Atuagagdliutit - 26.01.1956, Blaðsíða 19

først og fremmest hjælp og forståel-
se fra forskellige sider. Landsrådet
har hjulpet os økonomisk således
at GIF kunne dække indtil halvdelen
af rejseudgifterne. Den anden halv-
del måtte klubberne selv klare. Vi
har også fået tipspenge, og når vi
henvendte os til administrationen og
institutionerne mødte vi altid forstå-
else og velvilje.
I den forbindelse vil jeg have lov
til at nævne en ting. Vi er klar over,
at der i nutidens Grønland er stærkt
brug for arbejdskraft i alle felter. —
Mange af sportsfolkene har fast ar-
bejde, og når de er ude at rejse, må
de for en tid forsømme deres arbej-
de, somme tider i længere tid end
det er at ønske. Det skete for eksem-
pel for fodboldspillerne fra Hol-
steinsborg, da de sidste efterår var
BRYGGERIET STJERNEN
pilsnere eksportitul mamassusilik
her i Godthåb. Efter ca. en uges op-
hold i byen, skulle de hjem; men så
udbrød der mæslinger, 6g så måtte
de blive her over en måned. Og no-
get lignende skete i sommer under
repræsentantskabsmødet. Den slags
tilfælde kan godt sætte os sportsfolk
i skævt lys overfor myndighederne.
Men lad mig i den forbindelse
sammenligne den grønlandske og
den danske fodboldspiller. „Nuk"
vandt fodboldmesterskabet ved at
spille tre turneringskampe. Enhver
dansk fodboldklub spiller mindst 20
kampe i løbet af een sæson, og de
bedste spiller op imod 40 kampe, må-
ske flere. Heraf spilles halvdelen på
udebane, d. v. s. spillerne tager til
andre byer indtil 20 gange i løbet
af eet år, og mange af dem får oven-
ikøbet en udenlandsrejse. Den grøn-
landske sportsmand vil ligesom an-
dre nationers sportsfolk ud at rejse
til andre byer for at få en dyst med
kammeraterne ude rundt omkring.
Og een eller to rejser i løbet af een
sæson (som denne gang varede to
år) kan vist ikke siges at være for
meget. Vis forståelse og velvilje over-
for de unge, når de kommer og be-
der om at få lov til at rejse med kam-
merater til andre byer til et eller an-
det stævne. Vi har fra ledelsens side
gjort, hvad vi kan, for at gøre rejser-
ne så korte som muligt og på den
kortest mulige tid.
På den anden side vil jeg sige til
de unge sportsmænd: Vær klar over
at sportsudøvelse bør være fritidsbe-
skæftigelse. Det må så vidt muligt
ikke gå ud over dit daglige arbejde.
Du lærer på fodboldpladsen, at du
må finde dig i dommerens afgørelser.
Før det videre til din arbejdsplads.
Find dig i din foresattes afgørelser.
Og til slut vil jeg på GIF’s vegne
sige tak til alle, der har hjulpet til
gennemførelsen af den første fod-
boldturnering.
Jørgen Cliemnitz.
Nu! Blot een børstning
med Colgate Tandpasta
fjerner indtil 85 pct. af
de bakterier der
forårsager dårlig ånde!
som stammer fra
munden
månåkut! kigutit atausi-
åinardlugit Colgate-mik
saligkåine Kanerme
bakterissat anernilung-
nermut pissutaussut
85 pct-é anguvdlugit
pérneKartarput
Colgate giper rene, hvide tænder 0g
frisk ånde dagen lang.
Colgate kigutinik KaicortititsissarpoK
uvdlordlo nåvdlugo KaneK tipangna-
vérsimatitardlugo.
DANMARKS OG VERDENS MEST SOLGTE TANDPASTA
Danmarkime silarssuarmilo tamarme kigutinut KaKorsaut tunineKar-
nerpåK.
NCip igdloKarfia, Uvkusigssamit. — Nuk-næsset — set fra Store Malene.
Foto: Arne P. Hansen.
Et 350-års minde:
Mytteri kunne have kostet
Grønland
Da Christian IVs ekspeditionsskib måtte vende om, og kun en
skotsk sømands stædighed blev årsagen til, at det blev Dan-
mark, der genfandt „guldlandet Grønland“
Man hører ofte det spørgsmål
fremsat af udlændinge, hvad den hi-
storiske baggrund mon er for, at
Danmark „ejer“ den store koloni
Grønland, en kendsgerning, der gør
vort lille land til „verdens største
jordbesidder".
Geografisk set hører Grønland som
bekendt til det amerikanske fastland
kun adskilt ved så smalt farvand, at
der på et tidligt tidspunkt i histori-
en har været livlig forbindelse, og
netop den senere tids undersøgelser
har fastslået ikke alene en fysisk lig-
hed, men også en sproglig ensartet-
hed mellem eskimoerne i Canada og
eskimoerne på Grønland.
GULDLANDET GRØNLAND
Grønland var indtil år 1605 — alt-
så netop for 350 år siden — et sagn-
land, hvis eksistens man kendte fra
gamle beiætninger fra bl. a. den nor-
ske præst Absalon Pederssøn Beyer
(død 1574)), som i sin „Noriges be-
skrivelse" i 1570 gav et eksempel på,
hvilke underlige drømme man den-
gang havde om det forsvundne land.
Han skriver bl. a.: „Grønland er et
rigt land på vildtvarer, hvide bjørne,
zobel og mår; der er marmorstene,
krystal, fisk, vadmel, smør og store
skove, hjorte og rensdyr". Man var
forvisset om, at store skarer af for-
vildede heste, køer, får og geder
strejfede omkring på engene ved den
ødelagte vesterbygd. Man fortalte, at
i Grønland voksede den bedste hve-
de o. s. v.
Man var endvidere vis på, at der
endnu fandtes nordiske indbyggere
på Grønland. Det fo.rtaltes, at en bis-
kop fra Island, Øgmundr, da han
med sit skib kom ud i hård storm,
to gange havde været tæt inde under
Grønlands kyst, og den ene gang
endda så nær, at han tydeligt kunne
se folkene stå inde på land med de-
res får og lam.
KAPLØBET OM AT NÅ FØRST
Det var på et hængende hår, at
danskerne kom til Grønland, før an-
dre tog landet i besiddelse. Et mytte-
ri var nær blevet årsag til, at man
kom for sent! Hvem der oprindelig
fandt Grønland fortoner sig i histo-
riens mørke. Man ved dog om den
første biskop i Grønland, en mand
ved navn Erik Gnupsøn, som blev ud-
nævnt i året 1112, at han i 1121 drog
til Yinland for at gæste de der boen-
de kristne. Men fra denne færd skal
han ikke være kommet tilbage. Og
siden tabtes forbindelsen mellem
Vinland, Grønland og Island, såvidt
man nu kan skønne på grund af den
forfærdelige farsot som i midten af
det fjortende århundrede gik over
Europa, og som er almindelig kendt
under navnet den sorte død. Da
Grønland genopdagedes, fandt man
intet spor af nordboerne selv, kun
deres huse, kirker og klostre. Selv
om ingen levende havde været på
Grønland, betragtede den danske re-
gering det forsvundne Grønland som
en del af riget, og man var derfor
ikke så lidt bange for, at fremmede
skulle finde landet og tilegne sig dets
rige skatte. Der gik vilde rygter om,
at Grønland allerede var besat.
MYTTERIET, DER NÆR HAVDE
AFGJORT ALT
En alvorlig forskrækkelse var det,
da man i Danmark hørte, at den be-
kendte engelske opdagelsesrejsende,
Martin Frobisher, idet han søgte en
nordvestpassage til Indien, havde
fundet og betrådt Grønlands jord
(1576—78). To gange forsøgte den
danske konge Fredei’ik II at udruste
ekspeditioner til Grønland, men så
fik han travlt med at passe på sven-
skerne, at han måtte opgive.
Det kunne ikke være andet, end
at den dygtige kong Christian IV vil-
le søge gennemført, hvad hans fader
ikke havde nået. Han slog sig sam-
men med englænderne og fik fat i
flere erfarne skotske og engelske sø-
mænd, som gik i hans tjeneste. -—
Blandt disse var især den skotske
adelsmand John Cunningham, James
Hall fra Yorkshire m. fl. Johan Cun-
ningham med tre skibe for at finde
Grønland. Han kom også i land og
opholdt sig på Grønlands vestkyst
omtrent en måned, hvor han fik
kortlagt en del af landet op til den
69. breddegrad, men så udbrød der
pludselig mytteri, og han blev tvun-
get til al sætte kursen hjemad.
Men at Grønland blev fundet i
1605, skyldtes sikkert mere end no-
gen anden den dygtige og erfarne
James Hall, der i stedet for at gå
nord om Island, styrede op gennem
Davisstrædet.
HJÆLP TIL HJEMSENDTE
TB-PATIENTER
Et udvalg af grønlændere, der sø-
ger at få dannet en forening til
hjælp for hjemsendte tuberkulosepa-
tienter, har forhandlet med lands-
foreningen af tb-ramte i Danmark,
Boserups Minde. Det ventes, at den
grønlandske forening bliver en lokal-
afdeling af Boserups Minde.
W