Atuagagdliutit - 17.05.1956, Blaðsíða 6

giftige?" spørger man forfærdet.
Nej, — og jeg kan trøste alle grøn-
landske svampespisere med, at de
livsfarlige arter, den kridthvide og
den grønne cl. løgknoldede fluesvamp,
Overalt, også i Grønland benyttes
nn -b&ndstrammeapparater
U I ftLUr -stålbånd og -plomber
eller
nu|/| nn —tr&dsnøreapparater
U I IVLUr -ståltråd
til omsnøring af kasser, kartons,
bundter etc.
Cyklop Emballering
Cort Adelersgade 1, København K.
endnu aldrig er fundet på Grønland.
I Danmark findes de kun i skove og
parker, aldrig på marken; og endnu
findes der jo ikke mange skove på
Grønland. Dog kan man i Sydgrøn-
land finde temmelig kraftige birkebe-
voksninger, f. eks. ved Ivigtut, og her
vil der være mulighed for at træffe
den bedst kendte af alle fluesvampe,
Rød fluesvamp. Den skal nemlig være
fundet ved Julianehåb engang om-
kring 1890, men vistnok aldrig siden.
„Jo, den røde fluesvamp findes alle-
vegne heroppe", indvendes der. „Den
er blot mindre end i Danmark og
mangler de hvide pletter på hatten.
Og den smager godt".
Den svamp, det her drejer sig om,
og som er meget almindelig på fjeld-
heder, er ingen fluesvamp, men en
skørhat; lad os kalde den Fjeld-skør-
hat. Den har rød eller violet hat og
hvide eller svagt gullige lameller. Den
kan være lidt skarp i smagen, og den
har den ejendommelighed, at dens
farve ikke blot let kan regne af, men
den smitter af på alt, hvad den kom-
mer i berøring med: papir og tøj,
vand og sprit; ja, en hel svamperet
kan den give et tiltalende rødligt
skær.
Der findes mindst en halv snes ar-
Peter Jensen A/s
Ost en gros
Danmarkime imugssuaerniarflt angnerssåt pi-
soKaunerssåtdlo
Danmarks største og ældste ostefirma
Grundlagt 1897
Scandiagade 8, KØBENHAVN SV.
brt.: 5,24 ton — netto: 3,00 ton —- længde: 7,47 m — bredde: 2,70 m.
Fiskekutter til salg
umiarssuåraK aulisariut tuniniagaK
Båden, der er bygget år 1952 på \Villumsens bådeværft i Holbæk, er bækbygget af
Kalmer fyr på eg af bedste materiaier> efter statens skibstilsyns anvisninger, liden
dam med kahyt og salon, samt lukket styrehus og motorrum.
Motoranlæget er Fordson Major 36 HK, f0r benzin og petroleum, med reduktions-
gear og omstyrbar skrue, 12 volt lys °8 start complet med lanterner, lyskaster samt
lampesteder overalt. Ligeledes er der indstalleret kosangas i salon.
Der er complet rig med nye ubrugte sejl, f0k Gg storsejl, syet hos sejlmager Beck,
Valby, af amerikansk armydug i svser kvalitet. Båden er complet med rednings- og
ildsluknings-materiel, compas, ankergrej, fortøjninger o. m. a.
Båden er bygget til lystfiskeri i åbent farvand, og er derfor forsynet med kraJtige
rundholter overalt.
Salon og kahyt er udstyfet med hynder betrukket med blåt jernbanefløjl samt skabe
klapbord og kistebænke. Kahyt og styrehus er af mahogny, som er blanklakeret, og
alt fremtræder som nyt.
Båden, som i dag vil koste ca. kr. 25.000 at bygge, sælges for kr. 15.000, fuldstæn-
dig klargjort i Københavns havn.
Mellemsalg forbeholdt.
FREDE KRISTENSEN
Smedelundsgade 25, Holbæk, Danmark
ter af skørhatte på Grønland, de fle-
ste med smukke, klare farver, tykke,
lyse lameller og hvid stok uden ring,
mens Rød fluesvamp har ring (Kain-
fluesvampen er en undtagelse fra re-
gelen). Sandsynligvis er det den røde
fluesvamp, der har givet hele slægten
navn. Den er nemlig en glimrende
fluedræber. Læg hatten af denne
svamp — med lamellerne opad — i
en dyb tallerken med vand i og strø
sukker på! Så får fluerne giften ind
med sukkervandet og dør. Mennesker
bliver blot berusede.
For nogle år siden fandt en flok
skoledrenge på at slås med røde flue-
svampe, som de samlede i en birke-
skov lige ved legepladsen. I kampens
hede tog en af dem fejl af svampen
og mellemmaden. Han slugte et par
mundfulde af fluesvampen — og blev
helt vild. Man måtte have ham under
lægebehandling.
Visse stammer i Nordøstasien fik
sig i gamle dage en billig rus ved at
spise fire store, røde fluesvampe og
drikke en liter vand til. „De blev lysti-
ge, følte sig stærke, blev rasende og
voldsomme, kunne gøre skade på sig
selv og andre. Raseriet holdt sig i 12
timer; så faldt de i søvn og vågnede
raske op“, fortæller den gamle øjen-
læge og svampeekspert dr. Hertz.
Muligvis har de gamle vikingers be-
rygtede „besærkergang" været frem-
kaldt af den røde fluesvamp.
Men modsætningerne mødes i den-
ne mærkelige svampeslægt. Ingen gif-
tig svamp i hele verden har myrdet
så mange mennesker som den grønne,
løgknoldede fluesvamp. Og ingen spi-
sesvamp i verden har været så elsket
og eftertragtet som den berømte Kej-
sersvamp.
Kejsersvampen, der vokser i Syd-
europa, er nær beslægtet med den
røde fluesvamp og ligner den méget,
men i stedet for hvid stok og hvide
pletter på hatten har den gul stok og
gule pletter på den skarlagenrøde
hat. Den fik sit fine navn, fordi den
var den mest yndede svamp ved det
romerske kejserhof. Helst skulle den
nydes med gafler af guld. Og det var
sikkert i første række denne svamp,
den romerske digter Martial tænkte
på, da ban skrev: „Let er det at savne
sølv og guld og kærlighedens glæde,
men at undvære en ret svamp er
svært!"
Altså: Spis kun trygt Kejsersvam-
pens grønlandske slægtning, Kam-
fluesvampen — og sæt lidt krydderi
og farve på svamperetten med den
rødbrune mælkehat og den rødviolet-
te fjeld-skørhat!
Velbekomme.
Nfingme tatsimut imeKarfingmut Canadap
nerdlerssue mane KaKufigortaKissut aulingi-
luat igpagssigamlnaK misimåput. tingingma-
ta ilarssuat Harald Hansenip nåkarteratarpå.
bryggeriet stjernen
pilsnere eksporlitut mamdssusilik
SØFARTSPAS OG SØFARTS-
BOGER
Ministeriet for Grønland er i øje-
blikket i forhandling om placeringen
af det grønlandske søfartspas med de
i denne forbindelse interesserede
myndigheder. Søfartspasset, der er en
forenklet udgave af den danske sø-
fartsbog, er imidlertid ikke obligato-
risk, og grønlandske søfolk, der sej-
ler med skibe uden for Grønland til-
rådes derfor at få ombyttet søfarts-
passet med en dansk søfartsbog ved
anløb af første danske havn. Ministe-
riets forhandlinger går ud på at få
anerkendt søfartspasset på lige fod
med de danske søfartsboger. Passet
udstedes af politiet eller af kæmneren
i de byer, hvor der ikke er udstatio-
neret politi, og hvor det iøvrigt vil
være forbundet med vanskeligheder
at afvente politiets besøg.
(Se annoncen side 14).
model S. 54.
tulujugssuaK
patentimik
nuerssagaK
angissutsit pingasut 5-init Il-nik
likiulingnut, inersimassunutdlo
nr. hO.
alortugssai:
Kilertat 25-it, 30-it 50-itdlo EDELWEISS
nuerssautit nr. 2*4.
nuerssaut kåvInartoK nr. 2%
tunua såvalo åssigingmik nucrssarneKåså-
put: (angissusigssai najorKutaralugit) 120-
nik — IGO-inik — 180-inik autdlartitsigit*
3 cin.-imigdlo sinigssånik tapertaliartnginik
ima nuerssardlugit: nuerssaut sujugdleK*'
silåm. 1, nuerssagagssaK ilingnut tugdlingor-
dlugo ilungmugaK tiguinar'uk, taimatutdl0
sivnerserautdlugit nuerssaut nåvdlugo. tug'
dlia: sujugdlertut månale tiguinagkat silå-
mut nuerssardlugit tugdlé tiguinardlugit.
timitå nuerssalerugko ldlariarnerit il&'
ngameKåsåput: 75 — 91 — 105-ingordlugit
patentimigdlo nuerssalerdlugo: silåm. 1*
ilungm. 1. silåmukåt tamaisa Kilariarnerup
sujuliatigut tapertaliarlngordlugit nuerssaf-
tardlugit.
nuerssagkavit angissusia nåpertordlugo 2°
—30—38 cm-imik takissuseKalerpat unigti'
naratdlåsavat.
taligssai: 50—60—70-inik autdlartitsigi*
Keriiatutdlo 2 cm.-imik taldssusilingmik åvc
pålerdlugit. nuerssautip tugdliane Kilariarnc-
rit flångåkit 35—41—51-Inångordlugit paten-
timigdlo nuerssailerdlutit. 4 cm-imik nuer-
> ssaeréruvit igdlugtut atautsimik ilåkit tåssa-
lo nuerssautit 12-igssait tamaisa igdlugtut 1'
imik ilassalerdlugit. 27—35—45 cm.-imik
takissuseKalerpat tuvigssånut ima nuerssaf'
neKåsaoK: Kilariarnerit agfait (angissusia
nautsorss.) Kilariarnerit ataus. nuerss. nu1'
migult Kilariarneritdlo pingasut nuerssåki*
mumerKitdlugulo, tatdlimat nuerss. mumer'
Kigdlugulo arfineK mardluk nuerssardlugit*
taimatut mardlungnik ilassardlugit patenti'
milt nuerssarneKåsaoK. Kilariarnerit tamai"
mik nuerssarérpata inårnago unigtinaratdlå"
saoK igdlugssålo åssinganik nuerssardlugo.
ilupdrusausså: nuerssarigkatit tamaisa
nuerssåumut kåvlnartumut nuiorariardlugi*
patentimik nuerssarneKåsaoK sianigalugn10
Kåve iluamik katinenåsangmata. tåssa iali#'
ssaisa timitagssåtalo katinerine tamane «ila'
riarnerup naggatå silåmortusaoK. uteKåtåT"
dlugo nuerssarneKåsaoK tunuatigut sipincK^'
sangmat. katinerine tamane nuerssåume Su'
jugdlerme Kilariarnerit mardluk atautsikO1’'
titdiugit ilångarneKåsåput, silåmornerit t*1'
maisa taimatut ilångarneKåsåput maming11'
nile ilångarneKåsanatilt (ilångarfisa nalai
vane silåm. mamingane ilungm.). Kilari®^*
nerit 64—84—100-ngorpata Kdruårtumik n1*1
lalerneKåsaoK silåm. 1, ilungm. 1. kraviatflI°
portussusia nåmagileråine inårneKåsaoK.
katiternigssd: sanerai talilo katitikit, sip1
neralo sigtartulerdlugo, tujtilugdlo piumassa'
mik atorneKarsinauvoK sigtar tu a såvanitit
dlugo tunuanititdlugulunit.
6