarsinautitåuput inung-
inik agfait kalåliutisagpatigik angat-
dlåme aulisartoKatimigsut avdlatut
pissagssaKartitdlugit. Nungme ilitser-
sussinerussumik kursuseKarneKarlar-
poK, kalåtdlitdlo Danmarkiliartarput
tåssane aulisarnermut tungassutigut
atuarfingne iliniariartortunik.
måna nuna inuinait ingerdlatitsi-
nerånut angmagaungmat kalåtdlit su-
livfeKarfisa ilait avatåne aningaussa-
lingnit pileritsagfigineKalerput. dan-
skit, canadamiut svenskitdlo ani-
ngaussaligssuit aicerdlugssamik zin-
kimik wolframimigdlo navssårssuit
misilivigineitarneråne aningaussaler-
suiput. agssartornerup tungåtigut
ajornartorsiutit soruname angnertu-
galuarput, kisiåne ikiutausinaussut
moderniussut tamarmik atorniagåu-
put, misilineritdlo tunuånltut nå-
magtumik isumavdluaramik aningau-
ssalisimåput. tamåna kialunit taisi-
nåungilå tåssaussoK „anguniagkatut
takordlugåinavik".
London, N. W. 2. ataritingnigdlunga
Geoffrey Williamson.
Vor tids Grønland
(Fortsut fra side 53).
tilbage, og hvad kan det være, som
retfærdiggør den forstående måde,
hvorpå danskerne modtager kravet
om, at Grønland må blive repræsen-
teret i den danske rigsdag, når den
grønlandske befolkning intet kender
til Europa, og når størsteparten ikke
kan tale noget europæisk sprog?
Det er umuligt for mig at vide,
hvilke bevæggrunde de danske ad-
ministratorer har, men der er visse
tegn. De forenede Stater er interesse-
ret i Grønland. De korteste luftruter
mellem Europa og Amerika ligger
tværs over Grønland. Kontakten mel-
lem Amerika og Rusland kan meget
vel ligge over Grønland. Langs Grøn-
lands kyst har De forenede Stater
oprettet en kæde af luftbaser. Byg-
ningen af de nordligste base i Thule
har haft en sådant omfang, at man
siger, administratorerne i Washing-
ton er fortvivlede over det antal dol-
lars, det har kostet. Sidste efterår
blev en ny passagerrute åbnet.
De første isbrydere,, som for nyligt
har vist sig i de grønlandske farvan-
de, var amerikanske. En af de ameri-
kanske marinebaser er blevet overta-
get af den danske marinestab i 1951,
og det er blevet meddelt, at et antal
unge danske værnepligtige skal aftje-
ne deres værnepligt i Østgrønland.
Men i sammenligning med de sum-
mer, Amerika giver ud i Grønland,
bruger Danmark, det langt mindre
moderland, ubetydelige beløb. For-
svaret af Grønland i dets stilling af
verdcnsstrategi.sk betydning er ved
at blive et amerikansk anliggende.
Lislener Hi. april 1953.
Frøken Marjorie Findlays radio-
udsendelse: „Vor tids Grønland"
(The Listener, 9. april), som på man-
ge måder var udmærket, forekom
mig at være uretfærdig mod grøn-
lænderne selv.
Den påstand, at „det ville være
forkeri at forvente hverken økono-
misk eller politisk uafhængighed fol-
det grønlandske folk" synes at an-
tyde, at det næppe er umagen værd
at hjælpe dem. I min egenskab af
upartisk observatør, som for nylig
har besøgt de største kolonier på
vestkysten, utallige små udsteder, to
amerikanske luftbaser og den danske
marinestation i Grønnedal, beklager
jeg afvisningen af grønlænderne som
primitive, uoplyste eller arbejdssky.
Det er sandt, at nogle endnu lever
et stenalderliv, men deres antal
skrumper stadigt ind, og mange
grønlændere giver sig ivrigt i kast
med de nye opgaver. Desuden viser
de sig at være opfindsomme og har
let ved at tilpasse sig mange forskel-
lige beskæftigelser.