Atuagagdliutit - 06.09.1956, Side 13

MINISTER JOHS. KJÆRBØL:
VI TRÆNGER TIL GRØN-
LANDSKE FOREGANGSMÆND!
For at strække bevillingerne må alle vise tilbageholdenhed i deres
krav, siger ministeren for Grønland
Minisler Kjærbol havde lovet
ved tilbagekomsten til Godthåb
fra rejsen i den nordlige del af
Vesigrønland at tale i Grønlands
Radio om sil indtryk. Desværre
var ministeren blev så forkølet,
at talen måtte opgives. Vi gen-
giver her talen efter manuskrip-
tet:
Efter at jeg den 8. august gik om-
bord i „Tikerak“ i Sdr. Strømfjord,
har jeg besøgt 88 beboede steder på
Grønlands vestkyst fra Godthåb og
op til Djævelens Tommelfinger.
De indtryk, jeg fik ifjor under min
sommerrejse på vestkysten, er i år
blevet forstærket, således at jeg, når
min rejse om ca. 2 uger er endt, kan
vende hjem med et mere klart bille-
de af de vilkår, som befolkningen på
denne lange kyststrækning må leve
under.
Man er vist ofte — og ikke mindst
i Danmark — tilbøjelige til at an-
lægge en noget ensartet målestok for
grønjændernes liv og færden, men
det er forkert. Livsvilkårene er meget
svingende og de erhvervsmæssige
muligheder uensartede, hvad der på-
virker befolkningen de forskellige
steder, således at en rejse som den,
jeg nu foretager, giver et stærkt af-
vekslende billede af folkelivet i dets
forskellige afskygninger.
Der står en blæst af livsglæde og humør om-
kring ham! Spil selv — det er let! Køb en
klangfuld harmonika — den er nem at få!
Vi har alle modeller, små og store, nye eller
brugte. Skriv efter vort store, gratis katalog 1
MUSIKHUSET

JørØ

Frcderiksborggade 7,
København K.
Nogle steder er der fangstmulig-
heder året rundt, medens der ved
andre pladser kun kan fanges en del
af året. Nogle steder har udviklingen
medført, at der er tilstrækkelige an-
læg til de begrænsede fangstmulig-
heder, andre steder er anlæggene for
små.
HUSBYGGERIET
Den uensartede adgang til fangst
og fiskeri afspejler sig selvfølgelig i
befolkningens levevis, herunder ikke
mindst de forskellige boligvaner, som
gør >det vanskeligt at gennemføre et
systematisk boligbyggeri.
Det er min opfattelse, at boligbyg-
geriet i Nordgrønland i mange hen-
seender må tage sigte på huse af an-
dre typer end dem, man har indstil-
let sig på i den sydlige del af kysten,
selv om der jo også her er forskellige
forhold, der må tages i betragtning.
Tanken om en revision af de hidtil
fulgte byggemetoder er mig ikke
fremmed, men en sådan revision
kræver nærmere overvejelse og må
forhandles med vore sagkyndige byg-
gefolk.
Hensigtsmæssige boliger er en be-
tingelse for at kunne forbedre sund-
hedstilstanden, og det er i så hen-
seende nødvendigt at følge den linie
op, som er givet med sanatoriet i
Godthåb og røntgenbåden, ved stadig
at forbedre boligforholdene, så langt
som det økonomisk og med' hensyn
til arbejdskraft er muligt.
Det har glædet mig at se de tilløb,
der er gjort for at benytte grønlandsk
arbejdskraft ved boligbyggeriet, men
det er mit håb, at det i endnu højere
grad må blive muligt at drage grøn-
lænderne ind i dette byggeri.
STØRRE BÅDE I FREMTIDEN
Jeg er klar over, at Grønlands na-
turlige erhverv — fangst og fiskeri
— kræver sine udøvere, og at det kan
være vanskeligt at forene den nød-
vendige færden på havet med syste-
matisk arbejde i land, men grønlæn-
derne har dog indtil fornylig selv
bygget deres huse, selvom disse ikke
krævede samme kendskab til hus-
byggeri, som tidssvarende boliger
kræver. Der var engang en mand i
Danmark, der udtalte, „at man kan
ikke leve af at bo“, og det er jo rig-
tigt, at der også må produceres, så-
vidt som tilvejebringelse af værdier
er grundlaget for et samfunds trivsel.
I Grønland skaber fangst og fiskeri
produktion i land, og jo større denne
produktion kan blive, jo bedre leve-
vilkår kan der tilvejebringes. Vi må
derfor ikke lade andre opgaver svæk-
ke Grønlands naturlige erhverv,
tværtimod må disse erhverv udvikles,
så de kommer på højde med andre
nationers, hvis eksistens er knyttet
til havet.
Der må, efterhånden som fiskeriet
udvikles, ved hjælp af større søgåen-
de både påregnes øget indsats til det-
te erhverv, som fortsat vil være ho-
vedfaktoren i det grønlandske næ-
ringsliv. Den i forbindelse med fiske-
riet nødvendige industri vil også
kræve arbejdskraft, men det må ikke
glemmes, at den grønlandske befolk-
ning øges år for år, og et af de pro-
blemer, der rejser sig i de kommende
år, er her som i Danmark at finde be-
skæftigelse til de nye årgange.
I Grønland er der imidlertid i så
henseende gode muligheder, anlægs-
arbejder skal udføres, og boligbygge-
riet vil fortsat kræve en betydelig
indsats. Kan man gennem oplæring
og uddannelse dygtiggøre og skabe
interesse hos de unge grønlændere,
så de i stigende grad bliver i stand til
at deltage i de herhenhørende arbej-
der, vil Grønlands opbygning i større
udstrækning kunne blive grønlænder-
nes eget værk.
„EN VIS KONSERVATISME"
Skolen har her en betydelig op-
gave, og hvis man bl. a. i sløjdklas-
serne lod børnene lave små modeller
af bolighuse og andre bygninger, vil-
le man sikkert vække en interesse,
som ville være af betydning, når den
unge skal bestemme sin fremtid. Her
vil også udviklingen af undervisnin-
gen på tekniske skoler have stor be-
tydning.
Det er iøvrigt min opfattelse, at
skolen i Grønland må tage i betragt-
ning, at overgangen fra den mere pri-
mitive livsførelse 'til ligestilling med
den øvrige del af riget vil tage sin
tid, og både børneskolen og eftersko-
len må — uden at tabe de store mål
af syne — undlade at forcere en un-
dervisning frem, som ikke er i pagt
med en rolig vækst i Grønlands op-
bygning.
Det må også være en af skolens op-
gaver at give børnene et nøje kend-
skab til deres land og de erhvervs-
muligheder, der byder sig for den
unge generation. Det er mit indtryk,
at der blandt den grønlandske be-
folkning er en vis konservatisme, når
det gælder om at vælge erhverv eller
flytte til steder, der frembyder større
indtjeningsmuligheder. Dette hænger
vel sammen med grønlændernes store
kærlighed til deres hjemegn, en
hjemstavnsfølelse, der så smukt er be-
GRØN TUBORG - kalåtdlit nunåta tamarme imiårå
u b O *
pwer»es
COU*l,
COO*T
GULD-TUBORG • silarssuarme tamarme imerneKartartOK
skrevet i det gamle sagn om storfan-
geren Aluk, hvis hjerte bristede, da
lian, efter at have været borte nogen
tid, påny så solen stå op over fjelde-
ne ved hans gamle boplads.
Det må være skolens opgave at for-
tælle børnene, at der findes andre
smukke pladser i Grønland, og at der
måske ved nogle af disse steder er
bedre levevilkår end der, hvor bør-
nene befinder sig.
EN GLÆDELIG UDVIKLING
Det har i denne forbindelse glædet
mig at se, hvordan de grønlandske
fiskere efterhånden følger fisken ofte
langt borte fra deres eget hjemsted.
Da jeg på min rejse kom til byerne i
Diskobugten, traf jeg kun få fiskere
hjemme. De fleste af dem var taget til
Egedesminde distrikt, hvor der var
meldt om større fiskeforekomster. På
samme måde deltager nu fiskere helt
oppe fra Egedesmindekanten i vinter-
fiskeriet i Godthåbsfjorden.
Det er jo en glædelig udvikling, at
fiskerne ikke længere sidder mismo-
dige hjemme, når fisken er borte,
men nu søger chancen, hvor den er.
Og der er jo chancer for at få lønnen-
de beskæftigelse heroppe. Hvor para-
doksalt det end lyder, er der stadig
mangel på grønlændere. Fiskeriet i
Sydgrønland kan bruge mere arbejds-
kraft, rejefabrikken i Christianshåb
savner kvindelig medhjælp, og for at
fremme Kulbrydningen i K’utdligssat
er det af afgørende betydning, at der
i de kommende år føres mere ar-
bejdskraft til stedet. Desuden mang-
ler der også arbejdskraft til Hande-
lens almindelige drift.
BESØG VED KULMINEN
Besøget ved kulbruddet i K’u'tdlig-
ssat var iøvrigt en glædelig oplevelse.
Der har i nogle år rådet uvished om
kulbruddets fremtid, hvilket bl. a.
har bevirket, at boligbyggeriet er
stagneret, fordi man følte sig usikker
overfor nye investeringer.
Nu har minen fået nyt materiel, e't
nyt udskibningsanlæg er installeret,
og resultaterne kan allerede spores.
Der var en kendelig optimisme hos
de engelske eksperter på stedet. Kul-
udskibningen i sommer var gået fint.
I en enkelt uge nåede man op på at
udskibe 2000 tons, hvilket ikke er
præsteret tidligere i K’utdligssat.
Kullene brydes og behandles med
større omhu; snuset sorteres fra, og
det er mit indtryk, at nogle forbruge-
re allerede har kunnet mærke en bed-
ring i leverancernes kvalitet. Ind-
træffer der ikke uforudsete vanske-
ligheder, regner lederen af bruddel
med at komme op på en produktion
af 18 -20,000 tons i indeværende ka-
lenderår, hvilket er rekord for mi-
nen. Målet er i løbet af nogle få år at
nå op på en årlig produktion på om-
kring 40.000 tons, hvorved Grønlands
årlige forbrug af kul skulle være dæk-
ket.
Men dette produktionsmål kræver
en større arbejdsstyrke til K’utdlig-
ssat. Det blev overfor mig nævnt, al
STJERNE-VALENCIA
Danmarkime pitsaunerssaii
STJERNE-VALENCIA
Danmarks bedste appelsindrik
Vi