Atuagagdliutit - 10.03.1955, Blaðsíða 23

natårnarpagssuit
SavalingmiungoK natårnait ag-
dlilertornerussaKaut.
magister Joensenip savalingmior-
miussup Danmarkivdlo aulisagkanik
imavdlo pissusinik misigssuisitsissar-
fiane atorfiliussup nalunaerssusiai
uvane agdlagaminerme najorKutari-
neKarput. Joensen Savalinginiune mi-
sigssuivfingme pissortauvoK.
natårnat misigssugaunerat angner-
tumik agdlautigisimava, misilinerit-
dlo åssigingitsut najorKutarisimavai.
pasineKarsimavoK Savalingmiut er-
Kåt natårnaligssussoK, natårnatdlu-

sfikulåt i fp Chocolade-
ImigagssBK / ^ |i Il Ijt7 drikken
IMLSil m
SDLBJERG CHQC
A/S DET DANSKE MÆLKE-COMPAGNI
KØBENHAVN
me Europame pissaussartut ilarpapi-
Iorujugssue Atlanterhavime Savaling-
miut erKane pissaussarput. misigssui-
nikut påsisimavåt natårnat ukiut pi-
ngasuinait ingerdlaneråne ångajåpi-
lorujugssuångordlutik agdlissartut.
tårnatdle mardlungnik ukiugdlit åma
natårnatdle mardlungnik ukiugdlit
åma pissarineivålugtarsimåput. natår.
nat pingasunik ukioKalerångamik ka-
ngerdlungnit anissarput Savaling-
miutdlo kitåne kujatanilo-kitåne 1000
meteritut ititigissume ernissardlutik.
arnavissat agdlilertornerussarput
angutivissanitdlo angnerungatsiar-
nerujugssuångortardlutik. misigssui-
nertigut isumaKarnarportaoK angu-
tivissanit ardlaleriaKissumik amer-
dlanerussut.
Savalingmiut ericåne natårnaivar-
figssuit mardluput, avangnåne ku-
jatånilo. misilivdlunilo aulisarfigalu-
git påsineKarsimavoK avangnardlit
kujalimingnit agdlilertornerussartut.
natårnaitarfingne tåukunane mar-
dlungne arnavissat angutivissatdlo
amerdlåssutsimigut nikinganerat åssi-
gingilaic. avangnardlerme 83 %-é
arnaviåuput 17 %-inaitdlo angutivi-
auvdlutik, kujatdlerme arnavissat 70
% angutivissatdlo 30 %. misigssui-
neritdlo ingerdlateridtaunerisigut på-
sineKarumårsimavoK tåssaunersut
natårnat åssigingitsut mardluit.
Grundlagt 1897
Peter Jensen A/s
Ost en gros
Danmarkime Imugssuaerniarflt angnerssåt pi-
soKaunerssåtdlo
Danmarks største og ældste ostefirma
Scandiagade 8, KØBENHAVN SV.
FYENS KONSERVESFABRIK Ais
Leverandør til det Kgl. Danske Hof
kungikormiunut niorKutilik
FYENS VINKOMPAGNI ais
STJERNENS
- føikecfoik m •••
Danmarkime piumaneKarnerssaussok
Sukkermad og tænder
For nogen tid siden stod der i et
af de store københavnske dagblade
en omtale af Nationalmuseets ind-
køb af gammelt dansk sølv fra den
sidste tids store auktioner. Blandt
de fine gamle sølvsager, som dr.
Steensberg har købt, var der også et
sukkerskrin, lavet i København for
200 år siden i året 1748. Det kunne
låses med en nøgle, som fruen i hu-
set vel har haft i sin nøglekurv eller
har haft hængende i sit nøgleknippe
ved bæltet. Sukkeret var jo dengang
et fint dyrt udenlandsk krydderi,
det kom jo da i alle tilfælde fra suk-
kerrørene i Vestindien.
Det ligger jo lidt anderledes i dag,
hvor det hele eller halve kilo stødt
melis eller huggesukker står færdigt
afvejet i selvbetjeningsbutikken eller
på købmandens hylder og koster en
brøkdel af, hvad det kostede for 200
år siden.
Det ligger også ganske anderledes
med forbruget. Ikke alene med hen-
syn til forbrugets størrelse, men og-
så til anvendelsesområdet. Sukker er
jo nu blevet en daglig nødvendig-
hedsartikel og ikke længer et for-
nemt krydderi alene. Det så vi un-
der sukkerrationeringen, hvor man-
ge husmødre slet ikke kunne få hele
madlavningsmaskineriet til at gå
rundt med den tilladte ration, der
set fra et kost- og ernæringsmæssigt
synspunkt var fuldtud tilstrækkelig,
ja, endda rigelig stor.
Om smagen kan man ikke disku-
tere, siger man. Der findes mange
mennesker, der søder deres mad så
voldsomt, at det for andre mere må-
deholdende sukkerspisere virker di-
rekte kvalmende blot at se på suk-
kerfrådseriet. De må jo kunne li’ det,
selvom man ikke kan forstå, hvorfor
de fine smagsstoffer og den særlige
aroma i kaffen eller teen, eller hvad
det nu kan være, absolut skal over-
døves og ensrettes af den søde suk-
kersmag. Men der findes jo heldig-
vis også mange mennesker, der med
forsigtighed og mådehold anvender
sukker med virkelig effekt som net-
op d e t smagsforbedrende krydderi,
der giver maden den helt rigtige vel-
smag og fremhæver de enkelte be-
standdeles særlige smagskvalitet.
Mon ikke børnene er særlig stærkt
repræsenteret i de meget sukkerel-
skendes rækker? Jo, for børnene er
jo netop dem, for hvem sukkeret er
det rene nydelsesmiddel. Her er
ikke tale om en smagsforbedrende
kvalitet i madens tilberedning, her
er tale om uhæmmet hengivelse i et
nydelsesmiddel, hvad enten det så
sker i form af spejderhagl, pinoccio-
kugler, slikpinde, karameller eller
sukkermad.
Hvem kender ikke sukkermad, og
hvem husker ikke fra sin barndom,
at en mellemmad med sukker på var
en himmerigsmundfuld?
Og så er det jo så dejlig nemt
klaret, når børnene kommer renden-
de ind i tide og utide og er sultne.
Krukken med stødt melis med pla-
sticskeen står jo lige ved hånden.
Det er meget nemmere at strø lidt
sukker på end at skulle hente pålæg
frem fra spisekammeret. Og så er
det billigt, og børnene kan li’ det.
Det kan måske oven i købet lokke
et ekstra stykke ned hos det under-
vægtige appetitløse barn, som det el-
lers ikke er til at få mad i.
Se, det var den positive side, så
er der den anden side, den negative.
Sukkeret på sukkermaden må som
sagt før kun opfattes som et nydel-
sesmiddel. Sukker hører ganske vist
til de rent energigivende nærings-
midler, der altså ikke tilføjer krop-
pen opbygningsstoffer eller sikrings-
stoffer, men kun brændsel til at hol-
de maskineriet i gang. Det kunne
for en overfladisk betragtning der-
for synes ganske fornuftigt netop at
servere sukkermad som mellemmad.
Nu er sukkermængden på en sukker-
mad så ringe, at det i denne forbin-
delse ingen større rolle spiller, om
der er sukker på eller ej, men på
den anden side vil sukkeret på mel-
lemmaden forhindre, at der anven-
des andet pålæg, med andre ord,
sukkeret fortrænger anvendelsen af
pålæg, der tilføjer kroppen opbyg-
nings- eller sikringsstoffer. Dette
synspunkt spiller ingen rolle for en
sukkermad i ny og næ, men det bli-
ver alvor, hvis sukkermellemmader-
ne indgår som et fast led i den dag-
lige rutine.
Sukkeret på mellemmaden er altså
kun et nydelsesmiddel. Men det har
vel også sin berettigelse. Hvis bare
ikke nydelsesmidlet anvendes, så at
det fortrænger vigtige næringsmid-
ler og beskyttelsesstoffer, er det vel
urimeligt at bekæmpe det, blot fordi
det er nydelsesmiddel. Men nydel-
sesmidler kan være farlige, og er der
ikke noget med sukker og huller i
tænderne?
Giver sukkermad da huller i tæn-
derne?
Spørgsmålet er ikke nemt at svare
på. Men lad os prøve på at ræsonne-
re lidt om det. Vi ved, at almindelig
stødt melis kemisk set er næsten
rent rørsukker. Rørsukker kan spal-
tes i munden af bakterier og enzy-
mer og omdannes til syrer, mælke-
syre og andre organiske syrer. Disse
syrer kan angribe tændernes over-
flade og skabe den første lille brist
i tandemaljen, som senere bliver til
„huller i tænderne1'.
Læg mærke til, at jeg sagde kan
omdannes til syrer, og jeg sagde, sy-
ren kan angribe tandoverfladen.
Det er jo nemlig ikke sikkert, at den
altid gør det, vel. For det første går
det meste sukker med mellemmaden
videre ned i spiserøret og i maven,
og er sukkeret først der, så skader
det ikke tænderne. For det andet vil
det sukker, der bliver tilbage i mun-
den hurtigt opløses i spyttet og syn-
ke sammen med dette, og for det
tredie vil sukkeret under tygningen
blive blandet sammen med mellem-
maden og med smørret eller marga-
rinen og derigennem vanskeligere
blive spaltet og omdannet til syre.
Der bliver altså sikkert kun en me-
get lille del af sukkeret tilbage i
munden, som kan omdannes til syre
og derigennem blive farligt for tæn-
derne; men lidt bliver der, og den
lille sukkerrest opløses i spyttet og
trænger ind overalt i tandmellem-
rummene og ind i de belægninger,
der findes både i tandmellemrum-
mene og i tyggefladernes gruber og
fordybninger, og så sker skaden på
tandoverfladen, og er det første lille
syreangreb sket, så åbnes vejen for
det næste, der går lidt dybere, og
for det næste igen, og så kan ska-
den ikke længer repareres af orga-
nismen selv, så må tandlægen til at
reparere skaden.
Slet så simpelt som her skitseret
går det nu ikke, men det er en an-
den historie, som vi ikke skal ind på
her. Vi skulle jo blot ræsonnere,
om sukkermad kunne skade tænder-
ne, og vi kom til det resultat, at det
kan den. Ikke sådan at forstå, at den
kan stilles på linie med bolsjer,
slikkepinde og sukkersut, men nok
til, at man bør tænke sig om to gan-
ge, når man skal servere mellemma-
den til børnene og rækker hånden
ud efter sukkerkrukken!
Af professor, tandlæge J. J. Ilolst.
24