Atuagagdliutit - 22.09.1955, Page 2

piniartut nugåtsiarmiut, Johan Da-
vidsen 56-inik ukiulik Daniel David-
senilo 40-nik ukiulik, uvdlut linuat-
dio 38-t auvarnermingne mulorérsi-
mavdlutik angerdlamut tikisimåput.
augustip sisamane Siggungmukåunc-
Karput augustivdlo ‘20-åne niussauv-
fingmingne aineKai'Kusimavdlutik.
augustip 13-åne agdlagait navssårine-
Karput taKuaerutilersimanerarlut tug-
tuitsusimaKissordlo, taimåitumigdlo
Maligissanukarnialersimassut eKa-
lungniaraluarniardlutik. nunarKatai-
sa sorunalime isumålugisimaKait,
septemberivdle Kulingåne ikumatitsi-
ssut takuneKarput. uvdlune unuanilo
38-ne nuname pissarisinaussatuanga-
jénguamingnik inussuteKarsimåput.
uvdiorme aineKarfigssamingne tåku-
tinginermingnut pissutaunerarpåt su-
natik angerdlarusunginamik. sule sa-
pissuseKardluardlutik pisugsimaner-
mitdle Kasutakujugsimavdlutik tiki-
put — kamitik aluerusimavdlugit.
To fangere fra NugatsiaK ved
Umanak, den 56-årige Johan David-
sen og den 40-årige Daniel Davidsen,
er vendt hjem fra en usædvanlig
fangsttur, der varede i 38 døgn. De
blev den 4. august sejlet til Svarten-
huk for at gå på rensjagt, og det var
aftalen, at de skulle hentes igen sam-
me sted den 20. Den 13. august blev
der fundet et brev fra fangerne, som
fortalte, at de næsten var udgået for
proviant og ikke havde haft jagtlyk-
ken med sig, hvorfor de nu ville fort-
sætte til MaligiaK og forsøge sig som
laksefiskere. I NugatsiaK var man
meget ængstelige for fangerne, men
den 10. september så man, at der
blev tændt signalblus på det aftalte
sted. De to fangere havde da i 38
døgn næsten udelukkende ernæret
sig ved det småvildt, de kunne fange
inde i landet. De forklarede, at når
de ikke var kommet tilbage til det
aftalte tidspunkt, var det, fordi de
ikke ville komme hjem uden fangst.
Begge var ved godt mod, men noget
trætte efter den lange travetur, der
havde slidt kamikkerne helt op.
Påtniune nutåmik sutorniartarfig-
tålerput, tungavigssålo aulajangcrne-
KarérsimavoK. sulissartut peKatigit
sutorniartarfiutigissugssauvåt imi-
gagssanigdlo niorKuteKarsinaunig-
ssartik Kinutigerérsimavdlugo. de-
cemberip autdlaricautåne angmarsl-
nåusangavat.
AVAN G NÅN IT KUJATÅNUT
I Frederikshåb har man nedram-
met grundpillerne til en ny restau-
rant. Et privat håndværkerkonsor-
tium står bag og har søgt spiritusbe-
villing. Man regner med at kunne
åbne 1. december.
Landshøvdingen har anmodet po-
litiet i Egedesminde om at iværksæt-
te en undersøgelse af forholdet med
de mange fund af stemmesedler til
landsrådsvalget. Efter de foretagne
undersøgelser er der overvejende
sandsynlighed for, at der ikke i for-
bindelse med afstemningen i Disko-
valgkredsen eller under opgørelsen
af valget er forekommet misligheder,
og at valgets udfald derfor heller ik-
ke vil blive påvirket af fundet.
*
sordlo radioavisip ivsaK nalunae-
rutigigå Sisimiutigut såkortusaineK
mana ingerdlavdlualersimavoK. ajo-
raluartumigdle såkortusaineK Kavsi-
nik nipipalåmit akornusersorneKar-
tarpoK, tåssa Sisimiune radiokut tu-
sartåumit Nugpiamut nålaorniartar-
tumit. taimåitumik kikut tamaisa ka-
jumigsårpavut NugpiaK pinago såkor-
tusaivikortoK nålaorniartarKuvdlugo
tauva nipipalånik akornusersuissoKå-
sångingmat. Sisimiuninganit oKauti-
gåt ilisimatitsincK iluaKutausimångu-
atsiartoK, nauk nipipalåliordlune nå-
laorniartartup ilanikoriardlune sule
misiligtaraluarå Nungme tusagag-
ssiorfik sule tutsiusinaunersoK.

Som radioavisen meddelte forle-
den, er retransmissionen over Hol-
steinsborg nu i god gænge. Desværre
forstyrres retransmissionen ofte af
en meget generende hyletone, som
stammer fra et defekt radioapparat
i Holsteinsborg, når dette apparat
indstilles til at aflytte Godthåb direk-
te. Vi opfordrede alle til at aflytte
retransmissionen i stedet for den di-
rekte udsendelse fra Godthåb, idet
hyletonen da ikke ville genere. Fra
Holsteinsborg fortæller man dog i
dag, at henstillingen tilsyneladende
har hjulpet, selvom det er mærkbart,
at den støjende radiolytter nu og da
Ønsker at kontrollere, om Godthåb
stadig er der.
*
igdloicarfingnut mæslingerfiusima-
ssunut avdlanut akerdliussumik sisi-
miormiut atautsikorssuaK nåparar-
put. atautslkume inuit 700-t Sisimiui-
narne natdlatileraluaKaut.
Kalåtdlit-nunåne Danmarkimilo na-
ItingisaussoK K’aKortume efterskole-
rne sujuligtaissoK septemberip 20-åne
50-inik ukioKalerpoK, tåssa Frederik
Nielsen. Nup iliniarfigssuane 1927-
me inerpoK, Tønderivdlo seminariå-
ne 1931-mc iliniartitsissutut danski-
tut soraerumérdlune kalåtdline su-
jugdlersauvdlune. 1931-mit 36-mut
AusiangnipoK, 3G-mit 46-mut Nung-
mipoK 1947-mingånitdlo K’aKortumit-
dlune. 1948-mit 51-imut sysselman-
diuvoK, landsrådimilo kingugdlerme
ilaussortauvdlune. Frederik Nielsen
taigdliortutut amerdlanernit nalungi-
sauvortaoK.
En kendt skoleinspektør i både
Grønland og Danmark, Frederik
Nielsen, Julianehåb, fylder den 20.
september 50 år. Frederik Nielsen
blev demitteret fra Godthåb semina-
rium i 1927, og fra Tønder semina-
rium tog han i 1931 dansk lærerek-
samen som den første grønlænder.
Frederik Nielsen var i Egedesminde
fra 1931—36, i Godthåb fra 1936 til
46 og har siden 1947 været i Julia-
nehåb. Fra 1948 til 51 var Frederik
Nielsen sysselmand, og i sidste lands-
rådsperiode var han medlem af
landsrådet. Endvidere er Frederik
Nielsens litterære produktion kendt
af de fleste.
K’aKortup erKane — thoriumeKar-
neranik påsineKarérsume — urani-
siortut Danmarkimul utersimåput mi-
silitagssanik radioaktiviussunik nag-
sardlutik. ujaississut nålagåt ingeniør
Maagens Maa thoriumimik piainiar-
neK akilersinåusangatinago OKause-
KarpoK. thorium uranitut kimigtuli-
gingilaK, namagtumigdle pigigåine
alomip nukiliorfingme uranitutdle
atorsinaugaluardlune. —■ misilineK
Kåumatit ardlagdlit Kångiugpata ail-
såt namagsisangatincKarpoK.
Medlemmer af det geologiske un-
dersøgelseshold, som ledte efter uran
i Julianehåb-distriktet — hvor man
i forvejen vidste der var thorim —
er kommet tilbage til Danmark med
tyve kasser radioaktive prøver. Prø-
verne skal nu analyseres. Lederen af
undersøgelses-holdet, ingeniør Maa-
gens Maa, udtrykker pessimisme med
hensyn til, om det kan betale sig at
bryde thorium. Dette stof er ikke så
aktivt som uran, men kan gøre sam-
me gavn ved en atomreaktor, hvis
man blot har tilstrækkeligt af det.
Man regner med, at der vil gå fle-
re måneder, før man har foretaget
analysen.
Upernavingme kujatdlerme inusug-
tut peKatigigfiat sujorna pilersitau-
ssok erfalassortårsimavoK. erfalassu-
lerfigtåp ei’Kåne katerssunerme oKa-
lugtut ardlaKarpul crinarssortoKar-
tardlunilo. kavfisoitatigingneKarpoK'
niuvertoruseKarfingme utorKauner-
ssaussup piniartorssusimassup Aron
Grimip erfalassoK amuvå, „erfala-
ssorput" erinarssutigineKartitdlugo-
naggatågut Kitåput.
landsrådimut Kinersinerme Kiner-
sinermut agdlagtuivfit navssårineKai"
tut misigssuivfigineKariatvdlugn
landshøvdingip Ausiangne politit ><*"
nuvigisimavai. månamut påserigåa
nåpertordlugit ilimanarneruvoK H1'
skobugtime Kinersinerme inernera-
nigdlo nautsorssuinerme erKungitsj1”
liortoKarsimångitsoK taimåitumigdl0
Kinersinerup inernera navssåtigut a'r'
dlångortineKarunarane.
Den sydamerikanske politik0.
Haya de la Torre, der fonylig var *
Grønland, har i begejstrede vendJ^
ger udtalt sig om den danske indså ^
i Grønland, som er helt uden sid®
stykke i kolonisations-historien. "
gode resultater er nået, fordi de ®
opnået uden tvang gennem civil°'(,
ministrationen, og ikke som anC.'
steder i verden ved en militær-ked
nisation. Hvis der fandtes brygg0'1.^
i Grønland ville der ikke være n°°s
spiritusmisbrug. Folk drikker sna|,j.
og anden spiritus, når øllet sliPl1.
op. Han har iøvrigt spekuleret V ^
om en særlig hårdfør korns®' ’
„Quienoa" med en høj næringsv*®^er
der dyrkes i Andesbjergene U® . e
vanskelige klimatiske forhold, 1
ville kunne trives i Grønland.
2