Atuagagdliutit - 22.09.1955, Blaðsíða 10

inutigssarsiutinut tungassut
ERHVERVS-RUBRIKKEN
ildngulagssiat pingdrtumik nailisagkat, Kupernermut unga
tigussarusungnaKaul
Indlæg — helst kortfattede — modtages meget gerne til denne
rubrik
Klaus Lyngep landsrådime aperKu-
tigå puisslniarnerup ikiorserneKar-
nigssanik 1952-ime landsrådime oku-
luserissaK KanoK pisimanersoK. suju-
ligtaissoK akivoK kommunalit aperi-
neKarsimassut, akissutaitdle åssigi-
ngisitingårmata maligtarerKussagssa-
nut katerssorneK ajornakusorsimaKi-
ssut. statsministerie ama ilisimatunik
suleKatigingnigdlune puissit inger-
dlaortarnerat påsivdluarnialersima-
vågoK. Klaus Lyngep apericut pingår-
dlulnartunerarpå mingnerungitsumik
silåinaup avdlångorneratigut nunap
avangnatungånit sårugdlit Kimagusi-
naungmata. puissiniat nunane avdla-
miut toKoraipilungnerat isumatusår-
nerungitdluinarpoic, ilisimatordlo
Paul Hansen oitarsimavoK måna piv-
figssångorsimassoK maligtarerKussat
silarssuarme atortugssat pilersisav-
dlugll. Ole Brandtip Jørgen Olseniv-
dlo aperKutigåt Kitåne aulisarnermut
kigdligerKussaK avasigdlineKarslnåu-
nginersoK aulisarneruvdlo nalane
Anders Olsenip erKå nåkutigdlisso-
KartitausinåunginersoK. Ole Brandt
OKarpoK inuiait ardlaKarnerujartui-
nartut Kalåtdlit-nunånut aulisariarta-
lersimassut, aulisariutit sinerissamut
Kanigdliartuinartut pingårtumik unu-
ame tårsissalerneratigut, suaitdlo a-
merdlaKissut kilisangnikut sujung-
naersineKartartut. kigdligerKussaK
KeKertat^ avatdlerpåt avKusårdlugit
nardlusumik aulajangerneKarsinåu-
nginersoK aperKutigå sinerissamik
atuatårineK atorungnaerdlugo. imap
Kalåtdlit-nunånut atassup angnertu-
sineKarnigsså Jørgen Olsenip pingar-
tunerarpa, aulisartumc takornartat
kalatdlit aulisarfinik inangigalugtui-
GRUNDLAGT ia41
NYHAVN 47 - KØBENHAVN K
angatdlatit peKutalt — ullgssult
tingerdlaatigssiat — tingerdlau-
tlgssiat — agdlunaussat — kit-
sat — kitsingit — agdlunaussl-
agssat — orssCit mångertoa
agdlunaussartagssat (noKarutlg-
ssat).
Skibsinventar — Presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ankere
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods
narmata. sujuligtaissup oKautigå kig-
dligerKussaK måna KeKertat avatdler-
påt akornåne nardlusungortiniagau-
lersimassoK, kigdligfitdle mardluk
akornåne 10 sømilit sivneKartariaKå-
ngitsut. tauva kigdleKarfingmit avå-
mut imaK 3 sømil nunamut atassutut
nautsorssutigineKåsaoK. åmalo kigdli-
gerKussaK s. i. 3 sømilimit 9 sømili-
m'ut avasigdliniåsagaluaruvtigo ang-
nertunik ajornartorsiutigssaKalisaoK.
imat danskit pigissaisa aulajanger-
ssornigssåt måna oKaluserincKalersi-
mavok, angnertumigdlo avasitdlau-
niåsaguvta nålagauvfit avdlat aker-
dlerisavåtigut. ikånerssuit kilisag-
dlune aulisarfiussut imatut pigissa-
tut issigineKalersinaussup avateru-
jugssuaniput, ikånerssuitdlo imane
tamanut angmassunitut kilisagdlune
aulisarfiussartut kigdlilerneKarnig-
ssåt nunat åssigingitsut isumaKatigl-
ssuteKarnerisigut aitsåt pisinauvoK.
nåkutigdlissut sujugdlermik tåssa så-
kutut imarsiortut sorssutérait, tama-
nilo åssigingmik imåipoK sorssutér-
Kat sisamat pigineKarneragaugångata
pigineKartut mardluinaussardlutik.
pissuseK tamåna tamanit kåpialauti-
gineKarpoK mingnerungitsumik såku-
tunit imarsiortunit nåkutigdlineruju-
magaluartunit. Ole Brandt OKarpoK
ikånerssuarne kilisangneK sorunali-
me suneK ajornartoK. kisiåne-una ki-
lisagdlutik aulisartut sinerissamut
patdligukalugtuinartut, tamånauvor-
dlo agssuariumassarput. nåkutigdli-
nigssaK tåinarineKaleralugtuinarpoK,
angnikitdliartulnardlunile. aperaut
måne nunavtlne pingårdlulnartuvoK,
imane taimågdlåt infitigssarsiorsi-
naugavta. Jakob Nielsenip OKautigå
nangminertaoK ei'Kåmiume sinerissa-
mut Kanigtume kilisangneK årdlerKu-
tigeKigåt. kilisagdlune aulisarnerup
navianartua ersserKigsumik ilisima-
tunit sarKiimiuneKartariaKarpoK, ta-
månalo pigineKalerpat kigdligerKu-
ssaK avasigdliniartariaitarpoic auli-
sagkat suvfissut akornuteKångineru-
lericuvdlugit. Jakob Nielsenip aper-
Kutigå Grønnedal KinuvigineKarsi-
nåunginersoK akulikinerussumik
tingmissartutigut nåkutigdlissarKuv-
dlugo.
Peter Nielsenivtaoic aulisarnerme
nakutigdléritarneK iluaringilå, Jørgen
Olsenilo OKarpoK aulisariutit ikinge-
Kissut Anders Olsenip ikerasåta er-
Kåne aulisartartut Itivdlimutdlo apu-
vigtardlutik. tamånime ilåne aulisa-
riutit 10—12 ersigsivigdlutik akor-
nusersorneKaratigdlo aulisartarput,
ilaitdlo umiånguatdlårait. politit a-
ngatdlatjgingnerussariaKarput. poli-
gummit kamigpait
UMANI ARSIGIK
tiuneruvme „Jørgen Brønlund“ ator-
dlugo kilisaut malerssuleraluaruniuk
ingminut tivsisårutiginartutut isaoic
kilisaut mardloriåumik sukanerung-
mat. agdlåme takornartat aulisartut
erKåiniarneKartarsimåput kinguneKå-
ngitsumigdle. sujuligtaissup OKautigå
angnerussumik nåkutigdlinigssaK år-
Kigssuniardlugo pilerssårutaujuar-
toK — såkutut imarsiortut taimailiv-
dlutik kigsautigissaisa angatdlatit su-
kasut ilagait. politit pisinaunertik
nåpertordlugo takornartat aulisariu-
tåinik nåkutigdlissugssåuput, kisiåne
politit kikutdlunit nåkutigdlinigssa-
mut pivfigssaKångitdlat pivfigssaKar-
niartariaKaratigdlunit. såkutut imar-
siortut pitsaunerussunik angatdlate-
Kalerumanerat tamavta tapersersor-
tariaKarparput. naggatågut akuerssi-
ssutigineKarpoK aperiuit åipågumut
uvdlormut OKaluserissagssanut ilå-
nguneKåsassoK, tauvalo taimanikut
sujugdlermik imåkut kigdleKarfit
imatdlo pigissat oKaluseriumaneKar-
put tugdliutdlugulo kilisaineK, kili-
sainerdlo aulisagarissanut ulorianar-
simåsagpat KanoK iliorsinaunigssaK,
OKaluseriumaneKardlutik.
I landsrådet spurgte Klaus Lynge,
hvad der er gjort ved spørgsmålet
om sælfangstens ophjælpning, som
blev rejst på landsrådsmødet i 1952.
Formanden svarede, at man har fore-
spurgt kommunalbestyrelserne, men
besvarelserne var så forskelligartede,
at det var meget svært at samle dem
i en vedtægt. Desuden er statsmini-
steriet i forbindelse med videnskabs-
mandene for nærmere at få klarlagt
spørgsmålet om sælens vandringer.
Klaus Lynge sagde, at sagen er meget
vigtig, ikke mindst på baggrund af
klimaændringen, hvor torsken kan
forvente at trække sig tilbage fra
den nordlige del af landet. De frem-
mede sælfangeres rovdrift er striden-
de mod al sund fornuft, og dr. Paul
Hansen har sagt, at tidspunktet nu er
inde til at skabe internationale ved-
tægter. Ole Brandt og Jørgen Olsen
rejste spørgsmålet om muligheden
for at udvide den internationale fi-
skerigrænse for Vestgrønland og en
regelmæssig patruljering af Anders
Olsens sundområde i fiskerisæsonen.
Ole Brandt sagde, at flere og flere
nationer søger til Grønland for at
fiske, skibene går tættere og tættere
ind til kysten, særlig når de mørke
nætter begynder, og megen yngel
bliver ødelagt ved trawlfiskeri. Han
spurgte, om der ikke var mulighed
for at trække grænsen som en lige
linie fra yderste ø til yderste ø i ste-
det for at følge kystlinien. Jørgen Ol-
sen sagde, at det havde stor betyd-
ning at få territorialfarvandet udvi-
det, idet fremmede fiskere er ved at
tage fiskepladserne fra grønlænder-
ne. Formanden sagde, at grænsen i
øjeblikket trækkes ved lige linier
mellem de yderste øer, men der må
ikke være mere end 10 sømil mel-
lem to punkter. Der regnes så med
et territorialfarvand på 3 sømil fra
denne basislinie ud i havet. Der vil
opstå betydelige vanskeligheder, hvis
vi vil prøve at udvide denne græn-
se fra f. eks. 3 til 9 sømil. Spørgsmå-
let om dansk søterritorium er for ti-
den under drøftelse, og hvis vi vil
udvide betydeligt, vil det medføre
modstand fra andre stater. Bankerne,
hvorpå trawlfiskeri foregår, ligger
langt udenfor det område, som i bed-
ste fald kan blive søterritorium, og
indskrænkning af trawlingen på de
banker, som ligger i internationalt
farvand kan kun ske gennem inter-
nationale aftaler. Inspektionen påhvi-
ler i første række marinens fartøjer,
og der gør sig der det samme gæl-
dende som overalt i landet, at når
man har fire fartøjer, har man kun
to. Dette forhold beklages af alle, ik-
ke mindst af marinen, som gerne ville
udvide patruljeringen. Ole Brandt
sagde, at man jo ikke kan gøre no-
get ved trawlingen på bankerne, men
der trawles tættere og tættere ind på
kysten, og det er dette, vi vil påtale.
Der tales mere og mere om patrulje-
ring -— men patruljeringen bliver
mindre og mindre. Dette spørgsmål
er meget vigtigt her i vort land, hvor
vi kun har erhvervsmuligheder på
havet. Jakob Nielsen sagde, at også
nede i hans distrikt var man meget
ængstelige for trawlfiskeriet nær ky-
sten. Videnskaben må udtale sig
klart om faren ved trawlfiskeri, og
hvis denne er tilstede, må man søge
at udvide grænsen, så de ynglende
fisk kan få bedre vilkår. Jakob Niel-
sen spurgte, om man ikke ville anmo-
de Grønnedal om flyverinspektion
noget oftere. Også Peter Nielsen på-
talte den manglende fiskeriinspek-
tion, og Jørgen Olsen sagde, at man-
ge fartøjer fisker ved Anders Ol-
sens sund, hvor de går helt ind til
ItivdleK. Her kan ligge op til 10—12
fartøjer og fiske ganske roligt og
uforstyrret, og nogle af dem finder
endda på at forlise. Politiet burde
have bedre både, for hvis overbetjen-
ten f. eks. begynder at jage en traw-
ler med „Jørgen Brønlund" bliver
han til almindelig grin, fordi traw-
leren sejler dobbelt så hurtigt. Man
har endog prøvet at skyde på frem-
mede fiskere uden resultat. Forman-
den sagde, at det stadig er meningen
at en større inspektion skal sættes i
system — bl. a. ønsker marinen hur-
tigtgående både. Politiet skal i det
omfang, der er lejlighed til det, kig-
ge efter fremmede fartøjer, men in-
gen overbetjente har eller bør have
tid til at lave inspektion. Vi må alle
stå bag marinens ønske om bedre
både. Drøftelsen sluttede med, at
man vedtog at tage spørgsmålet op
som et dagsordenspunkt næste år,
hvor man for det første vil drøfte
sikringen af søgrænser og territo-
rialfarvand og for det andet spørgs-
målet om trawling — og såfremt der
er fare for fiskebestanden ved den-
ne trawling, hvad man da kan gøre.
5.000 DOLLARS TIL BØRNESANA-
TORIET I ANGMAGSSALIK
Fru Lisbeth Hindsgaul har fået
5.000 dollars til støtte for opførelsen
af børnesanatoriet i Angmagssalik
af fru Helen Wessel, nu gift Larsen-
Export waterit Tonicitdlo ki-
migtunut akugssarKigsut, ing-
mingnilo imeruersautigssauv-
dluartut