Atuagagdliutit - 07.04.1955, Qupperneq 13

Kavdlunåtsiait K'aKortiimc ilordlerme
oKalugfikuat.
Hvalso kirkeruin.
Katångutigingniat pérungmata onalugfigisimassait Kalåtdlit-nunåne kiscragoruput ug-
peKatigingnik pérusimassunik oKalugtuartuvdlutik. Kavdlunåtsiaitdle OKalugfikue uja-
raussut pingortitap inuitdlo aseruinerinut åtartuneruvdlutik sule ukiorpagssuarne ukiu-
nc akugdlerne Kalatdlit-nunåmiusimassunik crKaisitsiuartugatdlasatitdlugit Katånguti-
gingniat oKalugfé kissussut pisoKalinermit auvdlutik asiujumårput Katångutigingnia-
Karsimaneranigdlo oKalugtuarsinaujungnaerumårdlutik.
Nu da Herrnhuterne er horte, står der for anden gang kirkebygninger på Grønlands jord,
der fortæller om forsvundne trossamfund. Mens mange af nordboernes stenkirker har
trodset naturens og menneskers ødelæggelser, 0g til sene tider vil stå som vældige min-
desmærker over middelalderens nordboere i Grønland, så vil Hrrnhuternes trækirker
hukke under for ælde og råd og en skønne dag ikke mere kunne berette om brødreme-
nighedens saga.
udbrede kristendommen her langt
mod nord.
Den første station Ney Herrnhut
ved Godthåb blev grundlagt kun 5 år
efter, at Hans Egede på den danske
kirkes vegne havde påbegyndt sin
missionsvirksomhed i Grønland.
Dengang lå stationen langt uden
for Godthåb by, i dag ligger den
smukke gamle kirkebygning og den
store kirkegård næsten midt i Godt-
håb og fortæller sammen med en ræk-
ke ruiner af tørvemursliytter om
svundne tider.
I konkurrence med den danske
mission udvidede Herrnhuterne de-
res virkefelt. I 1758 anlagdes en mis-
sionsstation ved Lichtenfels, og i
1774 en ved Lichtenau.
I årene efter kiclerfreden blev den
danske mission hæmmet af den fat-
tigdom, der fulgte efter krigen med
England 1807—14, og det blev Herrn-
huterne under Conrad Kleinschmidt,
der førte an i fremstødene videre
sydpå. Det skete ved Conrad Klein-
schmidts anlæggelse af Frederiksdal
i 1824.
Missionshusene blev bygget ved
sagaernes sandhavn kun få kilometer
fra de gamle nordboruiner på Her-
julfsnæs.
Med en tidlig forståelse for byplan-
lægning blev menighedens huse og
-grave anlagt i snorlige rækker på de
jævne skråninger ned mod Sandhav-
nen.
Fra brødremenighedens side havde
man oprindeligt pålagt de grønlæn-
dere, der var knyttet til menigheden,
at bosætte sig ved missionsstationer-
ne. Dette medførte imidlertid en for-
ringelse af de sociale forhold for den
grønlandske fangerbefolkning, idet
jagtudbytterne gik tilbage på grund
af den stadig voksende befolkning,
eventuelt i forbindelse med mis-
fangst.
En udflytning til mindre pladser
blev derfor foretaget, og på mange
små bopladser og udsteder ikke
mindst i Kap-Farvel området kom
befolkningen til at høre til den
Herrnhutiske menighed.
I årene, der er forløbet siden brød-
remenighedens missionærer drog
bort, er der igen sket en koncentra-
tion af befolkningen betinget af den
nyopbyggede fiskeindustri. Mange
bopladser er derfor i dag forsvundet.
Et sted vidner en ensom kirke om et
tidligere beboet sted, der nu er for-
ladt, og et andet sted fortæller kun
græssets gronlige farve, at her lå en-
gang en boplads.
Men er end udvikling gået hårdt
hen over Herrnhuternes små sam-
fund, så har de lyske missionærer
gennem deres virke alligevel sat de-
res spor i Grønland.
Mest kendt i dag er vel Samuel
Petrus Kleinschmidt, der var født i
Lichtenau i 1814 som søn af Frcde-
riksdals grundlægger Conrad Klein-
schmidt.
Medens de nationel strømninger
gik over Europa, og modersmålet
overalt blev sat i- højsædet, opbygge-
de Samuel Petrus Kleinschmidt den
grønlandske grammatik og retskriv-
ning under den form, vi kender den
i dag. Medens selvstændighedsbevæ-
gelse i Europa førte til revolutioner,
blev Klcinschmidts udkast til et del-
vist kommunalt selvstyre i stilhed
ført ud i livet. Herrnhuterne er idag
borte fra Grønland, men deres ger-
ning vil leve videre. *
Vælg de unge —
Snart går vi til valg nr. 2 til de
lokale råd efter nyordningen. Valget
er den seneste tid blevet en meget
spændende begivenhed, fordi vi selv
nu kan være med. I løbet af meget
kort tid har grønlænderne vist en
forbløffende interesse for valg, både
hvad valgdeltagelse og kadidatopstil-
ling angår. Vælgerne vælger fornuf-
tigt. De folk, der vælges, har ikke
været tilfældige. Man fristes ikke af
valgkampagner, der dog ellers er helt
nye og spændende heroppe. Man
vælger — og for den sags skyld også
vrager — af fornuftgrunde. Beviset
herfor er det, at de valgte viser initi-
ativ og foretagsomhed — og resulta-
ter f. eks. indenfor byernes styrelse
og udvikling. Vælgerne og de valgte
har vist, at de er deres ansvar be-
vidst, mindst lige så meget andre ste-
der på kloden.
Indførelse af de demokratiske valg
har afsløret modenhed blandt grøn-
lænderne. Det er rigtigt, selvom man
gerne siger det modsatte. Det er lige-
ledes mærkbart, at de unge har en
stor — forbløffende stor endda —-
interesse for politik. At denne inter-
esse ikke syntes at være til stede for
blot nogle år siden skyldtes ikke lige-
gyldigbed. Der havde blot ikke væ-
ret chance for at vise den. Allerede
i dag ser vi kandidater blandt de
unge — f. eks. i Godthåb. Vælg disse
unge. Eller opstil unge kandidater
måske i første omgang til kommunal-
bestyrelsen. Hvis I ønsker, at Grøn-
land skal kunne holde trit med den
nuværende rivende udvikling — og
også i årene fremover — så vælg
unge kandidater, d. v. s. de unge, der
har evner og modenhed. Sådanne
unge vil vise initiativ. Hvis I viser
tillid og vælger dem, vil de ikke
svigte jer. Og hvis I vælger dem,
hjælper I dermed også de andre, der
vil komme senere. I vil styrke deres
interesse og lyst til at være med. I
vil styrke deres lyst til yderligere
dygtiggørelse i landets anliggender,
og de vil høste erfaringer, som de
og I selv vil få nytte af. I vil give
jeres land den ungdom, der er med
i dets styrelse og opbygning. Ja, ung-
dommen kan ganske vist være med i
arbejdet på mange andre måder, og
den gør det allerede, f. eks. ved for-
eningsarbejdet. Men før den ind i
landets administration. De modne
unge har den fordel: De kan bedre
end andre hjælpe deres kammerater
— nemlig ungdommen, som er lan-
dets fundament (det er rigtigt) — til
dygtiggørelse og modenhed, og ikke
mindst kan de bedre end andre væk-
ke og styrke deres interesse for de-
res land. Hvorfor? Fordi de er unge
selv. Fordi de er inde i den unges
lyst og tanker, således at de kan vra-
ge og tage det nyttige.
Derfor må I sørge for at tage fle
unge med ind i vort lands styrelse
— de unge fra 23 til 40 år.
Det er ikke meningen at vrage „de
ældre". Nej, slet ikke. Meningen er
blot den at give de unge chance for
samarbejde med de erfarne snarest
muligt. Men som sagt: Brug den sun-
de fornuft, som I allerede har vist
ved tidligere lejligheder, når I denne
yang vælger blandt de unge. For po-
litik er ikke blot leg. U. Kr.
AKTIESELSKABET
DET DANSKE
KULKOMPAGNI
KOBENHAVN
danskit aumarutigssaerniartut
peicatigit
1111
HAMPTOVVÆRK OG STÅLWIRE
Randersime agdlu-
naussiorfik
våjariliorfigdlo
AKTIESELSKABET RANDERS REBSLAAERI, RANDERS
ingerdlatitseKatigit Randersime agdlunaussiorfingmik, Randers
H