Atuagagdliutit - 26.01.1956, Blaðsíða 21

Et afsnit i grønlandsudvalgets historie
(Af Peter Nielsen, Godthåb)
Folketingsmedlem Frederik Lynge
har under en radiosamtale angående
„Grønlandsudvalget i 30 år“ udtalt,
bl. a., at den i landsrådsloven af 1950
§ 24 omtalte repræsentation for
landsrådet i grønlandsudvalget ikke
er afskaffet helt, men under særlige
forhold til enhver tid kan anvendes
uanset de grønlandske folketings-
medlemmer, som er fødte medlem-
mer i grønlandsudvalget.
Da udtalelsen oin, at § 24 endnu
kan gøres gældende, d. v. s. at lands-
rådet med hjemmel i denne paragraf
kan sende repræsentanter til grøn-
landsudvalget, ikke er korrekt, synes
jeg at måtte fremkomme med nogle
bemærkninger hertil.
Nedsættelsen af rigsdagens udvalg
for de grønlandske anliggender har
sin første hjemmel i § 7 i „Loven
om Grønlands Styrelse" af 1925, et
udvalg, hvortil valgte grønlændere
dengang ikke havde adgang som
medlemmer i udvalget, men da den-
ne hjemmel blev gentaget i § 24 i lov
nr. 271 om Grønlands landsråd og
kommunalbestyrelser m. v. af 1950,
er udvalget denne gang åbnet for to
af landsrådet udpegede repræsentan-
ter ud over de otte af rigsdagen (da-
værende) sædvanligt valgte medlem-
mer. Fra den tid har landsrådet og-
så haft sine repræsentanter siddende
i grønlandsudvalget.
Men denne ordning fra 1950 er de-
finitivt ændret i 1953, idet den op-
rindelige affattelse af § 4 i lov nr.
281 om ændringer i lovgivningen om
folketingets valg af medlemmer til
visse kommissioner og nævn m. v.
Efter denne ændring skal udvalget
bestå af de to i Grønland valgte fol-
ketingsmedlemmer samt otte af fol-
ketingets valgte medlemmer.
Grønlandsudvalget får således
hjemmel både i grønlandslovene og
i de love, som gælder for folketinget
men i affattelsen af § 4, som afløste
§ 24, er der overhovedet intet nævnt
om landsrådets repræsentation i
grønlandsudvalget, og dermed har
den bestående adgang for landsrådet
at sende repræsentanter til grøn-
landsudvalget ikke mere hjemmel i
loven.
Rigsdagens grønlandsudvalg med
den sammensætning som den, der
tidligere er hjemlet i loven, er op-
løst den 22. september 1953, og folke-
tingels grønlandsudvalg, som er sam-
mensat efter lovændringen, er ned-
sat den 4. november 1953.
Forslaget til den foran omtalte
lovændring er behandlet af landsrå-
det 1953 på grundlag af en telegra-
fisk meddelelse fra ministeriet til
landshøvdingen, og landsrådet ved-
tog dette forslag uden at have haft
lejlighed til at se hele formuleringen
af forslaget. Endelig har den stad-
fæstede lovparagraf i henhold til
landsrådslovens § 7, stk. 2, slut, ikke
været forelagt landsrådet til udtalel-
se, og ingen af medlemmerne har
sandsynligvis ikke taget notits af det.
Da landsrådet vedtog forslaget i
1953, har rådet ønsket at forbeholde
sig med, at der, hvis særlige situatio-
ner skulle opstå, måtte blive givet
en særlig repræsentantion for lands-
rådet mulighed for at træde i direkte
forbindelse og forhandling med
grønlandsudvalget i dettes fremtidi-
ge skikkelse (altså det nye grønlands-
udvalg). — Frederik Lynge har sik-
kert tænkt på dette ønske fra lands-
rådet, når han mener, at den første
§ 24 endnu skulle være anvendelig,
således at landsrådet efter denne kan
sende repræsentanter til udvalget,
men det, som fremgår af foranståen-
de, er jo ikke tilfældet, fordi den ad-
gang for landsrådet at sende repræ-
sentanter til grønlandsudvalget med
landsrådets egen tilslutning ikke har
mere hjemmel i loven, og fordi den
afløste og den afløsende ikke side-
løbende kan være gældende. Det er
muligt, at hukommelsen kan være
anderledes, hvis det stadfæstede lov-
inatsissartunut ilaussortaK Frede-
rik Lynge grønlandsudvalgip ukiune
30-ne atarérsimanera pivdlugo radio-
kut OKaloKatigineKarnermine ilåtigut
oKauseKarpoic landsrfideKarnermik
inatsisine 1950-ime atulersune' § 24-
me agdlagsimassoit landsrådip grøn-
landsudvalgimut autdlartitaKarsinau-
nera atorungnaersivingneivångitsoK
pissarianalerpatdlo sukutdlunit ator-
neKarsinauvdlune nauk kalåtdlit inat-
sissartune ilaussortaussut grønlands-
udvalgime ilaussortaviugaluartut.
erKartorneKartup § 24-p sule ator-
neKarsinauneranik oKauserineKartut,
tåssa paragrafe tåuna tungavigalugo
landsråde grønlandsudvalgimut sule
autdlartitaKarsinaussoK, erKortu-
ngingmata isumaKarpunga naridule-
KarfigilårtariaKardlugit.
Kalåtdlit-nunåta nålagkersorneKar-
neranik 1925-me inatsisine § 7-ime
rigsdagip Kalåtdlit-nunånut tunga-
ssunut udvalgeKarnigssåta, taimani-
kut kalatdlinik Kinigkanik ilaussor-
tauvfigineKartugssautitåungitsup, tu-
ngavigssalerKårneKarnera nanger-
KingneKarpoK 1950-ime Kalåtdlit-nu-
nåne landsråde kommunalbestyrelset-
dlo il. il. pivdlugit inatsisine nr. 271-
ime § 24-me, tamatumuna ilaussor-
tat arfineK-pingasut rigsdagip (rigs-
dagiugatdlarmat) Kinertagai landsrå-
dip toraagainik mardlungnik ilane-
Kartugssångordlugit, taimanimitdlo
landsrådip Kinigainik grønlandsud-
valgime ilaussortaKartalerérsimavoK.
forslag har været forelagt landsrå-
det.
Når jeg er fremkommet med disse
bemærkninger, er det ikke min me-
ning at kritisere den skete ændring,
jeg betragter den kun som et afsnit
i grønlandsudvalgets historie.
kisiåne 1950Jime anugssussineK
tåuna 1953-ime avdlångortivigdlugo
avdlångortineKarpoK, tåssa § 24-p su-
julinc erKartorneKartup avdlanut i-
laussortagssanik Kinersissarnerane
inatsisit avdlångutåine inatsit nr.
281-ime § 4-p oKausertainik taorser-
neivarmata. avdlångortitsineK tåuna
maligdlugo udvalgip ilaussortarlsa-
vai folketirigime ilaussortat mardluk
Kalåtdlit-nunane Kinigkat ama ilau-
ssortat arfineK-pingasut folketingimit
Kinigkat.
ta'imailivdlune grønlandsudvalge
Kalåtdlit-nunåta inatsisaine inatsisi-
nilo folketingimut alortune tungavig-
ssaKalerpoK. kisiåne § 4-p oiiauser-
taine § 24-mut taortaussune landsrå-
dip grønlandsudvalgimut KinigaKar-
sinaunigsså taineKångivigpoic; tai-
mailivdlune landsrådip grønlandsud-
valgimut autdlartitaKartugssautitau-
nerigalua inatsisine tungavigssaeru-
poK.
rigsdagip grønlandsudvalgia, inat-
sisine tungavigssautincKartOK sujug-
dleK atordlugo ‘ilaussortalersugau-
ssok, atorungnaersineKarpoK 22. sep-
tember 1953, tauvalo folketingip
grønlandsudvalgia avdlångortitsineK
maligdlugo ilaussortalersugaiv iverti-
neKarpoK 4. november 1953.
avdlångortitsinermut sujuline er-
KartorneKartumut sujunersut lands-
rådip 1953-ime OKaluserå ministeria-
mit landshøvdingimut telegrainikul
nalunaerut tungavigalugo, avdlångor-
titsinigssardlo tåuna landsrådip akue-
rå sujunersutip lamarme KanoK o-
KausertaliorneKarsimanerata takunig-
ssånut pivfigssaKarterKårneKarsima-
nane, kisalo sujunersutip inatsisi-
ngornera landsrådip inatsisaine § 7
ingm. 2-p naggatå nåpertordlugo
oKauseKarfigissagssångordlugo lands-
rådimut sarKumiuneKångitsorsima-
vok åmalo ilaussortat ardlåinånitdlu-
nit aperKutigineKarsimagunarane.
sujunersut landsrådip 1953-ime
akuerigamiuk akuerssissutimigut sit-
dlimatiginiarsiinagaluarpå ingmikor-
tunik pisimassugssaKalisagaluarpat
landsrådip ingmikut autdlarlitagssai
pisinautineKavtariaKartitdlugit grøn-
landsudvalgip sujunigssame pissusig-
ssamisut pissuseicartup (tåssa grøn-
landsudvalgip nutåp) tikivigdlugo
atåssuteKarfiginigssanut OKaloKatigx-
ssuteKarfiginigssånutdlo. — tamånau-
na Fredez-ik Lyngep erKaimasimagu-
narå isumaKarame § 24 sujugdlea
tåuna sule atorsinaussoii taimalo tåu-
na maligdlugo landsråde gi-ønlands-
udvalgimut autdlartitaKarsinauvdlu-
ne, kisiåne sordlo sujuline erssersine-
KarérsoK taimåinginame, landsrådip
grønlandsudvalgimut autdlartitaKai--
tugssausimagaluarnera landsrådip
nangmineK akuerissånik inatsisine
tungavigssaerungmat, taoz-sigaK taor-
taussordlo sanilerigdlutik atautsikut
atortusinåungingmata. imaKaine er-
KaimangningneK tåuna avdlausimåsa-
galuarpoK inatsisigssanut sujunei'su-
tip inernera aulajangersagaK lands-
rådimut sarKumiuneKarsimagaluar-
pat.
tamåna agdlagkavko sujunertari-
ngilara avdlångortitsineK pisimassoK
issornartorsiorniardlugo, kisiåne
gi-ønlandsudvalgip oKalugtuagssartai-
sa ilatut issiginarpara.
Her arbejder vi...
Begge fabriker er bemandet med
dygtige diesel folk, der kender deret
fag og specielt en BUKH motor ud
og ind. Mange af vore gamle folk
har lært i de samme værksteder.
sulivfigssuit tåuko mardluk piko-
rigsunik suliamingnik ilisimangnig-
dluartunik pingårtumigdlo BUKB
motorimik p ds is imas s aKard luar tu-
nik sulissoKarput. sulissuvta ilar-
pagssue sulivfingne tåukunane ill-
niarsimåput.
Illustrationen viser vor nye fabrik, der er udstyret med de mest moderne
værktøjsmaskiner for masseproduktion af mindre dieselmotorer. Produk-
tionen er foreløbig beregnet for 6000 cylinderenheder om året, d. v. s. vi
kan f. eks. fremstille 2500 stk. 10 hk motorer, 1000 stk. 20 hk motorer og
500 stk. 30 hk motorer om året. Desuden er der vor gamle fabrik, hvor vi
har produceret dieselmotorer i næsten 50 år, og som nu anvendes til re-
parationer og fremstilling af reservedele.
auna sulivjigput
åssilissame erssipoK sulivfigssuautitårput nutåliaunerpånik dieselmotori-
nik mingnerussunik sananerme atortugssanik såkulersugaK. nautsorssuineK
maligdlugo månåkut ukiumut cylindei-it 6000 sananeKartartugssåuput, tå-
ssa ukiumut motorit 10 hk 2500 inertarsinauvavut, imalunit motorit 20 hk
1000; 30 hk motorinigdlo sanassarniaruvta ukiumut 500 inertarsinauva-
vut. sulivfigssuauterput pisoKaK ukiut 50-ngajait dieselmotorinik sånavigi-
simassarput måna iluarsaissarfigtut kingorårtigssaliorfigtutdlo atorneKar-
poK.
fiUKH *
^pietet
MOTORFABRIKEN BUKH */s
MARINEMOTORER
I 6-10-20-30 HK
KALUNDBORG
Telegramadresse: Motorfabriken
grønlandsudvalgip oKalugtuagssartaisa i lait
(agdl. Peter Nielsen, Nuk)
22