Atuagagdliutit - 14.03.1957, Blaðsíða 22

r
— Trille-å, pulukiaravikasiuvutit. Klump ilailo
i 1 a 1 iuteriard 1 ugit evk i artarianarpavtigit.
— Trille dog, — du er en rigtig lille gris. Yi må
se at få fat i Klump, og de andre, så kan de
hjælpe mig med at skrubbe mig ren!
— Klump, Pelle, Pingo, Kainiaritse! ukukasit,
Trille torugdliusoralugo torKorsimåput!
— Klump, Pelle og Pingo, kom frit frem, åh,
de har troet at Trille var en trold, og så har de
gemt sig!
— Kille Krølle, nuname måne ersilerångamik
sumut tornortarpat?
— orpiup suvdluanik ujarKavdlunit tunuanik
torKorfigssaKångikångamik tamaungåinaK inge-
riardlutik Kissasinartarput!
— Sig mig, Kille Krølle, hvor gemmer man sig
her tillands, når man bliver bange?
— Enten i et hult trai, eller bag en stor sten,
eller også sætter man sig bare til at tude!
— Kuk-kuk, kom frit frem, der er ikke
noget at være bange for. Det er Skæg der
kalder, kuk-kuk!
— Skæg KaerKussigpat tåssa ajortoKå-
ngilau!
— so, kisiåne tuaviornata!
— Når Skæg kalder sådan, kan vi vist
godt gå tilbage!
— Ja, vi kan jo bare gå lidt langsomt!
goddag, Trille, ersilålersikaluarpavtigut. torugdliusorerKå-
ravtigit måna iluamik issigilerdlutit påsilerparput piilu-
ralua
kiaraviussutit!
— Goddag, Trille, du gjorde os ærlig talt lidt bange. Vi troede,
du var en trold, men nu, da vi ser lidt nærmere på dig, kan vi
godt se, at du er en rigtig lille gris!
Kom her, lille Trille, og lad Skæg vaske det
værste snavt af dig. Din mor vil slet ikke kunne
kende dig, så mudret som du er!
— uvdlåK aninivtfit ipitsigilerpunga? ajorna-
KaoK, taima ipitsigalunga angerdlarnigssara ku-
nugåra anånap ptnguarsimasorisångingmanga!
— Er jeg lige så renvasket, som da jeg gik
hjemmefra i morges? Jamen så ren tør jeg da
ikke komme hjem — for så tror mor ikke, at jeg
har leget idag!
— ork, TrillenguåK, ipagsalåsavavtigit, ingminut
åssinguniåsagavit — piilukiarånguavingiivdlutit!
— Ork, lille Trille, det ordner sig hurtigt, vi
nusser dig til igen. Du skal ligne hvad du er, —
en lille sød gris.
—__ _ ________________>
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM Jisusip assersutai — Jesu lignelser TEGNINGER: TORKILD MØLLER
nerdliviliarneK sujugdleK 11. (Luk. Evangk. 14,7-24) — Den store nadver 11. (Lukas evang. 14, 7-24.).
kiv fan iluagtitsivatdlånginerminik nuåndrutigingnigane
uterpoK. ndlagd narruKaoK, kivfanilo avdlanik KaerKUssiartor-
Kuvdlugo.
Tjeneren vendte noget skuffet tilbage efter det ringe held,
hun havde haft med'sit ærinde. lians herre følte sig meget
fornærmet og bad tjeneren gå ud og invitere nogle andre i
stedet.
„av ku siner mukar dlu tit pttsut, tumartorsimassut, tagpitsut-
dlo nukig diår nikutdlo igdluvnukduniåkit!,< erininångitsoK
kivfap tamdna nåmagsisimavdlugo kalerriuterérpå, sulile
inigssaKarihat ndlagdta pilerpa:
„igdloKarfiup avatdnukardlutit avKuscrngup ungalutdlo er-
Kdine igsiassunik KaerKussiniarit iqdluga ulivkårKuvdlugo.
ukule sujugdliutdlugit KaerKussaraluåka atauslnardiunit neri-
ssagssautivnik nagdliiitorsiutigssanik ilangisineKåsdngilaKl“
„Gå ud på gader og i gyder og for de fattige, vanføre, blin-
de og lamme til mit hus!11 Og snart kunne tjeneren melde, at
dette, var sket; men der var plads til flere endnu. Så sagde
hans herre til ham:
„Gå ud af byen. og indbyd dem, der sidder ved vejen og
langs gærdene, så'mit hus kan blive fuldt. Men af dem, der
først blev indbudt, er der ingen, der skal få lov til at smage
min gildesmad 1“
23