Atuagagdliutit - 13.01.1955, Side 17

ukiumut nutåmut isernerme Dansk
Idræts Forbundirae sujuligtaissoic
ericartussissuserissoic Leo Frederik-
sen danskit timerssortartuinut tama-
nut pivdluaricussuteKarsimavoic. Ka-
låtdlit-nunane timerssortartOKatit
ingmikut inuvdluaricuvai timerssor-
nerup tungåtigut sulinerme iluanår-
nigssåt sujumukarnigssåtdlo neriuti-
galugo.
(ANNONCE)
Uting nerpåginail loKumik kingorna-
gut akigssarsiorpul!
pigssarsiuissoK toicugpat nuliaic mér-
Katdlo Kanorme?
u tor Kali vd lutit sulisinaujungnaernig-
ssangnut aningaussanik sipågaicarsi-
mavit?
akigssarsiaicardlutit suliningnit utor-
icalinersiuteicalernigssangnut ani-
ngaussatigut sitdlimatigssaKarpit?
atorfiligtut soraerningorningornig-
ssangnut aningaussanik isumangnaer-
simavit?
taimåisimångikuvit — — —
tauva sitdlimasissarfingmut „Dan-
mark" inunerit sitdlimasertiniaruk!!
K. Bååge, Nuk.
KaerKussaKåsa-
guvit
piumajuk
MANTERNA
tauva
tujorminåi-
ssutsimik
misigissa-
Kalisause...
Skal De ha’
Gæster
forlang
atuartartut agdlagait
Breve fra læserne
Kalåtdlit-nunåt olienarpa?
Atuagagdliutine nr. 14 1954 olie-
mik agdlauserissaic atuarsimavdiugo
K’utdligssane atuartartivta ilåt ima
oicalugpalårpoic:
— kalavigssuvunga, icernalåic, iliv-
situt itoic kalåleK, ilisimatorssungit-
sok. kisiåne Kalåtdlit-nunåta olieicar-
neranik oKaluasårsinaussut ilagånga.
måname inussugut ardlaliujungnaer-
pugut tamatuminga takungnericårtut
påsinartumik. taimanikut auvardluta
duvartut avKutigissartagåt iculautdlu-
go ingcrdlavugut, suna pericutiginer-
(llugo, utoricartavutdle åsit nålagar-
ssuartut atarKerugtulerdlugit. inger-
dlaniardluta ilarput oKarpou: „su-
nauna petroliusungnerssuaK?" tåssa
Korussaic angmarKordlugo, icingua
KanigtungussoK marramik idngulik
augiam inert arasartunik ivnarssualug-
toK. Korussap kugtå tikitdlugo icåva
pileriarparput Kanga Kivdllnguarsse,
sarfaicånginerssai tårtumik icivdler-
simavdlutik. sisuaic marraic misig-
ssordlugo Kernertumik kugtut itumik
simersimavoK. periarparput tipe _ta-
manga pissussoK. utorKartavta ilåta
misilerKuleriarmago patdlernik ici-
ssugtapatdlariardluta kukutdlugitdlo
marramik simersimassunik ingneic
nalugsivigårput, tåssa kisime ituat-
dlak, sordlume kitdlut paugssanik na-
lugsivigineicatdlartut, Kernertors.su-
armigdlo pujortorssuångordlune, sor-
dlo tåssa aumaru ligssat „tuluit" pu-
jorssuat. taivnaicame utoricartavut
tupigusulerput, avdlalo oicauseriung-
naerdlugo: „ila, petroliorssuaruna!"
uvavtinile taimane tupingnartoicångi-
laK, tugtusinigssaK kisiat pingårne-
rutinermit, nukagpiaraugavtame. ki-
ngornale sunauvfa ilisimassagssar-
siortunit KaerituneKartalerama ar-
dlåinåtdlunit peKarnerardlugo oKau-
tigingitdliunarpåt. kalålcKatigigdlu-
tale oicaloKatiglssutigigångavtigo ta-
maligut oiiartarpunga: „olieivarpoK".
kingugdlermingme misigssuissut ila-
gigavkit oiiemik usilersorfigssap u-
miarssualivigtagsså ussersarparput.
ericailarale puiaussap imerncKar-
nera tåussuminga oiiemik. kukussau-
voic. uvanga tåssa oiiemik puiaussa-
mut imiussissoK. taimanikut 14-inik
ukioKarpunga, måssåkutdlo 51-inik
ukioKanllunga. laimaingmat pisima-
ssok ukiut 60-it matuma sujornagut
pisimassusinåungilaic. Nugssuarmi-
mc inungorsimassugut tusarsimångi-
lagut uvagut sujunivligut petroliuso-
rissamik navssårtunik. taima sujug-
dliarssuit oKaluasårumatutigalutik ta-
måna erKaineKarneit ajorpoit.
naggatågut A. Mikkelsen oKausisi-
gut isumaKatigalugo piårtumik na-
nivdluarKunaraluaKaoK, oiieKarfik
Danmarkimut Kalåtdlitdlo-nunånut
mikingitsumik iluaKutausinaussoK.
Peter Brønlund, K’utdligssat.
MANTERNA
saa
breder
Hyggen
sig...
Findes der olie i Grønland?
En læser i K’utdligssat har læst
olieartiklen i A/G nr. 14 1954. Nu har
han sendt os følgende indlæg:
— Jeg er en ægte eskimo, mørk —
altså en „kalåleK" ligesom jer, ikke
særlig klog. Imidlertid er jeg en af
dem, der kan bekræfte, at der findes
olie i Grønland. Vi er nemlig ikke
hamptovværk og stålwire

Randersime agdlu
naussiorfik
våjariliorfigdlo
AKTIESELSKABET RANDERS REBSLAAERI, RANDERS
ingerdlatitseKatigit Randersime agdlunaussiorfingmik, Randers
fransken avisiliortoK Kalipaissordlo Jacques Sorbets ukiarme Københavnime sarKumqrsit-
sissoK nunavtinc Kalipagkaminik. nulilo åssilisisimaput. 193C-me mardluvcllutlk nunav-
tinQput. Sorbets kungikut tikerårmata angaloKatauvortaoK.
Den franske journalist og maler Jacques Sorbets, som i efteråret udstillede sine Grøn-
lunds-malerier i København. Han er her fotograferet sammen med sin frue. Begge besøg-
te de Grønland i 1936 og desuden deltog Sorbets i kongerejsen.
ret mange tilbage af dem, der først
fandt spor af olie heroppe. Vi var på
Arensjagt. Vi fulgte ikke den sædvan-
lige rensjæger-sti. Vi gik længere
oppe. Hvorfor vi gjorde det, kan jeg
ikke svare på; måske fordi vi som
sædvanlig blot fulgte efter de erfar-
ne gamle jægere, vi var sammen med.
Pludselig udbrød en af os: „Det er
dog en stærk petroleumslugt?" Vi var
på det tidspunkt udfor en kløft, hvis
bagvæg var nær, så vi tydeligt kunne
se, at den bestod af lerjord. Siderne
var stejle og rødplettede. Midt i kløf-
ten løb der en lille elv. Overfladen
af elven var meget blank, især de
roligere dele af elven var sortblanke.
På et jordskred, der var af ler, så vi
en aflang sort plet, som lignede en
næsten udtørret elv. Den stærke pe-
troleumslugt stammede derfra. Vi
samlede nogle elbuske, som vi an-
tændte, hvorefter vi kastede noget af
det våde ler deri. Bang, sagde det.
Sikken ild, vi lavede. Det var ligesom
når man kaster krudt i et bål. — En
knaldsort røg steg til vejrs — det
kunne nærmest sammenlignes med
røgen af de engelske kul. De ældre
blev meget imponerede. „Det er søre-
me petroleum, ikke?" sagde de gang
på gang. Så imponerende var det
imidlertid ikke for os drenge. — Vi
tænkte kun på at søge efter rensdyr
•— og finde dem. Vi kunne jo heller
ikke sådan rigtig være klar over den
betydning, fundet kunne få.
Årene gik. Der kom forskere, der
ville undersøge oliesagen i Nugssuaic
nærmere. Jeg var altid med, for man
bad mig om assistance som lokal-
kendt. Ingen af dem bekræftede dog
nogen sinde rigtigheden af, at der
findes olie i Grønland. Men når vi
grønlændere mand og mand imellem
talte sammen, sagde jeg altid: Jo, der
findes olie heroppe. Og sidste gang
jeg var sammen med en ekspedition
foretog vi målinger af en oliehavn.
Lad mig nu lige gøre et par be-
mærkninger vedrørende den i A/G
nævnte flaske, der blev fyldt med
vædsken. Der var noget forkert i det.
Det var mig selv, der fyldle denne
flaske. Jeg var 14 år dengang. Nu er
jeg 51. Derfor kan det ikke passe, at
det skulle være sket for GO år siden.
Vi, som er født i Nugssuaic, lmr al-
drig nogen sinde børt, at lignende
begivenheder skulle være sket før
vores tid. De ældre generationer
havde ingen fortælling herom — og
de var dog meget fortællelystne.
Til slut tilslutter jeg mig A. Mik-
kelsen — håber ligesom denne, at
man snart vil finde oliefelter, der
kan få betydning for Danmark og
selve Grønland.
Peter Brønlund, K’utdligs/at
A/G-mc annoncit aké
Atuagagdliutinut annonceriniagkat
Nungme arKigssuissoicarfingmut atu-
agagssiavdlunit suleicatainut tuniu-
neicarsmåuput. Danmarkime annon-
cinik tuniussissarfik: A. Stig Olsen,
Bagsværdvej 35, Lyngby, telefon
Ly. G512. annoncit aké:
Kuperneic ilivitsoii 400 kr., tunua
450 kr., lcupernerup agfå 225 ler.,
Kupernerup kuartia 125 kr., %-ia G5
kr., 1/lG-ia 35 kr., 1/32-ia 20 kr. mili-
méterimut akia spaltip silissusia ta-
måkerdlugo mm atauseic 50 øre. aki-
lersugagssatut: annonceicarnernut pi-
ngasut 5 pct., 13-inut 10 pet., kisalo
26-nut 15 pct.
A/G’s annoncepriser
Annoncer til Atuagagdliutit/Grøn-
landsposten kan indleveres til red-
aktionen i Godthåb eller bladets kor-
respondenter. Annonce-ekspedition i
Danmark: A. Stig Olsen, Bagsværd-
vej 35, Lyngby, telf. Ly 6512. Annon-
cepriserne er:
1/1 side 400 kr., bagsiden 450 kr.,
% side 225 kr., 14 side 125 kr., % si-
de G5 kr., 1/16 side 35 kr., 1/32 side
20 kr. Milimeterpris: 50 øre pr. mm
pr. spaltebredde.
Rabat: 5 pct. for 3 indrykninger,
10 pct. for 13 indrykninger og 15 pct.
for 26 indrykninger.
Aicigsserniame mardlungnik kigu-
tiligssuarsimåput. tamarmik autdlai-
såinarmik ipissausimåput. åipå 18
ineterinik takissuseicarsimavoic. su-
jugdleic aicaguane toicusimassoic nav-
ssåråt, åipålo Aicigsserniap kujati-
nguane 4 km-it ungasigtigissume
imarnerssånguame pissauvoic, åipa-
talo åipe 800 meterit migssåinåne
Kimagkaluardlugulo toicusimavdlune.
1940-p kingornatigut Aicigsserniame
arfagtat taimailivdlutik pingasungor-
put.
18