Atuagagdliutit - 10.03.1955, Blaðsíða 24

u l Iv Cminuté
nusmoderensl^uminutter
sårugdlingnik tarajuincK.
sårugdliliordlune KanoK taratsitigi-
neii taratsinikitsiginerdlunit pinga-
rUteKångitsungitdlat.
. sårugdlik ugdlineKalerfigssane su-
JorKutdlugo minutit kingugdlit Kulit
jngerdlaneråne tarajorneKarKåsaoK,
tauvalo ulersinago sujalersinagulunit
dtrajuiarneKasavdlune. ervngale iga-
‘nItoK taratserneKartugssauvortaoK,
Jamatumanilo pcriautsit mardluk a-
lorneKarsinåuput. taratsul 40 gr. litc-
riniut taratsiuneKarsinåuput, tåssa
naligå alugssaut pingasoriardlugo, i-
»lalunit agfånik tåssa 20 gr. (åssigå
alugssaut åipå KerKa). kingugdleK
Juuna sårugdliliap Kajua atorneivåsa-
utdlugo taratsissutaussarpoK. alug-
ssåumut taratsunik Kalussigåine Kang-
n}ingnago KalussineKåsaoK, Kangmig-
simagpat tagiardlugo savingmik
Kangmingnere pérneKåsavdlutik. i-
j'iaipordlume sumilunit alugssaut ug-
■utitut atorKuvdlugo unersukåine isu-
niagineKartardlune Kangmigsimåså-
agingmat. -—- taima taratsivdluarnig-
ss:>K kajumigsårutigineKarpoK sårug-
dliliat kinertititarmagit, KaKortitit-
ulugit mamarsisitdlugitdlo.
Saltning af torsk.
Det er ikke uden betydning, hvor
’Ueget eller hvor lidt salt, man an-
vender, når torsken koges.
Torsk skal først saltes de sidste 10
hiinutter, inden den skal tilberedes,
og så skal saltet skylles af, inden den
koges eller steges. Men også koge-
'undet skal tilsættes salt, og her kan
'oan bruge to fremgangsmåder. Enten
gram salt pr. liter, hvilket svarer
j1' 3 strøgne spiseskefulde eller det
oalve, 20 gram eller 1% strøget spi-
seskefuld. Det sidste bruger man, når
‘Orskesuppen skal anvendes. En strø-
et spiseskefuld betyder, at man med
hugsiden af en kniv stryger det over-
dådige af spiseskeen. Man får alt for
oieget, hvis man bare banker skeen
af ind over saltkarret for at få top-
pen af. Det med det strøgne mål gæl-
der forøvrigt for alle mål, der er op-
givet i spiseskefulde.
Den meget store saltmængde an-
befales, fordi torsken bliver fast,
hvid og velsmagende.
appelsinanit mamalåjaliaK
piuminartoK.
appelsinal 1 kg citronitdlo Vt kg si-
Samångordlugit avgorneKåsåput sa-
hinguångordlugitdlo kigterdlugit.
tauva 1% literimik imilerdlugit aku-
IleK migssiliordlugo uneKåsåput. ki-
Sutait puliånguamut angmålugtumut
luvsitsumik ikårtitigkamut) ikivdlu-
Sit oKatåusåput. kg-mut atautsimut
sukut % kg sukuliuneKasåput (sio-
•’aussat), minutitdlo 15 migss. iga
"latunago uneKåsavdlutik. mamalåja-
Ski-mesterskaberne
(Fortsat fra side i).
ne> og en af skiløberne faldt om i
sneen 5—6 kilometer fra slartstedet.
igså ved herrernes styrtløb opstod
'll!r en farlig situation, da en af del-
ingerne kom væk fra banen og styr-
ke ud over et klippefremspring.
an koin heldigvis ikke noget alvor-
Uet tii. i slalom for damer vandt
vr°dil Stein med den fine tid 20,3.
i led hensyn til de øvrige resultater
Jlenviser vi til den trykte radioavis.
, ^ette års vestgrønlandske mester-
skaber vil sikkert få stor betydning
l°r grønlandsk sport. Grønlands
idrætsforbund har nemlig modtaget
et brev fra Danmarks Idrætsforbund,
som udtaler ønsket og håbet om, at
Grønland i fremtiden kan repræsen-
tere dansk skisport ved internatio-
’tale konkurrencer. Det vil igen sige,
at grønlandske skiløbere har ikke
helt små chancer for at få en tur til
vinterolympiaden i Norditalien næ-
de vinter.
—ning.
liaK nåmagtumik kinertorKuvdlugo
citronsyre 5 gr. kg-mut atautsimut
nautsorssutdlugo akuliuneKåsaoK
(mamalåjaliaK 2 kg-p naligigpago tå-
ssa 10 gr., il. il.), akuliussaii tåuna
mamalåjaliaK uneKardlune iningaja-
lerpat, tåssa inernigssånut minutit
tatdlimåinångorpata, aitsåt arrorte-
riardlugo oKatigitineKåsaoK. mama-
låja igalåminermut Kumuagtamutdlu-
nit inigssincKåsaoiv Kiligkamigdlo
matuvdlugo.
Appelsinmarmelade på en nem måde.
1 kilo appelsiner og U kilo citro-
ner deles i fire dele og skæres i
tynde skiver, og koges derefter med
IV2 liter vand i ca. 1 time. Kernerne
puttes i en lille gazepose og koges
med. Til hver kilo masse bruges %
kilo sukker, og det hele koges uden
låg ca. 15 minutter. For at være sik-
ker på, at marmeladen bliver til-
strækkelige stiv, tilsætter man 5
gram citronsyre pr. kilo, der opløses
og koges med de sidste 5 minutter.
Hældes på glas eller krukker og til-
bindes. L.
simerneriaineK
orssup simerlitai benzinamik sali-
tamik pérneivarsinåuput benzinap or-
ssok arrortitarmago. simerneK ånorå-
minermik merKulualingmik ipeKå-
ngitsumik agdleKutsersimassoK åno-
råminermik avdlamik inerKulualing-
migtaoK tagiartorneKåsaoK. (tagiar-
tutigssap simcrneriagagssaK åssiglsa-
guniuk pitsaunerorKajaKaoK). tagiar-
tut misukulårtariaKarpoK benzina si-
påraluaråine iluaKutåungingmat. ben-
zina ikuatdlajavdtuinarluvoK taimåi-
tumigdlo ikualdlaglornigssamut aut-
dlarniulausinaussut sordlo imdiiut
ingnernp, Kutdliiip, kissarssulip la-
måkunungalunit dssingussut erKånut
inigssineKdsdngitdluinarpoK.
nanerutip kusernere, panersautit
atorneKarsimångitsut mardluk ator-
neKåsåput agdleKutsiutdlugit tugdli-
liutdlugitdlo, tugdliliussavdlo Kåva-
gut manigsåuinik kissartumik manig-
sarneKåsavdlune tugdleK igdluarteKå-
tåjutigalugo, simernerdlo nunguser-
dlugo manigsartuartariaKardlune.
oliep (fernisip) simertitai terpen-
tinoliemik perneicartarput kingorna-
tigutdlo KaKorsautilingmut errordlu-
git kingunerdluardlugitdlo.
niviugkal anait imermut nigdlertu-
mut KaKorsautilingmut KaKorsauteKå-
ngitsumutdlunit kinigdlugit arrorti-
neKartarput.
aup simertitai, ånoråminermut Ka-
Kortumut simernerit errorserérnerup
kingorna blegevandimut kinguner-
dlugit pértarput.
aup simertitai ånoråminernut ag-
dlalingnut errorserérnerup kingorna
alugssåumut alugssautinik pingasu-
nik imertalingmik vinsyrimik kingu-
nerdlugit pértarput.
, aup simertitai inerKulualingne sili-
kinilo i tut KaKorteraassut Keråtarsau-
titanik imermut aulagsimassumik ta-
nitardlugit pértarput, mardloriardlu-
git pingasoriardlugitdlunit tanitaria-
Kartarput. . .
mdngertornerup simertitai syre-
saltimik imermut arrortineKarsima-
ssumik pérneKartarput, simernernut-
dlo pisonaunerussunut oxaleyre ator-
neKartarpoK kingornatigutdlo Kalaut-
dlugit.
Pletrensning
Stearinpletter. Et rent stykke træk-
papir lægges over og et andet under
pletten. Over papiret stryges med
et varmt jern, papiret flyttes, og det
samme gentages.
Fernispletter fjernes med terpen-
tinolie. Stoffet vaskes derefter i sæ-
bevand og skylles.
Fluesnuids opløses 1 koldt vand
eller sæbevand.
Blodpletter på hvidt tøj fjernes
ved efter vask at skylle 1 blegvand.
Blodpletter på kulørt tøj fjernes
ved efter vask at skylles i en blan-
ding af 1 spiseskef. vinsyre opløst
i 3 spiseskef. vand.
Blodpletter på uld og silke fjerner
man ved at indsmøre tojet i en grod
af risstivelse, udrørt i vand. Genta-
ges 2—3 gange.
Rustpletter fjernes med syresalt
opløst i kogende vand. Til ældre
pletter anvendes oxalsyre, hvorefter
tøjet koges.
Blækpletter. Friske pletter fjernes
med citronsaft eller citronsyre og
vaskes i sæbevand. Ældre pletter
fjernes med syresalt eller oxalsyre
hvorefter tøjet straks vaskes i sæbe-
vand.
Blækpletter på silke fjernes med
en masse, udrørt af borax og citron-
saft, som påsmøres og henligger til
næste dag, vaskes derefter med sæ-
bevand.
Jordpletter fjernes ved sprit eller
salmiakspiritus.
Fugtighcdspletter eller jordslåede-
pletter fjerner man ved at gnide
stoffet med en blanding af salt og
citronsaft; hjælper det ikke, gnides
det ind med talkum og tørres i so-
len.
Maling. Friske pletter fjernes med
telraklorkulstof. Ældre pletter fjer-
nes med terpentin og derefter tetra-
klorkulstof eller benzin.
Tjære og vognsmørelse. Friske
pletter fjernes med tetraklorkulstof.
Ældre pletter fjernes med smør eller
petroleum, og derefter sæbevand.
Gule pletter efter strygning. Tojet
henligger i solen tørt eller fugtigt.
naoralårtitsivingnut pissortaK Le_-
gind umiartornerup sujuarsarnigssa
pivdlugo peKatigigfiussume ivsaK o-
KalugiarpoK. oKautsime ilaisigut så-
kortumik ersserxigsarpå Kalåtdlit-
nunåta imai ugtortardluarneKartita-
riaKartut, imap-åssiliat kukussussar-
mata, agdlåme avKutigssatut nalunae-
Kutsigkat malisagåine ikardluit av-
KusårtortariaKartåsavdlutik — imalu-
nit agdlåt nuna Karssutdlugo!
*
peKatigit „Kalåtdlit" generalfor-
saml ingeKarsimåput. folketingimut
ilaussortaK Augo Lynge tunuarpoiv
igdlugssanigdlo titartaissartumit
Hans Geislerimit taorserneKardlune.
sujuligtaissoK Carl Broberg tunuar-
nigssaminik kigsauteKaraluaK unig-
sardlugo kingumut Kinendgpåt.
sulissartoK angerdlartitaK
KavdlunåK Nungme sulissartoK Tor-
ben Skriver ivsaK arfiningormat po-
litinut kalerriuneKarpoK sulissartoKa-
time ilåt tigdluarsimagå Kungaser-
sivdlugulo tigussarsimavdlugo inå-
nut matua isingmitdlugo angmarKå-
riardlugo. sulissartoK tåuna kreds-
retime savssartineKarpoK pissuninilo
navsuerutigalugo. navsuiauvoK orKa-
terKårsimanatik, kisiånile sulexåne
tåuna Kangale nuånarissarisimångi-
kine. tiguneKarame KanoK imigagssar-
tortigisimanera nakorsamut misilig-
tineKarpoK påsineKardlunilo aulaku-
ngåtsiaivissoK. 400 kr.-nik akilissug-
ssångortineKarpoK departementimilo
sulissujungnaersitauvdlune. erKartu-
ssaunerminit akunerit mardlungor-
tut soraersitauvoK.
Fyrdirektør Legind talte forleden
i foreningen til søfartens fremme og
understregede bl. a. kraftigt, at sø-
værnet snarest bør sættes i stand til
at gennemføre opmålingen af de
grønlandske farvande, hvor forarbej-
det og trianguleringen er i orden,
men livor man ikke i skærgården
kan indlægge fyrlinierne på søkor-
tene, fordi de er forkerte. Det med-
fører, at ruterne let kan vise over
skær- og endog over fastland! —
aktieselskabet
„VO LUND"
øresundsvej 147 _ København s. __ rigstelf. 403
VØLUND CYLINDER-
damprulle
Vølund smed.
Danmarks næststørste sanatorium „Dronning
Ingrids Sanatorium", Godthåb, har fået installeret
Sålunds anerkendte vaskerimaskiner.
Danmarkime sanatoriat angnerssåta tugdlia
„Dronning Ingri({s Sanatorium", Niik, Vølundip errorsivigssuinik
iluarissanik errorsivenarpoK.
25