Atuagagdliutit - 06.09.1956, Qupperneq 14

der var behov for i hvert fald 35 nye
kulbrudsarbejdere, og det ver klart, at
en sådan udvidelse af arbejdsstyrken
ikke kan ske på et enkelt år, så læn-
ge de fornødne boliger ikke er for
hånden. Et af de problemer, som jeg
må tage fat på, når jeg kommer hjem,
er at skaffe den fornødne boligmasse
til K’utdligssat, således at produktio-
nen kan udvides som planlagt.
LEVEVILKÅRENE I
NORDGRØNLAND
Jeg er fortsat tilhænger af en kon-
centration af befolkningen på de me-
re produktive steder, i hvert fald for
så vidt angår Sydgrønland. For
Nordgrønlands vedkommende er jeg
lidt mere i tvivl, efter det jeg har set
og hørt deroppe. De stærkt svingende
erhvervsmuligheder i dette område
taler ikke for at udvide de større ste-
der, tværtimod vil man sikkert her i
højere grad kunne udnytte fangstmu-
lighederne ved fortsat at bevare en
spredning af befolkningen. Til gen-
gæld må de, der ønsker at leve i det
nordligste Grønland, være indstillet
på den frie, men samtidig mere pri-
mitive fangertilværelse.
Vi må tage hensyn hertil i vor for-
syningspolitik og også til udformnin-
gen af de boliger, vi bygger. Jeg har
i denne forbindelse med interesse
bemærket den udvikling, der i den
seneste tid er sket i Djævelens Tom-
melfinger. Her har man skabt bedre
indhandlingsmuligheder samtidig
med, at man har begrænset udhand-
lingen til salg af de mest livsnødven-
dige varer. Samtidig er skoleforhol-
dene blevet forbedret gennem opfø-
relse af et skolekapel. Boligerne er
fornyet i overensstemmelse med ste-
dets traditionelle byggemetoder. Det
er mit indtryk, at denne indsats har
været årsag til en gunstig udvikling
af stedet, og det glædede mig gennem
udstedsbestyreren at erfare, at be-
folkningen var overordentlig tilfreds
hermed.
Jeg har drøftet med min ledsager
på rejsen, vicedirektør Magnus Jen-
sen, om man ikke både i Upernavik
og Umanak distrikter burde gå frem
efter de linier, der blev lagt med
hensyn til Kuvdlorssuaxs fremtid, og
vi er enige om, at her er et problem,
der må undersøges og gennemdrøftes
meget nøje, således at man kan nå
til større klarhed om norddistrikter-
nes fremtidsmuligheder. De, der måt-
te foretrække den mere komfortable,
men bundne tilværelse i byerne, må
i så fald søge sydover til fiskeridi-
strikterne og leve under de livsbetin-
gelser, som befolkningen skaber sig
dé.
BEFOLKNINGSFLYTNIN-
GERNE
Jeg vil gerne understrege, at vi na-
turligvis ikke ønsker at tvinge folk
til at flytte fra deres hjemsteder, selv-
om livsbetingelserne synes at svigte.
Jeg tror, det er en god idé, som det
overfor mig af Handelen er foreslået,
at man i højere grad opmuntrede de
unge nordfra til i nogle måneder af
året at tage arbejde i fiskeridistrik-
terne, således at de foruden at tjene
nogle kærkomne penge får lejlighed
til at lære forholdene andre steder at
kende. Derved får de måske lyst til
at flytte sydpå med deres familie, og
man kunne, således nå ind i en sund
udvikling med hensyn til problemet
befolkningsflytninger, som jo des-
værre flere gange har givet anled-
ning til uheldige diskussioner.
UNGDOMMEN OG SPIRITUS-
SPØRGSMÅLET
Under min rejse har jeg overalt
hvor jeg kom frem, søgt at danne mig
et indtryk for så vidt angår bag-
grunden for de mange udtalelser, der
i de seneste år er fremsat om spiri-
tusforbruget i Grønland. Jeg har en
tydelig fornemmelse af, at forbruget
er steget siden rationeringens ophør,
men det var jo i og for sig kun, hvad
man kunne vente. Derimod har det
været meget svært at få klar besked
på, om der virkelig finder misbrug
sted i foruroligende omfang.
Udtalelserne herom veksler fra
sted til sted, men det har glædet mig
overalt at høre, at den grønlandske
ungdom gennemgående forstår at vi-
se mådehold. Jeg har forstået, at man
enkelte steder ser med bekymring på
forbruget, men stort set synes jeg,
udtalelserne virker mere beroligende,
end de mange opsigtsvækkende skri-
verier har ladet formode.
Jeg tror ikke det tjener nogen sag
at skabe for megen sensation om det-
te emne, og jeg har så megen tillid
til deh grønlandske befolkning, at jeg
tør håbe på, at den selv vil vide at
ordne dette alvorlige samfundspro-
blem.
Jeg kunne dog nok ønske, at spiri-
tussen fik en lidt mindre fremtræ-
dende plads i Handelens butikker, og
at der i stedet blev mulighed for at
udstille andre varer, navnlig møbler
og f. eks. også musikinstrumenter,
der kunne opsuge noget af den ledige
købekraft, som tilsyneladende er til
stede på forskellige pladser. Jeg har
drøftet dette problem med Magnus
Jensen, der har lovet at undersøge,
hvad der kan gøres for at forbedre
dette forhold.
FLOTHEDER MÅ UNDGÅS
Jeg har i de forløbne uger haft
lejlighed til at glæde mig over mange
smukke nye anlæg, sygehuse, skoler,
butikker, alderdomshjem o. s. v. Det
grundlag, hvorpå det nye Grønland
skal bygges, er ved at tone frem, og
det synes uomtvisteligt, at den mate-
rielle velstand er steget.
Men jeg kan i denne forbindelse
ikke lade være med at bemærke, at
der nogle steder måske er bygget lov-
lig flot, og at i hvert fald det byggeri,
der adskillige steder foregår i pyer-
ne, ikke står i forhold til de vilkår,
der iøvrigt bydes befolkningen, ikke
mindst på udstederne.
Vi må hele tiden tænke på, at der
i disse år kun står begrænsede bevil-
linger til rådighed for Grønland så-
vel som for det øvrigt Danmark, og
det er derfor nødvendigt, at disse
benyttes med så megen omtanke som
muligt, og at man undgår enhver fo-
reteelse, der smager af flothed.
TAG UD PÅ UDSTEDERNE
Det falder enhver i øjnene, der rej-
ser langs kysten, at der stadig er
mange opgaver, der skal løses, og
som så godt som altid er forbundet
med opnåelse af bevillinger. For at
strække de bevilgede penge mest mu-
ligt er det derfor nødvendigt, at alle
viser tilbageholdenhed i deres krav.
Jeg forstår godt, at den enkelte le-
der gerne vil have sin institution til
at virke så effektiv og fuldkommen
som muligt, hvadenten det drejer sig
om en skole, et sygehus eller andet,
men det er nødvendigt, at vi såvel
heroppe som i ministeriet, hvor tin-
gene planlægges, tænker på helheden
og finder frem til en balance i ud-
viklingen, en balance, som det nok
har skortet lidt på i de første force-
rede år under Grønlands opbygning.
På min rejse har jeg haft lejlighed
til at besøge adskillige udsteder, og
det bar slået mig, hvor forskellig det
ene sted er fra det andet. Tilsynela-
dende pr det ofte meget afgørende,
hvem der sidder som udstedsbestyrer
eller kateket. Jeg er af den overbe-
visning, at det vi trænger til i dag og
navnlig på udstederne, er grønland-
ske foregangsmænd, der kan hjælpe
og vejlede deres landsmænd.
Jeg vil derfor benytte denne lej-
lighed til at sige til de grønlandske
unge, der er i besiddelse af en højere
uddannelse: Vær ikke bange for at
tage ud på udstederne og øve en ind-
sats for jeres landsmænd. De har
brug for jeres viden, og de trænger
ofte til jeres hjælp. Det er ude i di-
strikterne, at vi finder det egentlige
Grønland, og det må ikke ske, at det-
te Grønland sakker agter ud for
byerne.
DE DANMARKS-UDDANNEDE
UNGE
Nogle vil måske hævde, at vi end-
nu ikke har tilstrækkelig mange grøn-
landske unge, der kan løfte opgaven,
og det er muligvis rigtigt. Derfor hå-
ber jeg også, at tanken om en grøn-
landsk højskole snart må blive rea-
liseret. Vi ved fra andre skandina-
viske lande, hvor meget en højskole
kan betyde for et lille folk, der be-
finder sig i den samme vanskelige si-
tuation som det grønlandske. Ved
højskolerne i Jokkmokk i Nordsveri-
ge og Karasjok i Nordnorge har unge
samer igennem adskillige år hentet
viden om samfundslære, organisa-
tionskundskab, husindretning og
mange andre ting, som har gjort dem
egnede til at øve en indsats for deres
eget folk.
I denne forbindelse vil jeg også
gerne nævne, at jeg finder det meget
uheldigt, om de unge grønlændere,
der har opnået uddannelse i Dan-
mark, ikke vender tilbage til Grøn-
land. Jeg ved godt, at der tilsynela-
dende er et lønmæssigt problem,
men jeg finder ikke, at dette kan væ-
re afgørende i en så alvorlig sag som
den at være med til at hjælpe sit folk
i en vanskelig overgangstid. Jeg er
glad for, at der nu er skabt overens-
komster for de faglærte og ufaglærte
arbejdere i Grønland, der giver ar-
bejderne medbestemmelsesret i ar-
bejdsforholdene, men dette giver
samtidig arbejderne et ansvar, som
jeg håber, de vil være sig bevidst.
ålen lige så påkrævet, som arbej-
deroverenskomsterne er, vil det væ-
re, om vi snart kunne få etableret en
tilfredsstillende ordning for bestil-
lingsmændene. Jeg forstår godt, at
bestillingsmændene undrer sig over,
at lønningskommissionen endnu ikke
har givet livstegn fra sig, og jeg hå-
ber, at det skal lykkes mig, når jeg
kommer hjem, at formå kommissio-
nen til for alvor at gå i gang med de
grønlandske problemer. Det er efter
min mening på høje tid.
UDNYTTELSE AF ERFARIN-
GERNE
Jeg har nu tilbagelagt 2/3 af min
rejse i Vestgrønland, og jeg har væ-
ret begunstiget af et usædvanligt godt
vejr. Overalt hvor jeg er kommet
frem, er jeg blevet modtaget med
venlighed, og jeg benytter lejlighe-
den til at takke for den gode vel-
komst, jeg har fået de steder, jeg har
besøgt.
Nu går turen videre sydover, og
jeg vil utvivlsomt få mange flere ind-
tryk, inden jeg atter vender tilbage
til mit arbejde i København, men
jeg kan allerede på indeværende tids-
punkt sige, at denne rejse har bety-
det meget for mig, og jeg håber, at
jeg i de kommende måneder vil kun-
ne udnytte de erfaringer, jeg har
vundet, til gavn for Grønland og det
grønlandske samfund.
Så hurtigt er det gået
For en halv snes år siden undervi-
ste en nuværende jurist i Grønland
de såkaldte volontører i Grønlands
Styrelse i grønlandske samfundslove.
Den pågældende jurist fandt forleden
under oprydning i sit hjem følgende
notits, der blev anvendt som tillægs-
note til daværende direktør Olden-
dows grønlandske samfundslære: ■—
I 1946 har styrelsen forsøgsvis ansat
en arkitekt, der hvert år skal berejse
dele af Grønland og føre tilsyn med
statens bygninger samt tilse nyopfø-
relser og reparationer. Han skal tilli-
ge have arkitektarbejdet på nye op-
førelser, endvidere skal han søge at
skabe bedre boligforhold for den
indfødte befolkning ved vejledning,
lindførelse af moderne isoleringsme-
toder m. v.
Den nyoprettede stilling som han-
delsinspektør, som endnu ikke er
lagt i ganske faste former, vil ligele-
des komme til at omfatte tilsyn med
bygningerne, slutter det pågældende
notat.
A/G citerer dette for at give læser-
ne en illustration af, hvor hurtigt ud-
viklingen i Grønland på en række
felter er gået, og hvor få år tilbage
i tiden det ligger, at organer, der fo-
rekommer selvfølgelige i dag, er
skabt.
Overalt, også i Grønland benyttes
OW1/J HQ -båndstrammeapparater
w T I\LUr -stålbånd og -plomber
eller
r*\/|/| H n — trådsnøreapparater
UlfYLUl -ståltråd
til omsnøring af kasser, kartons,
bundter etc.
Cyklop Emballering
Cort Adelersgade 1, København K.
1
Ik
sildinarigsarfil alorlugssail
sildinarigsarnermut atortoKarfil
urniarssuit silainarigsarfé
sildinarmik kissartumik suporutit
ikmnatitsivit suporulait
VENTILATIONSMATERIEU
VENTILATIONSANLÆG
SKIBSVENTILATION
VARMEVENTILATORER
KEDELBLÆSERE
Leverandør til Grønland
I
«
AV\'
É
»i
Kalåtdlit-nunånut lunississartoK (nioraiitilik)
15