Atuagagdliutit - 06.09.1956, Blaðsíða 6

Så lad os tage den med ro til den tid.
Har vi ikke råd til at vente?
Jokkmokk ligger lige nord for po-
larcirklen. Vi springer nu endnu
længere mod nord til Kiruna, den
store, moderne mineby, i hvis gader
der kører blå sporvogne. En snes ki-
lometer øst for denne svenske arkti-
ske storstad ligger en af Sveriges 11
nomadeskoler, hvor fjeldsamernes
børn får undervisning. Det er kost-
skoler, rejst fordi samebørnene ellers
ikke kan få regelmæssig skolegang.
Forældrene lever jo i fjeldene på sta-
dig vandring med renflokken. Tidli-
gere havde man vandrelærere, som
gik rundt i fjeldet, men denne form
for undervisning kunne aldrig blive
helt tilfredsstillende.
Skolefolk, der har med Grønland at
gøre, har studeret de svenske noma-
deskoler og været på besøg bl. a. på
skolen udenfor Kiruna, Jukkasjårvi
hedder stedet. Her er fire lærere,
hvoraf to er samer. Skolebygninger-
ne er indrettet med lyse, rummelige
klasseværelser, der er centralvarme
og andre moderne installationer. —
Overalt i lokalerne hænger små, fine
akvareller, fremstillet af samebørne-
ne. Man ser tydeligt, at det er børn,
som kender fjeldet og dets natur til
bunds. Andre af elevernes kunstvær-
ker sælges ved en årlig udstilling, og
pengene bruges til studierejser. I fjor
var eleverne på tur til Stockholm og
København. Grønlandske skolefolk
har på de svenske nomadeskoler hen-
tet impulser til den skole, som nu er
rejst i det nye Thule. Som bekendt
er der også tale om at lave en kost-
skole i Angmagssalik i Østgrønland.
På skolen i Jukkasjårvi undervises
i skrivning, regning, tegning, histo-
rie, sløjd, kristendom, gymnastik, na-
turlære, sang og nomadekundskab.
Svensk er hovedsprog, men i forbin-
delse med nomadekundskab er der
lektioner ;i samisk. Mange af børnene
kan ikke et ord svensk, når de star-
ter på skolen som syvårige. Det er
som regel børn, der lever langt borte
fra veje og jernbaner. I nomadekund-
skabstimerne får eleverne undervis-
ning i renavl og fjeldets natur. Bør-
nene står på ski og der gives under-
visning i lassokast, for alle same-
drenge skal kunne indfange en ren...
Børn i andre lande vil nok misun-
de deres jævnaldrende på nomade-
skolen. Undervisningen begynder
sidst i august og slutter i midten af
maj. Det bliver altså en god, lang
sommerferie. Børnene skal nemlig
bevare tilknytningen til renerhvervet
De skal hjem for at være med far og
mor i sommerlejren. Og de skal hjem,
før is og sne smelter og gør det van-
skeligt at nå frem. Det sker da også,
at nogle børn må transporteres hjem
på skolens regning med vandfly eller
helikopter, hvis foråret er kommet
tidligere end ventet.
Undervisning og ophold er gratis,
og staten betaler tilskud tiil børnenes
beklædning.
Samebørnene er lette at have med
at gøre, siger lærererne. De er na-
turbørn, som er vant til at klare sig
selv i fjeldene. De er ikke fyldt med
så mange unoder som civilisationens
børn. Legemlig afstraffelse kendes
ikke på nomadeskolerne. Samebør-
nene er hjemmefra' indstillet på et
meget frit liv. På skolen viil man ik-
ke ødelægge dem ved at „spænde
dem ind i en ramme af reglementer'* 1.
Hvis man er interesseret i arktiske
forhold, så må man i Kiruna kigge
indenfor hos læge Sixten Haraklson.
Han er læge for et distrikt, der er
13.000 km stort. For at nå rundt i
sin praksis, må han benytte fly, bil,
jernbane, ski eller simpelthen gå til
fods. Der er 5.000 indbyggere i- det
store distrikt, og af disse er 3.000
samer. Haraldson er samernes ven,
og han ved mere om samer end de
fleste. Han har Grønlandslitteratur
stående hjemme i bogreolen og på
lians ønskeseddel står en rejse til
Grønland. For nogen tid siden tilbød
man ham jobbet som læge i Mesters-
vig, men ban ville se Grønland og
lære grønlænderne at kende. Og det
kan jo ikke lade sig gøre, når man
sidder i blyminen. Derfor sagde han
nej tak til tilbudet.
Haraldson fortæller om livet i
Norrbotten som „rejsende læge":
— Ofte tager jeg hellere på ski el-
ler til fods på en lang rejse, hvor jeg
ellers godt kunne få fly til rådighed.
Med fly kunne rejsen klares på een
dag, på ski varer den en uge. Men
disse ture er en slags ferie for mig.
Jeg kan lide at tage den med ro, at
give mig tid til at lære naturen rig-
tigt at kende og snakke med befolk-
ningen. Jeg kommer bl. a. et sted,
hvor der kun er tre familier, tre kå-
ter. Det er Tjuonajokk. Når samerne
herfra skal til købmanden, foregår
det i reglen med ren og pulk (slæde).
Der er 50 km til forretningen, og rej-
sen frem og tilbage tager fire døgn.
De hviler ud et døgn på handelsste-
det, hvilket vil sige, at indkøbsturen
Sixten Haraldson tuperminltoK, taniane nivingåput såmit agssagssugait såniit-
dlo peuutait (Gitz Jolianseniniit titartagaiO*
Sixten Haraldson i sin kåte, hvor der overalt hænger samisk kunsthåndværk
og samiske brugsgenstande (Tegning af Gitz-Johansen).
varer ialt 5 døgn. Jeg har i mit di-
strikt 25 vejløse byer, bopladser, ved
hvilke der hverken er vej eller jern-
bane.
Sixten Haraldson bliver ivrig, når
man diskuterer spørgsmålet om sa-
merne og deres ældgamle erhverv,
renavlen, og civilisationens fremryk-
ning i det arktiske Skandinavien.
Han siger:
— Samerne er inde i en vanskelig
tid. Der trænges ind på deres områ-
der, der er malmfelterne, vejanlægge-
ne, jernbanerne og vandkraftanlæg-
gene. Mange samer har gennem åre-
ne måttet flytte til andre områder.
Samiske piger søger ind til byerne,
helt ned til Stockholm og gifter sig
med svenskerne. Det er i dag svært
BRUNO KUBA
Ingemannsvej 19, København V. - - Telegr. adrs.: Brunokuba
zinkpladit ZINKPLADER
plad.it uKerdlut rujoritdlo BLYPLADER og RØR
pladit aluminiut ALUMINIUMPLADER
pladit kdngusat KUKortut angpalårtutdlo MESSING- og KOBBERPLADER
aKerdlut „Flux" „Hafnia“lo LODDETIN „Flux“ og „Hafnia“
aKerdlut igssortitat nutåt augterKitatdlo BLY i blokke, orig. og omsm.
pladit savimernit galuanisérigkat GALV. JERNPLADER
pladit savimernit aKcrdlortigkat FORBLYET JERNPLADER
EGEN IMPORT - STØRSTE LAGER - ALT METALAFFALD KØBES
at få fat i piger, der vil gå ind i det
strenge nomadeliv, selv om det er et
frit og godt liv.
Samer arbejder i malmlejerne, ved
jernbanerne og bosætter sig i byerne.
Men i byerne føler de sig isolerede,
svenskerne akeepterer dem ikke, be-
tragter dem nærmest som en „kurio-
sitet". En del samer lærer sig svensk
perfekt og vil ikke tale samisk. De
opgiver deres farverige, smukke
dragt, og der er eksempler på, at de
har taget navneforandring. Gamle,
fine samiske navne bliver til „Fjel-
son“ eller „Bergson".
Svenskerne har selv været med til
at skabe den situation, fordi de ikke
har villet akeeptere samerne. Og
mange samer er af den opfattelse, at
den klondykekultur, der findes f. eks.
i Kiruna, er den rigtige kultur, „den
nye kultur". At biograf og dansere-
staurant er kultur.... Det er klart,
at man i en sådan situation møder
mange rodløse samer.
Det samiske folk har en fornem,
gammel kultur, knyttet ubrydeligt til
renavlen. Også deres sprog er vokset
op med renavlen. Der er 200 samiske
ord for rensdyr..... Det er faktisk
sådan, at man skal kunne det samiske
sprog for at blive en god renvogter...
Undersøgelser viser, at 00—97 pcl.
af de lakseæg, der blev udsat i april
i Kigdlut Iluat-elvcn syd for Godthåb
er blevet udklækket. I år udsattes 6—-
7000 æg, og det er hensigten at ud-
sætte mindst lige så mange næste år.
Om 2—3 år vil det kunne konstate-
res, hvor stor en del af yngelen, der
har overlevet. En voksen skællaks
vejer G—7 gange så meget som en
fjeldørred i tilsvarende alder.
Den 30-årige styrmand Niels Heil-
mann, der stammer fra Sukkertop-
pen og som sidst sejlede som 2. styr-
mand på „Disko" er pludselig død af
en hjertelammelse. Begravelsen
fandt sted på Set. Jørgensbjerg kir-
kegård i Boskilde.
(i