Atuagagdliutit - 22.09.1955, Blaðsíða 20

østrigimiut nautsianit porluliait
(nangitat)
nautsiat utat Kajussartersimassiit
Pugutamut, måniup augpalugtortai
mardluk, imumineK (fløde), raspit,
taratsut Kasilitsutdlo. nautsiat Kalar-
dlat aserorterneKåsåput tauvalo puni-
minermut imuminermutdlo aulateru-
neKardlutik. tauva måniup augpalug-
tortai „Keråtarsausiutdlugit" akuliu-
dlugit aulateriineKåsåput tauvalo ta-
ratsut Kasilitsutdlo akuliuneKardlutik
Kanos angnertutiginigssåt oKåtårtar-
neratigut misiligtardlugo. aulatigaK
angmalortunguångortiterneKåsaoK
(KaKortariårKanit angnerungitsunik).
angmalortunguit Kajussanut agssakå-
juatineKåsåput tauvalo måningnut au-
tatigkanut naggatågutdlo raspimut.
laimailerérpata Kalunerme uneKaså-
Put.
ungarnimiut nautsialiortausiat
nautsiat sapingisamik angesatigit
3, pfilukimineK utaK anauligaK, Ka-
KorterKassut imerpalassumik utat
alugssautit mardluk, pølsit mardlug-
?uit, uvanitsut ångajåt mardluk,
unuk (fløde) sérnartoK % liter, pa-
prika alugssaut atauseK, KaluneK ta-
ratsutdlo.
nautsiat KalipaiarneKåsåput tuki-
Piutdlo KerKisigut avgorneKardlutik.
KerKat savingmik piarneKåsaoK „Kali-
Pak" 1 cm-itut ivssutigissoK kiserngo-
rutdlugo. nautsiat agfakut ilugdli-
ssat tamarmik pulukiminernik KaKor-
terivassunigdlo akulerigsitanik imer-
neKåsåput. imiussat tamåko punimi-
nerme sujatåusåput paprikamik ta-
ratsunigdlo akussauvdlutik. uvanit-
sut satunguångordlugit avgorneKåsd-
put nautsiatdlo ilugdlinikuinut aku-
leruneKåsavdlutik. tauva Kalunermut
kajorsarneKåsåput pølsit ilaliutdlugit
uvanitsunit, nautsianit pølsinitdlo
avgugkanit akulerigsitaK tamåna su-
jatsivingmut ikineiiåsaoK, kartoffelit
aserortigkat Kagdliuneivåsåput, imi-
mineK KalataK supalunit tåukununga
kuineKåsaoK paprikamigdlo nåkalag-
terivigeriardlugo igfiorfingmut ki-
ssartumut manguneKåsavdlutik naut-
siat aidlitsivdlugit. savssartinagit
imuk sérnartoK Kåvinut kuineKåsaoK.
Nille.
ningiunut kalåtdlinut
østrigimiut ungarnimiutdlo neri-
ssagssiait atortugssaKardlune atortug-
ssanutdlo akigssauardlune avdlånl-
ssutigisavdlugit ajungikunaraluaKaut.
kisiåne ilivse, ningiut kalåtdlit,
„ningiut 5 minuté“-nut tuniussagssa-
Kångivigkavse? ningiut-uko kalåliu-
ssut iganeK naluvingnersut ningioKa-
timingnut neKerorutigisinaussaming-
nik? imalunit nangminigssarsiorner-
mit igariautsisik nangmingneK pigi-
narumanerpait? OKaluaneK atorfigssa-
migut atordlune ajungitaraluaicaoK,
sordlo „ningiut 5 minuté" taima pi-
neKartarsimassutaoK. OKaluassutdle
tamaungåinaK kigdleKartarput-åslt.
kalåtdlit arnat pisinaussorpagssuit
piumångingmata Kavdlunåt arnat såg-
figissariaKarsimåput — Kavdlunånut
arnanut ajorssåinåsanerujuse-åsit?
oiiautsit narrusungitdlat, narruju-
misimassut-uko — „suarssugssuar-
Det nye kontormedhjælper-regulativ
(Fortsat fra side 9).
oversætte fra grønlandsk til
dansk og omvendt.
3) Herudover kan ydes ledertillæg
på 25 øre i timen eller for må-
nedslønnede kr. 52,00 månedlig.
Ledertillægget er tænkt ydet med-
hjælpere, der har den daglige le-
delse af et mindre område, f. eks.
et mindre bogholderi eller lig-
nende.
Tildeling af ledertillæg kræver
altid landshøvdingens godken-
delse.
Overarbejde ydes som tidligere
Psevnt først efter, at der er præste-
ret 8 timers arbejdsdag, og satsen
mdeholdcs i § 2. Herefter ydes
3,- år 1,00 kr. i timen
i■ — 1,30----------
3 -1,60------------
4- —1,80-------—
°S derefter 2,85 i timen.
,. De førnævnte 3 tillæg, personligt
! Jæg, kvalifikationstillæg og leder-
hhæg ydes ved overarbejde. Hvis en
kontormedhjælper, der har over 4
ars praksis eksempelvis har et per-
enligt tillæg på 40 øre og kvahhka-
bonstillæg på 30 øre bliver overti-
’Pebetalingen kr. 2,85 + 40 øre
1 30 øre, ialt kr. 3,55.
, Reglerne ora ferie svarer til de ar-
pejdsregulativerne indeholdte. Med-
njEelperne har ret til ferie med løn
ped i y2 dag for hver måned, i hvil-
de har udført arbejde i det fore-
g^nnde ferieår, der regnes fra 1/4—
. j'3. Såfremt der ikke i ferien udbe-
41es løn, oppebærer de pågældende
j1 .feriegodtgørelse med 6V-i pct. af
J indtjent løn i det foregående fc-
„ear, bortset fra rejse- og kostgodt-
gørelse.
Q Regulativet indeholder ikke regler
1 n, hvorledes der skal forholdes m.
j' 1- kontormedhjælpere, der efter det
i’e regulativ kun er berettiget til
..pore løn end den, som de nu op-
lærer. Det er imidlertid ved ud-
endelsen af regulativet til institu-
J^nsledernc tilkendegivet, at kontor-
npnRjælpere, der vil lide lønned-
Pg ved at overgå til aflønning efter
Sat1 Fesulativet fastsatte satser, fort-
vJ vil kunne aflønnes med den nu-
Iende løn, med mindre der, som
det er tilfældet ved enkelte af de se-
neste ansættelser af kontorfolk, er ta-
get forbehold ved ansættelsen. Så-
fremt den pågældende afskediges, vil
han dog ved nyansættelse blive af-
lønnet efter de nye regler. Såfremt
han forbliver i tjenesten, vil han
overgå til aflønning efter de nye reg-
ler, når højere eller tilsvarende løn
vil kunne opnås efter bestemmelser-
ne i det nye regulativ. Det er dog un-
derstreget, at den nuværende løn
ikke vil kunne forhøjes med tilkom-
mende alderstillæg, ligesom den ik-
ke vil følge almindelig pristalsregu-
leringer.
Der er sikkert næppe tvivl om, at
de nye regler vil betyde lønfrem-
gang for langt den overvejende det
af det i Grønland ansatte kontorper-
sonale, idet størsteparten af dette
personale for tiden aflønnes med en
lønning svarende til den for bestil-
lingsmænd i 3. lønklasse gældende,
hvilken lønning for det meste ligger
mellem kr. 300—400,00. Der kan dog
tænkes blandt disse kontormedhjæl-
pere at være nogle, som ikke bal-
den tilstrækkelige anciennitet til ef-
ter de nye regler at komme op på
samme lønning som den nuværende,
men dette vil som nævnt ikke kom-
me dem til skade.
For så vidt angår udsendte tjenst-
gørendes hustruer, der for tiden af-
lønnes med timeløn efter finansmi-
nisteriets regulativ med fradrag af
stedtillæg, vil det nye regulativ‘for-
mentlig, hvad angår personer, der
ansættes for fremtiden, betyde en
lønforringelse, medens de allerede
ansattø vil kunne bibeholde deres
nuværende løn med mindre det for-
nævnte forbehold ved ansættelsen er
taget.
Hvad man end måtte mene om de
nye regler, er det værd at bemærke,
at ingen vil lide øjeblikkelig lønfor-
ringelse, medens størstedelen vil op-
nå en lønfremgang eller i hvert fald
mulighed for en lønfremgang i frem-
tiden. Endvidere er reglerne ikke
ment som den evige visdom, og måt-
te fremtiden vise, at de ikke byder på
tilfredsstillende vilkår, er der selv-
sagt basis for forhandlinger om revi-
sion af reglerne.
nik akilersinåungisavsinik" neri-
ssagssiagssanik ajoKersuneKartarner-
se narrujumisimåssutigissaravsiuk
uvagutaoK narrujumisimåssutigårput
OKausinaliortaravse. ikioKatigingneK
iluartaKingmat ikioKataorKuvdluse
kajumigsårissaréraluarpugut. neriug-
pugut una iluaKusilasassoK. uvanga
ningiussuguma misiligtagalik naler-
Kiitunik ajoKersuterKajaKåvse, pisi-
nåunginamale ilivse sågfigåvse —- ne-
riusaunga sågfigingningneK tåuna
kingugdlea nåmåsassoK.
UvdlorictnguaK.
ØSTRIGSKE KARTOFFEL-
BOLLER
(fortsat)
En tallerken kogte, melede kartof-
ler, 2 æggeblommer, lidt fløde, rasp,
salt og peber. Kartoflerne, som skal
være nykogte, passeres gennem sig-
ten, en klat smør og lidt fløde røres
i; til sidst røres de to æggeblommer
i til at binde „dejgen" sammen, og
man smager til med salt og peber.
Dejgen formes nu til små kugler (ik-
ke større end valnødder); disse kug-
ler rulles i mel og derefter i pisket
æg og endelig i rasp, hvorefter de
koges i dybt fedt.
UNGARSK KARTOFFEL-
OPSKRIFT
8 nogenlunde ens, store kartofler,
kogt hakket flæsk, 2 spskf. kogte løse
ris, et par pølser, 2 mellemstore løg,
Vi liter sur fløde, 1 spskf. paprika,
fedt og salt.
Kartoflerne skrælles og halveres
på langs. Med en kniv fjernes det
midterste af kartoflen, idet man la-
der en „skal" på 1 cm’s tykkelse stå.
Hver af de halve kartofler fyldes med
en blanding af flæsk og ris, stegt i
lidt smør og krydret med paprika
og salt. Løgene snittes fint, blandes
med indmaden af kartoflerne og bru-
nes let i fedt sammen med de ud-
skivede pølser. I bunden af et ildfast
fad lægges denne blanding af løg,
kartoffel- og pølseskiver. Herover an-
bringes de farserede kartofler, lidt
kogende vand eller suppe hældes
ved, man drysser med paprika og
stikker fadet i en varm ovn, til kar-
toflerne er møre. Umiddelbart før
anretningen hældes den sure fløde
over.
Nille.
„Sonja Kaligton" indbringer efter-
hånden en finhval til TovkussaK
hver dag. I TovkussaK er man natur-
ligvis hårdt spændt for, når man
må ekspedere en hval i døgnet, men
man er glade for, at stationen herved
beviser sin berettigelse og evne til
at kunne forrente sig.
Nu! Blot een børstning
med Colgate Tandpasta
fjerner indtil 85 pct. af
de bakterier der
forårsager dårlig ånde!
som stammer fra
munden
månåkut! kigutit atausi-
åinardlugit Colgate-mik
saligkåine Kanerme
I bakterissat anernilung-
l nermut pissutaussut
| 85 pet-é anguvdlugit
| pérneKartarput

Colgate giver rene, hvide tænder og
frisk ånde dagen lang.
Colgate kigutinik KanortititsissarpoK
uvdlordlo nåvdlugo Kanen tipangna-
vérsimatitardlugo.
3 bevarer
dem BEDRE!
PITSAUNERU-
SUMIK påralugit!
DANMARKS OG VERDENS MEST SOLGTE TANDPASTA
Danmarkime silarssuarmilo tamarme kigutinut Kanorsaut tunineKar-
nerpåK.
21