Atuagagdliutit - 10.03.1955, Side 8

I Tigssaluk boede en bonde,
der levede som eskimoerne...
En samtale med museumsinspektør, magister C. L.
Vebæk om udgravningerne, der fandt sted sidste år i
den såkaldte „Mellembygd“ og i NarssaK.
Det er et glædeligt tegn, at de
seneste år har vist en stigende in-
teresse for Grønlands fortid også
blandt den grønlandske befolk-
ning, som ellers har hverdagen
som det største problem.
Videnskabsmænd såsom arkæo-
loger, geologer, botanikere og
zoologer har hilst denne interesse,
som også nu og da er kommet til
orde ved landsrådets møder, med
glæde.
Da imidlertid kun et fåtal af
Grønlands fortidsinteresserede har
haft lejlighed til at følge de vi-
denskabelige nyopdagelser og re-
sultater, har vi bedt museumsin-
spektør, magister C. L. Vebæk,
fortælle lidt om sidste års udgrav-
ninger i Grønland, nærmere be-
tegnet i „Mellembygden“, hvilket
vil sige egnen omkring Ivigtut og
Arsuk.
Nordbo-beboelser i denne egn
har indtil nu ikke været genstand
for arkæologiske undersøgelser.
Man har kaldt „Mellembygden“
for mystisk, fordi disse beboelser
tilsyneladende ikke omtales i de
gamle kildeskrifter, og fordi der
har hersket forskellige opfattelser
om nordboerne her.
— Man har ment, siger mu-
seumsinspektør Vebæk, at den så-
kaldte „Mellembygd“ hørte med
til Østerbygden, jeg siger „ment“,
fordi man er i den situation, at
man ikke kan sige noget om, hvad
de omliggende fjorde hed i nord-
botiden. Der er dog næppe noget
som helst mystisk ved „Mellem-
bygden“, men vi har skelet til den
i lang tid, fordi ruinerne var så
sammenfaldne og overgroede, og
vi har derfor fundet det rimelige-
re at koncentrere arbejde, penge
og mandskab om andre og mere
lovende arbejder.
— Men så tog man alligevel fat.
— Sidste år skulde vi sammen
med Geodætisk Institut, der ar-
bejder med kortlægningen, se at
få afsat ruinerne. Det måtte gøres
og desuden var admiral F. H.
Kj ølsen stærkt interesseret i, at vi
tog fat, og jeg vil gerne sige, at
Marinestationen Grønnedal ydede
os værdifuld hjælp. Admiralen
stillede flyvemaskine til vor rå-
dighed under de nødvendige re-
kognosceringer. Vi fik afsat alle
ruinerne i området og gravet tre
steder. Det sted, hvor ruinerne
var bedst bevaret, var i det yder-
ste nordvestlige hjørne af „Mel-
lembygden“, nemlig ved Tigssa-
luk, helt ude ved havet, hvor der
tæt ved indtil 1905 var et lille ud-
sted.
En udpræget nordbogård
— Hvad fandt man så?
— Vi fandt en udpræget nord-
bogård, bestående af flere bygnin-
ger, spredt i terrænet. Blandt disse
huse var en bolig, der var en snes
meter i længden og 8 til 10 meter
bred bygget af sten og græstørv.
Den havde formentlig haft en halv
snes rum, heraf en opholdsstue,
et ildhus eller køkken, men be-
varingstilstanden var så dårlig, at
det var vanskeligt at bestemme
med sikkerhed, hvad rummene
havde været anvendt til. Husene
her i Tigssaluk har ikke adskilt
sig meget fra de ældste grønland-
ske jord- og stenhytter.
— Gjorde De ingen fund af red-
skaber?
— Vi fandt smukke slibesten og
hvæssesten, men jern- og ben-
stykker var væk. Endvidere fandt
vi et par stenknive — noget, der
hidtil ikke har været kendt fra
nordbo-fundene.
— Hvad tyder det på?
— Man kan gætte på, at nord-
boerne har lært af eskimoerne at
bruge de forhåndenværende mate-
rialer.
— Hvad var slibestenen og
hvæssestenene lavet af?
— Man har fundet slibe- og
hvæssesten lavet af Igaliko-sand-
sten, rød Porfyrit og grå finkor-
net Kvartsit, men det har vist sig,
at nordboerne har anvendt mange
forskellige stenarter. En geolog
har konstateret, at man endog i
det sydlige Grønland har anvendt
sten, der synes at stamme helt fra
Christianshåb, og desuden har
man fundet slibe- og hvæssesten,
fremstillet af en islandsk stenart
af vulkansk oprindelse.
Eskimoisk påvirkede spæklamper.
—- Fandtes der intet bohave?
— Mest interessant er fundet
af nogle spæklampe-rester. Disse
lamper minder meget om de eski-
moiske, og alt tyder på, at nord-
boerne her har taget ved lære af
eskimoerne med hensyn til at la-
ve spæklamper. Fundene, der
blev gjort, afspejler i det hele ta-
get, at vi beskæftigede os med en
nordbo-bondes gård, hvis kultur
var eskimoisk præget. De dyre-
knogler vi fandt, var overvejende
sælknogler, hvilket viser, at han
sikkert har levet på eskimovis, og
at landbruget næppe har betydet
så meget. Vi fandt kun een
knogle af en ko.
Afstanden fra denne bonde til
nærmeste nabo har været mere
end 25 kilometer, så alene herved
har hans liv været isoleret og i
højere grad baseret på havet og
dets dyreliv, end tilfældet har væ-
ret for de nordboere, der boede
længere inde i de mere frodige
fjorde.
En normal nordbogård havde
en halv snes huse, nemlig bolig,
stald kombineret med hølade, et
par fåre- og gedestalde, en bad-
stue, et pakhus samt diverse ud-
huse, Og ude i terrænet var der
indhegninger, fåre- og gedefolde.
Ved denne gård i Tigssaluk var
der seks bygninger, bolig, udhus
med flere rum, fire små huse,
hvoraf et mindede om en kælder.
Bygningernes form, anlægets ka-
rakter og fundene viser, at denne
bebyggelse næppe stammer fra
nordbotidens begyndelse, den så-
kaldte landnamstid. Nordboplad-
sen ved Tigssaluk er muligvis ble-
vet forladt i midten af det 14. år-
hundrede.
— Fandt man nogen kirke?
— Nej, og der har utvivlsomt
aldrig været nogen ved Tigssaluk;
men at der i „Mellembygden“ må
have været en, måske to kirker,
må anses for sikkert. Vi har søgt
meget efter kirkeruiner, men har
desværre ingen fundet, de kan væ-
re overset eller sunket i havet som
tilfældet er i bunden af Ameralik-
fjorden.
Absolut intet mystisk.
— Alt taget i betragtning, hvad
er så „Mellembygden"?
— Man må nærmest hælde til
den anskuelse, at den er den
nordvestlige udløber af Østerbyg-
den, men endnu, har man, som
sagt, ikke med sikkerhed kunnet
identificere fjordene med nogle af
de, der omtales i islandske skrif-
ter. Bygden repræsenterer næppe
noget mystisk med f. eks. udflyt-
tere, udstødte af nordbo-samfun-
det el. 1. Man kunde tænke sig, at
bebyggelsen snarere repræsenterer
de allersidste nordbo-bebyggelser
men det er der heller intet, der
tyder på.
— De gravede også ved Grøn-
nedal.
— Ja, men boligtomten var ik-
ke god. Her udgravede vi flere ud-
huse og fandt ikke så få tamdyr-
knogler.
Måske fra det ældste Grønland.
— Bortset fra „Mellembygden“
så gravede De jo også i NarssaK?
— Det gjorde vi, og det var en
oplevelse, for her viste det sig, at
flere byggestadier var dækket af
møddingslag. Fundet i NarssaK
hører måske til de ældste i Grøn-
land og er så interessant, at vi vil
fortsætte arbejdet her. Vore fund
en vrimmel af genstande, var nem-
lig fremragende.
Grønlænderne havde selv gra-
vet her, fordi ruinen var frigivet
fra fredningen af hensyn til Nar-
ssaKs vækst, men nu er der ud-
stedt midlertidigt lokalt gravefor-
bud, og Nationalmuseet vil indstil-
le, at stedet atter fredes. Når rui-
nen var frigivet, var det udeluk-
kende af hensyn til erhvervet, og
fordi vi ikke ovenpå jorden kun-
ne se, hvor værdifuld ruinen var.
Der er grund til at være glad for,
at driftsleder Christensen i Nar-
ssaK straks standsede bortkørslen
af jord fra tomten, skønt dette alt-
så faktisk var lovligt. Fra denne
ruin stammer de smukkeste pile-
spidser, skåret ud af rensdyrtak,
man kan tænke sig, en lille kam,
og meget andet interessant, ikke
mindst pinden med runerne, som
jo allerede er omtalt i „Atuagag-
dliutit“.
— Hvad venter De Dem arkæo-
logisk af fremtiden i Grønland?
— I årenes løb er der gjort vær-
difulde fund i Grønland, men
fremtiden vil sikkert give flere og
lige så betydningsfulde fund. Ikke
blot er der interessante oldsager
at finde, men også flere ruiner.
Vi vil så gerne finde de sidste rui-
ner af kirker, som vi ved har ek-
sisteret ifølge islandske og norske
kildeskrifter. Chancen er der, for-
di der stadig kan findes ruiner,
hvis eksistens ikke før har været
kendt af nutiden.
kujatanit.
igdlaigutitsialånguit Narssamisaon navssaussut. anglssusiat agfarmik sivnerdlugo åssilissnt.
Den smukke lille kam, der ligeledes stammer fra NarssaK. 1% X nat. størrelse.
(Nationalmuseet copyright).
8