Atuagagdliutit - 07.04.1955, Qupperneq 12

Nungmc Nordlerne Katångutigingniat oKalugfikuat Kalåtdlit-nunåne , politimcsterip mana najugårå. 1747-nic liollandimiutårtumik
sanauvoK.
Ncy Herrnhut i Godthåb er i dag bolig for Grønlands politimester, men i 1747 var det store „hollandske hus" brødremenighedens
nyopførte missionsbolig.
Kalåtdlit-nunåne angalassoic K’e-
Kertarssuatsiaif Nup kujatånitut
erKåne nunaKarfikuinut Akunånut pi-
ssok inisiglssusermit eKitsissutut Itu-
mit agtomeKångitsungilaK.
angåkuagaussutut misigissuseKar-
neruvdlune avKusininguit satunik u-
jarKersorsimassut atuardlugit, igdlu-
kut ivssunik Karmagdlit akunisior-
dlugit, ingerdlavoK narssartat iviga-
Kaitissut aviiusårdlugit Katångutiging-
niat OKalugfinguata kiserdliortup tu-
ngånukardlune.
iliveKarfitoKaK, OKalugfinguaK Ki-
ssussok Kaliane ininut atuarfiusima-
ssunut nungutdlamikunik majuartar-
filik, ilissinerme nivautårakoK — ta-
inarmik erKaisitsiput tyskinik Kata-
ngutigingniånguanik Kalåtdlit-nunå-
ne sulingårsimassunik.
Katångatigingniat.
ukioK 1900 Katångutigingniat Ka-
låtdlit-nunåta kimut sineriå Kimag-
AgdluitsoK 1774-imc pilersitauvoK, ukiorpagssungitsunilo ilagigsoKalersimaKalune. ukiu-
ne tugdlifitune ajoKersuiartortitat Nunap isuata tungånut kujavariartorsimåput, 1899-
imilo Katångutigingniat K'aKortup pigissaine ilagigsait danskit ilagigsåitut tamånitutut
amerdtatigiput. — Agdluitson uvdlume Nanortalingnuit atavdlune palaseKarfiuvoK. jia-
tångntigingniaerusimavoK, nautsxvile nautitaujuarput.
Bopladsen Liclitenau i Julianeliåbs distrikt anlagdes i 1774, og i løbet af få årtier knyt-
tedes en stor menighed til stedet. I årene fremover tramgte missionærerne frem mod syd
til Kap Farvel området, og i 1899 kunne Herrnhuterne i Julianehåb distrikt monstre
en menighed, der var lige så talrig som den danske menighed i samme område.
I dag er Lichtenau et distriktspræstegæld under Nanortalik, brødremenigheden er borte,
men deres havedyrkning holdes stadig i hævd.
Akunåt, Katångutigingniat ajoKcrsuissoKarfl-
nit sujugdliup tugdlia, uvdlume inuerneru-
vok. ajoKersuissoiiarfiup igdlutOKånit ona-
lugfigtå kiscrngorusimavoK; Kanga ilå ajo-
kersuissup inigisimagaiuarpå, Kissugtaile
Kangarssuardle K’eKcrtarssuatsiaine sigssiug-
kiarerérsimavait.
Bopladsen Lichtenfels, Herrnhuterncs 2. mis-
sionsstation er i dag forladt af mennesker.
Af det gamle missionshus er nu kun den del,
der omfatter kirkerummet tilbage.
Huset omfattede tidligere også en missions-
bolig, men tømmeret herfra har forlængst
fundet anvendelse i en anløbsbro ved udste-
det Fiskenæsset a km fra Lichtenfels.
NarssaK-kujatdliup OKalugfiata alteria — Altertavlen i kirken i Frederiksdal.
NarssaK-kujatdleK — Frederiksdal.
autdlarnerata kingornagut aulisar-
nermik inussutigssarsiuteKaleriartor-
nikut inuit kingumut eKikarneruler-
simåput. taimaingmat asimioiiarfit
ilarpagssue uvdlumikut piujungnaer-
simåput. ardlåne oKalugfik kiserdlior-
toK Kanga nunaKarfiusimagaluartu-
mik takussutigssauvoK, avdlame ivi-
garingnerup ugpernarsarpå Kanga tå-
ssanisaon inuit nunaKarfeKarsimaga-
luartut.
Katångutigingniånguitdle inerikiar-
tornermit KajagssuneKarsimångikalu-
artut taimåitoK ajoKersuiartortitat ty-
skiussut sulisimanerat Kalåtdlit-nu-
nåne misingnauteKarpoK.
nalivtine Samuel Petrus Klein-
schmidt tusåmassaunerpauvoK. ukioK
1814 Agdluitsume. inungorsimavoK,
angutigålo Narssap-kujatdliup tunga-
vilissua Conrad Kleinschmidt.
Europame inuiåussusermik misige-
rugtulermata Samuel Petrus Klein-
schmidtip kalåtdlit OKausilerissuti-
liorpai agdlausiliordlugitdlo uvdlu-
mikut atugkavtinik. Europame nang-
minérniat mumisitsissartitdlugit
Kleinschmidtip kalåtdlit nålagkersue-
Kataunigssanik pilerssårusiå nipait-
sumik atulersitauvoK. Katångutiging-
niat Kalatdlit-nunånlkungnaersimå-
put, suliåtdle umajuåsaoK. ★
Den grøiilandsfarer, der lægger sin
vej forbi den forladte lioplads
Lichtenfels i nærheden af udstedet
Fiskenæsset syd for Godthåb, bliver
grebet af en egen knugende fornem-
melse.
Han vandrer næsten tryllebundet
ad tilgroede flisebelagte stier, mel-
lem ruiner af gamle tørvehuse, over
tilgroede marker op mod Herrnhuter-
nes gamle ensomme kirke.
Den store gamle kirkegård, den
lille trækirke med de slidte trin op
til skolestuerne på kirkeloftet, en
gammel jordpåkastclsesskovl, alt
vækker det minder om den lille tyske
brødremenighed, der gjorde et stort
arbejde i Grønland.
Herrnhuterne.
I år 1900 forlod He rrnhuterne den
grønlandske vestkyst efter at have
overdraget sine grønlandske stationer
til den danske kirke.
Med Herrnliuternes afrejse afslut-
tedes et kapitel for et liile protestan-
tisk kirkesamfund, der så tidligt som
1733 havde påbegyndt sin missions-
virksomhed i Grønland. Med forkær-
lighed for denne verdens mest util-
gængelige egne havde man valgt at
Katångutigingniat iliveKarfitoKan i
ajoKersuissoKarfitorKap såning11®11
tunerssångåsimagaluardlutik, n11'1'
miklit ilar]
, i årtier
påt ajoKersuissoKarfitik ilagingnut
danskinut tuniuterérsimavdlugit.
Katångutigingniat autdlarneratigut
ilaglnguit, någgårtut ilagissaisa, 1733-
mitdlc Kalåtdlit-nunåne ajoKersuiler-
simassut nalingat KångiupoK. silar-
ssuarme tikikuminåinerpåt ilåt pi-
ngårtitdlugo tåvanerssuaK kristumiu-
ssutsip siaruarternigsså Kinersimavåt.
ajoKersuissoKarfiat sujugdleK Nor-
dlit — Nup saninguane — Hans Ege-
dep ilagit danskiussut sivnerdlugit
Kalåtdlit-nunåne ajoKersuilerneranit
ukiut tatdlimat Kångiutlnartut tiinga-
vilerneKarpoK.
taimanikut Nordlit Nup igdloKar-
fianut Kaningitdlat. uvdlumile oKa-
lugfitoKåt kussanartoK iliveKarfiatdlo
Nup Kitingajånilersiinåput — igdlu-
kut ivssunik Karmagdlit peKatigalugit
uvdlunik Kångiusimassunik oualug-
tuartuvdlutik.
jVjl Xlagigsue mana Kasuersårput. ilerrit
sc,.^aiigdlutik pårivdluagauvdlutik Kag-
llle silamit anorimitdlo pineKarner-

kU*1 ,> Hei
Sorsiinavdlutik.
På brødremenighedens gamle
ger som små lave tørvehytter 1:r' , ussionsstation. Engang lå de som vel-
holdte små bede dækket af græS^T* ' - •- >
'le .. . Crrnhuternes menighed. Gravene lig-
as'
>»n,
meteriminlnånguit
sananeKarput.
igdloKarfiliornermik
ungasigtigalutik
pasingmarsi-
mavdlutik Katångutigingniat igdlutik
nardlusumik uiguleriårdlugit kanger-
dliumaningup umiatsialiviussup tu-
ngånut narssaumanerme kugssangår-
tume sanavait.
Katångutigingniat sujugdiermik ka-
låtdlit inugtatik ajoKersuissoKarfing-
mingne katerssorniartarsimavait. ta-
inatumunåkutdle kalåtdlit piniartu-
ssut atugardlioriartulerput, amerdli-
artuinardlutik pigssardliuleramik,
xmaKa fima aularKatålersimanerdlutik.
taimåitumik asimioicarfilersorput,
tåssalo asimioKarfinguane niuverto-
ruseKarfingnilo mingnerungitsumik
Nunap isuata erKåne nunagdlit Katå-
ngutigingnianut atassulerput.
Katångutigingniat ajoKersuissuisa
danskit ajoKersuinerånut nagdler-
suniardlutik Katångutigingniat suliv-
figissatik amerdlasiartortipait. Akii-
nane ajoKersuissonarfik 1758-ime pi-
lersineitarpoK Agdluitsumilo ajouer-
suissoKarlik 1774-ime pilersineKår-
dlune.
1807-imit 1814-imut England sor-
ssugfigcrérsimavdlugo endgsivigssio-
Katigingnerup kingornatigut pitsu-
ngornerup danskit ajoKersuiartortita-
Karnerat sunersimavå, Katångntiging-
niatdlo Conrad Kleinschmidtimik pi-
ssortaKardlutik l§24-me NarssaK-ku-
jatdlcrme ajoKersuiartortitaKarfeKa-
lersitsineratigut.
ajoKersuissoKarfiup igdlue Ikigaine
Kavdiunåtsiait igdlukutoKåinit kilo-
I
lndharrf

■
NarssaK-kujatdleK 150 migss. inulik uvdlume Nunap isuata erKåneasimioKarfit angherssa-
ralugulo kujatdlersar&t. erKigsinartungftvoK Knngnnitsat nutåtdlo a oinerlss&t, tussa kitimi-
ningmat Kavdiunåtsiait oKalugfikuat lornnstationcKarfigdlo kujatinguamimtdlunc. Kanga
Katångutiglngnianørfiusimangmat inuisa tugdlCisimatigåt, ilivenai 1 ltoiKamilo nunaKarfiup
tungavilissuata Joh. Conrad Kleinschmidtip ilerfa parivdluagaoKaoK. -mo NarssaK-ku-
jatdleK tungavilcrpå Katångutigingniat ajoKersuissoKarfisa sisaniatut, oku ugfialo kussanar-
toK Kavdiunåtsiait igdlukuisa ardlåne 1826-me sananenarpoK. — taimanikut-una Katanguti-
gingniat oKalugfingmih Kimagkumårnigssåt isumaliutigerérsimaneråt sOrdlo Kavdiunåtsiait
taimailiorsimassut?
Bopladsen Frederiksdal er i dag med sine halvandet hundrede indbyggere den største og
sydligste boplads i Kap-Farvel området. — Med en værdig ro hviler den lille by midt mellem
fortid og nutid, midt mellem nordbokirken mod vest og loranstationen mod syd. •— Man er
stolt over byens herrnliutiskc fortid, og med kærlighed værger man om den lille plet på den
gamle kirkegård, hvor byens grundlægger Joh. Conrad Kleinschmidt ligger begravet. I 1824
grundlagde han stationen Frederiksdal, som Herrnhuterncs 4. missionsstation, og 1820 blev
den smukke kirke opført på tomterne af en nordbogård. — Mon brødremenigheden dengang
tænkte på, at de skulle opgive deres kirker, som nordboerne engang havde opgivet deres?