Atuagagdliutit - 05.04.1956, Page 7

Arktisk Institut og
På en stille villavej, L. E. Bruuns-
Vej i Charlottenlund, ligger Arktisk
Institut, den nye institution, som, før
nian anede det, er blevet centrum for
Banxnarks arktiske forskning.
Ben 4. juni 1954 blev instituttets
statutter stadfæstet af kongen, og 1.
oktober samme år trådte instituttet i
funktion.
Man havde længe både indenfor og
Udenfor videnskabelige kredse i Dan-
mark såvel som i udlandet savnet et
sådant forskningscenter i Danmark,
først og fremmest fordi Danmark gen-
nem en lang række år liar bidraget
Væsentligt til udforskningen af arkti-
ske egne.
Allerede i 1932 luftede dr. Lauge
Koch tanken om et arktisk center i
København, ganske vist tænkte han
sig det i første række som et art mu-
seum. En halv snes år senere dukkede
uleen påny op, det'var da greve Eigil
Knutli og kaptajn Ejnar Mikkelsen,
der drøftede mål, midler og mulighe-
der,
Bet grønlandske Selskab tog sig af
sagen, men skønt alle var enige om
betimeligheden af et sådant institut,
så var sagen dog kort og godt, at man
Uianglede såvel pengemidlerne til
driften som egnede lokaler. Man over-
lod et udvalg at foretage de videre
drøftelser og søge en vej frem mod
målet.
Imidlertid skete der det, at skibs-
reder C. Kreamers enke døde, og her-
efter skulle ifølge ægteparrets testa-
mente et fond ti’æde i funktion, hvis
midler skulle tilfalde grønlandske for-
mål. Gennem kaptajn Ejnar Mikkelsen
der var en af skibsrederfamiliens
'’ennex-, og testamentets eksekutorer
fik man udvirket, at den nydelige
villa på L. E. Bx-unnersvej blev til
Arktisk Institut.
Her besøger Grønlandspostens med-
m’bejder instituttets daglige ledci-,
museumsinspektør, dr. phil. Helge
Barsen, der tillige fornylig har afløst
kaptajn Ejnar Mikkelsen som for-
mand for Det grønlandske Selskab.
Vi sidder foran en knitrende kamin
hvis birkebrænde spreder en liflig
duft i de hyggelige stuer. Udenfor
bag de blyindfattede ruder er træer-
nes grene tunge af sne. Alt er Grøn-
land her, billedex-ne på væggene og
nagerne i reolerne, der allerede opta-
Ser megen plads, vidner om dansk
mteresse for Grønland.
Man er allerede nået langt, og det
®r derfor ret naturligt at spørge dr.
Helge Larsen, om man også har fået
etableret et samarbejde med folk i
Hfønland?
, — Endnu er det kun altfor spinkelt,
SlSer dr. Helge Larsen, men vi ville
meget gerne have et godt og intenst
samarbejde med alle interesseiæde i
Bi'ønland.
På hvilke områder?
~7 Lad mig først sige, at vi uhyre
Serne dette sted ville samle, hvad
uer endnu måtte findes af dagbogs-
optegnelser og andre skriftlige ting
ra gamle dage. Vi vil ikke blot opbe-
vare det med omhu, men også udnyt-
e materialet så godt vi formår.
Pernæst vil jeg sige, at vi i aller
mjeste grad savner billeder af det
moderne Grønland. Vi har for så vidt
o ret stor fotosamling, men den om-
atter så godt som udelukkende gamle
1 leder fra omkring århundredeskif-
m, og forholdet er jo, at det fortrins-
ils Cr billeder af det moderne Grøn-
n,B der er efterspurgt fra såvel ind-
s°m udland.
. 7? Kort sagt, man vil lave et billed-
Uv til glæde for offentligheden?
En samtale med lederen af
Arktisk Institut, museums-
inspektør, dr. phil. Helge
Larsen om instituttets op-
gaver
— Netop, vi vil gerne kunne hjælpe
både videnskab og presse på dette
område, sådan at vi kan udlåne bil-
leder til offentliggørelse, men det be-
tinger jo unægtelig, at vi så har ne-
gativerne her, for ellers tør man ikke
indlade sig på det. Det vil betyde, at
Dr. Helge Larsen
folk, der overlader os deres film, vil
kunne regne med at få et vist hono-
rar, hver gang deres billeder benyttes
udenfor instituttet.
— Men man er vel interesseret i Bå-
de negativer og positiver?
•— Ja, begge dele, positiver til vort
billedarkiv er særdeles velkomne, og
det er naturligvis uhyre værdifuldt,
at vi samtidig får oplysning om, hvad
billederne og altså også negativei’ne
forestiller.
•—• Men instituttet synes allerede
nu at være i fuld funktion, er det ikke
tilfældet?
— Det har forlængst vist sig, at der
er god brug for instituttet. Det frem-
går bl. a. af de mange henvendelser
vi får fra ind- og udland. Mange
udenlandske videnskabsmænd har
søgt råd og oplysning hos os, og det
har været meget opmuntrende for os,
at vi har kunnet hjælpe dem.
■— Men instituttet har en række an-
dre funktioner?
— Javist, vi udlåner bl. a. ekspe-
ditionsudstyr og er derved til nytte
og besparelse for folk, der gerne vil
udrette noget indenfor arktisk forsk-
ning. Udlånene omfatter blandt andet
geværei% fotografiapparater, filmsud-
styr, telte osv. Foruden dette at væi-e
oplysningscentral og foretage udlån
af ekspeditionsudstyr har instituttet
også til opgave at være et arbejdsar-
kiv, altså et sted, hvor folk kan kom-
me og sætte sig i ro og mag for at
arbejde med vore arkivalier. Vi har
i vort arkiv dokumenter, billeder, bø-
ger m. m. til brug for pei-sonalet og de
videnskabsfolk, som kommer her for
Grønland
at gøre studier. Håndbiblioteket vok-
ser stadig, og målet er at få dette så
fuldkomment som muligt, hvad ark-
tisk litteratur angår.
Vore hyggelige lokaler benyttes
som mødested for Kommissionen for
videnskabelige Undersøgelser i Grøn-
land, og Det grønlandske Selskab,
som bor her, holder sine bestyrelses-
møder her. Endvidere vil den såkald-
te seniorklub fremtidig have møde-
sted her i Arktisk Institut.
— Hvad er det for en klub?
— Den er ganske ny og består af de
medlemmer af Det grønlandske Sel-
skab, der har 25 åi-s medlemsskab el-
ler mere bag sig. Sagen er jo, at Det
grønlandske Selskab er blevet så stort
at det er svært at få snakket sammen,
men nu skulle „de gamle medlemmer"
kunne mødes og hygge sig sammen og
drøfte fælles interesser.
Jeg har også tænkt, at vi for at op-
fylde andre af vore formål skulle stil-
le lokalex-ne til rådighed for studie-
kredse bestående af unge grønlænde-
re. Vi er netop i færd med at under-
søge, om der blandt unge gi-ønlænde-
re, der uddanner sig i Danmark, er
interesse for at samles her til møder
og diskussioner.
Et af formålene er nemlig også at
styrke interessen for dansk ånd og
kultur blandt unge grønlændere, der
er her på uddannelse, og vi har hidtil
ikke kunnet gøre noget for at fortæl-
le grønlænderne herom. Der er for-
mentlig omkring 150 unge grønlæn-
dere hernede, som nok kunne have
gavn og glæde af at mødes her og
muligvis herigennem få forståelse af
foxdioldet Danmark-Grønland. Flere
har tilsagt deres bistand til disse afte-
nel-, hvad undervisning angår.
Mon ikke dette lille indblik i Ark-
tisk Instituts funktion vil vise enhvex-,
at det har store opgaver at løse, og al
man er i fuld gang hex-ined?
kujatånit.
Ingen strejke i Grønland
De samvirkende Fagforbund ønskede ingen arbejdsnedlæggelse i
Grønland
Grønlands Arbejdersammenslut-
nings hovedbestyrelse har i de sidste
dage modtaget mange forespørgsler
i anledning af den danske arbejds-
konflikt. På grund af spørgsmål fra
såvel arbejdere, der er medlemmer af
fagorganisationer i det egentlige Dan-
mark, som fra arbejdere i Grønlandsk
Ai-bejdersammenslulning, har hoved-
bestyrelsen for at få klarlagt de ret-
ningslinier, man under strejkesitua-
tionen bør følge i Gi-ønland, telegra-
fisk udbedt sig direktiver hos De sam-
virkende Fagforbund. Man ønskede
al få besked om situationen for orga-
niserede håndværkere samt for søfolk
ombord på for eksempel „Disko", der
for tiden ligger i Godthålx og således
befinder sig i dansk havn. Fra for-
manden for De samvirkende Fagfor-
bund, Eiler Jensen, indløb sent i aftes
følgende svar: „Strejke ønskes ikke
før nærmex-e direktiver gives".
Sekretæren i Grønlandsk Arbejdei--
sammenslutning, Leo Poulsen, Godt-
håb, oplyser i dag på fox-espørgsel, at
den bedste måde arbejderne kan vise
deres solidaritet med de konflikt-be-
rørte danske ai-bejdere, i øjeblikket er
at de retter sig efter De samvirkende
Fagforbunds henstilling. Ønsker man
at give sin solidax-itet et mere synligt
bevis, kan man for eksempel give en
timeløn om ugen, så længe konflik-
ten varer, til den strejkeindsamling,
som vil blive organiseret indenfor de
grønlandske arbejderforeninger. Dis-
se beløb indsendes til Grønlandsk Ar-
bejdersammenslutning og vil ubeskå-
ret blive hjemsendt til De samvirken-
de Fagforbund som et bevis på den
gensidige solidaritet mellem arbejdere
i Grønland og i Danmark, slutter Leo
Poulsen.
A/S Dansk ilt- & brint-
fabrik
København
ilt- ama brintiliorligssuaK
danskit penatigit piat
København
tusåmassaK
TUXHAM
råoliemotor
tunineKax-KigtalerpoK 12/14
hk-mit 400 hk-mut
atautsimik icavsinig.
dlo cylinderilik
TUXHAM A/s
Trekronergade 122 København valby tlgr. tuxiiam tlf. c. ssig
7