Atuagagdliutit - 07.04.1955, Síða 9

Pavia Petersen
50-inik ukioRalerjigssarahimie ernainiut.
Pavia PeterseniugaluaK sutut crnai-
niåsavarpul? uvanga tungivnit eriiai-
niarångavko erKarsautigissarpara
^CraKatitut pinguaKatitut, iliniarfig-
ssuarme iliniaKatitut, taigdliortutut,
ermiortutut, atuagkiortutul, nålagker-
suinerme suleKataussutut Kalipaissu-
httdlo. tåssa imåipoK Kavsérpagssuar-
li8ut soKutigissaKaKatitut.
méraugatdlaravta ilisimassagssar-
siortussårdluta, niuvertussårdluta
sorssutussårdlutalo avdlatutdlo pi-
^Suartarnivut Kånginardlugit -—ukiu-
ne pingårtorssuarmc 1921-me iliniar-
[igssuarme iliniartungorpugut. Pavia
Piniartut nålarKigsåvinginerit ilagåt,
Kavsérpagssuarnigdlo igdlartitarpåti-
eut ilane ingassagikujugtaraluagkavti-
nik. angunile avdlatdlo tusarnårtit-
sivdlutik nipilerssortitdlugit påtag-
•ulerångat uvagut taimåituncK saper-
Sugut nersussarissaKårput.
angningortugutdlo Aage Bugge ili-
niarfigssuarmc sujuligtaissungormat
P'nip anersåvdlo pisigut iliniarfig-
Ssup ingerdlatineKarnera avdlånguiv-
'Pugo klassime iliniaKaligiussugul
kimingneKarpugut crKérsarncKarner-
ilumik. ilatsaisuivdluartututdlo
tåisavaråtaoK iliniartitsissoiv inusug-
*°K Mikael Gam. danskit taigdliortui-
Sa taigdliait Karssuplnagåungitsumik
Plniartaleratdlardlugit taigdliorniar-
taleKaugut atuarfivtalo igalåve ang-
’Måinariardlugit silåmut erinarssua-
tårtalerdluta Pavia patatdlaridgsor-
tavutdlo avdlat påtagtuliuteriardlugit.
Paviap taigdliai atuarångavkit nåpi-
takartåinarpunga taimanikut kiming-
leKarsimanerup kingunerinik, sordlo
Grundtvigikut, H. V. Kaalundikut
avdlatdlo taigdliånut taigdliortausia-
nutdlo erKainartunik.
iliniartutut avisitarnialeKigavta avi-
singuaK „Kammerat" ilatigut agdla-
8åinauvdlune sarKumersartOK aut-
dlarnerparput Pavialo redaktørigssa-
tut Kinerdlugo. (sule Aage Buggep
kuiagissarpå avisitårnialerdluta såg-
Ggingningnivtine ilångusimassavta
ilåt: „...censoreKarumångitdlatdle")
Pavia angusissarame kalåtdlisut ag-
PlatdlarKigsuvoK oKausiliornikut ku-
kunersiornikutdlo, asulume ama ti-
J&rtaitdlarKeKalune. tåuna Hans Lyn-
8elo åssiliartalersuissussarput.
ukiut ingerdlåput. iliniarfigssuar-
hie inerpugut avigsårtitertugssångor-
dlutalo. Pavia angussakåssuseK tiinga-
vigalugo Danmarkimut iliniariartor-
*UgssaviugaluarpoK; kisiånile taima-
Jvilo malungnarserérpoK nåpautip Ka-
iangnarsissutåta toKutsissåtalo tike-
r®rsimagå. taimanilo tamatuminga
nåpautilingne Danmarkiminek ajo-
rHngnaersautaunane ajorsaissuinar-
iiat PaviatsiarssuaK neriunarugtor-
lPune iliniarKigkiångitsuinarpoK. pa-
^Msinerdlune? naluvara, pakalsisi-
rtlagaluarunile tamåna sulinerminut
Ur>issutigingilå, ilaunu.
^anitsume ajoictngorpoK. tåssane
suliane autdlarnerpai nåpautine piv-
(11ugo ajoivilut suliugnaeraluarame ag-
dlåt ingerdlatlnagkane. atuartitsit-
dlarKigsorujugSSuvoK. iliniarfigssuar-
mile sungiusaravta taimaerérpoK.
WunarKatitåminut agsut sulissussivoK,
tåukualo Kujamasungnerat tiingave-
kardluarpoK, landsrådigssamigtume
a8dlat Kinerpat.
kingorna Pavialo atåssuteKarfigi-
narpugut. Ausiangne Nungmilo Ma-
nitsumilo nåpisimassarpugut. erKar-
tugagssavut amerdlassaKaut: taig-
dliorneK, Kalipaineu, nålagkersuiner-
mut tungassut. atuagkiorneK avdlat-
dlo, akornatigutdlo mardliissivdluta
påtagtarniardluta. tupigissarpara li-
me taima KajangnartigissoK anersåva
taima nakutigingmat taimalo amcr-
dlatigissunik åssigingitsigissunigdlo
nåmagsissaKarsinaungmat. ilamc sor-
dlo toKutinane namagsiniagaKara-
suartoK. amame KalipaineK nuånari-
narnago akigssarsiutiginiarpå, pi-
ngårtumik taimane ajoKip akigssau-
tinguc kingornalo pensiunisiami-
ningue pigssarsiugaKalerérsumut ti-
mimigutdlo atugarigsårtinialåsassu-
mut nåmångitdluinarmata. Kalipag-
kanime akigssarsiutigingåtsiarpai
Danmarkime agdlåt tunineKartarma-
ta, åsitdlimc mana piumaneKalera-
luarput. taigdliai, eriniai agdlagari-
ssartagailo anersåvata ulivkårneranil
pissuinarput, akigssarsiniutåungit-
dlat taimane pingårtumik manamut-
dlume kalåtdlit agdlagtartuinut akig-
ssarsiagssaKarnånginamik.
taigdliamigut agdlagkamigutdlo pi-
ngårtitai tåssa inuiaKatigissuseK eria-
gissagssatdlo tainatuma pé: kalfitdli-
sut kultore oKautsivutdlo. kisiåne på-
sisimavå eriagingningnerinarme uni-
narneK sapersugut. ineriartortitagssa-
rigivutdle Danmarkimit iliniagkavut
sunerneKarnerputdlo atordlugit.
Pavia 1954 decemberime 50-lissug-
ssaugaluarpoK. ila tupingnaKaoK
ukiut ingerdlalertussusé. tåuko angor-
Kajarnagit toKuvoK, nåmagsissaile
ukiunut amikulingeKaut. inuinaralua-
rune namagsissarisinaussaralue pi-
gingisavut uvgutiginagit nåmagsissai
pigissavut nujagalugit piginarniarti-
gik-
Paviap inunerata crssersipå piu-
måssuseKaråine nåmagsissaKarneK
ajornångitsoK uvfa ajortup time Ka-
noK påtigigaluatdlarpagulflnit.
Frederik Nielsen.
Pavia Petersen
in memoriam ved havltredsårsdagen
Hvad skal vi mindes Pavia Peter-
sen som? Fra min side som barn-
domsven, seminariekammerat, digter,
komponist, forfatter, politiker og ma-
ler, altså også som en fælle i forskel-
ligartede interesser.
Vi springer let hen over barndom-
mens lege i al agere ekspeditionsfolk,
handelsmænd og soldater, og kommer
til det i Grønlands historie minde-
værdige år 1921, hvor vi blev optaget
som elever i Godthåb seminarium.
Pavia hørte ikke til de mest artige
elever, og han fik os mange gange til
at more os med sine sjove påfund.
Men når han satte sig enten ved kla-
ver eller harmonium for at musicere
med i sin fars lille orkester, så så vi
op til ham med beundring.
Samtidig med, at vi rykkede op i
ældste klasse, blev Aage Bugge semi-
narieforstander. Vi elever blev gre-
bet af den nye ånd, der kom til al rå-
de i seminariet; det føltes som en
slags vækkelse. Som en af formidler-
ne må nævnes den unge lærer Mikael
Gam. Vi førtes grundigt ind i dansk
digtning, og vi begyndte selv at digte
og sang digtene ud igennem klasse-
værelsets åbne vinduer, under ak-
kompagnement af Pavias og andre
dygtige spilleres harmoniumsspil. —
Nar jeg læser Pavias digte, konsta-
terer jeg ofte en påvirkning af
Grundtvigs og H. V. Kaalunds og an-
dre danske digteres frembringelser.
Vi startede et håndskrevet elevblad
„Kammerat* og valgte Pavia som red-
aktor. (Aage Bugge mindes endnu
med moro en passus i vor henven-
delse om at starte bladet: „...og de vil
frabede sig censur"), Pavia var som
sin far god til at fore en pen og vat-
samtidig en dygtig tegner. Han og
Hans Lynge plejede al illustrere bla-
det.
Årene gik. Vi blev færdige på semi-
nariet og skiltes. Pavia havde opnået
et resultat, der berettigede ham til en
fortsat danmarksuddannelse. Men al-
lerede dengang var han —• omend
svagt -— mærket af den sygdom, der
senere blev hans banemand. Dengang
var det sådan, at danmarksophold fol-
de tuberkuløse betød en forværring
i stedet for helbredelse. Det var synd
at Pavia ikke fik sin danmarksuddan-
nelse. Var han skuffet? Det ved jeg
ikke, men en eventuel skuffelse hav-
de i hvert fald ikke slået hans ar-
bejdstrang ned, tværtimod.
Han blev kateket i Sukkertoppen
og begyndte på sit arbejde, der end-
da ikke blev standset af hans meget
tidlige pensionering på grund af syg-
dommens frémskriden. Pavia var
glimrende til at undervise børn, det
havde han allerede vist i uddannelses-
tiden. Han arbejdede for sine nye
byfæller, og de forstod at værdsætte
ham. De valgte ham endda til deres
landsrådsmedlem.
Senere mødtes Pavia og jeg, i Ege-
desminde, i Godthåb og i Sukkerlop-
pen. Der var altid så meget at snakke
om: Digtning, malerkunst, politik,
forfatterskab og meget andet. Ind
imellem spillede vi firhændigt på
klaver. Det undrede mig gang på
gang, at så svagt et legeme gemte så
stor en kraft, som fik ham til al ud-
føre mange forskellige ting. Det var,
som om han skyndte sig at lave så
meget som muligt, før døden indhen-
tede ham. Hans lyst til malerkunst
animeredes også af erkendelsen af
nødvendigheden af at tjene penge,
for en lille kateketløn og en endnu
meget mindre pension slog ikke til
for en mand, der havde kone og
børn at forsørge, og som gerne skulle
have det nødvendige til det daglige
brød. Han fik god afsætning for sine
malerier, også i Danmark, og nu er
de meget efterspurgte. Hans digte,
melodier og publikationer var natur-
lige udslag af hans rige ånd, for der
var intet at tjene for grønlandske
skribenter dengang som nu tildels.
Det, som Pavia altid pegede på i
sine publikationer, var samfundsfø-
lelsen og de goder, der findes deri:
Den grønlandske kultur og sproget.
Men han forstod, at man ikke skulle
fortabe sig i bare beskuen og forgu-
delse deraf, men at man skulle holde
dem i udvikling ved hjælp af den på-
virkning, der kom fra Danmark.
I december skulle Pavia være ble-
vet 50. Som dog årene gik! Han døde
længe for, men det arbejde, han hav-
de udført, var sandelig ikke ringe i
forhold til antallet af hans leveår. Vi
behøver ikke at begræde tabet af det
arbejde, han ville have udført, hvis
han levede længe, vi skal kun takke
for og værdsætte det arbejde, han
fik udført i sit liv.
Pavias liv var et eksempel på, at
man kan udføre en hel del, bare man
har vilje, selvom det onde har boret
sig ind i og plaget det stakkels lege-
me.
Frederik Nielsen.
- det er
den der
smager
™. CARL ENGHOLM
UNOLAQT 1041
NYHAVN 47 - KØBENHAVN IC
angatdlatit penutait — aligssult
tingerdlautigssiat — lingerdlau-
tigssiat — agdlunaussat — kit-
snt — kitsingit — agdlunaussi-
agssat — orssdt mångertoK
agdlunaussartagssat (noiiarutig-
ssat).
Skilisinventar — Presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ankere
Kæder — Værk — Beg Takkel-
gods
sitdlima=
sissarput
BALTICAME
9