Atuagagdliutit - 06.09.1956, Qupperneq 18

Nordlysets gåde
Tekst: Svend Eilersgaard
En solformørkelse har altid været
et frygtindgydende syn. I gamle dage
blev slag vundet og tabt, kongeriger
rystet i deres grundvold og herskere
skræmmet til døde ved dens fore-
komst. I apostlen Johannes åbenba-
ringer nævnes der også på dommens
dag en total solformørkelse, „Solen
blev sort som en hårsæk" er en le-
vende beskrivelse af de få minutter,
en solformørkelse varer. „Og himlen
forsvandt som et stykke pergament,
når det rulles sammen". Den mand,
som skrev dette, har i sandhed set
dagslysets himmel blive opslugt, da
månens skygge blev kastet over jor-
den under den totale fase!
I GAMLE DAGE MÅTTE
BEFOLKNINGEN ADVARES
Så sent som i 1715 fandt den kon-
gelige engelske astronom, Edmund
Halley, det nødvendigt at udstede et
opslag, hvis formål var at advare be-
folkningen i Sydengland mod den
totale solformørkelse i april samme
år. I opslaget stod:
„Da solformørkelse ikke er set i
mange år i den sydlige del af Stor-
britannien, mente jeg ikke, at det
var usømmeligt at give offentlighe-
den en meddelelse om, at det plud-
selige mørke, hvori stjernerne vil bli-
ve synlige omkring solen, ikke skulle
give overraskelse til folk, der kunne
— hvis ikke adviseret — blive til-
bøjelige til at se på det som bæren-
de ondt til vor nådige hersker, kong
Georg, og hans regering, hvem Gud
beskytte".
Man kan forestille sig, hvilken be-
rømt mand Halley blev anset for at
være, da han var den første, der vi-
ste, hvorledes solformørkelser kan
forudsiges. Hvilket indtryk måtte det-
te ikke have gjort på hans samtidige?
Og dog var han langt bag efter Thales
fra Miletus, der ifølge historikeren
Herodotus fuldstændig akkurat for-
udsagde solformørkelsen år 585 f. K.
Hvis dette er korrekt, må Thales ha-
ve haft kendskab til — tilegnet må-
ske fra ægypterne eller kaledæerne
- - formørkelsens cyklus, som man nu
benævner Saros.
En solformørkelse kan kun ind-
træffe ved nymåneskifte, men' der
kræves yderligere en nødvendig be-
tingelse. Månens bane på himlen er
bøjet ved en lille vinkel til solens
bane, som kaldes ekliplika. I sin må-
nedlige fremgang over himlen skæ-
rer månen ekliptika på to punkter,
de betegnes som knudepunkter. For
at en solformørkelse kan blive mulig,
må der være nymåne samtidig med,
at den er i nærheden af et af de to
knudepunkter, hvilket altså er skæ-
ringspunkterne. Ellers vil, når månen
er langt fra et ■ knudepunkt, dens
kegleformede skygge, fortabes i ver-
igfialat mlnutimut Kalagtartut
igfiat
ivlt Kernertut
navgutéi’Kat
Kap&ssiårKat
mana sananeiiartalerput
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
RUGA KNÆKBRØD
Fabrikeres nu af
A/s Mariendals Mølle
og Eka Brødfabrik
Roskildevej 87 - København Valby.
densrummet og falder enten over el-
ler under jorden, så at ingen for-
mørkelse kan iagttages.
Tidsrummet fra nymåne til nymå-
ne er 2914 dag. Knudepunkterne be-
væger sig langsomt rundt om eklip-
lika, så at solen opfanger et af disse
i løbet af omtrent et år, nemlig 346V-i
dag. Det laveste multiplum af disse
to perioder er 18 år, 11 dage og 8 ti-
mer, og dette er altså Saros tidsrum.
Efter en sådan periode gentager den
samme solformørkelse sig og vender
tilbage til samme breddegrad som
før. Men på grund af de overskyden-
de 8 timer indtræffer den ikke på
samme længdegrad, men 120 grader,
hvilket vil sige en tredjedels omdrej-
ning, længere mod vest.
DEN NÆSTE SOLFORMØRKELSE?
I vore dage er der mere nøjagtige
metoder til at kunne forudsige en
solformørkelse, men Saros er dog
stadig nyttig. Her er et eksempel på,
hvorledes det virker. Den sidste sol-
formørkelse havde en forgænger af
lignende varighed, som gik over de
Toniske Øer, Sibirien og Japan den
19. juni 1936, altså 18 år og 11 dage
for. De 18 år og 11 dage fremad brin-
ger os en solformørkelse den 10. juli
1972, og den vil blive synlig i Nord-
canada og Alaska.
Totale solformørkelser er slet ikke
nogen sjælden begivenhed. Vi har
gennemsnitlig mere end een i løbet
af to år, men så snæver er sporet af
månens skygge -—• sædvanligvis ca.
100 miles bred - at chancerne for at
se en total solformørkelse fra en gi-
vet egn er ringe.
NÅR DER ER RING OMKRING
DEN FULDE MÅNE
Betingelserne er mest gunstige for
en langvarig solformørkelse, hvis
månen er på dens mindste og solen
dens største afstand fra jorden. En
sådan vil blive synlig i Indien år
2168, hvor solens lys vil være sluk-
ket i minut. Men hvis månen på
det tidspunkt er langt fra jorden, vil
keglen af månens skygge falde ud i
et rum nogle og tusinge miles over
jordens overflade, og man vil da kun
få at se en ringformet solformørkel-
se, hvilket vil sige, al en ring af sol-
lys hl iver synlig omkring den fulde
måne.
HVORFOR ASTROLOGERNE DROG
TIL SVERIGE
Læserne vil spørge, hvorfor astro-
loger fra mange lande med særlig
udrustning drog ud for al observere
solformørkelsen den 30. juni i fjor på
dens spor over USA, Canada, Island,
Norge, Sverige og Rusland. Lederen
af det kongelige observatorium i
Edingburgh, dr. M. A. Ellison, har
besvaret delte således:
„Solen er den eneste stjerne i bele
universet, som enhver kan se. Alle
de andre stjerner, selv de nærmeste
og største, er så lidet synlige, at det
store 200 tommers teleskop på Mount
Palomar kun kan afsløre dem som
lysprikker. Men her på vor egen dør-
tærskel er en typisk stjerne, hvis
atmosfære vi kan studere, i mindste
enkeltheder, og hvis synlige aktivitet
skaffer os værdifulde spor af vilkå-
rene for de millioner af andre stjer-
ner, som befinder sig på mælkevejen.
Ligesom alle andre stjerner er solen
en kugle af glødende gas. Den er
omtrent 1,00,000 miles i diameten
Soloverfladen, hvilket er det dybeste
lag i denne gas, som vort syn kan
gennemtrænge, har en temperatur i
nærheden af 6000 grader. Fra solly-
set får vi næsten al vor lys og varme.
Alt over soloverfladen henføres til
solens atmosfære. Først har vi krom-
sfæren omkring 10.000 miles i dybde,
således opkaldt efter dens karakte-
ristiske røde farve, der er fremstået
ved tilstedeværelsen af den glodende
brintgas. Temperaturen af denne er
usikker. Den højeste vurdering er i
1940 sat til 30.000 grader, men dra-
ges stadig i tvivl.
STUDIET AF CORONA ER
BESVÆRLIGT
Over kromsfæren er solens ydre
atmosfære, Corona, som strækker sig
langt ud i verdensrummet. Studiet af
Corona er af største interesse af to
årsager. For det første anerkendes
det som det hedeste materiale i det
synlige univers. Dets temperatur lig-
ger tæt op ved 1.00.000 grader. Solen
og andre stjerners midte kan være
varmere, men videnskaben har al-
drig håb om at se ind i dette. Fol-
det andet er det fra Coronas indre,
at solarradiobølgerne stammer, bøl-
ger, der nu bliver studeret til .stadig-
hed på jorden ved hjælp af radiotele-
skoper.
Coronas lys er yderst svagt. Selv
dettes mest strålende indre regioner
er kun en milliontedel så klare som
soloverfladen. Derfor kan man over-
hovedet ikke uden en solformørkelse
se Corona fra jordens overflade, for-
di dets svage lysstyrke går tabt i den
strålende glorie af lys, spredt rundt
om solen, af støvpartikler, der stam-
mer fra vor egen atmosfære. Der er
meget mindre støv i 10.000 fods høj-
de, men endog fra bjertoppe kan det
indre af Corona kun studeres ved
hjælp af Lyots instrument, Corona-
grafen.
Ved en total solformørkelse er en
lille kegle af vor egen atmosfære ea.
100 miles i diameter, skærmet af må-
nen fra direkte sollys, og i nogle mi-
nutter forsvinder glorien af de spred-
te lys fra himlen over os. I disse
kostbare øjeblikke, hvor Coronas lys
er uforstyrret af uønskede indblan-
dinger, kan de mest nøjagtige under-
søgelser af dets spektrum og indre
bevægelser blive foretaget.
Det forekommer sandsynligt, hæv-
CONTAFLEX
SYNKRONBLÆNDE MED KOBLET
udløser
*
ZEISS TESSAR 1:2,8 / 45 mm ZEISS IKON AG
SYNCHRO COMPUR LUKKER
MED SELVUDLØSER liepr. ved: Georg Rauh, Finsensvej SO,
. Kobenhavn F.
4c
Tlgr. adr. :0pigenu.
man hilser i Heering
Heering OQ ilagsingnissutaussarpoK
Dansk likør
danskit likøriliåt
19