Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 12.07.1956, Qupperneq 6

Atuagagdliutit - 12.07.1956, Qupperneq 6
/ THULEBASEN: Med tog på indlandsisen Dr. Tnoelsen oplyste i en samtale på basen, at den store videnskabelige stab foretager dybdemålinger, tempe- raturmålinger og målinger af isens bevægelser i forskellige dybder, hvor meget den vokser under hver vinters snefald o. s. v. Samtidig har den ame- rikanske hærs arktiske transportkorps i de sidste år eksperimenteret med løsningen af det problem, der hedder transport af tungt materiel over ind- landsisen. Formålet er at undersøge betingelserne for at føre en forsvars- krig i de arktiske områder. Der har med mellemrum været no- get fremme om tunnel-baner under indlandsisen i forbindelse med alt det- te. Disse tunnelbaner eksisterer vist- nok endnu kun på papiret. På et di- rekte spørgsmål sagde dr. Troelsen, at før man bygger tunnelbaner i isen må man vide en masse om temperatu- rer og bevægelser, og det er altså det, videnskaben arbejder med. Men det, der foregår oven på isen i disse år er i sig selv fantastisk nok. ★ Lederen af den arktiske transport- gruppe er oberst Page H. Slaughter, en midaldrende, kraftig mand med stort overskæg. Han fortæller, at for- søgene blev påbegyndt i april 1952 — opgaven var at forsøge en transport på og henover indlandsiseen af mand- skab og tungt gods. — Den første sommer, siger oberst Slaughter, kom vi ikke mere end ca. 20 kilometer ind på isen, så blev vi standset af nogle bræspalter, hvori slæder og traktorer forsvandt. Næste år blev 11 mand sendt afsted i nogle Sidste sommer arbejdede 60—70 vi- denskabsmænd med studier af den grønlandske indlandsis og med Thule som basis. Derfra strakte undersøgel- serne sig ind over iskalotten i forskel- lige retninger. De fleste af videnskabs- mændene var amerikanske, men som repræsentant for danske interesser deltog dr. phil. J. C. Troelsen, der i næsten 20 år hver sommer bar virket i Grønland. for manden med harmonikaen! Der står en blæst af livsglæde og humør om- kring ham! Spil selv — det er leti Køb en klangfuld harmonika — den er nem at få! Vi har alle modeller, små og store, nye eller brugte. Skriv efter vort store, gratis katalog! MUSIKHUSET Pi J°1L etfA** Frederiksborggade 7, København K. meget lette køretøjer, som kaldes wea- sels, og som ligesom traktorerne kører på larvefødder. Turen var på 2000 ki- lometer og varede 48 dage, og den lære, vi drog, var, at tungt materiel kunne transporteres over indlands- isen, hvis vi kunne overvinde vanske- lighederne ved isens rand, hvor den brækker og danner dybe gletchespal- ter. I nærheden af Thule, på Nunatar- ssuaK halvøen fandt vi et sted, hvor- fra man kunne komme op på isen. 2 lejre blev bygget, materiellet blev sej- let over og kom heldigt over isram- pen, men ca. 40 km inde forsvandt og- så dette materiel, denne gang i dyb, los sne. I februar 1953 vendte vi tilbage til Thule, og belært af erfaringerne satte vi bredere larvefødder på weasels og traktorer og bredere og længere ski på slæderne. I løbet af sommeren blev 7 tunge slædetog sendt ind over isen fra NunatarssuaK, og samtidig be- gyndte de videnskabelige undersøgel- ser af isen. Udrustning af forskellig slags blev gennemprøvet ved en per- manent station, som blev oprettet et par hundrede kilometer inde på isen. Sommeren gik uden uheld, men trans- porterne først med skib og derefter op på isen kostede tid og penge. I 1954 blev også ingeniørkorpset sat ind i arbejdet for at undersøge, hvor- dan man bedst kunne køre på isen, hvilke køretøjer, der var egnede, og hvordan man kunne bygge huse på indlandsisen. Over 20 forskellige ty- per udrustning og materiel blev gen- nemprøvet, og 8 tunge slædetog blev sendt afsted op til en afstand af 350 km — vi producerede 31.000 ton-miles og 9000 passager-miles. Samme år fandt vi bag basen et sted, hvorfra man ved at bygge en vej kunne kom- me op til iskanten med lastbiler og derfra omlade godset i slæderne. Der- efter fyldte vi alle spalterne på ruten ind over isen op med sne — en stræk- ning på ca. 100 kilometer. Spalterne skulle findes, så vi sendte simpelthen nogle mænd i forvejen på ski. For hvert skridt prøvede de isen med en stang — mange af spalterne er dækket af en tynd snebro. En af de største, vi fandt, var 40 fod bred og 120 fod dyb. I 1955 kom vi for at blive og for at løse resten af problemerne i løbet af vinteren 1955/56. Vi vil bygge en slags vej ind over isen, først og fremmest til den permanente lejr, Site Two, der består af cylinderformede huse, som langsomt synker ned i isen. Vejen skal afmærkes, så vi ikke behøver at sende en navigatør med hvert tog, og samtidig afprøver vi nyt materiel. I 1955 har vi afsendt 20 tunge tog med fragt og kørt over 200.000 ton-miles. Desuden har to store tog gjort turen fra Thule til Nordøstgrønland — Sta- tion Nord — med gods og tilbage igen, denne gang i løbet af 28 dage, og vi er ved at lave en vej sydpå — ca. 1000 kilometer. Det er ikke så dyrt, som man skulle tro. Vi har endnu ingen nøjagtige tal, men vi mener at kunne transportere godt over indlandsisen for det samme, som det koster at transportere det pr. lastbil på de amerikanske landeveje. * Udgangspunktet for snetogene er TUTO-lejren, som ligger ved indlands- isens rand nedenfor den vej, der er bygget op til isen. Lejren er ligesom batteristillinger og radarstationer en verden for sig- Her bor de fleste af de ca. 400 mand, der er knyttet til den arktiske transportgruppe — men ikke så komfortabelt som de andre på ba- sen. De bor 20—30 mand sammen i Nissen-hytter, siore halvrunde huse af bølgeblik — hverken særlig varme el- ler særlig hyggelige. Rundt om mel- lem husene står traktorer af mange forskellige typer og slæder med brede meder — fra lastslæder til personslæ- der, hvoraf de nyeste og største strå- ler i lak og glas og ligner en moderne jernbanevogn. — — Vi kører nu i en weasel — nærmest en jeep på larvefødder — op ad den nye vej, der blev bygget i 1954. Til venstre står nogle slædetog, klar til at drage af. Forrest den store trak- tor på larvefødder, så kommer en last- slæde, fyldt med olie og benzin. Den virker som tenderen bag lokomotivet på et jernbanetog. Så kommer et par slæder med den øvrige last — også mad og udrustning til mandskabet — og endelig et par mandskabsslæder, der rummer køkken, messe, opholds- og soverum samt kommandorum. Med hvert tog følger en snes mand, nemlig 15 mands besætning, kok, læge, radio- operatør, mekanikere og et par office- rer. Til højre står andre mærkelige ma- skiner — bl. a. et stort apparat, som laver veje på indlandsisen. Forrest sidder nogle varmelegemer, som smel- ter det øverste lag is og sne og læn- gere henne under det tromle-lignende køretøj sidder bl. a. nogle skrabere, som glatter ud. Så snart maskinen er kørt over, fryser det smeltede lag Qg bliver glat og fint. — Oven over os snurrer en helikopter. Transportgrup- pen råder over adskillige af disse ma- skiner og et par andre, større, som er forsynet med ski. Fremefter og til beg- ge sider er der kun is og sne at se — bagude ligger TUTO og længst ude mod vest kan man skimte Tliulebasen. Bygningerne er bittesmå at se til. Hidtil har man anvendt traktorer med larvefødder — i forskellige stør- relser og konstruktioner. Men der eks- perimenteres stadig med nyt materiel, bl. a. en kæmpestor traktor, som er forsynet med gummihjul, de såkaldte Rolligons, der vel er en meter høj og et par meter brede. De er fyldt med luft, og i hvert af dem — 6—8 ialt — sidder en elektromotor, sådan at det enkelte hjul kan køre uafhængigt af de andre. Med sådanne gummipuder bliver berøringsfladen med isen meget stor. Øverst oppe på masknen er en stor plastickuppel, hvor navigatøren sidder. De nyeste mandskabsslæder vejer en halv snes tons. De bygges på en fabrik i USA, hvor man laver påhængsvogn6 til feriebrug og er fremstillet efter samme princip, men betydeligt større- Mederne er vel 30—40 cm brede. I 611 sådan vogn er der plads til 12—1J mand. Til venstre er der en gang, son1 fører ned til køkkenet og anretterdi' sken, og til højre små båse med bord® og bænke, der om natten bruges tit sovepladser. Hver aften under køreturen oV®* indlandsisen omdannes vognen til bi°' graf — med ny film hver gang — °° maden er så god som alle andre st®' der. Frisk kød og friske grøntsag®® — ikke noget med dåsemad — varm og koldt vand og brusebad. Det skulle de blot kunne høre og — alle dem, der forcerede den sårum® isørken på ski og med hundeslm11®/ med dåsemad og med døden travem 1 i slædesporet. Men det er på deres ®® faringer og resultater, der i dag by* ges videre. Opgaven skal løses så gør man det ved hjælp af peng® alt, hvad moderne teknik og vidensk*1 kan frembringe. (ij Disse snetog på indlandsisen ®r . moderne eventyr. Og så er det j° egL da kun noget, som er i sin vortTje Måske oplever vi virkelig om nog år, at togene ruller frem £enlllL. Grønland i tunneler gennem indlad isen — og det vil betyde en revolu 1 på mere end een måde. Palle Brandt- Se iøvrigt billederne på side 1^- I 0

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.