Atuagagdliutit - 26.01.1956, Blaðsíða 4

KaoK. Kanormiuna kåuteriartaru-
måraluarneruja!
folketingsmand Frederik
Lyngep nonraissutigigalua sulia-
Karfit Kalåtdlit-nunånltut Dan-
markime ministereKarfingnit åssi-
glngitsunit tigorKarneKarnigssåt
Kanga ilatsaisortarsimagaluarpa-
ra. månale isumaKalersimavunga
Kalåtdlit-nunåne pissutsit taimai-
titdlugit tamåna pissariaKångikat-
dlartoK. nutångorsaineK atutitdlu-
go nunavtine suliaKarfit åssigl-
ngitsut ingmingnut atåssuteKarto-
rujugssuput, taimaititdlugulo pit-
saunerusaoK ministéreKarfingmik
atautsimik ’tåunaussumigdlo Kut-
dlersaKaråine. taimåitumigtaordlo
Kalåtdlit-nunåta ingmikut mini-
stereKalernera nuånårutigåra. må-
nåkut ministerigissarput saniati-
gut avdlamik ministeriuvfeKara-
luarpoK, kisiåne KularnångilaK
årKigssussineK tamåna statsmini-
steriame departementeKarfiuinar-
nermit malungnauteKarneruvdlu-
nilo ajungeKuteKarnerusassoK. a-
visit ilait agdlagkaluarput årKig-
ssussineK tamåna nunasiauner-
mut erirainarpatdlårtoK; taimåisi-
magaluarnerporme. kisiåne nu-
narput Danmarkip ilaviatut inig-
ssineKaréraluartoK sule nunasiau-
gatdlarnermit kångavigsimångila-
gut, nunasiauneruvdlo nagsataisa
Kimagkatdlartugssåunginguatsia-
ratdlarpåtigut.
nunavtine partit tåkutaleriar-
tuinarput. månåkorpiaK oKarneK
ajornaKaoK KanoK piviutigissu-
mik tungaveKartitauvdlutik sar-
Kumersimassut Kanordlo inuner-
tutigiumårtut. pissortagssait kiku-
ssut aulajangissujumårputaoK. so-
cialdemokratit Nungme partit aut-
dlartineKarsimassut tusaravtigik
kingorna tusagaKarfigerpiånge-
Kaugut. landsrådimut folketingi-
mutdlo KinersissoKåsatitdlugo
partiliorneK iligssarsiutigalugo a-
torsinausimagaluarpoK, kisiåne
ama ajoKutauginarsinauvdluni-
saoK. uvatse, Kalåtdlit-nunåne
partiliornigssamut tungavigssaira-
ngångikatdlarpoK. uvanga parti-
nut ldkunutdlunit ilångutingikat-
dlåsaunga nunarput tamåt ataut-
simut sulivfigissagssatut nautsor-
ssutigititdlugo. amame nunavtine
nangminiussusermik pingårtitsi-
neK sule taima malungnartigiga-
me partiliornigssamut partinilo
sulinigssamut akornutaujuåsaoK.
utaririniaratdlarta, pissariaKaler-
figtik nagdlerpat pilitdlarumår-
put-åsit. sordlulumåssa åma par-
tit sarKumertartut programerissa-
mikut Kineriiusårlunit kikunit-
dlunit avdlåussuteKai-patdlångit-
sut. ajunglnarpordlo åma kalåt-
dlit folketingimut ilaussortait
partinut atångingmata, tamåssa-
me nakoKiitåt. kalåtdline folke-
tingimut ilaussortaussoK partimut
sumutdlunit ataleraluarune Ka-
låtdlit-nunånit autdlartitatut ing-
mikoruteKarnine malungnarung-
naersinartugssauvå. taimåitumik
nunavtine partimut sumutdlunit
ilaussussut folketingimut Kini-
gagssatut piukunångitdlat.
naluvara Danmarkime nålag-
kersuinerme partit nunavtine ava-
lcKutitårnigssartik soKutigineråt.
sordluna socialdemokratit soKuti-
givatdlåsångikåt. sordluna Sava-
lingmiunit avårsimåsassut, tåssa-
ne socialdemokratit suleKatigiu-
minåinguatsiaKingmata nålagker-
suissumik landstyret tungånut pi-
ssusiat erKarsautigigåine, mingne-
rungitsumigdlo Klaksvigime pisi-
massunut akuliunerat.
Kalåtdlit-nunåne imerajungneK
eiKartorneKartaKaoK. tamatuma-
me Danmarkime oKaluserineKar-
dlunilo agdlautigineKartarnera
ingassåuneKalinguatsiarpoK, nu-
narpume ilåtigut tusåmassaussa-
runarpoK sordlo tåssa Sodoma
Goinorrhalo. taimåisimagaluar-
nersordle måne uva'gut najugari-
ssavtine erKigsisimåKaugut putu-
massunit erKigsivitsailiuissunitdlo
akornusersorncKåsanata. soruna-
me takugssaussaraluarput nuånå-
tårtut imerniartarfingnit nangmi-
nermingnitdlunit kingorKivdlutik
sangujoKilårtut, taimåitutdle nu-
navtinlnåungitsoK nunanile av-
dlane takussarujavutaoK. iminger-
navérsårtut angalaortitait uvavti-
nit takussairarnerussånguatsiar-
put taimåitunik takunigssartik ili-
simarérdlugo aggersimagamik.
ilumume nunavtine imerneK
ilerKussarpoK nalunångitsumik
nunanarfit ilåine ingassåupatdlår-
neKartardlune, Danmark aviruti-
galugo tusartagkavut najorimta-
ralugit taimåitoKarpalungmat.
(avdlatigutaordlo åma taimåito-
Karnera tusartarparput). imera-
jugpatdlårnerdlume ajortuvoit ag-
ssortugagssaK, agssortorneKarfig-
ssåle tåssa Kalåtdlit-nunåt, ag-
ssortuissugssatdlo tåssa nunap ta-
matuma inue. taimailiorniartalu-
me, svenskit periausé najorKuta-
riniarnagit, kisiåne uvagut nang-
mineK nunarKativtinik påsisi-
mangningnerput najorKutaralugo.
næringsbreveKarneK nakussutigl-
nardlugo igdlune imigagssamik
niorKuteiiartarneK agssortordlui-
nariaKarpavut ilavutdlo taima pi-
ssarianartut kigdligssartik siani-
galugo imernigssamik (imingit-
sorneK saperpata) påsisiniartar-
dlugit tamatigutdlo imigagssamik
atuinerme igdlume erKigsisima-
nigssait inoKatigingnilo eridgsisi-
maKatigingnigssaK aningaussanig-
dlo atuipilunginigssaK silamit tå-
mainavérsårtarKuvdlugit.
imerajungnermut agssortutig-
ssat ajungitdluartut pigåvut, tå-
ssa imingernavérsåKatigit. uvagut
nunaKarfivtine avativtinilo suliv-
dluartunik peKatigéKarpoic „Det
hvide Kors“imik taineKartumik i-
laussortarpagssualingmik ingmi-
kutdlo inusugtuarKanik peKatigig-
sortaKartunik. månalume agdlåt
kisa arnat peiratiglngorput „Det
grønne bånd“imik taiguteKartu-
mik. imingernavérsåKatigit suli-
nerat malungnauteKaringårmat
taima peiratigigsut siåmariartor-
KunaKaut, sordlulo landskassimit
aningaussanik ikiuserneKartaria-
Karaluarput avatimingne ilatår-
lorniardlutik suliniarnermingne
atorfigssaKarteKingmatigik. nu-
navtine imingernavérsårtut åssi-
glngitsumik taigutigdlit, sordlo
„Det blå Ivors“, Det hvide Kors“,
„Det grønne bånd“ avigsårsima-
ssutut issigissariaicångitdlat, pe-
Katigigfik KanoK taiguteKartoK er-
Karsautiginerunago suliamingne
suj unertåt pingårtinerussariaKar-
mat.
imerajungneK nunavtine atortu-
vok sårdlo silarssuarme sumilunit
taimåitoK; kisiåne tusåmaneKar-
nera ingassåussåunguatsiavigpoK,
mingnerungitsumik Danmarkime.
Kalåtdlit-nunåne utorKaunerpåp
Louise Motzfeldtip fabrikeKarfingme
narssarmiup 91-inik ukiugdlip pania
Mathilde Adolfsen 70-inik ukioKaler-
simavoK. arnilo tamarmik pericigput.
Jeg er kun en lille mand. Der er
mange ting, jeg ikke forstår. Det er
måske fordi jeg endnu mangler civi-
lisation. Men selv det ord kan jeg
ikke rigtig forslå.
Og sådan er det med så mange an-
dre ord. Sådan noget som national-
økonomi og demokrati giver mig
sommetider hovedpine. Det er svære
ord. Men de bliver brugt så meget,
de ord. Et ord som produktion er
straks lettere. Det vi laver, når vi
fisker og fanger sæl, er jo produk-
tion.
Men nationaløkonomi og de-
mokrati....
Egentlig har de lo ting nok
noget med hinanden at gøre.
f Lande med stor produktion
bør da have en god økonomi
—- og også demokrati, synes jeg. —
Det, der produceres, skal komme
dem, der producerer til gode. Og
producenterne skal have indflydelse
på, hvordan overskudet skal forval-
les. Til bedste for landet.
Nogenlunde sådan forslår jeg or-
dene god produktion, nationaløko-
nomi og demokrati. Og sådan skal
del også forslås, siger folk, der er
klogere end jeg.
Derfor virrede jeg lidt med hove-
det forleden. En meddelelse fra et
stort land fortalte, al landmændene
derovre nu skal have præmier, hvis
de vil producere mindre. Store mar-
ker, der for har bugnet med brød-
korn, bør lægges hen til græs, siger
præsidenten. Der er opsamlet for 8
milliarder dollars landbrugsproduk-
ter i overskudslagrene. Når der er
mange varer, falder priserne. Del ser
jorddrotterne og handelskompagni-
erne nødigt. Så de gør nok, hvad
præsidenten siger. Tilmed får de en
pæn betaling for ikke at være pro-
duktive.
I mange år har fjerkræopkøberne
i det samme, store produktive land
laget livet af mange millioner kyl-
linger. For at undgå prisfald og fald
i forretningsmændenes indtægter.
1 nogle andre store lande — ovre
østpå i den asiatiske verden — dør
børn af underernæring, før de kom-
mer i skole. I de lande ville man nok
gerne have stor produktion!
Jo, det er svære ord at tumle med.
Men jeg vil prøve al finde ud af dem.
Det bar vi allesammen prøve på.
For det er jo os, de ord drejer sig
om.
inunguaK.
1