Atuagagdliutit - 22.09.1955, Blaðsíða 11

0512
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. arnigss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
suleKataussoK Grønlandsk redaktør Uvdl. Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Bagsværdvej 35, Lyngby, telefon LYngby
tu s ag ag s s ior tut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. NarssaK,
Julianehåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederiks håb:
Byggeleder Marcussen, pastor Erling Høegh. Fiskenæsset: Pastor Efraim Josef-
sen. Sukkertoppen Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesfor-
mand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafbestyrer Villy Nielsen, kredsdommer Peter Da-
lager. K’utdligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer
Hans Ebbesen. Jakobshavn: Kateket Richardt Petersen, assistent Lundsteen. Uperna-
vik: Erhvervsleder Hendrik Olsen. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard
Kruse. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lybertli.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 9 kr. kal. nun. Årsabonnement 9 kr. i Grønland
12 kr. kalåtdlit nunåta avat&ne. 12 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 35 øre Løssalgspris 35 øre pr. eksemplar.
NCingme sinerissap kujatdliup naniteriviane naaitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
oKauserissat agdlauserissatdlo
= Sagt og skrevet =
„BT“ agdlagpoK: — ukiune kingug-
‘11erne Kalåtdlit-nunåta ingerdlanera-
nik maligtaringnigsimassut amerdla-
nerssaisa tupåtdlautigisagunarpåt
niuvertoruseKarfit ilåne ima pigssar-
dliorneKartigisimangmat Købenliavn-
ime atuagaerniaK atissarpagssuarnik
katerssussissariaKarsimavdlune. niu-
vertorutsip Hannibal Fenckerip iki-
■igune Københavnime atuagkanik
niorKutiliussoK E. Agerskov-Nielsen
SarKame pissutsinik ilisimatisimavå,
•nanarpiardlo kingumut ilungersor-
tuinik ikiorKuneK tutsiusimavoK. E.
Agerskov-Nielsen nanginineK ima
OKalugpalårpoiv: — Hannibal Fencker
ikingutdluarara, tåunalo avKutigalugo
niuvertoruseKarfingme pitsunerujug-
ssuaK ajorssartualernerdlo påsisima-
lersimavåka. Fencker påscKatigalugo
Politinitdlo akuerineKardlunga ukiu-
ne ardlalingortune atuagaerniaKatika
atissanik atornikunik katerssuivfigi-
ssarsimavåka, taimailivdlungalo ukiu-
hiut atissakut 1000 kg SarKame pitsu-
nut pigssarsiarisimavdlugit. månale
Cmånap kangerdluane igdlorssuar-
miut crKamingne puissaerunertik pi-
ssutigalugo tamarmik SarKamut nug-
slmåput niuvertoruseKarfigdlo inug-
lusiatdlagteKalugo. taimåitumik ati-
ssakut Kangarnit amerdlanerujugssuit
kalerssortariaKalerput ajorssarneK
llåinaugaluartumigdlunit ikiorsersi-
naujumavdlugo...
„BT" fortæller: — Det vil sikkert
komme som en overraskelse for de
"este, der i de sidste år har fulgt
Udviklingen på Grønland, at der på
et udsted hersker en sådan nød, at
det er i højeste grad påkrævet, at en
københavnsk boghandler har taget
det rent private initiativ, at han sam-
ler store mængder tøj ind. Det er ud-
j'tedsbestyrer Hannibal Fencker, der
nar henledt sin københavnske ven,
boghandler E. Agerskov-Nielsens op-
mærksomhed på forholdene i Sar-
kan, og der er netop kommet en ny
indtrængende anmodning om hjælp,
“oghatidler E. Agerskov-Nielsen si-
ger selv om sagen: — Jeg er en per-
sonlig ven af Hannibal Fencker og
nar gennem ham fået et indblik i ud-
bedets utrolige fattigdom og stadig
tilbagevendende nød. I forståelse
n>ed Fencker og med politiets tilla-
nelsc har jeg gennem flere år ind-
?amlet brugt tøj hos boghandler-kol-
,Ser, og det er på denne måde lykke-
*Cs mig at skaffe godt en ton tøj om
j e.t tit SarKaKs fattige. Nu gør sig
dj1 idlertid særlige forhold gældende,
net udstedet er blevet forøget med
,;jmtlige beboere fra bopladsen Ig-
niorssuit i Umanakfjorden, som har
.nattet nedlægges, efter at sælen har
Orladt området, og det vil derfor
?re nødvendigt at prøve at frem-
* kaffe langt større mængder brugt
end tidligere, hvis det skal af-
J8elPe nøden blot nogenlunde.
dl,^alåtdlit-nunåne augtitagssat piv-
din *t „Skanderborg Amtsavis« ag-
igPoiv: __ Kalåtdlit-nunåt sagfm-
gagssanik augtitagssanigdlo iluanåru-
tigalugit piarneKarsinaussunik peKar-
nersoit nalorninaitsumik sule oKauti-
gineKarsinaugunångilaK, danskitdie
ujaragsiortue tagpavane sulisimassut
ilånériardlutik OKartarsimåput tamå-
na ilimaginiarneKarsinaugunartoK.
Canadame Sverigemilo ujancane Ka-
låtdlit-nunånitut åssigissåine ujaraa-
nik iluatingnartunik navssårtoKartar-
simavoK. kisiåne-una augtitagssanik
ujaissineK påmårnartorssuaK, nav-
ssårtoKarångatdlo sule pivfigssaK si-
visorujugssuaK atordlugo iluaautigi-
niarneKalernigsså utandssariaKartar-
poK. imaKa uranisiornerup sulineic
pilertornerulerslsinaugaluarpå, ima-
Kalunit Tunume aiverdlugssamik nav-
ssarnertut tamånåtaoK piumarpoK.
sujugdlermingme aiverdlugssamik
navssårput, månalo isumaKalerput ta-
månerpiaK sagfiugagssanigtaoK av-
dlanik sule pingårnerussunik nav-
ssårsimavdlutik.
inutigssarsiutit mana atugaussut
avKutigalugit Kalåtdlit-nunåt pisu-
ngorsarfingorunångilaK. Canadavdlo
avangnåtut apumik Kagdligaussutut
iluanårfiussumik augtitagssarsiorfi-
ngusagaluarune pissutsit ilåtigut av-
dlatut issikoKalerumårsimåput ani-
ngaussarpagssuitdlo ukiune måkuna-
ne Kalåtdlit-nunånut atugagssångorti-
neKartartut kingunigssaKartutut a-
merdlasunit KularutigineKartarnerat
tåmåsagaluardlune. isumavdluarneK
pakatsinermik kingunenåsangitsoK
neriutigissariaKarpoK.
„Skanderborg Amtsavis" skriver
om grønlandske mineraler:
Om der i den grønlandske under-
grund findes metaller og mineraler
som kan udvindes med fordel, har
ingen med sikkerhed indtil nu turdet
sige, men de danske geologer der har
arbejdet deroppe, har ved lejlighed
udtalt, at muligheden må formodes
at være tilstede. I Canada og Sverige
har man i lag af samme art, som
findes i Grønland, gjort værdifulde
fund. Men mineralsøgning er en
langsommelig proces, og når man
endelig finder noget, så er der endnu
langt mellem fund og udnyttelse. Ma-
ske kan uraneftersøgningen sætte fait
i arbejdet, og måske kan det ga med
dette, som det gik med blyefterspo-
ringen i Østgrønland. Først fandt
man bly, og nu mener man i samme
område at have fundet endnu mere
værdifulde metaller.
Grønland bliver vel næppe nogen-
sinde en rigdomskilde gennem de
indtil nu kendte erhverv på stedet.
Hvis der er mulighed for at gøre det
til et værdiskabende mineområde
som det nordlige, snedækkede Cana-
da, ville et og andet deroppe komme
til at se anderledes ud, og det ville
slukke mangen nagende tvivl om be-
rettigelsen af at investere de store
pengebeløb, der i disse ar bindes i
Grønland. Man må håbe, at forvent-
ningerne ikke bliver skuffet.
„BT“-p Kupernerisa ilåne Kuleitu-
taK „taimåitumik Kalåtdlit-minånit
tusagagssiaKångilaiv" uvdlut ilane ta-
kussagssauvoK. avisilo tåuna kuIcku-
taralugo ima agdlagpoK:— redaktør
Helmer Sørensen sapåtit akunerine
arfinilingne Kalåtdlit-nunånlsimavoK,
statsradiofonimitdle imiusslssumik
angatdlåneivarsinaussumik tunineKar-
sinausimanane. årnigssuissup Søren-
senip nalunaerutå tåuna tupigutsang-
narpoK, isumaKarnåsagaluarmåme
statsradiofontp Kalåtdlit-nunanit u-
kiune måkunane pisimassoKarfioKi-
ssumit tusagagssinigssaK soKuligisa-
gåluarå taimailiornigssamut pivfig-
ssat ardlaKaleKingmata. Helmer Sø-
rensenivdle angalanerme sujunerta-
via radioavisimut påsissutigssarsiu-
ssineK avdlatut ajornartumik kisiat
sangmissariaKarpå. „BT“ direktør
F. E. Jensenimut (statsradiofoniine
pissortaussumut) aperivoic radiop
Kalåtdlit-nunanit tusagagssiagssanut
någgårsimanera påsiniardlugo, direk-
tørilo akivoK: — Helmer Sørensen
radiokut autdlakåtitagssanik imiussi-
niardlune imiusslssumik atorniarmat
ilumut itigartisimayarput. pigissavu-
'me Maihakinik taineivartut ikeKaut,
tatdlimat-arfinilinauvdlutik, tåukuni-
ngalo atorumassut sujorKutserujug-
ssuartumik Kinutigissagssarait.
tåssa sujugdlermik pissuteKaving-
uck pissutausimavoK itigartitsiner-
mut. åmalume radiomut Kalåtdlit-nu-
nat sumiginarsimanerarsinåungilar-
put tusagagssiat tåssånga pissut ar-
dlagdlit tusarnårtarérsimagavtigik,
kingugdlermik ukiut pingasut matu-
ma sujornagut kunge nulialo Kalåt-
dlit-nunåne tikerårmata. taimanikut
radiokut uvdlormutdlo avisitigut ka-
låtdline ajornartorsiutit åssigingitsut
sarKiimerneKarput, tikerårneruvdlo
kingunerisa ilagåt Kalåtdlit-nunane
tuberkulosep angnertoivissumik nu-
ngusarniagaulernera. åipågulo ausså-
kut radio kingumut Kalåtdlit-nunå-
nut angalatitsiniarpoK ukiune Kångiu-
tune pisimassut påsiniaivigiartordlu-
git tusartikumavdlugitdlo. tamatumii-
nga atassumik tusagagssiagssat ang-
nertut ilagisavåt „Kalåtdlit-nunåt uv-
dlume", tåssanilo pineKartugssauju-
mårput inutigssarsiornerme, atuarfe-
Karnerme, aulisarnerme perivingnig-
ssamilo ajornartorsiutit, kisalo ing-
mikut tusarnågagssiat igdloiuirfing-
nit asimioKarfingnitdlo orningne-
Kartugssanit pissut.
Under overskriften „Derfor kom
der ingen Grønlands-reportager",
skriver „BT“: —■ Den udtalelse, red-
aktør Helmer Sørensen, Pressens Ra-
dioavis, i går fremsatte over for B.T.
om, at radioen ikke havde kunnet
stille en transportabel båndoptager
til rådighed for ham under hans (i
uger lange rejse til Grønland, måtte
undre. Man skulle tro, at Statsradio-
fonien ville være interesseret i, så
ofte lejlighed byder sig dertil, at
bringe skildringer fra Grønland, hvor
en stærk udvikling foregår i disse
år. Men nu måtte Helmer Sørensen
indskrænke sig til sit hovedformål:
At skaffe Pressens Radioavis en
orientering. B.T. har anmodet direk-
tør F. E. Jensen om en udtalelse i an-
ledning af, at radioen sagde nej tak
til Grønlands-reportager, og direktø-
ren svarer: — Det er rigtigt, at vi
gav afslag på en anmodning fra red-
aktør Helmer Sørensen om lån af en
transportabel båndoptager med ra-
dioreportager for øje. Vi har jo et
meget begrænset antal, fem eller seks
af'de såkaldte Maihak’er, og de, der
ønsker at bruge dem, skal bestille
dem lang tid i forvejen.
Der har altså for det første gjort
sig rent praktiske årsager gældende,
da man sagde nej tak. Men desuden
er det jo ikke sådan, at radioen kan
siges at have forsømt Grønland. Vi
har flere gange lavet reportager der-
oppe fra> sidst for tre år siden, da
kongen og dronningen gæstede Grøn-
land. Dengang fi emdroges i radio og
dagspresse en række grønlandske
problemer og bl. a. blev rejsen med-
virkende arsag til den store kampag-
ne mod tuberkulosen på Grønland.
Nu til næste sommer vil radioen på-
nv foretage en rejse til Grønland
med det formal at vise, hvad del-
er sket deroppe i de forløbne år. På
radioens repertoireplan for den kom-
mende sæson står der i denne for-
bindelse et større liørebillede „Grøn-
land i dag", som skal behandle er-
hvervs-, skole-, fiskeri- og sundheds-
problemer, og desuden specialrepor-
tager fra de byer og udsteder, man
vil besøge.
Kalåtdlit-nunanit filmiliamut Finn
Methlingip atine ikukumasimångilå,
„Ekstrabladet“ime agdlauserissaK tai-
ma KuleKutaKarpoK imalo OKalugpa-
lårdluiie: — atuartivta ilåta aperånga
sok Kalåtdlit-nunanit filmiliaK piv-
dlugo filmiliarinerane årKigssussi-
ssua Bjarne Henning-Jensen kisime
atai-KinartineKartoK filme pisimassu-
vingnit filmiliat pitsaunerssåtut Ve-
nedigime taincKarmat. sok filmiliap
atuagkiortua Finn Methling Kalåtdlit-
nunane angalarérsimavdlune imånik
atuagkiorsimasspK atarKinartineKalå-
ngila? Finn Methling Kinuvigigavko
nangmineK ima navsuiaivoK: —-
Bjarne Henning-Jensenip atarKinau-
tigssaK tamåt pingmago nåpertuiv-
dluarneruvdluinarpoK — kisivingmi-
me filmiliarisimagå OKartariaKarmat.
taimåitumik åma tåussuma arKa ki-
sime filmimipoK. uvanga suliara ang-
nikipatdlårsorigavko atera ilångune-
KarKunago Kinutigisimavara. imagsså
atuagkiarisimavara, ministerietdlo
filmudvalgiånit agdlagara nuånåruti-
gineKarsimavoK, ingerdlanigsså eri-
niugkatut tuniusimavara pisorKamit
nutåmut, toKumit inungornermut il.
ih — eriniavigtut ipoK, taimågdlåme
åssilissat nipinut taorsiuneKåinarsi-
måput. angnerssåle Bjarnep atortug-
ssaujungnaersipå, nangminerdlo atu-
agkamik najorKutagssånik sanavoK
uvanga sanåraluara ajornåinerulerse-
Kalugo. agssuariniångilaralo, filmi-
liagssanik årKigssuissussutut nang-
mineK isumanc atortariaKarpai, isu-
maKavigpungalo filme kussanavigsoK
pingortisimagå. tauva åma uvanga
atuagkiara najorKutarisagåine filmi-
liaK Avangnåne Kujatånilo filmiliari-
neKartariaKåsagaluarpoK, påsinarsisi-
mavordle tamåna nåmagsineK ajor-
nartoK. maungåinartoKarsimångilaK,
tungavigssaK Bjarnep sanarKigsinau-
sså uvanga pilersisimavara — tåssa-
me agdlagkane uvanga agdlagara na-
jorKutaralugo sanasimavå, uvanga. sa-
nåra anersånlssutigisimavå. kisalo
uvanga najorKutagssarsisimavunga
issigingnårtitsissut „iinaKa" agdlå-
savdlugo. unangmisitsinermilo akig-
ssarsiagssap angnerup tugdlianik
tåuna pivoK upernåmutdlo Odensep
issigingnårtitsissarfiane issigingnår-
tineKåsavdlune — kingornalo Køben-
havnime Folketeatcrime. issigingnår-
titsissuSiara tåuna filmiliarerKunarti-
kaluaKåråtaoK, sulime agdlangnera
inernagule fiimiliagssarKigiterérsi-
inavara.
Finn Methling ville ikke have sat
sit navn på Grønlandsfilmen, skriver
„Ekstrabladet" i en overskrift og
fortæller derefter: — Hvorfor er det
kun instruktøren Bjarne Henning-
Jensen, der har fået æren for Grøn-
landsfilmen, som i Venedig blev kå-
ret som den bedste dokumentarfilm,
er der en læser, der spørger mig. —
Hvorfor er der ikke også faldet lidt
af til filmens forfatter, Finn Meth-
ling, som skrev manuskriptet efter
at have været på studierejse i Grøn-
land. Jeg lader Finn Methling selv
komme med forklaringen. Han siger:
— Det er fuldt ud retfærdigt, når
Bjarne Henning-Jensen har fået hele
æren —- for det er faktisk hans film
alene. Og derfor er det også kun hans
navn, der står på filmen. Jeg bad
om, at mit navn ikke kom med, da
jeg syntes, min andel var for ringe.
Jeg lavede et manuskript, som Mini-
steriernes Filmudvalg var glade for,
jeg havde givet det en musikalsk op-
bygning, hvor man gled fra det gam-
le til det nye, fra døden til fødslen
o. s. v. — det var fuldkommen som
en musikalsk komposition bare med
billeder i stedet for toner. Men Bjar-
ne kasserede det meste af det og
skrev sit eget manuskript, som blev
en stærk forenkling af mit. Jeg siger
ikke noget til det — som instruktør
må han have lov til at have sine egne
ideer, og jeg synes i hvert fald, at det
er en meget smuk film, han har fået
ud af det. Desuden betingede mit ma-
nuskript også, at filmen blev optaget
både i Nord- og Sydgrønland, og det
viste sig ikke at kunne lade sig gen-
nemføre. Intet har været spildt. Jeg
skabte et grundlag, som Bjarne kun-
ne bygge videre på — han har dog
alligevel bygget sit manuskript ud af
mit, er blevet inspireret af det, jeg
(Fortsættes side 16).