Atuagagdliutit - 07.04.1955, Síða 4

Ameralingme aulisarnen
Claus Sørensenilo
kalåtdlit aulisartut sisamat ilalik
sivnerdlugit avalagsimassut Køben-
havnime aperineKarput Ameralingme
Claus Sørensen aulisåukumanerune-
råt imalunit niuverneK suleKatigiu-
maneruneråt. aulisartut atautsimut
peKatigingneråne sujuligtaissoK Hans
Holm Nungme aulisartunut nalunae-
rasuarpoK aperKut kalerriutdlugo.
aperissai akiput niuverneK aulisaKa-
tigiumanerugivtik.
direktør Claus Sørensenip nalunae-
rut tamåna nåmagivatdlångilå, uv-
dlormutdlo avisimit „Vestkysten“imit
OKaloKatigineKarnermine ilåtigut ima
oKauseicarpoK: —• aulisartuvka Ame-
ralingme bundgarnerssordlutik suliv-
dluarsimåput, takusinåungilaralo su-
narpiaic tungavigalugo kalåtdlit tama-
tumane inangisaneranga. danskit nå-
lagauvfiata kalåtdlitdlo danskit nang-
minerssortut Kalåtdlit-nunåne inger-
dlatsiniarnerata nungutai pérniarma-
tigik påsineK ajornarpoK. akerdlia-
ningme soKutiginiåsagaluarpåt Kalåt-
dlit-nunåne angnertumik suliniarti-
savdlugit, iluaKutausinauvorme. isu-
ma tamåna inuit ilarpagssuisa isuma-
Katigåt.
direktør A. W. Nielsen Cl. S.-ip
oKausinut OKauseKarfigingningnermi-
ne ilåtigut nalunaerpoK Nup niuver-
toKarfiane aulisartut handele bund-
garninik atugagssérKuvdlugo Kinute-
Karfigisimagåt Ameralingme ikiorti-
gigdlutik atugagssamingnik, hande-
livdlo itigartiniarusugsimångilai tai-
matut suliniarnermik kalåtdlit auli-
sartut takutitsinerisa sujugdleringmå-
ssuk. direktøre oKarportaoic: - Ka-
låtdlit-nunåne suliniarnerme sussu-
milunlt sujunertaussariaKarpoK kalåt-
dlit aulisartuisa iliniartinigssåt nang-
mingnilersinaorKuvdlugit iluanårfiu-
sinaussunigdlo iluaKuteKarnialerKuv-
dlugit. danskit aulisartue ukiorpag-
ssuit ingerdlaneråne KalåtdlH-rvuna-
ne aulisarnigssamingnut periarfigssa-
Karsinaorérsimåput, taimaingmat ka-
låtdlit mana bundgarnerssorusulerne-
rat tusångitsussårsinåungilarput. —
kalåtdlit bundgarnit atorsinauvdluå-
sanerait aperineKaraine direktøre a-
kivoK soruname aperKut akisavdlugo
ajornakusortussoK, månale periarfig-
ssarsineKångikunik ilikarnaviångikåt.
Cl. Sørensen nåkoringineKångilaK.
Nungme erKartussissoK Peter Niel-
sen, Nungme aulisartut peKatigigfiå-
nut sujunersuissussoK, Ameralingme
1955-ime aulisarnigssamik aulajangé-
KatausimavoK. Atuagagdliutinut ilati-
gut ima oKarpoK: — kalåtdlit aulisar-
tuisa tungånit Claus Sørensen nåko-
ringineKångilaK, misiliniarnerdle-una
måna sarKiimersoK privatiuneruvdlu-
nilo nangminérneruvfigssaussoK nag-
dliungmat aulisartut nåmagsiniåinar-
niaråt taimailivdlutik sujunigssame
KanoK aulisarnigssartik pivdlugo
nangmingnerdlulik påsissagssarsiu-
mavdlutik. Claus Sørensenip Nup ka-
ngerdluane nangminerme aulisarnig-
sse kigsautigisimavå, kalåtdlitdle a-
kueriumångilåt, kangerdlugdlume ili-
simatut sulinerånik tungaveKartumik
matorKassuvoK. Nup kangerdluane
ukiunera tamåt sårugdligtOKarsimå-
ngineragaungmat tamåna tungaveKå-
ngilaK. K’ornume ikåt panersivit u-
livkålerput, Kapisigdlitdlo sikuialer-
mata aulisartut tamåssa tagpavung-
nånialerput.
Sørensen aggindsanerpoK?
Nungme aulisarnermut udvalge
landshøvdingimut agdlagaKarsima-
De fire grønlandske fiskeri-repræ-
sentanter, som har været i Danmark
for deltage i vigtige forhandlinger,
blev i København spurgt, om de til
sommer helst ville fiske for direktør
Claus Sørensen i Ameralik-fjorden
eller sammen med Handelen. For-
manden for landsfiskeriforeningen,
Hans Holm, telegraferede spørgsmå-
let videre til Godthåb-fiskerne, som
svarede, at de foretrak at fiske sam-
men med Handelen.
Claus Sørensen var ret utilfreds
med denne meddelelse, og erklærede
i en samtale med dagbladet „Vest-
kysten" bl. a.: - Mine medarbejdere
har gjort et godt arbejde med bund-
garnsfiskeriet i Ameralik-fjorden, og
jeg kan ikke se, med hvilken rimelig
begrundelse, jeg nu skal udelukkes
fra dette fiskeri til fordel for grøn-
lænderne. Man forstår ikke, hvilken
interesse den danske stat og det grøn-
landske samfund kan have i at spar-
ke de sidste rester af privat dansk
initiativ og foretagsomhed ud af
Grønland. Tværtimod må man være
interesseret i, at de får adgang til at
øve en omfattende indsats i Grøn-
land, og man kan være tjent med det.
Dette synspunkt deles af den over-
vejende del af offentligheden.
1 en kommentar sagde direktør A.
W. Nielsen bl. a., at grønlandske fi-
skere har bedt Handelen om at stille
bundgarn til disposition, så de i fæl-
lesskab kan udnytte fiskeriet i Ame-
ralik,fjorden, og da dette er det før-
vok. ilåtigut ima agdlagpoK: — Nung-
me aulisartut kigsautigåt handele ki-
sime Ameralingme Itivdlime auliså-
sassoK. kigsautigissavtinut tungavi-
gårput sujorna aulisarnermit påsinar-
mat bundgarnit ardlaKarnerussut ato-
raluartitdlugit pissat amcrdlissutigi-
neK ajormåssuk. åmame aulisartut
handelimit sågfigineKarnermikut
handele aussamut Itivdlime aulisar-
nerme suleKatigiumavdlugo nerior-
ssuerérput. udvalgivdle Claus Søren-
sen sumiginavigtariaKarsoringilå tai-
måitumigdlo bundgarnerssorfiusi-
naussut måko sujunersfitigalugit:
Ameragdla Nugårssunguardlo (Ame-
ralingmltut), Ugpik Ameragdlip på-
nltoK Kangerdluarssunguardlo Utor-
Karmiut kangerdluånltoK.
sujuniut tamåna Cl. Sørensenimut
ernlnaK sarnumiussaugunarpoK, Ka-
nordle isumaKarneranik sule ilisi-
mangnigtoKångilaK. aulisarfigssat
taineKartut aulisartunut kalåliungit-
sunut tamanut matorKassuput, neKe-
rorutigineKarneratdlo Claus Søren-
senimik måne sulisimanera erKaiv-
dlugo agssangmitsiniarnertut issigi-
ssarianarpoK.
ste initiativ fra de grønlandske fiske-
res side, har vi ikke ment at kunne
afvise det. -— Det må iøvrigt med
alt initiativ på Grønland være hen-
sigten at oplære grønlandske fiskere,
så de selv kan overtage fiskeriet og
udnytte de tilstedeværende mulighe-
der. Danske fiskere har haft deres
chance i Grønlands-fiskeriet igennem
mange år, så vi kan ikke nu sidde
grønlændernes ønsker om selv at
drive bundgarnsfiskeri overhørig. —
På spørgsmålet om, hvorvidt han
mener, at grønlandske fiskere vir-
kelig kan udnytte materialet, siger
han, at det naturligvis er svært at
sige, men hvis de ikke får chancen
nu, lærer de det aldrig.
INGEN UVILJE MOD CLAUS
SØRENSEN —
Kredsdommer Peter Nielsen, der
er rådgiver for fiskeriforeningen i
Godthåb, var med til at tage stilling
til Ameralik-fiskeriet 1955. I en ud-
talelse til „Grønlandsposten" siger
han bl. a.: —- Der er fra de grøn-
landske fiskeres side ikke vist uvilje
mod Claus Sørensen, men da det
forsøg, som nu tilbyder sig, er af mere
privat og selvstændig karakter, øn-
sker fiskerne at gennemføre det for
at samle erfaringer til deres frem-
tidige fiskeri. Claus Sørensen har
ønsket at fiske i selve Godthåb-fjor-
den, men de grønlandske fiskere vil
ikke gå med hertil, og denne fjord
er et lukket område med videnska-
belig begrundelse. At der ikke er
fanget torsk i Godthåbsfjorden hele
vinteren har ikke noget med reali-
teten at gøre. Tørrestilladserne i
K’ornoK er ved at hlive fyldt op til
sidste plads, og fiskerne drager nu
til Kapisigdlit, hvor isen i de aller-
sidste dage er brudt op.
KOMMER CLAUS SØRENSEN
ALLIGEVEL?
Det næste skridt i sagen blev fore-
taget af fiskeriudvalget i Godthåb. I
en skrivelse til landshøvdingen hed
det: — Fiskerne i Godtliåh ønsker,
at Handelen alene skal drive fiske-
riet i ItivdleK i Ameralik-fjorden.
Ønsket begrundes med, at erfaringer-
ne fra fiskeriet i fjor har vist, at
fangsten ikke bliver større, selv om
man bruger flere bundgarn. Iøvrigt
har fiskerne lovet at samarbejde med
Handelen om fiskeriet i ItivdleK i
sommer. Udvalget synes dog ikke, at
man helt skal afslå Claus Sørensens
ønske og foreslår derfor følgende
steder, hvor der kan drives bund-
garnsfiskeri: Ameragdla og Nugår-
ssunguaK i Ameralik-fjorden, Ugpik
i mundingen af Ameralik-fjorden og
Kangerdluarssunguaic i UtorKarmiut-
fjorden".
Denne beslutning blev antagelig
straks efter forelagt for Claus Sø-
rensen, men man har endnu intet
kendskab til hans reaktion. De fire
nævnte steder er alle lukkede om-
råder for ikke-grønlandske fiskere,
og tilbudet må ses som en udstrakt
hånd til Claus Sørensen i erkendelse
af hans tidligere indsats heroppe. —-
erKartussissoKarnerme
avdlångutit
Kalåtdlit-nunåne erKartussissoKar-
nerme inatsisit avdlångutigssait fe-
hruarime folketingimit akuerssissuti-
gineKartut 2. marts kungimit atsior-
neKarput 10. martsimitdlo atulerdlu-
tik. statsministeriep inatsisigssatut
sujunersuta aussaK landsrådip akue-
risså avdlångortineKarane akuerssi-
ssutauvoK. perKussutitfinit pingårner-
ssåuput grundlove nåpertordlugo pi-
ssortat tungånit kivfåungissutsimik
piaivfigissaunerit Kanoi; inatsisinut
nåpertutiginerat erKartussissutigut
suliaritineKarsinaulermat, s. i. inér-
Kat igdlumit angerdlarsimavfing-
mingnit pérsitaunerat, niviarsiapi-
lugtut åssigissåinigdlo nåpautigdlit
kisalo tinårtut silamikutdlunit ami-
gartut pingitsailivdlune unigtitau-
ssarnerat erKartussivingnut suliag-
ssissutausinångordlutik. avdlatigu-
taoK angnikinerussutigut avdlångfite-
KarpoK. taimailivdlune kredsdomme-
rit suliagssatik pivdlugit piarérsau-
taussunik erKartussivingme sulisinau-
lerput, tåssa erKartusseKatautitau-
ssartunik ilaKångikaluardlutik isuma-
Katigigsitsiniarsinauvdlutik, kisalo a-
ma uverssagkat atåtagssarsineKarne-
rat månamut pissarnertut erKartussi-
vlnarmungitsoK åmåtaordle politinut
akuerisinångordlugo. kisiåne ericar-
torneKarérsimassutut erKartussivit
årKigssugaunerata tungåtigut avdlå-
nguteKångilaK.
Ændringerne i retsplejeloven
De ændringer i den grønlandske
retsplejelov, som folketinget i sidste
måned vedtog, er den 2. marts un-
derskrevet af kongen og er den 10.
marts trådt i kraft. Det drejer sig om
en uændret vedtagelse af det af stats-
ministeriet fremsatte lovforslag, som
tiltrådtes af landsrådet i sommer.
De vigtigste nye bestemmelser er, at
der i overensstemmelse med grund-
loven bliver adgang til at indbringe
spørgsmålet om enhver administra-
tiv frihedsberøvelse, f. eks. fjernelse
af børn fra hjemmet, tvangsindlæg-
gelse af kønssyge, sindssyge eller
åndssvage for domstolene. Der er og-
så indført andre mindre ændringer
således adgang for kredsdommerne
til i civile sager at holde forbereden-
de retsmøder, hvori der kan mægles
forlig, uden medvirken af doms-
mænd, samt adgang til at anerkende
faderskab til børn udenfor ægteskab
ikke alene som hidtil overfor retten,
men også overfor politiet. Derimod
medfører lovændringen som tidligere
omtalt ingen ændring i domstolenes
organisation.
ujarak erdlingnarloK nunavlinil.
silarssuarme ujarak erdlingnartoK
atausinavik danskisut ateKarpoK. tå-
ssa „Kornerupinen", ujarak 1,30 ka-
råtiussoK (karat atauseK: 0,205
gram), ujaragsiup .1. Th. Lorentzenip
1884-ime ujarak tåuna „Meddelelser
om Grønland“ime agdlauserå. K’e-
Kertarssuatsiait erKanc navssårinc-
KarsimavoK. Kalåtdlit-nunåne ilisi-
massagssarsiortartoK A. N. Kornerup
28-inarnik ukioKardlune puatdlung-
nermit toKussou aterå.
kultinik åssigissåinigdlo niorKutig-
dlit avisiat oKalugpalårpoK tyskip
ujarKamik taimaingajagtumik Kalåt-
dlit-nunåne navssårtup avdlamik a-
tertårtiniarsimagaiuarfi iluagtitsina-
nile. ujarak tåuna KaKutigdrtOK Ka-
ssiårdlune KorsugpalugtoK akialo cr-
ssitsoK —• sulilo Kalåtdlit-nunåne na-
nigssaugunartoK — „Kornerupin“-
imik ateKartuarpoK.
Ameralik-fiskeriet — o:
Claus Sørensen
4