Atuagagdliutit - 12.07.1956, Side 5

Regulering af ederfuglejagten?
I 1954 anmodede landsrådet om, at
der måtte blive indhentet sagkyndigt
videnskabelige udtalelser om, hvorvidt
de gældende bestemmelser om regu-
lering af ederf ugl ej agten var de ret-
te eller om bedre regler evt. kunne
foreslås af videnskaben. Samtidig øn-
skede man at høre, om jagt på træk-
kende fugle kan ske, uden at rugende
fugle derved bliver dræbt.
^ Sagen har været forelagt dr. phil.
Finn Salomonsen og mag. scient. Chr.
Vibe, der har besvaret1 de under lands-
rådets forhandlinger rejste spørgsmål
som følger:
I.
JAGT PÅ FLYVENDE FLOKKE
Denne form for jagt bør ikke for-
kydes, da den betyder et tiltrængt og
vigtigt næringsmiddel for befolknin-
gen. Den skader ikke bestanden, da
flyvende flokke ikke indeholder ru-
gende fugle. Biologiske studier af
ederfugles rugeforhold såvel i Grøn-
land som i Island viser nemlig:
at den rugende ederfuglehun kun for-
lader sin rede, når den skal søge
føde eller ferskvand, men at den
da kun søger henholdsvis til stran-
den udfor rugestedet og til nær-
meste ferskvand (sø eller elv), og
dette gælder i særdeleshed fra den
dag, alle kuldets æg er lagt, og
rugningen for alvor begynder, og
noget tilsvarende gælder dens ma-
ge. Hannen passer i hunnens fra-
vær æggene, dog ses den underti-
den at følge hunnen et stykke på
vej for at holde øje med den,
at hannen og hunhen således ikke
blander sig mellem andre trækken-
de ederfugle, heller ikke selv om
sådanne flokke flyver hen over
rugestedet, og dette gælder i sær-
deleshed, når den egentlige rug-
ning er begyndt,
at hannerne allerede forlader hunner-
ne, såsnart æggene er udruget og
da slår sig sammen med andre
hanner i store flokke for at fælde
(august).
at hunnerne derimod forbliver hos
deres unger, lige til ungerne bliver
flyvefærdige, og hunnerne begyn-
der at fælde,
at hunner og unger således først om-
kring oktober slutter sig til flok-
kene, for at drage med dem syd-
over.
Det fremgår altså beraf, at hvis
’oan i rugetiden blot skåner enligt-
f^Wende og parvisflyvende ederfugle,
er det kun unge fugle samt hanner,
der har overstået deres andel i ruge-
nden, der bliver nedlagt.
Når den hidtidige bestemmelses
’orsvarlighed har været betvivlet og
stærkt diskuteret, skyldes det at det
danske ord „på træk i flok" kan om-
atte enhver form for træk, også de
daglige morgen- og aftentræk, mens
det 1 den „sydgrønlandske“ oversæt-
telse benyttede ord „ingerdlartut“
særlig omfatter det træk, de køns-
JP°dne fugle foretager i april—maj
or forplantninges skyld . i hastigt
tempo langs kysten. Reglen kunne
Klarest have været formuleret således,
at det er forbudt at skyde enligtflg-
Vende euer
parvis flyvende fugle i
Y'getfden, så havde der ingen mis-
torståelse været mulig dengang.
II.
.FREDNING af rugeøer
Biologerne finder, at forslaget om
at fredlyse rugeøer i rugetiden og i
I .dan, hvor ungerne følger moderen,
tologisk set er det værdifuldeste af
shu1 fådet fremførte forslag, og hen-
fjdtcr derfor, at der fremtidig fredes
lerf1 mulige øer eller øgrupper, så-
dr. Cs at disse ikke betrædes, og sun-
.jj ne mellem dem helst heller ikke
i; sejles, uden hvor nødstilfælde fore-
dgger.
d° vigtigste nævner biologer-
le følgende:
V
Pernaviks kommune:
Gård
es øer (74° 50’ n. b.).
Kitsigsorssuit, de såkaldte „Duck
Islands" (74° ca. 7000 rugende par)
21 km fra nærmeste beboede sted
(Kraulshavn).
Kitsigsut (73° 5’, ca. 1200 rugende
par) 11 km fra nærmeste beboede
sted (TugssaK).
Kingigtortagdlit (73°, ca. 700 ru-
gende par) 24 km fra nærmeste be-
boede sted (Upernavik), består af 8
holme, hvoraf 1 er stor og høj og 5
meget små.
Nunanguit (Smålandene) 72° 45’,
ca. 2000 rugende fugle, 8 km fra nær-
meste beboede sted (Upernavik), be-
står af 5 mindre holme.
Orpitsuarssuit
Angmalortukavsik Øer, hvor
KangitdleK Lund-Drosvad
Kujatdlikavsik har opført
Saningassuarsuk ederfuglevarp.
72u 30’ n. b.
Umanede kommune:
Schades øer
Jakob s hav n kommune:
K’eKertaguan, 20 km fra nærmeste
beboede sted (Ata).
Egedesminde kommune:
Mange afsides småøer i bunden af
Arfersiorfik (indenfor SarfarssuaK)
og NagssugtoK (i Ugssuil) ca. 80 km
fra nærmeste beboede sted (Aulatsi-
vik), årsproduktion ca. 15.000 fugle.
Godthåb kommune:
Kukøerne, ca. 7 km fra nærmeste
beboede sted (Kangeu).
Telløerne (63° 37’) ca. 21 km fra
nærmeste beboede sted (UtorKar-
miut).
Julianchåb kommune:
Holmene udfor Kobbermine Bugt,
ca. 33 km fra nærmeste beboede sted
(Arsuk).
Kommunalbestyrelserne vil sikkert
kunne oplyse endnu flere rugeøer
end de her anførte.
Biologerne finder del af stor be-
tydning for bestandens beståen og
tiltagen og dermed for befolkningens
ernæring i tiden fremover, hvis rå-
det kan beslutte sig til en sådan fred-
lysning, der vel næppe heller yd
frembyde noget afsavn, når skydning
på flyvende flokke er tilladt.
Tanken om sådan fuldstændig
fredning af visse afsidesliggende øer
i yngletiden har da også før mødt
forkæmpere i landsrådsmøder og
kommuneråd.
Således indførte Kangeie’s kommu-
ne allerede i 1911 fredning af Kuk-
øerne og forbud mod skydning i nær-
heden.
Nordgrønlands landsråd (N. L.)
foreslog i 1915 (punkt 5) forbud mod
skydning ved ynglepladser.
N. L. foreslog i 1917 (punkt 3)
fuldstændig forbud mod at betræde
rugeøer.
I N. L. 1927 (punkt 6) gjorde Por-
sild (Godliavn), Peter Lundblad
(Egedesminde), Pavia Jensen (Chri-
stianshåb), Jens Rosing (Ritken-
benk), M. Storch (Jakobshavn), To-
bias Kruse (Umanak), Edv. Kruse
(Umanak), Thomas Larsen (Egedes-
minde) og Frederik Lynge (Egedes-
minde) sig til talsmænd for fredning
af æg, reder og rugende fugle og for
jagttorbud i rugepladsernes nærhed,
når det nærmere fastsættes, hvilke
øer der skulle betragtes som fredede
rugeøer.
Samme år gik Holsteinsborg syssel-
råd stærkt ind for, at jagt skal være
forbudt i 1 km afstand fra rugcplad-
ser.
N. L. gik j 1928 (punkt 8) enstem-
migt ind for fredning af rugeøer,
men ministeriet undlod al optage be-
stemmelse herom i det derefter ud-
stedte regulativ for Nordgrønland af
1929.
I S. L. 193C (punkt 30) erklærede
David Rosing, at jagt på yngleplad-
serne bør være strengt forbudt.
S. L. foreslog i 1936 (punkt 22), at
ederfugle fra 20. maj skulle have fred
på rugeøerne, .hvorfor der ikke måtte
drives jagt på sådanne øer efter den-
ne dato.
I S. L. 1938 (punkt 10) vedtoges
på forslag af Kr. Lynge, at det sys-
selvis burde fastsættes, „hvilke ø-
grupper eller andre lokaliteter, der
bør betegnes som rugepladscr, samt
ydergrænserne indenfor hvilke om-
råder al jagt er forhudt i frednings-
liden".
En sådan fredlysning af øer eller
øgrupper, synes da også at frembyde
større fordele, end det i landsrådet
nævnte forslag om særlige jagtfelter,
idet det formentlig de fleste steder i
landet vil være lettere at kontrollere,
at folk holder sig på afstand af de
udpegede rugeøer end at kontrollere
en række særligt udpegede og af-
grænsede jagtfelter i hver kommune.
III.
Man må her lægge mærke til, at
det slet ikke er alle øer, hvor eder-
fugle ruger, som man ønsker fredly-
ste i rugetiden, men kun de mere
betydende, og kun dem, som kommu-
nalbestyrelserne selv foreslår, og dis-
se vil som regel være meget afsides
liggende yderøer, og således næsten
ikke være til gene for andres fangst-
virksomhed.
De nye regler, som videnskabs-
mændene foreslår, står i landsråds-
forhandlingerne for 1955 punkt 42
og går ud på:
at fredning kun gælder fugle, der
flyver enligt eller parvis, og at
fredningen af disse kun er fra 1.
maj til 30. september, medens alle
andre ederfugle må man skyde
hele året,
at det er kommunalbestyrelserne,
der selv foreslår, hvilke rugeøer
de ønsker fredede i rugetiden,
al æg og dun nu foreslås fredet i den
sydlige og midterste del af vest-
kysten fra 15. maj til 10. juli, men
i den nordlige del af vestkysten
fra 1. juni til 1. august,
at kongeederfugle, som ruger inde i
landet, alle fredes i yngletiden.
Landsrådet udsatte sagen til 1956,
for at medlemmerne kunne overveje
forslaget.
Under forhandlingerne i 1955 fore-
Spurgte et medlem, hvorfor der i for-
slaget stod, at kun jagt med haglbøs-
ser var forbudt nær rugeøerne. År-
sagen er den, at der ikke er grund
til at forbyde sælfangere at jage sæ-
ler nær rugeøerne, når de blot kun
medtager riffel dertil. Dette vil også
lette kontrollen med ulovlig ederfug-
lejagt ved rugeøerne.
Endvidere blev spurgt om, hvorfor
man kun ønskede at frede konge-
ederfugle, der ruger inde i landet.
Grunden er, at kun kongeederfugle
ruger inde i landet, og man gerne
vil have en større bestand af yng-
lende kongeederfugle. Almindelige
ederfugle ruger kun i fjordene og på
yderkysten og dens øer.
En taler forespurgte, om man vir-
kelig mener, at ederfuglebestanden
bliver mindre. Hertil må svares, at
alle ved, hvor kolosal stor bestanden
var blot for 75 år siden, og alle kan
forstå, at det ville være gavnligt for
den kommende generation, om be-
standen kunne blive lige så stor igen,
ved at cderfuglene får fred på' de
vigtigste af rugeøerne.
Taleren fandt også, at reglen, om
at man ikke måtte betræde rugeøerne
i yngletiden, kunne skade erhvervet,
da det kan være nødvendigt at besti-
ge en sådan ø for at undersøge is-
forholdene derfra. Men der står i be-
stemmelsen, at hvor det har været
nødvendigt at betræde en rugeø, skal
man blot meddele kommunefogeden,
hvorfor det var nødvendigt, og så
sker der ikke mere, hvis grunden
har været fornuftig, og lian har gjort
sig umage for ikke at skræmme de
rugende fugle.
En taler mente ikke, at de fore-
slåede regler tog tilstrækkeligt hen-
syn til forholdene i den nordlige del
af vestkysten. Hertil må svares, at
de regler, der nu foreslås, netop var
dem, som Nordgrønlands landsråd
for mange år siden bad om.
Det vil nu være meget ønskeligt,
om jægerne vil sætte sig nøje ind i
det forslag, der står i landsrådsfor-
handlingernc 1955 om ederfugle og
drøfte det indbyrdes og derefter med
deres landsrådsmedlem, så rådet kan
komme helt til klarhed over, hvad
der vil gavne den kommende slægt,
ved at praktiske og videnskabelige
erfaringer klarlægges i landsrådet.
Ph. Roscndalil.
Peter Jensen A/s
Ost en gros
Danmarkime Imugssuaerniarfit angnerssåt pi-
soKaunerssåtdlo
Danmarks største og ældste ostefirma
Grundlagt 1897 Scandiagade 8, KØBENHAVN SV.
LA/m
ROVER
i-hjuls træk. På een gang
personbil, lasbil, traktor og
stationær trækkraft.
Billig, alsidig og økonomisk.
’firetfon«
winter traction
Det bedste dæk til fugtigt
og iset føre. Det udnytter
trækkraften fuldt ud, og den
store berøringsflade og den
specielle skulderflade giver
dækket ekstra bid.
POW&RWfGM
**en sensationelle arbejds-
vogn fra den 2. verdenskrig.
Enorm trækkraft — utallige
anvendelsesmuligheder.
Stabil og driftssikker over
al måde.
V1
pingasut nunap silåta pissusianut suliagssautainutdlo nalerKutdluartut
5