Atuagagdliutit - 10.03.1955, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
sulcKalaussOK Grønlandsk medarbejder Uvdl. Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Kobcnhavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Ranelcdct 19, Virum,
tlf. 845894.
tusagagssiortut Korrespondenter
anortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. NarssaK,
unaneh&b: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikslidb:
æggeleder Mareussen, overkateket Samuel Olsen. Fiskenæsset: Pastor Efraim Josef-
• Sukkertoppen: Overkateket Lars Moller. Holsteinsborg: Landsrådsmedlem Knud
~‘?en. Godhavn: Telegrafbestyrer Villy Nielsen, kredsdommer Peter Dalager. K’nt-
&mSSrat: ^li Josefsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abelscn, lærer Hans Ebbe-
r, , !l !’!l• Kateket Richardt Petersen, assistent Lundsteen. Upernavik: Lands-
aasmedlem Hendrik Olsen. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lybcrth.
P'ssartagagdl. ulciumut akiliutigss. 9 kr. ka). nun. Arsabonnemcnt 9 kr. 1 Grønland
12 kr. kalåtdlit nunåta avatflne. 12 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 35 øre Løssalgspris 35 øre pr. eksemplar.
‘ hnonceekspedition A. Stig Olsen, Bagsværdvej 35, Lyngby, telefon LYngby 6512
Niingme sinerissap kujatdliup naKiteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
S.(!I)!e"lber 1^54 radioavisip na-
HiasveiUt.igå Nungme byggelederiusi-
ssivi °K ^n8er>iør H. Halding erKartu-
Kar„:,/’rne suliagssatut unerdlutigine-
soraom^SSOK- HaldinS atorfingminit
sUemrSlnUKarpoK’ avalagtinanilo nav-
riar,)7°K 1953->lne upernakut mardlo-
ssuar U-?eoagdlagartalerdIuSit aumar-
>iiarv Uk 2000 kg 3ma 1000 kS Pisi-
bjjj Slraaydlune katitdlugit 450 kr.-
dlttBit llllngnik- “Starut imailiv-
iticm- aSdlagsimavai: aumarssuit
abK'),!.nenn.ingnut igdluminut aggiu-
'Re n tugssan.g°rdlugit nangminerdlu-
ssai iVabmik ntorsimavdlugit. akig-
na„i, e agdlagartåt nangmineK nalu-
byt nangminerdlo atsioriardlugit
getjenestemut akilertisimavai. au-
réran,Uar'Sla n i a g k a t agdlagartait pe-
SsUmi'iSlt agdlagartat aumarssualeri-
»Priy.,1« diniussagssat agdlagsimavai
nut i ’ klslanlIe agdlagartat ardlåi-
taiina y8gcUenestemut tuniiissanut
niatim^gcbags*manane' tamatuma sa-
Karsi avdlanig_ta°K pencuserdlute-
K;) .niyv°K, politinitdlo misigssorne-
lg lmaPut, sordlo ilåtigut pujortu-
Q_aae ..Sylvia“ iluarsartisimavå
UkT. . kr' nalinginut, tauva ama
Mor- mardlungitsutdlunit ingerdla-
k rane akigssarsiagssame ilait 18,000
sujusinartumik ligusimavai.
tamåko Danmarkime
na„!.I°kat,imit’ statsadvokatimit
liai,?a a»u^dl° justitsministeriamit su-
iiuåReKarS™aput' manalo radioavise
m ,Umik nalunaerutisivoK: „Nung-
i 0 ‘D'.ggelederiusimassup H. Ilalding-
lut a,n'.ngaussatigut pei’KuserdluteKar-
d 1 ti o ik ik unerdlutigineKarnera piv-
tjj. g0 slatsministeriep måna ilisima-
jan„maya unerdlussissarlutitat aula-
Kar?e!simangmata suliagssame pine-
rUtor tai.naisa pivdlugit suliagssae-
auai iaimaingmat PineKartuP 14.
riinSt 1934-ime soraersitaunera ato-
K,,?na?rsipa ingeniør Haldingilo
fia nunanit Danrnarkimut uter-
si., Uv. ok tikitdlugo aningaussar-
' Sssainik tunisimavdlugo".
nunU'lajangineK taimåitoK Kalåtdlit-
nar?,nut. tungåssuteKartune mising-
__mnilo iupigusungnångitsungilaK
siui ii*ne erKartussissarneK tunuleKut-
n§n Ug0 ■ssigisagåine. Kalåtdlit-nu-
dlani erKartdssivingne aulisartut av-
Pei-K ° tunissanllk agdlagartåinik
ngikerdmteKartarsimassut iki§tQ-
akj„ Ut suliarineKartarsimåput, tåssa
nik-' gS~arsiagssamingnik 10—100 kr.-
sorai assissarsimassut- taima peritu-
_ rdlugsimassut 75—100 kr.-nik ta-
a'™lk akilisinenarsimåput aningau-
{■a d’° PerRuserdlutimik amerdlaKa-
mtk taorsisineKartarsimavdlutik.
pi^odagssanie pineKartut tamaisa
so« i8*1" Kanon isumaKaraluarnev-
j, K isuna pigaluarnerå) avdlångorti-
s K ajornarpoK sulivfeKarfingme pi-
n i?l aussoK aumarssuit agdlagartåi-
perKuserdluteKarsimangmat
Nungmilo politinut tamatumane pi-
ssunine navsuersimangmago.
pernuserdlutå tamåna angnertu-
ngitsutut ipoK, perKuserdlutitdle Ku-
lane tainenartut Kalatdlit-nunane er-
Kartussivingne erKartussutausiiiiassut
sule mikineriiput. pernuserdlutdle
mikissutut issikoKaraluarunilunit tai-
måitoK aulajangivfigissauneratigut
nalunaerutigineKarneratigutdlo inuit
åssiglngisitsinermik onalugtut tunga-
vigssarsisineKardluarput.
O V
■
Den 2. september 1954 bragte ra-
dioavisen en meddelelse om, at der
var rejst sag mod den tidligere byg-
geleder i Godthåb, ingeniør H. Hal-
ding. Halding blev afskediget og in-
den hjemrejsen erklærede han sig
skyldig i i foråret 1953 at have ud-
stedt to rekvisitioner på henholdsvis
2000 og 1000 kilo kul til et samlet
værdi af 450,— kr. på en sådan må-
de, at kullene blev leveret til hans
bopæl og anvendt til hans private
brug, mens regningerne med hans
vidende og attestation blev betalt
over byggetjenestens konto. Efter at
rekvisitionerne var udstedt havde
Halding på den genpart, der gik til
kulpladsen, skrevet „privat", mens
dette ikke var anført på den genpart,
der gik ind i regnskabet som bilag.
Foruden dette undersøgte politiet
forskellige forhold vedrørende repa-
rationer på ingeniør Haldings båd
„Sylvia" på 6—7000 kr., og endelig
havde Halding foretaget et overtræk
på lønningskontoen på omkring
18.000 kr. i løbet af mindre end 2 år.
Sagen har været til behandling hos
statsadvokaten, rigsadvokaten og
sidst i justitsministeriet, og forleden
modtog radioavisen følgende fra mi-
nisteriet: „I anledning af den mod
tidligere byggeleder i Godthåb H.
Halding rejste sigtelsa for bedrageri
m. v. har statsministeriet nu ønsket
oplyst, at anklagemyndigheden har
besluttet, at der under hensyn til
samtlige i sagen foreliggende om-
stændigheder ikke vil være videre
at foretage. Ministeriet har herefter
annuleret den pågældendes øjeblik-
kelige afskedigelse pr. 14. august
1954 og aflønnet ingeniør Halding
til datoen for hans hjemkomst fra
Grønland".
Denne afgørelse kan ikke undgå
at vække betydelig opmærksomhed
og undren i grønlandske kredse —
set på baggrund af den almindelige
retspraksis heroppe. I de senere år
har de grønlandske kredsretter be-
handlet ikke så få sager, hvor fiske-
re og and, ; ved at foretage rettelse
i indhandlingssedler uretmæssigt er
kommet i besiddelse af beløb mellem
10 og 100 kroner. Alle disse sager
er afgjort med bøder på 75—100 kr.
OKauserissat agdlauserissatdlo
= Sagt og skrevet ==
issigtut avangnardlit pivdlugit mi-
sigssuivfingme pissortaK ilisimatoK
Helge Larsen 25. februar 50-inik
ukioKalerpoK. „Berlingske Tidende"-
mit aperssorneKardlune oKarpoK Ka-
låtdlit-nunåne anersakut kulture a-
torlutigut ingerdlautsimut nagdlersu-
niardlugo sulineKarnerussariaKartoic.
kingugdlermik 1953-ime Kalåtdlit-
nunånikame Kavdlunåtut iliniartitsi-
ncK pakatsissutigisimavå, asimioKar-
fingnime niuvertoruseKarfingnilo a-
joKimik Kavdlunåtut oKalugsinaussu-
mik atautsimigdlunit sujumuisimå-
ngilaroK. igdloKarfit angnerussut ki-
simik suliniarfigissaunerarpai sivne-
rile isumamingnér&ineKåinarnerar-
dlugit. Kavdlunåt iliniartitsissut a-
merdlanerussut autdlartitariaKarne-
rarpai imalunit kalåtdlit amerdlane-
russut avalagUneKartariaKarnerar-
dlugit. uvdlut nutåt KanoK kalåtdlinut
suninerat misigssorniardlugo misig-
ssuissugssanik pilersitsineK nuånåru-
tigå måname tikitdlugo kalåtdlit
inugtut pissutsimfkut misigssuivfigi-
neKarnigssåt sumiginagausimangraat
nauk grønlandskommissionip nalåni-
le perérsimassariaitaraluardlune. i-
nungnik ilisimatut Kalåtdlit-nunåta
kultoritoKånik ilisimangnigtut kom-
missionime ilaussortautitaKarsima-
ssariaKaraluarput, manale misigssui-
nialernikut kingusinårnane angusi-
naussat sule ardlaKaitaut.
Lederen af Arktisk Institut, dr.
Helge Larsen, fyldte fredag den 25.
februar 50 år. I et interview i „Ber-
lingske Tidende" siger Helge Lar-
sen om Grønland, at man bør
gøre mere for at bringe den åndelige
kultur på højde med den tekniske
udvikling. Han var meget skuffet
over udbredelsen af kendskabet til
dansk, da han sidst besøgte Grønland
i 1953, og han fandt uden for byerne
ikke en eneste lærer, der kunne talo
dansk. Alt lægges an på store kolo-
nier, resten får lov til at passe sig
selv. Man bør sende flere danske læ-
rere ud eller sende flere grønlændere
hjem til seminarieuddannelse — må-
ske begge dele samtidig. Helge Lar-
sen udtrykte sin glæde over det vi-
denskabelige udvalg, der er nedsat
til undersøgelse af nytidens virknin-
ger på den grønlandske befolkning,
idet man hidtil har forsømt at stu-
dere grønlænderne fra det vigtige
socio-anlropologiske synspunkt, hvil-
ket burde være gjort, da den store
grønlandskommission arbejdede. I
kommissionen burde etnologer med
kendskab til landets oprindelige kul-
tur have været repræsenteret, men
meget kan reddes ved igangsættelse
af sociologiske undcrsøgøjgøp nu.
„Kristeligt Dagblad" ima agdlag-
poK (Kal.-nunåta radioata tusåjumi-
naingårnera pivdlugo):
— danskinit soKutigineKångitsor-
sinåungilaK autdlakatitatik nunane
avdlane tusåneKartarmata — tåssa
autdlakåtitat pitsaussugpaja pjngar.
tumik. Danmarkip danskiussutsivdlo
erKortup ilisarineKarnerunigssåt piv-
samt erstatning svarende til det be-
svegne beløb.
Hensynet til det, der hedder „samt-
lige i sagen foreligsemle omstændig-
heder" — hvad det sa dækker over
— rokker ikke ved den kendsgerning
at den danske institutionsleder har
foretaget rettelse i kukrekvisitioner-
ne og overfor politiet i Godthåb har
erklæret sig skyldig i dette forhold.
Det er tilsyneladende kun Cn lille
sag men de ovenfor nævnte sager,
der er pådømt ved retterne j Grøn-
land var mindre. Og hvor lilje (jen
end ser ud til at være, er afgøreis(!n
og den form, meddelelsen om den
har fået af en sådan art, at den er et
vægtigt argument for dem, der sta-
dig taler om forskelsbehandling.
dlugo siaruarterissoK sunalunit ti-
paitsutigissariaKarpoK. sorunalumc
KalåtdliLnunåta radioata Japanime
tusåvdluarneKartarnera — Nungmit
nalunacrasuautigalugo kalcrriuneKar-
toK nuånårutigssauvortaoK. jåpa-
nimiutdle Nungmc autdlakåtitsiviup
autdlartitainik tusåsinaunertik tipait-
sutiginermit augpitdliutisagpåssuk
kalåtdlit usorungnermit sungarpalug-
tuinångutigingitsorsinaunaviångilåt.
imaingmåme kalåtdlit radiortik
nangmineK tusåsinaunago, pissuser-
dlo tamåna ukiune ardlalingne agsut
issornartorsiorneKartarsimavdlune
Kalåtdlit-nunåne. radio såkukipat-
dlårpoK pisoKauvatdlårdlunilo. kalåt-
dlit, Kavdlunåt Kalåtdlit-nunånitut,
grønlandsdepartementip, naitsumik
oKautigalugo tamarmik, taimåinera
nalungilåt. nalungilåtaoK radio så-
kortoK sinerissame Kaumarsainiar-
nerrac KanoK pingåruteivartigisaga-
JuartOK. kisiånile tåssa Niingme tusa-
gagssiumik lusåssartoK tåssaujuarpoK
Japan! taincKarérsimassutume taor-
tigssånik pilersitsinialeraluarput, Ja-
jianimile nålaortartut lugdlusimåKi-
ssut nålaortarlutdlo Kalåtdlit-nunåne
pakatsisimaKissut ernaivdlugit nå-
magsiniagaK tamåna pilcrtordluinar-
tumik nåmagsineKarKunaKaoK.
„Kristeligt Dagblad" skriver under
overskriften „Gul misundelse og gul
glæde" følgende:
Der kan ikke være tvivl om, at det
må være cn oplagt dansk interesse,
at danske radioprogrammer opfan-
ges og aflyttes med glæde i udlandet
hvis de pågældende programmer
ellers er af en antagelig kvalitet. Alt,
hvad der udbreder kendskabet til
Danmark og hvad ægte dansk er, har
krav på bifald. Følgelig skulle der
derfor være grund til at hilse med
begejstring, at Grønlands radio går
godt igennem til Japan, sådan som
telegrammer fra Godthåb meddeler
det. Mens man imidlertid har lov til
at tro, at de japanske lyttere rødmer
af glæde over modtagelsen af Godt-
liåb-senderen, er der omvendt grund
til at formode, at grønlænderne bli-
ver gule af misundelse.
Sagen er jo den, at grønlænderne
ikke kan høre deres egen sender, og
at dette forhold i flere år har været
et meget kritiseret spørgsmål på
Grønland. Radioen deroppe er alt
for svag og gammeldags. Grønlænder-
ne, grønlandsdanskerne, grønlands-
departementet, kort sagt alle og en-
hver ved, at det er sådan. Man er og-
så fuldt på det rene med, at netop
cn effektiv Grønlandsradio vil være
et overordentlig værdifuldt aktiv for
kulturspredningen langs den grøn-
landske kyst. Men det er fortsat Ja-
pan, der nyder godt af Godthåb-sen-
deren! Imidlertid er man, som tidli-
gere nævnt, ved at tage fat på etable-
ringen af en afløser. Eksemplet med
de glade lyttere i Japan og den stadig
erindring om de skuffede lyttere på
Grønland bør befordre dette projekt
frem til en hurtigst mulig afslutning.
umiamit tikågugdligtut
februarip 26-åne Tunungassume
Ausiait pigissåne Kangatortumik ti-
kågugdligsimåput. nunaKarfiup kuja-
tåne 10 km migss. ungasigtigissume
tikågugdlik imarnerssame takugami-
ko umiamik upagsimavåt, imarner-
ssamilo tåssane malerssordlugo ko-
rortumik autdlaissardlugo namagilc-
ramiko umiamit naulinariardlugo to-
Kusimavåt. kalåtdlit Kanga angatdla-
titoiiåt atordlugo piniardlugulo pi-
ssarisimangmåssuk alutornardlui-
narpoK.
Sildepisker skudt fra konebåd
Ved TuniingassoK har man skudt
en sildepisker fra konebåd. 10 kilo-
meter fra bopladsen havde man ob-
serveret dyret i en stor våge, og
fangerne gik til angreb fra en kone-
båd. Efter at have affyret flere riffel-
skud harpunerede man sildepiskeren.
Telegrammet slutter med at konstate-
re, at man her genoplivede en gam-
mel fangstmetode med heldigt re-
sultat.
t3