Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 05.04.1956, Qupperneq 18

Atuagagdliutit - 05.04.1956, Qupperneq 18
Grønlands minister .. . Fortsat fra side 6 , ne'n fremhævelse af manglerne at gi- Ve indtryk af kendskab til grønland- ske forhold. Der er gode nye hospita- ler på Grønland, og der er andre me- get dårlige. At hygge sygehuse på Grønland er meget dyrt. Det er ikke "ok at bygge husene med patientvæ- relser, boliger til læger og sygeplej- ersker, skyllerum o.s.v. Der skal skaf- fes vand fra dyre vandanlæg og af- løb, som er kostbare på grund af de vanskelige jordbundsforhold. Også her gælder det, at der skal penge til ~~ mange penge. Glemmer man ikke altfor ofte, når talen er om Grønland, at vi også har store mangler i Danmark, og at det °gså har drejet sig om at tilvejebrin- ge de fornødne penge. Tænk blot på det meget mangelfulde — ja, i visse tilfælde helt elendige forhold, vi by- der vore sindslidende medborgere. SPIRITUS OG DRIKKERI — I forbindelse med sundhedstil- standen vil det måske være rigtigt at tale om de så meget omtalte misbrug af spirtus. Jeg fik ikke indtryk af, at drikkeriet florerer stærkere i Grøn- land end f. eks. i en almindelig dansk Provinsby. Hvordan står det egentlig til? Og hvad er ministerens indtryk? — Det er indlysende, at forbruget er steget, efter at spiritussen er ble- vet givet fri. Det afspejler sig også deri, at kriminaliteten er blevet stør- re. Det er dog en udbredt opfattelse, at det drejer sig om en overgangstid. Jeg har ikke på mine rejser kunnet danne mig en forestilling om grun- dendernes påståede drikfældighed, da leg kun har set to fulde mænd, hvoraf den ene var dansk håndværker, og liden omkring jul kunne jo ellers nok Sive anledning til drikkeri. Det må altså være i hjemmene, iler drikkes, •nen det er jo en foreteelse, som vi heller ikke er ukendt med hernede. Her er ingen tvivl om, at spiritusfor- bruget på Grønland er for stort, men det er glædeligt, at der hos grønlæn- derne selv og særlig blandt de unge er en stigende reaktion mod drikke- net, og afholdsforeninger har en ber tydelig tilslutning også fra kvinder- ne. Et øget oplysningsarbejde vil og- så på dette område være af stor be- tydning. Sundhed og vandforsyning hører Uhjælpeligt sammen, og netop vand- forsyningen er et af de store proble- mer. Jeg husker således i sommer, at {eg tømte en ejendom for vand, da teg tog bad. Det er virkelig et pro- blem, men det er vel ikke uløseligt? — Jeg har i forbindelse med syge- husspørgsmålet gjort opmærksom på det vanskelige problem, som vandfor- syningen er. Det er forbundet med meget besvær, og det koster mange Penge. Flere steder har man opstem- met vandet i en sø og ledet vandet gennem et rør ned til byen, og for at '■ørene ikke skal fryse om vinteren opvarmes de elektrisk. Nu må man ikke tro, at hvert hus får sin vand- hane, nej, vandet må hentes i spande, på nogle aftapningssteder. Der bli- ver ikke tale om at kunne bruge vand som vi kan hernede, bad og wc ken- des i reglen kun af navn. Forestil Dem, når man f. eks. i Upernavik må sejle ud og hugge store blokke is af et isfjeld, og når isen kommer i land må transportere den med hundefor- spand op til sygehuset, hvor isen smeltes, så har De et billede af en by med vandforsyning og af en by uden sådan. ROEIGEN, SAMFUNDETS FORUDSÆTNING — Arbejdsstof får man ikke ind- tryk af, der er mangel på. Kunne mi- nisteren ikke til sidst pege på de vig- tigste områder, der vil blive taget fat på? — Nej, der mangler så vist ikke problemer, som kræver deres løs- ning, og det ene er for så vidt ikke mere påtrængende end det andet, for- di problemerne hænger sammen og udgør en helhed. Dog vil problemer- ne fremover stadig trænge sig på, fordi boligen og dens indretning er en forudsætning for, at man på alle andre områder kan bygge det grøn- landske samfund på. ■— Der har i den senere tid været tale om, at der i grønlandske kredse herskede, hvad man med et overdre- vent stærkt udtryk kalder dansker- had. Under min seks uger lange rejse i sommer havde jeg ikke lejlighed til at konstatere udpræget uvilje mod Dan- mark. Hvad er ministerens indtryk i den forbindelse? — Min rejse sidste sommer var jo af nogenlunde samme varighed som Deres, og jeg kan, ligesom De gør dut bevidne, at jeg ikke har mødt nogen udpræget uvilje, endsige had til dan- skerne. Tværtimod. At der kommer kritik af nogle af de hidtil foretagne foranstaltninger, kan jo ikke vække forundring. I så henseende tror jeg @t kunne sige, at kritikken hér i Danmark ofte er betydelig mere løssluppen og mere usaglig, end den jeg er stødt på i Grønland. Også jeg kan ikke undgå i visse til- fælde at rejse kritik, men på baggrund af den vældige indsats, som Danmark har øvet i Grønland, må man alligevel være varsom med kritisk indstilling. Jeg har under min rejse sidste sommer, og ikke mindst under min rejse i vinter, mødt stærke udtryk fra grønlændernes side for hengivenhed og forståelse af de mange vanskelig- heder, som riget som helhed er ude for, og dyb taknemmelighed over den interesse, som vi viser vore medbor- gere deroppe i det land, som trods al sin skønhed byder sin befolkning overmåde vanskelige livsvilkår. DET EENØJEDE SPEJLREFLEKSKAMERA SNITBILLED- OG MATSKIVE- AFSTANDSMALER OPRETSTÅENDE SIDERIGTIGT SØGER- BILLEDE UDEN PARALLAKSE CONTAFLEX SYNKRONBLÆNDE MED KOBLET UDLØSER ______________ ZEISS TESSAR 1: 2,8 / 45 mm SYNCHRO COMPUR LUKKER MED SELVUDLØSER ZEISS IKON AG STUTTGART Danmarkime makarma niorKutigi- neKarnerpau- SSOK.. h *#» tttte føbtt »sul* in»t lp*« b*t»ttn«iKwi ima ateicarpoK: KØBENHAVNS NY TØMMER - HANDEL Ys Lygten 10 — København NV Telegramadresse: Tømmer Krydsfiner pingasorKiat Trælast Isoleringsplader Kissuit OKorsautigssat 19

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.