Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.03.1955, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 10.03.1955, Blaðsíða 8
I Tigssaluk boede en bonde, der levede som eskimoerne... En samtale med museumsinspektør, magister C. L. Vebæk om udgravningerne, der fandt sted sidste år i den såkaldte „Mellembygd" og i NarssaK. Det er et glædeligt tegn, at de seneste år har vist en stigende in- teresse for Grønlands fortid også blandt den grønlandske befolk- ning, som ellers har hverdagen som det største problem. Videnskabsmænd såsom arkæo- loger, geologer, botanikere og zoologer har hilst denne interesse, som også nu og da er kommet til orde ved landsrådets møder, med glæde. Da imidlertid kun et fåtal af Grønlands fortidsinteresserede har haft lejlighed til at følge de vi- denskabelige nyopdagelser og re- sultater, har vi bedt museumsin- spektør, magister C. L. Vebæk, fortælle lidt om sidste års udgrav- ninger i Grønland, nærmere be- tegnet i „Mellembygden", hvilket vil sige egnen omkring Ivigtut og Arsuk. Nordbo-beboelser i denne egn har indtil nu ikke været genstand for arkæologiske undersøgelser. Man har kaldt „Mellembygden" for mystisk, fordi disse beboelser tilsyneladende ikke omtales i de gamle kildeskrifter, og fordi der har hersket forskellige opfattelser om nordboerne her. — Man har ment, siger mu- seumsinspektør Vebæk, at den så- kaldte „Mellembygd" hørte med til Østerbygden, jeg siger „ment", fordi man er i den situation, at man ikke kan sige noget om, hvad de omliggende fjorde hed i nord- botiden. Der er dog næppe noget som helst mystisk ved „Mellem- bygden", men vi har skelet til den i lang tid, fordi ruinerne var så sammenfaldne og overgroede, og vi har derfor fundet det rimelige- re at koncentrere arbejde, penge og mandskab om andre og mere lovende arbejder. — Men så tog man alligevel fat. — Sidste år skulde vi sammen med Geodætisk Institut, der ar- bejder med kortlægningen, se at få afsat ruinerne. Det måtte gøres og desuden var admiral F. H. Kjølsen stærkt interesseret i, at vi tog fat, og jeg vil gerne sige, at Marinestationen Grønnedal ydede os værdifuld hjælp. Admiralen stillede flyvemaskine til vor rå- dighed under de nødvendige re- kognosceringer. Vi fik afsat alle ruinerne i området og gravet tre steder. Det sted, hvor ruinerne var bedst bevaret, var i det yder- ste nordvestlige hjørne af „Mel- lembygden", nemlig ved Tigssa- luk, helt ude ved havet, hvor der tæt ved indtil 1905 var et lille ud- sted. En udpræget nordbogård — Hvad fandt man så? — Vi fandt en udpræget nord- bogård, bestående af flere bygnin- ger, spredt i terrænet. Blandt disse huse var en bolig, der var en snes meter i længden og 8 til 10 meter bred bygget af sten og græstørv. Den havde formentlig haft en halv snes rum, heraf en opholdsstue, et ildhus eller køkken, men be- varingstilstanden var så dårlig, at det var vanskeligt at bestemme med sikkerhed, hvad rummene havde været anvendt til. Husene her i Tigssaluk har ikke adskilt sig meget fra de ældste grønland- ske jord- og stenhytter. ¦—Gjorde De ingen fund af red- skaber? — Vi fandt smukke slibesten og hvæssesten, men jern- og ben- stykker var væk. Endvidere fandt vi et par stenknive ¦—- noget, der hidtil ikke har været kendt fra nordbo-fundene. — Hvad tyder det på? — Man kan gætte på, at nord- boerne har lært af eskimoerne at bruge de forhåndenværende mate- rialer. — Hvad var slibestenen og hvæssestenene lavet af? — Man har fundet slibe- og hvæssesten lavet af Igaliko-sand- sten, rød Porfyrit og grå finkor- net Kvartsit, men det har vist sig, at nordboerne har anvendt mange forskellige stenarter. En geolog har konstateret, at man endog i det sydlige Grønland har anvendt sten, der synes at stamme helt fra Christianshåb, og desuden har man fundet slibe- og hvæssesten, fremstillet af en islandsk stenart af vulkansk oprindelse. Eskimoisk påvirkede spæklamper. —• Fandtes der intet bohave? — Mest interessant er fundet af nogle spæklampe-rester. Disse lamper minder meget om de eski- moiske, og alt tyder på, at nord- boerne her har taget ved lære af eskimoerne med hensyn til at la- ve spæklamper. Fundene, der blev gjort, afspejler i det hele ta- get, at vi beskæftigede os med en nordbo-bondes gård, hvis kultur var eskimoisk præget. De dyre- knogler vi fandt, var overvejende sælknogler, hvilket viser, at han sikkert har levet på eskimovis, og at landbruget næppe har betydet så meget. Vi fandt kun een knogle af en ko. Afstanden fra denne bonde til nærmeste nabo har været mere end 25 kilometer, så alene herved har hans liv været isoleret og i højere grad baseret på havet og dets dyreliv, end tilfældet har væ- ret for de nordboere, der boede længere inde i de mere frodige fjorde. En normal nordbogård havde en halv snes huse, nemlig bolig, stald kombineret med hølade, et den, men endnu, har man, som sagt, ikke med sikkerhed kunnet identificere fjordene med nogle af de, der omtales i islandske skrif- ter. Bygden repræsenterer næppe noget mystisk med f. eks. udflyt- tere, udstødte af nordbo-samfun- det el. 1. Man kunde tænke sig, at bebyggelsen snarere repræsenterer de allersidste nordbo-bebyggelser men det er der heller intet, der tyder på. •— De gravede også ved Grøn- nedal. — Ja, men boligtomten var ik- ke god. Her udgravede vi flere ud- huse og fandt ikke så få tamdyr- knogler. Måske fra det ældste Grønland. — Bortset fra „Mellembygden" så gravede De jo også i NarssaK? — Det gjorde vi, og det var en oplevelse, for her viste det sig, at igdlaigutitsialånguit NarssamisaoK navssaussut. angissusiat agfarmik sivnerdlugo åssilissat. Den smukke lille kam, der ligeledes stammer fra NarssaK. 1% X nat. størrelse. (Nationalmuseet copyright). par fåre- og gedestalde, en bad- stue, et pakhus samt diverse ud- huse, og ude i terrænet var der indhegninger, fåre- og gedefolde. Ved denne gård i Tigssaluk var der seks bygninger, bolig, udhus med flere rum, fire små huse, hvoraf et mindede om en kælder. Bygningernes form, anlægets ka- rakter og fundene viser, at denne bebyggelse næppe stammer fra nordbotidens begyndelse, den så- kaldte landnamstid. Nordboplad- sen ved Tigssaluk er muligvis ble- vet forladt i midten af det 14. år- hundrede. — Fandt man nogen kirke? — Nej, og der har utvivlsomt aldrig været nogen ved Tigssaluk; men at der i „Mellembygden" må have været en, måske to kirker, må anses for sikkert. Vi har søgt meget efter kirkeruiner, men har desværre ingen fundet, de kan væ- re overset eller sunket i havet som tilfældet er i bunden af Ameralik- f jorden. Absolut intet mystisk. — Alt taget i betragtning, hvad er så „Mellembygden"? — Man må nærmest hælde til den anskuelse, at den er den nordvestlige udløber af Østerbyg- Pilespidser skåret af rensdyrtak. Fundet ved NarssaK. (Nationalmuseet copyright). 1%X nat. størrelse. flere byggestadier var dækket af møddingslag. Fundet i NarssaK hører måske til de ældste i Grøn- land og er så interessant, at vi vil fortsætte arbejdet her. Vore fund en vrimmel af genstande, var nem- lig fremragende. Grønlænderne havde selv gra- vet her, fordi ruinen var frigivet fra fredningen af hensyn til Nar- ssaKs vækst, men nu er der ud- stedt midlertidigt lokalt gravefor- bud, og Nationalmuseet vil indstil- le, at stedet atter fredes. Når rui- nen var frigivet, var det udeluk- kende af hensyn til erhvervet, og fordi vi ikke ovenpå jorden kun- ne se, hvor værdifuld ruinen var. Der er grund til at være glad for, at driftsleder Christensen i Nar- ssaK straks standsede bortkørslen af jord fra tomten, skønt dette alt- så faktisk var lovligt. Fra denne ruin stammer de smukkeste pile- spidser, skåret ud af rensdyrtak, man kan tænke sig, en lille kam, og meget andet interessant, ikke mindst pinden med runerne, som jo allerede er omtalt i „Atuagag- dliutit". — Hvad venter De Dem arkæo- logisk af fremtiden i Grønland? — I årenes løb er der gjort vær- difulde fund i Grønland, men fremtiden vil sikkert give flere og lige så betydningsfulde fund. Ikke blot er der interessante oldsager at finde, men også flere ruiner. Vi vil så gerne finde de sidste rui- ner af kirker, som vi ved har ek- sisteret ifølge islandske og norske kildeskrifter. Chancen er der, for- di der stadig kan findes ruiner, hvis eksistens ikke før har været kendt af nutiden. kujatanit.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.