Atuagagdliutit - 07.04.1955, Side 23

Paiilusime kohok oKarpa? —?
nålagiagssat isångajaleriå-
nguatdlartut piniartut ilåt a-
ngusimavdlune tikilerpoK. nå-
lagiarnigssaK autdlartitugsså-
ngorérmat ajouiata erne tikiler-
suinut aterKuvå ncKisiniarKUV-
dlugo. angune oKalusserugtu-
lersoK erncra nålagiartunut
iserpoK igsiavitdlo ardlanut i-
ngitdlune. ajoivip oKalutsimine
apostelip Paulusip agdlagaisa
ardlåt najorKutarå, pikutsagsi-
maKalunilo kristumiussutsime
aperKutit ilat OKalussinerminc
sangmigaraiuk isumanc sanui-
miussfttdlugit ilaglgsiminut lu-
sartikumalerpåtaoK apernut ta-
måna pivdlugo apostele Paulu-
se KanoK isumaKarsimanersoK.
nålagiat umerorssuariånguar-
Kårdlugit nipå igsiavit Kulaisi-
gut akisuavoK: „Paulusime Ka-
noK oKarpa?“
— tunissagssaKanginaiTiigoK!
tåssa ajoKip erncra — åmåstt
nalautsordlune piniartoK ajoKip
nenisiniarfia Paulusimik ate-
Karsimagame!
Definitioner
Socialisme: Hvis De har to koer,
tager staten den ene og giver den til
Deres nabo.
Kommunisme: Hvis De har lo køer,
tager staten dem begge to og giver
Dem derefter lidt mælk.
Kapitalisme: Hvis De har to køer,
sælger De den ene og køber en tyr.
ata imåisimangmiut
socialislit: mardlungnik nerssu-
ssiiaiileKaruvil dipå nålagauvfiup ti-
giisavå dipålo sanilingnut luniul-
dlugo.
kommunistil: mardlungnik nerssii-
— kåkorsO! silamut mato n>agpilårsluk!
— Hej —- — dernede, skynd jer ut lukke
gadedøren op!
ssuauteKariwil tamaisa nålagauvfiup
tigusavai imungmigdlo tunilårdlutit.
aningaussaligssuil: mardlungnik
nerssussuauteKaruvit dipå lunisaval
anguleralagsivdlutitdlo.
Ærværdig alder.
* Kollektivbonden Ramazanov i
‘ Vachi i Kaukasus er meget stolt af
sin unge kone. Hun er kun 100 år.
Ramazanov er selv 135. Meddelel-
* sen om det gamle ægtepar blev
‘ udsendt over Moskva Radio, der
* samtidig oplyste, at der i det på-
’ gældende distrikt lever mange,
* der er over 100 år.
H egn v ej rsh i s t ori e.
oooooooooooooooooo
o o
o erfalassulerfingme najugalik o
o USA-me nålagauvfingme Was- o
o liingtonime igdloKarfingme o
o Parklandime fru Kitty Bon- o
o manip misiligsiinagujå erfala- o
o ssulerfiup nuanineK KanoK o
o inersoK. uvdlut linuatdlo 152- o
o it nuane najugaKarérame nalu- o
o naerpoK aitsåt taima sivisuti- o
o gissumik augpalårtulerfiup nu- o
o ane najugaKartoKarsimassoK. o
o nalunaKingmatdle sule uvdlut o
o ardlagdlit arKangikatdlarujoK. o
o sulilo sivisunerussumik nuanl-
o sinaugunaraluardlune arKarta- o
o riaKalernerminut pissutigå o
o Kåumåme tåssane ernissug- o
o ssaugame uvimilo arKarnusi- o
° mangmane. o
o o
oooooooooooooooooo
oooooooooooooooooo
o Bopæl på flagstangen. o
o Fru Kitty Bonman i Parkland, o
o staten Washington i USA, har o
o prøvet, hvordan det er at bo o
o på toppen af en flagstang. Da o
o hun havde prøvet siiøgen i 152 o
o døgn erklærede hun, at hun o
o hermed havde sat verdensre- o
o kord for den slags præstatio- o
o ner. For alle tilfældes skyld o
o blev hun dog endnu nogle da- o
o ge på flagstangen. At hun ikke o
o stadig bor i sit højt beliggende o
o telt skyldes, at hun i denne o
o måned skal have en baby, og o
o hendes mand havde forlangt, o
o at hun skulle komme ned. o
oooooooooooooooooo
*
utorKassångudngulerame...
Vachime Kaukasusimitume nau-
* rigsaissup Ramazanovip nulé inu-
* sugtOK perrorutigivisara. nulia
tåuna 100-inarnik ukioKarpoK, Ra-
* mazanovilo 135-nik. åiparitorKat
Moskvap radioatigut tusagagssia-
rineKarsimåput, OKautigineKaru-
* jordlo Vachime 100-t sivnerdlugit
* ukiugdlit ardlaKaKissut.
Esbjergime aulisartou
erKartussivingmut savssartitausi-
magujoK pujortulérarssuane aulisa-
riut talivfigerKussåungitsumut inig-
ssisimagamiuk. umiarssualivingme
pissortat avdlamut norKungmåssuk
aulisartoK någgårpoK, erKartussi-
ssuvdlo 100 kr.-nik akilérKuvå.
MEN ALLIGEVEL
Den var guld værd
Forleden fik jeg cl lille chok, me-
dens jeg ved aftenkaffen sad og lyt-
tede til Søren Møllers fortrinlige lille
radioudsendelse „Min egen ønskekon-
cerl“. Midt under musiksnakken tog
en grønlandsk håndværksmester bla-
del fra munden og kritiserede de film
der kommer til Grønland. — Vi skul-
le hellere have film af slagsen „Del
gamle guld" sendt herop, sagde han.
Og så fortsatte man med at snakke
musik. Men hvor var det egentlig vel-
gørende! Vi filmgængere har længe
vidst, at filmsudvalget — eller hvad
det nu hedder — ikke har sagnkon-
gen Midas’ evne til al forvandle all,
hvad de rører ved, til guld. Og vi gi-
ver håndværksmesteren ret i, at det
var en bedre ide, om man sendte
Morlen Korcli-film med danske na-
turbilleder lil Grønland i stedet for
problemfyldte, psykologiske spørgs-
målstegn. Man har på fornemmelsen,
at filmene overhovedet ikke udvæl-
ges, men al det hele går på bedste
beskub. Film som „Det gamle guld“
kan være spekulation i folks smag,
og ikke alt, som glimrer, er guld. —
Men billeder fra det danske landskab
har deres berettigelse, og man må
håbe, vi får disse film til Grønland.
Den lange afstand er måske skyld i,
al mange film synes at stamme fra
middelalderen eller guldalderen, men
—■ ja, hvis nogen fortæller, al der
sker c« udvælgelse af film til Grøn-
land, så vil vi svare: Det er film.
ning.
Kimnlernerme.
Afskedskysset.
ilame ajungilau . . .
ivsaK unukut kavfisorujordlunga
Soren Møllerip radiokut „nangmineK
kigsautigissavnik" autdlakåtitsinera
tusarnårtitdlugouisåtdlangåtsiaveKau-
nga. kalåleK sulivfingme pissortau-
ssok nipaiginarumajungnaerdlune ku-
noK-una oKarpatdlalersoK filinit
Kalåtdlit-nunånut nagsiutagkat issor-
nartorsiorpalugdlugit. onarporme fil-
mit „Det gamle guld“itut itut nagsiii-
neKarnerussariaKaraluartut. tauva ni-
pilerssornermut tungassunik oKautsi-
sik nangipait. øKausilc ajoriniagag-
ssåungivigput uvagut filmertartugut
Kangale nalungilarput filmsudvalgc
-— imalunit KanoK atilikasiunersut —-
klinge Midasitut agtugkamingnik ta-
manik guldingortitsisinåungivigsub
sulivfingmilo pissortaussoK ilumor-
nerarparput pitsaunerusimåsagaluar-
mat Morten Korchip atuagkiainit fil-
miliatut itut nagsiuncKartarpata fil-
init ajornartorsiutinik påsigssåungit-
sunigdlo avdlanik — apernutinik aki-
ssuteKångitsunik — ulivkårtut pineru-
nagit. agdlame misingnartutut ipoK
sordlume filmit nagsiussat Kinerne-
KarneK ajortut nagsiussuinagauvdlu-
tigdlo. filmit „Det gamle guld“itut i-
tut ilåinåinit nuånarineKartarsinauga-
luarpume tainarmigdlo gulditut Kiv-
dlålassutut itussarunaratik. kisiåne
filinit Danmarkip nunatånik åssiliar-
taKartut takutineKarnerussariaKaralu-
arput, neriugkumavugutdle taimåitut
Kalåtdlit-nunånut nagsiuneKartåsa-
ssut. imaiva ima ungasigtiginipalår-
ssuaK pissutausimanerpoK filmit ilar-
pagssue ukiunit akugdlernit guld.it-
dlunit nalånit pisimassutut isuma-
Karfiginartarmata — kisiånile, tassa-
mc OKåinarta: filmit Kalåtdlit-nunå-
nukartitagssat Kinigaussarsimanerar-
dlugit onalugtuartoKåsagpat ima akiu-
måsaugut: takaslgunåsit, sagdlulika-
seKaugut-åsit...
ning.
FERD’NAND
Duetten ufi
brydes
<2)
akiorirug-
tulersut