Atuagagdliutit - 13.01.1955, Blaðsíða 16

monosov atsiutdlugo. avguaicatigigsit-
dlugo 3000 meterinik portussuseKar-
put portunerssamikutdlo imap Kåva-
nit 900 meterinarnik åpasingneruv-
dlutik, tåssa Ellesmerep Keitertaisa
Kalåtdlit-nunåta kitånitut ei’Kane. ru-
sip ilisimatup D. I. Sclierbakovip ica-
nigtukut oKausc maligdlugit icåiiar-
ssuit tåukua imavigssuaiv mardlu-
ngordlugo avipåt, avinerilo tåuko ta-
marmik ingmikut ilisarnauteKarput
taimåitumigdlo misigssorneKarneral
Europap silåta KanoK itarneranut pi-
ngåruteicartorujiigssuångorsinauv-
dlune.
imap ilorssuane KåKanik navssår-
nikut sikut angalausiat nutårdluinar-
mitaoK påsissutigsarsivigineKarsi-
mavoK. Kåitarssuit kangiåne sikut
ingerdlaornerat nalunaeiiiitap igsar-
luata ingerdlaneratut ipoit, kitanile
paordlagtuanut ingerdlaordlutik, ki-
salo imame kangigdlerme kitdlermilo
kissåssutsip (nigdlissutsip) åssiglngi-
nerata isuma sule ugpernarsineKavig-
simångikaluartoK erKortunerartutut
ipå, tåssa måna: Kåitarssuit tåuko
nunavigssuarmit nunavigssuarmut
atassussut.
„silap uvåssu.a“ Nordpolip ernåne.
tåvanerssuaK pasissat Europame
silap itanoit inigssånut pingåruteKar-
dluinåssusiata tikuagauneratigut ta-
kutiniarneKartutut ipoit Nordpolip
eriiåne sulinerit sok taima sorssung-
nigssap tungåtigut pingåruteKartigi-
sinaussut. tåssame sorssungneruvdle
kingugdliup nalåne Kalåtdlit-nunåne
silasiorfit iluaivutaussorujugssorérsi-
måput s. i. Tysklandime igdloKarfit
Kårtartunik nåkåtitsivigiartornigssai-
sa piarérsarneKartarnerinut, — ukiu-
nilo aggersune nutårdluinarnik såko-
Kardlune avdlauvdluinartunigdlo a-
nguniagaitardlune sorssungnigssame
„silap uvåssua“ Nordpolip eritånltoK
imaita pissuterpiaussugssaujumårpoK
ldkut ajugaunigssånut.
Nordpolip erita uvdlumikut tå-
morferujugssuartut ipoit amerika-
miut rusitdlo ilisimatortamikut, så-
kutoKarfinginikut, radareivarfingmi-
kut avdlatigutdlo nugtarfigissåt siku-
tarssuarnit sikutarssuarnut, Keicerta-
mit KeKertamut.
silarssuarme sorssungnigssait tu-
ngavigalugo suliniarneK nålagkersui-
nermigdlo ingerdlatsineK tamarme
uvdlumikut nutårdluinarmik issigine-
Kartugssångorsimåput. Kitiussoit tå-
ssa Nordpole. Nordpole Karssutdlugo
Amerikap nunavigssuata rusitdlo nå-
lagauvfigssuata akornåne tingmissar-
tut avitutigssait Kaningnerssåuput,
nunarssuvdlume kavsserssuane sule
misigssorneKångitsut mana ingminut
akimorniunerssuarme ikiliartuinar-
Put. amerikamiut såkutoKarfine Ala-
skap sineriainitune Kårtitsissarnerit
rusit såkutoKarfinit Beringip ikeraså-
ta igdluatungånitunit iusåneKarsi-
nåuput, Kalåtdlit-nunåtalo seriner-
ssuane amerikamiut radareicarfine
uvdlut tamangajaisa „tingmissartut
sumiunersut Kutseitalutik iinuap tår-
nerane Kulåussortartut malugssartit-
siuarput. Nordpole igdlugigdlugo
ingiarniunerssuaKalersimavoK.
Sovjetruslandip ilisiinatortame pit-
saunerssait „Operation Nordpol“ime
sulissuliusimavai —- månamutdlc på-
sissanit iluaKutigssarsisineKarner-
pausimagatdlartut tåssåuput Sovjetip
sorssungneKarsinaunerane angutitai
pilerssårusiortussut.
Eigil Steinmetz.
Kold krig om Nordpolen
— Her er Nordpolen. — Den so-
vjetrussiske ishavsforsknings pione-
rer hilser den glorværdige røde hær.
Således lød forleden dag på revo-
lutionens dag hilsener via radio til
Moskva, og samtidig hejstes røde fa-
ner over „Nordpol 111“ og „Nordpol
IV“, de to sovjetrussiske forsknings-
stationer på de drivende isflager ved
den 85. nordlige breddegrad. „Nord-
pol 111“ ledes af AleXei Fedorowich
Teschnikov, „Nordpol IV“, der dri-
ver rundt tusind kilometer sydligere,
af Fugen Ivanovicli Tolstkov. Begge
er herrer over små byer, der er vok-
set op af isflagerne med videnskabe-
lige stationer af enhver art, flyve-
pladser, radiosendere, forsamlings-
lokaler, hvor de ideologiske kursus
fortsættes, og biografer, hvor filme-
ne, der flyves ud fra Sibiriens kyst
sammen med alle forsyninger, aviser
etc., vises.
„Operation Nordpol,, er et af So-
vjetruslands størst anlagte statsfore-
tagener gennem de sidste år. Den
har allerede, hvis man skal tro den
sovjetrussiske presse, bragt store vi-
denskabelige resultater, og at isflage-
karrusellen omkring Nordpolen er af
omvæltende strategisk betydning,
ligger uden for al tvivl. Den kolde
krig er for alvor kommet til jordens
koldeste egne.
Sovjetruslands interesse for de
arktiske egne begyndte i slutningen
af tyverne, men er efter oprettelsen
af amerikanske baser på Grønland
og Island blevet overvældende. I de
første ar var den arktiske interesse
ført og fremmest knyttet sammen
med oprettelsen af baser og nye in-
dustricentrer i Sibirien og var i rea-
liteten en direkte fortsættelse af det
pionerarbejde, der i czarens tid var
gjort af admiral S. O. Makarov, der
dræbtes i den russisk-japanske krig,
og af admiral Kolchak, den senere
„hvide diktator" i Sibirien. Begge
arbejdede på at åbne „den store
nordlige søvej“ mellem det euro-
pæiske Rusland og Sibiriens arktiske
egne. Admiral Makarov udarbejdede
således en stor plan om et fremstød
mod Nordpolen med en isbryder-
flåde.
Da staten fik overrakt
Nordpolen
I de senere år har det russiske
folk bl. a. af Sovjets mest frem-
stående arktiske autoritet, dr. Ru-
dolf Saminoilovich, ustandselig fået
at vide, at Robert Peary, almindelig-
vis anerkendt som Nordpolens op-
dager, slet ikke nåede frem til den,
hvorfor Nordpolens egenlige erobrer
er admiral Ivan Papanin og lians
mænd, der 21. maj 1937 oprettede
en meteorologisk station i polar-oin-
rådet. Siden da har Sovjetrusland i
strid med alle gældende internatio-
nale regler rejst krav om, at hele
havområdet mellem den sibiriske
kyst og Nordpolen er „sovjetrussisk
farvand".
Admiral Papanin „overralde"
Nordpolen til Stalin som „formidle-
ren af al jordisk kærlighed“, hvilket
dog ikke senere forhindrede samme
Stalin i at lade Papanin falde i
unåde og endog domme som lands-
forræder. Papanin er imidlertid en
af de mange, „der er vendt tilbage
fra de dodc“ efter Stalins egen bort-
gang og menes i dag at være den
øversle militære leder af alle ishavs-
operationerne.
Der gøres i dag i Sovjetrusland et
stort arbejde for at gøre befolknin-
gen, specielt ungdommen, „polar-
indstillet". Under mottoet „Sovjet
vender blikket mod nord,, afholdes
udstillinger, skrives artikler og hol-
des foredrag.
I Leninggrad er for nylig åbnet
en stor udstilling, der fortæller om
den videnskabelige indsats og de nye
opdagelser i det arktiske område ef-
I----------------------------------
I)e arktiske egne er for
Sovjet og USA eet eneste
skakbræt for strateger og
forskere, skriver redaktør
Eigil Steinmetz i neden-
stående interessante arti-
kel, der har været offent-
liggjort i „Dagens Nijhe-
der“.
ter krigen, og på denne siges at være
udstillet et detailleret kort over den
■såkaldte Lomonosov undervands-
bjergkæde under Nordpolen, der er
opdaget af russerne. I august afhold-
tes store festligheder for at mindes
175årsdagen for admiral Tadeus von
Bellinghausens fødsel. Admiralen
kaldtes manden, der opdagede Atark-
tis, — han ledede mellem 1819 og
1821 den første systematiske udforsk-
ning af Sydpols-området, efter at
James Cook havde været der mellem
1772 og 1775.
„Pravda“ har for nylig bragt en
detailleret skildring fra „Nordpol
III“, isflage-stationen, der er nær-
mest Nordpolen. Station „Nordpol I"
oprettedes i 1937, da Panin-ekspedi-
tionen satte fire mand fra flyvema-
skine ned på en drivende flage,
„Nordpol 11“ oprettedes i 1941 „efter
nye principer", og dengang flyttede
man videnskabsmændene fra flage
til flage med flyvemaskiner.
Teschnikov, lederen af „Nordpol
III“, skildrer sin station som liggen-
de på et område, „hvor mennesker
aldrig har været". Hans store skare
af videnskabsmænd, — oceanografer,
zoologer, meteorologer, hydrografer,
geologer, geofysikere o. s. v., deraf
to kvindelige — studerer isens styr-
ke og tykkelse, vandets bevægelser,
atmosfæren, havbunden o. s. v., for-
tæller han.
Stationens personale lever i prefa-
brikerede huse eller velopvarmede
tlle. På stationerne findes helicopic-
re, vindmoller, der driver kraftsta-
tionerne, traktorer og flere biler med
slædeanordninger. Breve, aviser,
friske forsyninger kommer med fly
så regelmæssigt som „rutemaskiner-
ne på en europæisk tlyveplads". Og
dagligt holdes politiske foredrag . . .
Undervands-bjergkæder fra
kontinent Hl kontinent
En af de videnskabelige opdagel-
ser, isflageekspeditionerne har gjort,
er allerede bragt til offentlighedens
kundskab. Den drejer sig om den
underjordiske bjergkæde, der stræk-
ker sig fra De nysibiriske Øer til
Grønland. Kæden oPdagedes af tid-
ligere sovjetrussiske ekspeditioner,
men er først nu virkelig blevet ud-
forsket. Den blev opkaldt efter Mik-
hail Lomonosov, en russisk forsker
fra det 18 århundrede, har en gen-
nemsnitshøjde af 3000 meter og
synes at nå sine største højder, —
kun 900 meter under havoverfladen,
—- ved Ellesmere Øerne, vest for
Grønland. Ifølge den russiske viden-
skabsmand D. I. Scherbakov, der har
skildret Lomonosov-kæden i et so-
vjetrussisk videnskabeligt tidsskrift
for nylig, deler den oceanet i to dele,
der hver har sine egne karakteristi-
ka, hvorfor udforskningen af dem
kan have den største betydning for
bestemmelsen af vejret over Europa.
Opdagelsen af den underjordiske
bjergkæde har også skabt helt ny
viden om isens bevægelser. På den
østlige side af kæden bevæger isen
sig som et urs viser, mod vest går
den imidlertid den modsatte vej. Og
temperaturforskellen i det østlige og
det vestlige hav bekræfter den end-
nu ikke helt beviste teori om, at den
underjordiske bjergkæde faktisk
strækker sig fra kontinent til konti-
nent.
„Vejrets vugge“ omkring
Nordpolen
Ved at pege på de arktiske forsk-
nings-resultaters betydning for be-
stemmelsen af vejret over Europa
antydes til dels, hvorfor „operation
Nordpol" er af så afgørende strate-
gisk betydning. Allerede under den
sidste krig var vejrstationerne på
Grønland af uvurderlig hjælp ved til-
rettelæggelsen af luftangreb, f. eks.
på tyske byer, — og i fremtidens
krig med helt nye midler og helt an-
dre mål er „vejrets vugge" omkring
Nordpolen måske altbestemmende
for udfaldet.
Nordpols-området er i dag et kæm-
pemæssigt skakbræt, på hvilket de
to store modspillere, Sovjet og USA,
flytter deres springere, — viden-
skabsmænd, strateger, piloter, — fra
isflage til isflage, og deres tårne, —
baser, batterier, radarstationer, —
fra ø til ø.
Hele verdens-strategien og ver-
denspolitiken skal i dag ses i et helt
nyt perspektiv og fra et helt nyt
stade. Centrum er Nordpolen, hvor-
over de korteste luftlinjer går mel-
lem det amerikanske kontinent og
den sovjetrussiske landbloks indu-
stricentrer, fronterne i den bogsta-
veligt kolde krig går langs svømmen-
de isblokkes kanter og hen over de
efterhånden færre og færre uudfor-
skede hvide pletter på jordens kalot.
I de amerikanske garnisonsbyer på
Alaskas kyst kan man høre spræng-
ningerne fra de russiske befæstnings-
værker på den anden side Berings-
■strædet, i de amerikanske radar-
stationer på Grønlands indlandsis
registreres omtrent dagligt „ukendte
fly", der i stor højde bevæger sig
gennem polarnatten. På begge sider
af Nordpolen foregår i øjeblikket en
opmarch.
Sovjetrusland har sat sine bedste
videnskabsmænd ind i „operation
Nordpol,,, — men det er foreløbig
Sovjets strateger, der i første række
nyder godt af deres forskningsresul-
tater.
sukulåt
ImigngsstiK
Chocolade-
drikken
Solbjerg choC
A/S DET DANSKE MÆLKE-COMPAGNI
KØBENHAVN
17