Atuagagdliutit - 12.07.1956, Qupperneq 6

/
THULEBASEN:
Med tog på indlandsisen
Dr. Tnoelsen oplyste i en samtale
på basen, at den store videnskabelige
stab foretager dybdemålinger, tempe-
raturmålinger og målinger af isens
bevægelser i forskellige dybder, hvor
meget den vokser under hver vinters
snefald o. s. v. Samtidig har den ame-
rikanske hærs arktiske transportkorps
i de sidste år eksperimenteret med
løsningen af det problem, der hedder
transport af tungt materiel over ind-
landsisen. Formålet er at undersøge
betingelserne for at føre en forsvars-
krig i de arktiske områder.
Der har med mellemrum været no-
get fremme om tunnel-baner under
indlandsisen i forbindelse med alt det-
te. Disse tunnelbaner eksisterer vist-
nok endnu kun på papiret. På et di-
rekte spørgsmål sagde dr. Troelsen,
at før man bygger tunnelbaner i isen
må man vide en masse om temperatu-
rer og bevægelser, og det er altså det,
videnskaben arbejder med. Men det,
der foregår oven på isen i disse år
er i sig selv fantastisk nok.
★
Lederen af den arktiske transport-
gruppe er oberst Page H. Slaughter,
en midaldrende, kraftig mand med
stort overskæg. Han fortæller, at for-
søgene blev påbegyndt i april 1952 —
opgaven var at forsøge en transport
på og henover indlandsiseen af mand-
skab og tungt gods.
— Den første sommer, siger oberst
Slaughter, kom vi ikke mere end ca.
20 kilometer ind på isen, så blev vi
standset af nogle bræspalter, hvori
slæder og traktorer forsvandt. Næste
år blev 11 mand sendt afsted i nogle
Sidste sommer arbejdede 60—70 vi-
denskabsmænd med studier af den
grønlandske indlandsis og med Thule
som basis. Derfra strakte undersøgel-
serne sig ind over iskalotten i forskel-
lige retninger. De fleste af videnskabs-
mændene var amerikanske, men som
repræsentant for danske interesser
deltog dr. phil. J. C. Troelsen, der i
næsten 20 år hver sommer bar virket
i Grønland.
for manden med harmonikaen!
Der står en blæst af livsglæde og humør om-
kring ham! Spil selv — det er leti Køb en
klangfuld harmonika — den er nem at få!
Vi har alle modeller, små og store, nye eller
brugte. Skriv efter vort store, gratis katalog!
MUSIKHUSET
Pi
J°1L
etfA**
Frederiksborggade 7,
København K.
meget lette køretøjer, som kaldes wea-
sels, og som ligesom traktorerne kører
på larvefødder. Turen var på 2000 ki-
lometer og varede 48 dage, og den
lære, vi drog, var, at tungt materiel
kunne transporteres over indlands-
isen, hvis vi kunne overvinde vanske-
lighederne ved isens rand, hvor den
brækker og danner dybe gletchespal-
ter.
I nærheden af Thule, på Nunatar-
ssuaK halvøen fandt vi et sted, hvor-
fra man kunne komme op på isen. 2
lejre blev bygget, materiellet blev sej-
let over og kom heldigt over isram-
pen, men ca. 40 km inde forsvandt og-
så dette materiel, denne gang i dyb,
los sne.
I februar 1953 vendte vi tilbage til
Thule, og belært af erfaringerne satte
vi bredere larvefødder på weasels og
traktorer og bredere og længere ski
på slæderne. I løbet af sommeren blev
7 tunge slædetog sendt ind over isen
fra NunatarssuaK, og samtidig be-
gyndte de videnskabelige undersøgel-
ser af isen. Udrustning af forskellig
slags blev gennemprøvet ved en per-
manent station, som blev oprettet et
par hundrede kilometer inde på isen.
Sommeren gik uden uheld, men trans-
porterne først med skib og derefter
op på isen kostede tid og penge.
I 1954 blev også ingeniørkorpset sat
ind i arbejdet for at undersøge, hvor-
dan man bedst kunne køre på isen,
hvilke køretøjer, der var egnede, og
hvordan man kunne bygge huse på
indlandsisen. Over 20 forskellige ty-
per udrustning og materiel blev gen-
nemprøvet, og 8 tunge slædetog blev
sendt afsted op til en afstand af 350
km — vi producerede 31.000 ton-miles
og 9000 passager-miles. Samme år
fandt vi bag basen et sted, hvorfra
man ved at bygge en vej kunne kom-
me op til iskanten med lastbiler og
derfra omlade godset i slæderne. Der-
efter fyldte vi alle spalterne på ruten
ind over isen op med sne — en stræk-
ning på ca. 100 kilometer. Spalterne
skulle findes, så vi sendte simpelthen
nogle mænd i forvejen på ski. For
hvert skridt prøvede de isen med en
stang — mange af spalterne er dækket
af en tynd snebro. En af de største,
vi fandt, var 40 fod bred og 120 fod
dyb.
I 1955 kom vi for at blive og for at
løse resten af problemerne i løbet af
vinteren 1955/56. Vi vil bygge en slags
vej ind over isen, først og fremmest
til den permanente lejr, Site Two, der
består af cylinderformede huse, som
langsomt synker ned i isen. Vejen
skal afmærkes, så vi ikke behøver at
sende en navigatør med hvert tog, og
samtidig afprøver vi nyt materiel. I
1955 har vi afsendt 20 tunge tog med
fragt og kørt over 200.000 ton-miles.
Desuden har to store tog gjort turen
fra Thule til Nordøstgrønland — Sta-
tion Nord — med gods og tilbage igen,
denne gang i løbet af 28 dage, og vi
er ved at lave en vej sydpå — ca. 1000
kilometer.
Det er ikke så dyrt, som man skulle
tro. Vi har endnu ingen nøjagtige tal,
men vi mener at kunne transportere
godt over indlandsisen for det samme,
som det koster at transportere det pr.
lastbil på de amerikanske landeveje.
*
Udgangspunktet for snetogene er
TUTO-lejren, som ligger ved indlands-
isens rand nedenfor den vej, der er
bygget op til isen. Lejren er ligesom
batteristillinger og radarstationer en
verden for sig- Her bor de fleste af
de ca. 400 mand, der er knyttet til den
arktiske transportgruppe — men ikke
så komfortabelt som de andre på ba-
sen. De bor 20—30 mand sammen i
Nissen-hytter, siore halvrunde huse af
bølgeblik — hverken særlig varme el-
ler særlig hyggelige. Rundt om mel-
lem husene står traktorer af mange
forskellige typer og slæder med brede
meder — fra lastslæder til personslæ-
der, hvoraf de nyeste og største strå-
ler i lak og glas og ligner en moderne
jernbanevogn.
— — Vi kører nu i en weasel —
nærmest en jeep på larvefødder — op
ad den nye vej, der blev bygget i 1954.
Til venstre står nogle slædetog, klar
til at drage af. Forrest den store trak-
tor på larvefødder, så kommer en last-
slæde, fyldt med olie og benzin. Den
virker som tenderen bag lokomotivet
på et jernbanetog. Så kommer et par
slæder med den øvrige last — også
mad og udrustning til mandskabet —
og endelig et par mandskabsslæder,
der rummer køkken, messe, opholds-
og soverum samt kommandorum. Med
hvert tog følger en snes mand, nemlig
15 mands besætning, kok, læge, radio-
operatør, mekanikere og et par office-
rer.
Til højre står andre mærkelige ma-
skiner — bl. a. et stort apparat, som
laver veje på indlandsisen. Forrest
sidder nogle varmelegemer, som smel-
ter det øverste lag is og sne og læn-
gere henne under det tromle-lignende
køretøj sidder bl. a. nogle skrabere,
som glatter ud. Så snart maskinen er
kørt over, fryser det smeltede lag Qg
bliver glat og fint. — Oven over os
snurrer en helikopter. Transportgrup-
pen råder over adskillige af disse ma-
skiner og et par andre, større, som er
forsynet med ski. Fremefter og til beg-
ge sider er der kun is og sne at se —
bagude ligger TUTO og længst ude
mod vest kan man skimte Tliulebasen.
Bygningerne er bittesmå at se til.
Hidtil har man anvendt traktorer
med larvefødder — i forskellige stør-
relser og konstruktioner. Men der eks-
perimenteres stadig med nyt materiel,
bl. a. en kæmpestor traktor, som er
forsynet med gummihjul, de såkaldte
Rolligons, der vel er en meter høj og
et par meter brede. De er fyldt med
luft, og i hvert af dem — 6—8 ialt —
sidder en elektromotor, sådan at det
enkelte hjul kan køre uafhængigt af
de andre. Med sådanne gummipuder
bliver berøringsfladen med isen meget
stor. Øverst oppe på masknen er en
stor plastickuppel, hvor navigatøren
sidder.
De nyeste mandskabsslæder vejer en
halv snes tons. De bygges på en fabrik
i USA, hvor man laver påhængsvogn6
til feriebrug og er fremstillet efter
samme princip, men betydeligt større-
Mederne er vel 30—40 cm brede. I 611
sådan vogn er der plads til 12—1J
mand. Til venstre er der en gang, son1
fører ned til køkkenet og anretterdi'
sken, og til højre små båse med bord®
og bænke, der om natten bruges tit
sovepladser.
Hver aften under køreturen oV®*
indlandsisen omdannes vognen til bi°'
graf — med ny film hver gang — °°
maden er så god som alle andre st®'
der. Frisk kød og friske grøntsag®®
— ikke noget med dåsemad — varm
og koldt vand og brusebad.
Det skulle de blot kunne høre og
— alle dem, der forcerede den sårum®
isørken på ski og med hundeslm11®/
med dåsemad og med døden travem 1
i slædesporet. Men det er på deres ®®
faringer og resultater, der i dag by*
ges videre. Opgaven skal løses
så gør man det ved hjælp af peng®
alt, hvad moderne teknik og vidensk*1
kan frembringe. (ij
Disse snetog på indlandsisen ®r .
moderne eventyr. Og så er det j° egL
da kun noget, som er i sin vortTje
Måske oplever vi virkelig om nog
år, at togene ruller frem £enlllL.
Grønland i tunneler gennem indlad
isen — og det vil betyde en revolu 1
på mere end een måde.
Palle Brandt-
Se iøvrigt billederne på side 1^-
I
0