Atuagagdliutit - 14.03.1957, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: journalist Jørgen Felbo
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: UvdloriånguaK Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND ___
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. NarssaK: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Lærer Albricht Eriksen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg:
kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kobjevsky, kreds-
dommer Peter Dalagcr. K’utdligssat: Egede Boassen. Egedesminde:' Kredsdommer
Knud Abeisen, radiosondeass. A. Hove. Jakobshavn: Kateket Nathan Petersen. Uma-
nak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud
Kristiansen. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnoment 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunftta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
NCingme sinerissap kujatdliup naaiteriviane naaitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Kalåtdlit-nunåneukiumeumiartortarneK
„Umanak“p Københavnimit Kalåt-
dlit-nunånut utimutdlo Kåumåme ki-
ngugdlerme angalapilornerata Kalåt-
dlit-nunåne ukiume umiartortarneK
atauseriutlnardlugo OKatdlisautitdlua-
lerpå. danskit avisisa aperKut sangmi-
lersimavåt, ilimanarpordlo folketingiv-
taoK OKaluseriumårå.
A/G-me åndgssuissoKarfiup Nung-
me handelsinspektøre Helge Andersen
aperKut pivdlugo isumaminik agdlau-
serissaKarKusimavå. handelsinspektø-
rip agdlagå normume uvane Kuperner-
me avdlame ipoK.
Københavnimingånit nalunaerutit
maligdlugit Kalåtdlit-nunåne ukiume
umiarssuaKartarnerup unigtineKarnig-
sså ikigtungitsunit piumassarineKaler-
simavoK, umiarssuame ilaussut umiar-
ssuitdlo inue erKaimassariaKarmata.
navianartoK angivatdlårtipåt.
angalaneK „Umanak“p angalanera-
tut ItoK OKatdlineKalersitsisinaung-
mat tupingnångilaK. umiarssuaK, ilau-
ssue inuilo ånilångatigineKarput, tå-
ssalo tamåna åungarsimångilaK. aper-
KutaussoK auna kingunerissai atåinar-
tungortineKåsanersut ukiunerane a-
ngalassarnerup unigtitauneratigut.
uvagut tamåna någgårtariaKarsorår-
put!
ilumorpoK umiartorneK ulorianar-
tortaKarmat, Kalåtdlit-nunåne umiar-
torneK navialivfigssaKarnerusinaung-
mat amalo umiarssuit ukiume måne
angalassut pingårtumik nivianartor-
siorfigssaKarnerusinaussarmata. unale
„Ternen“ alianartumik umiarmat så-
kutut imarsiortut ukiume Kalåtdlit-
nunåne angalassarnerat pivdlugo o-
Kauserisimassarput nangerKingniar-
parput: — „umiartornigssaK pissaria-
KarpoK“.
Kalåtdlit-nunåt, pingårtumigdlo ka-
låtdlit inutigssarsiornerat, ingerdlau-
seKalersimavoK taima ukiume umiar-
tortarnermik piumassaKartumik, i-
ngerdlauserdlo tamåna unigtikaine
kalåtdlinut inuiangnut ilungersornar-
nerpånik kinguneKarsinauvoK.
Danmarkip inue nunap ilånut Ka-
låtdlit-nunånut akissugssaunermik ti-
gusisimåput. sulineruvdlo Kalåtdlit-
nunåne ingerdlåneKalersimassup år-
dlerinartortai ilångutdlugit tigujumå-
ngikåine akissugsséuseK tåuna ilagi-
narneKésaoK! Danmarkip Kalåtdlit-
nunånut pissugssauvfé „angeriardlu-
git“ årdlerinartoK ingerdlautsip ilåti-
gut ukiume umiartornerme nagsata-
risså „någgåsagåine" taimailiortoKar-
sinåungilaK. tamatuma åssigisavå s. i.
såkutut Danmarkip nunanut avdlanut
igdlersornigssamutdlo politikianut
akuerssisagpata saniatigutdle navia-
nartut tingmissartornermut, imåtigut
sorssuteKarnermut såkututdlo sungiu-
sardlutik assigissainigdlo iliordlutik
ingerdlatitaussarnerånut tungassut
någgåsavdlugit. nålagkersuinikut pe-
riauseK imalunit ingerdlauseK suna
piumassarigåine tamatuma årdlerinar-
tortåtaoK tigussariaKarpoK. sapingisa-
mik iliorneKåsaoK navianartoK sapi-
ngisamik migdlisiniardlugo, någgåsa-
gåinile taimailiornigssaK timitaKångit-
sorsiorneruvoK.
anersauna Danmarkime inuit taku-
titariaKalersimassut inuneK navianar-
tunik akoKarmat — nålagauvfingmu-
taoK taimaitdlune. silarssuarme inger-
dlautsip uvdluvtine sorpagssuit sag-
dlingorarsimavai Danmarkisaordlo pi-
ngitsailissutut isimavdlugo ardlalig-
pagssuartigut pingåruteKaKissunik
angnertunigdlo ersserKigsumik aula-
jangertarnigssånut. taimåtaoK nunap
ilåne Kalåtdlit-nunåne ipoK. ingerdlat-
sinermik pilersitsineKarsimavoK. inu-
neK ingerdlåsagpat utimut avKutigssa-
KångilaK. F.
Vintersej ladsen på Grønland
„Umanak“s hårde rejse fra Køben-
havn til Grønland og retur i sidste
måned har med eet slag sat gang i
debatten om vintersejladsen på Grøn-
land. De danske blade har sat spørgs-
målet til diskussion, og det er muligt,
at også folketinget kommer til at se på
sagen.
A/G’s redaktion har bedt handels-
inspektør Helge Andersen, Godthåb,
redegøre for sit syn på spørgsmålet.
Handelsinspektørens artikel findes
andet steds i bladet.
Efter hvad der er meddelt fra Kø-
benhavn har der rejst sig en temme-
lig udbredt stemning for indstilling af
vintersejladsen på Grønland. Man
har hævdet, at hensynet til skibenes
passagerer og besætninger bør diktere
vintersejladsens indstilling. Det er
blevet sagt, at risikoen er for stor.
Det er forståeligt, at en rejse som
den, „Umanak“ var ude på, kan få en
diskussion til at flamme op. Ængstelse
for skib, passagerer og besætning var
til stede og har altså sat sig spor. —
Spørgsmålet er, om disse spor skal bli-
ve varige i form af indstillet vinter-
sejlads. Vi mener nej!
Det er rigtigt, at der er risiko for-
bundet med at sejle i almindelighed,
at grønlandssejladsen kan byde på
ekstra faremomenter og at skibe på
vintersejlads heroppe kan være sær-
ligt udsatte. Men vi vil sige det sam-
me, som vi gjorde i forbindelse med
debatten om marinens sejlads om vin-
teren ved Grønland efter „Ternen“s
tragiske forlis: „Det er nødvendigt, at
der sejles."
Grønland, og- først og fremmest det
grønlandske erhvervsliv er inde i en
udvikling, der kræver denne vintersej-
lads, og at standse denne udvikling vil
have de alvorligste følger for det grøn-
landske samfund.
Befolkningen i Danmark har påta-
get sig et ansvar for landsdelen Grøn-
land. Nægter man at tage den risiko,
der er forbundet med det igangværen-
de arbejde i Grønland, lader man det-
te ansvar ligge! Man kan i virkelighe-
den ikke sige „ja“ til Danmarks grøn-
landske forpligtelser og derefter „nej"
til den risiko, som udviklingen fører
med sig bl. a. på vintersejladsens om-
råde. Det ville svare til, at man f. eks.
på det militære område sagde ja til
Danmarks udenrigs- og forsvarspoli-
tik, men nægtede at tage den risiko,
der er forbundet med at have flyve-
maskiner i luften, krigsskibe på havet
og soldater under våben ved øvelser,
træning og manøvrer. Vil man en po-
litik eller en udvikling, må man tage
den dermed forbundne risiko. Man må
gøre alt for at denne risiko bliver
mindst mulig, men at sige nej til den,
er virkelighedsfjernt.
Mon ikke man i Danmark trænger
til at se i øjnene, at der er risiko for-
bundet med at leve — også for en na-
tion. Verdensudviklingen har sat
mange ting på spidsen i vore dage og
har tvunget også Danmark til klar
stillingtagen på en række områder af
stor betydning og rækkevidde. Dette
gælder også m. h. t. udviklingen i
landsdelen Grønland. Noget er sat i
gang. Der er ingen vej tilbage — hvis
livet skal leves. F.
højskole sunauna?
Kalåtdlit-nunåne højskoleKalernig-
ssamik aperKut nutaujungilaK. erKar-
saut ukiune ardlalingne sarKumisima-
vok sulissutigineKarsimavdlunilo. er-
Kartugaussanera Kavsitigut mana ing-
mikortortanut aulaj angissugssanut
pulasimasorinarpoK. ingmikut ataut-
simititat Kavsinik piginautitauvfigdlit
månarpiaK Nungme suliput kalåtdlit
højskolegssånut tungassumik aperKu-
tit misigssordlugit.
højskolemik aperKut A/G-p sangmi-
ssarérdlugulo maligtarisimavå, nor-
mumilo uvane højskole pivdlugo aper-
ssutinut akissutit sarKumiupavut. nor-
mume tugdligssame akissutit ilait
inigssaerusimassut ilångutigssamårpa-
vut.
akissutit maligdlugit aperKutit mar-
dluk misingnarnerpåuput: højskoleKa-
lernigssamik pingårtitsineK — nav-
suernerdlo inungnut højskolep suju-
nertå imarissålo Kalåtdlit-nunåne nå-
magtumik ilisimaneKångitsut.
kingugdleK tåuna tupigisdvdlugo
pissutigssaKångilaK — taimatut itu-
mik Danmarkime aperssuisagåine ar-
dlaligpagssuit taimåtaoK akiuméså-
put — kisiåne tupigusungnigssamut
pissutigssaKångikaluarpatdlunit aju-
ssårnigssamut pissutigssaKardluarsi-
nauvoK. ajussåmigssamut pissutigssa-
KarpoK, tåssame højskole nunap inui-
sa peKataussumik inoKatigingningne-
ratigut, eKingassunik kigsauteKarneri-
sigut påsingningnerisigutdlo Kaménga-
lo pissumik aulajangerneratigut høj-
skole agdliartortariaKarmat erKortu-
mik højskoleusagune nunap inuine
kivfartussagssamine sordlaKardlune.
taimåitumik pivfigssaK iluagtitdlugo
kikut Kalåtdlit-nunåne højskole piv-
dlugo aperKumik suliaKartut tamaisa
— månipata Danmarkimipatalunit —
kigsåukumavavut sulinermingne ilua-
nåreuvdlugit erKortumigdlo aulaja-
ngisinaorKuvdlugit. ilångutdlugule er-
sserKigsarumavarput A/G-p akissuti-
siaine ardlaligpagssuartigut sarKumer-
sok una: ilungersortumik suliniarneK
atordlugo Kåumarsainiarnikut sut a-
torsinaussut tamaisa atordlugit sule-
Katauniarniaritse højskoleKarnerup
isumå kalåtdlinut umåssuseKartungor-
tiniardlugo påsineKarKuvdlugulo. tai-
måingigpat erKarsaut taima angitigi-
ssok kussanartigissordlo pilerssårutdlo
taima angitigissoK iluaKutigssautigi-
ssordlo imailiatdlangnerinångorsinau-
vok iluaKutåungitsoK. tåssame ajoKU-
tausinaussoK ilumortoK unaungmat
autdlariarnerdliorneK Kavsinik misi-
lérKingnigssamik ajornakusortungor-
titsissardlune imalunit sivisorssuarmik
KanoK ilioriarsinaujungnaersitsissar-
dlune.
A/G-p årKigssuissoKarfiata kikut
isumap tåussuma ilungersornåssusia-
nik påsingnigtut tamaisa Kinuvigai
suleKatauniarKUvdlugit — AG-saoK
avKUtigalugo, agdlagaKarfigissardlugo
— højskolep isumåta Kåumatine tug-
dliutune påsineKarnerulernigssånut.
højskolep isumåta inuiangnit kalåtdli-
nit piginenalernigssanut ikiuniaritse.
Kalåtdlit-nunåta radioa sapåtit aku-
nerine aggersune OKalugiautitigut tu-
sarnågagssiatigutdlo avdlatigut tai-
matutaoK suliniarumavoK.
F.
Hvad er en højskole?
Spørgsmålet om en grønlandsk høj-
skole er- ikke ny. Igennem flere år har
tanken eksisteret, og der er blevet ar-
bejdet med den. Nu synes drøftelser-
ne på en række områder at være gået
ind i et afgørende afsnit. Et foreløbigt
udvalg med visse beføjelser er i
øjeblikket i Godthåb i gang med at
vurdere problemer i forbindelse med
den grønlandske højskole.
AG har tidligere beskæftiget sig
med og fulgt højskolespørgsmålet, og
i dette nummer præsenterer vi resul-
tatet af en rundspørge vedrørende
højskolen. I næste nummer venter vi
at bringe en række indlæg, der ikke
har fundet plads i dette nummer.
Bidragene taler for sig selv. To ting
synes at springe stærkest i øjnene
ved gennemlæsningen: Den positive
indstilling, — og erkendelsen af, at
folkehøjskolens ide og indhold ingen-
lunde er tilstrækkeligt kendt i Grøn-
land.
Dette sidste er der ikke grund til at
undre sig over — en tilsvarende rund-
spørge ville i mange kredse i det øvri-
ge Danmark give samme resultat —
men selv om der ikke er årsag til un-
dren, kan der udmærket være grund
til beklagelse. Der er grund til bekla-
gelse, for en højskole må vokse frem
af en befolknings aktive medleven,
vågne ønsker og forståelse og helhjer-
tede besluttethed for at blive en sand
højskole med rod i den befolkning,
den skal tjene.
Vi vil derfor benytte lejligheden til
at ønske alle, der har med højskole-
spørgsmålet i Grønland at gøre —
hvadenten de sidder heroppe eller i
det øvrige Danmark — lykke på vejen
i deres overvejelser og til at træffe de
rette beslutninger. Men samtidig vil vi
understrege det, der mange steder i
AG-rundspørgens indlæg er kommet
til orde: Bidrag gennem energisk ar-
bejde på oplysningens område, med
alle de midler, der her står til rådig-
hed, til at gøre høj skoletanken til no-
get levende, nærværende og forstået
i den grønlandske befolkning. Ellers
vil en stor og smuk tanke og et stort
og gavnligt projekt kunne blive en
nytteløs gestus. Ja, der vil kunne gø-
res skade, så sandt som en mislykket
start ofte vil kunne vanskeliggøre nye
forsøg eller umuliggøre dem i lange
tider.
AG’s redaktion beder alle, der for-
står dette synspunkts alvor, bidrage
til — også gennem bladets spalter —
at udbrede kendskabet til og forståel-
sen af højskoletanken i de kommende
måneder. Hjælp med til at gøre høj-
skoletanken til grønlandsk folkeeje.
Grønlands radio vil i den kommen-
de tid gennem foredragsrækker og re-
portager arbejde på samme linie.
F.
HESS
BJØRNEOVN
C. M. HESS FABRIKKER A/S
MATTHISSEN & DITTMANN A/S
Bredgade 20
København IC.
11