Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.03.1957, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 14.03.1957, Blaðsíða 6
I---------------------------------—'— ----------- Atuagagdliutit aperiput “k’arpit h ø j s k o 1 e ------------—------------------------------------1 pivdl ugo KaumarsaineK pissaria- KarpoK højskolep Kalåtdlit-nunåne nåmag- sissagssaKarsinaunera torKavigdlugo kimitdlunit KularutigineKarsinaugunå- ngilaK. najorKutagssat sananeKarsi- måpulj højskolemut udvalgiussumit, tåukununatigutdlo ilimanarpoK høj- skolertarpiånik taisinaussarput inutig- ssarsiornermutdlo tunganerussoK ta- marmik ilangerneKåsassut — nauk ki- ngugdliutitdlugo taissaK imaKa høj- skolemlnerpiaup saniatigut pissåsaga- luartoK. — sumlnigsså sujulerssorne- Karnigssålo mauna agtorniångilåka. — kisiåne pingårtorujugssuvoK autdlar- titdluarnigssaK. isumaKarpunga høj- skolep autdlareautånit ingmikutdla- rigsumik, påsingningnermik aulaja- ngersumik tungaveKartumik, anerså- Kartinigsså mianerssutigissariaKartoK. atuarfigssaK nangmineK pivfigssaKar- tmeKartariaKarpoK pissuserissame, a- nersåme, ilerKuliutime sangmivigissa- milo nangminérdlune pilersinigssånut, saniatigutdlo danskit folkehøjskoleata pitsaunersså ilanguniarssarissariaKar- poK. kisiåne højskole tåssauniaKinane niorKutigssaK akuneKångivigdlune nu- namut erKuneicarsimassoK. kalåtdlit inuiait angnertumik issigalugit pivfig- ssaKartitaussariaKarput pissuserili- gagssånik pilersitsinigssamut. isuma- Karpunga taimåikuvta angussaKarner- påusassugut. kisiåne taimåisagpat højskolep pi- ngårutainik KåumaissaKartitsiniarta- riaKarpoK. taimailiungikuvta nunap inue' angnertunerussumik anguniagka- mut ilautinigssåt neriutigisinåungilar- put. Chr. Berthelsen, oplysningskonsulent, Godthåb. kalåtdlit anersåvat danskitdlo anersåvat oKimaeKatigingmik —• liojskologssaK Kilanårdluta utarKivar- put, nalivtine nutåliarpagssuit sarKumerar- neråne inuiaKatiglssutsimik kalåtdlisutdlo pigissatorKanik sumiginaileriartornerup e- Kérsaissorivdluåsangmago. tamåkua tungai- sigut umarigsaivfiuvdluurnigsså højskolep suliagssåtut pingåmerpåtut issigåra taimai- livdlune Kagfagsauvdliiarfiunerniigut avKii- tigssausinaorKuvdlugo inuiaKatigttut nukig- tociårt’ornermut. sumlkumårnigsså' pivdlugo landsrådime isumagissaK asiminane igdlo- KarfinginlsassoK tapersersordluartariaKarpoK, igdloKarfiuvdlo nunavta Kitikånianlkumar- toK sumlnigssånik aulajangivigtugssat aula- janglnagagssatut issigissarianardlune. igdlo- Karfingmlta^iaKarnera tapersersornarpoK ta- inatumfinåkut igdlup ingerdlatitaunera plna- rane iliniartussutaoK tungaisigut ajornartor- siutoKångmerussugssaungniat igdlonarfing- milo sunik tamanik sulivfilingmc inftneK inCisugtunut eiulersunut suniuteKardliiartug- ssåusavdlune. sujuIigtaisshjumårtugssaK Kavdlunåtut kalåtdlisutdlo sapingitsCissaria- KarpoK. iliniartitsissoKatigSsane poKatigalu- git intisugtut peroriartortut sulivfigineKar- nigssånik soKutigissaKardluartussariaKarpiit, kalåtdlit anersåvat imiiaKatigitdlo Kanitari- nerussavta danskit anersåvat oKimaeKatigig- sumik iluaKutaiissumigdlo ingerdlåsinåusav- dlugit inusugtut tåssanlkumårtut avKutigalu- git nunavtinut tamarmut siåmåutumik. kig- sautiginaKaoK nunavtine nunanarfingne ta- mane højskolegssaa pivdlugo sonutigissa- Kartut tapersersuiniardluarnigssåt penatigl- ngortiterdlutik, suliagssame taima pingårti- gissume nunavta inue tamarmik penatigig- dlutik ingerdlatitsissujumårtut tunuånlsi- naorKiivdlugit iluaKiitaussumik kinguneKar- tugssamik. Samuel Olsen, Påmiune ajoKiuncK. kalåtdlit anersåtoKat kiv- fåungitsoK uterterKigdlitoK — højskolenarnerup sujunertarissai Danmarkimilo sunisimanere tusatsiar- simagåine nunavtinilo atuarfiup taima itup piviussungulernera påsivdlugo ili- masutit emarsautitdlo mikissungit- dlat. uvdlune måkunane inusugtut ta- mangajangmi k iliniarfigisinaussa- mingnik ajorssautenarput. ilarpagssui- sa kalåliussusertik ukiorpagssuarne ni- kanautitut erKarsautigissarpåt, pitsu- ssutsimik påsissakissutsimigdlo suni- gaujuarsimaneK pissuneruvdlune. fol- kehøjskolegssamit neriutigårput kalåt- dlit ingmingnut nikanartutut issigine- rat nungusagå kalåtdlivdlo anersåtoKå Ikke kopi, men inspiration Når udlændinge kommer til Dan- mark er deres program for danmarks- besøget ofte noget i denne retning: At smage det danske smørrebrød, at se den lille havfrue, og — at finde ud af, hvad de danske højskoler er for noget. Danmark er dog altså ikke alene be- rømt som stedet, hvor man spiser mest, men også som det sted, hvor et lidt mageligt folks taknemlighed for sit fædreland blev så levende, at det bl. a. resulterede i denne ejendommelige form for skoler. Ganske almindelige mennesker opdagede, at de havde sprog og sange og historie, som der ikke var grund til at bytte med la- tinsk eller fransk eller tysk kultur, som ellers var blevet regnet for meget finere end den danske. Højskolerne udsprang af denne op- vågnen og blev et middel for den, og de kaldes jblkehøjskoler, fordi det er skoler, hvor det ikke drejer sig om hver enkelts specielle interesser, men om det, der er fælles for hele folket: sprog, sange, historie, nuværende samfundsforhold, fælles vanskelighe- der og vejene til at overvinde dem. Netop fordi de danske højskoler er jolice-højskoler, præget af det danske folks egenart, kan de ikke kopieres — heller ikke i Grønland. Men de kan inspirere. . Den grønlandske folkehøjskole må netop blive præget af det grønlandske folks egenart. Men en del af det grøn- landske folks særpræg er netop, at det er et folk, hvis historie og kultur er præget af en sammensmeltning af eskimoisk og dansk folkesærpræg. Denne sammensmeltning er ikke altid gået smertefrit. Der er venskab mellem det grønlandske og det danske folk, — men der er også modsætninger. (Jeg siger ikke „danskerhad", for det er et misvisende udtryk. Men det ville være barnagtigt at lukke øjnene for de for- skelle og modsætninger i skikke og tænkemåde, som eksisterer sammen med venskabet, og som er en uund- gåelig følge af forskellig skæbne og historie). Mit håb til den grønlandske højsko- le er, at den må blive stedet, hvor kivfåungitsoK uterterKigkumårdlugo. kristumiussutsip iliniutigissai erKor- dlugit ajortoK ajungitsordlo ingmikor- tisinauvdlugit pemigsumik anersåkut sujuariarnermik pilersiniagaK kingu- neuartugssausorårput. inusugtut pata- jaitsumik sujunertarissaKardlutik nu- narnik iluaKutigssånut angnertunero- Kissumik suniuteKarsinångusåput. i- nuit anersåkut kivfåungitsut emortu- mik erKungitsumigdlo ingmikortitsisl- naussut pilersikumårpai taimåitumig- dlo anersåkut enérsagaunermik kingu- neKdngitsortugssaunane. sujunertari- ssap taima ajungitsigissup ingerdlav- dluarnigssånut sume inigssinigsså pi- ngårnerutingilara, igdloKarfingmile a- ngivatdlångitsuminigsså kigsautigi- nartipara. påmiormiussugut suliagssa- mut isumanatigigdluta tapersersuivu- gut. sammensmeltningen mellem grøn- landsk og dansk kultur sker harmo- nisk og ærligt — hvor den danske kul- tur ikke opsluger den grønlandske, hvor de heller ikke står fjendtligt over for hinanden, men hvor vi gensidigt lærer af hinanden, så vekselvirkningen for alvor kommer i gang. Jeg håber, det bliver et sted, hvor den grønland- ske ungdom vækkes til stolthed over sit land, sit sprog og sine forfædre, uden derfor at isolere sig fra andre nationer, og hvor den får større viden om sit land og øget lyst og dygtighed til at leve som sit lands børn, og hvor unge fra øst, vest, syd og nord kan mødes og lære — ikke bare af lærerne, men ikke mindst af hinanden. Beliggenheden? Trods alle økonomi- ske og tekniske betænkeligheder øn- sker jeg, at højskolen kommer til at ligge „på landet" (for eks. ved Neriu- naK over for Kapisigdlit), og dog med tilknytning til et mindre bysamfund, hvor den vil have bedst muligheder for at fuldføre sin opgave i ro og få sit eget præg. H. Balle. Privat opgave Først må jeg forudskikke, at mit kendskab til højskolen og højskolebe- vægelsen ikke hidrører fra personlige erfaringer, men kun stammer fra læs- ning og samtaler med folk fra højsko- lekredse. Men udfra dette er jeg over- bevist om, at højskolen vil kunne være til uvurderlig gavn for det grønland- ske samfund. Ikke desto mindre har jeg den anskuelse, at der er grebet lidt galt fat i dette spørgsmål. Det er mit indtryk, at man i danske højskole- kredse er lidt for ivrige efter at få højskolen startet heroppe, før højsko- letanken har fået den rette jordbund. Er der unge heroppe, som er så be- gejstrede for højskoletanken, at de er villige til — på lignende måde som det sker med ungdommen i det øvrige Danmark — at give afkald på at tjene penge i en periode, at samle midler sammen til et ophold på højskole, for derigennem at opnå oplivelse og op- lysning? Bør man ikke først udføre et større oplysningsarbejde angående højskolen, før man begynder på de højskolemTtarnex sivikipatdlårtit- dlariaunane tJmånaminggnit inuit mardluk OKau- seriumassait atautsimut katitat imåi- tut tiguvavut: — højskolep sujunertå ima påsivar- put anersakut Kéumarsagainermut na- kussagsautåusassoK uvdluinarnilo i- nunerme ilisimassagssanik tamalånik pigssarsivigssåusassoK. kalåtdlit høj- skolegssåt agsut isumavdluarnartuti- parput, suliagssailo tåssautipavut anersåkut timikutdlo sujumukarnig- ssamut tungassut, kalåtdlit kulturiat, suliagssanik agssagssorissanik suliner- mut sungiusarneK, inutigssarsiutinik åssigingitsunik sungiusarneK kisalo kalåtdlisut kukuneKångitsumik ag- dlagtarnigssamut iliniarneK. suminig- sså pingårnerutingilarput sinerissav- dle KerKanlsagpat ajunginerutitdlugo, sordlo Sisimiunilunit. Kalåtdlit-nunå- ne igdloKarfit igdloKarfigssuartut issi- gissariaKartingilavut. suliagssat tekni- kimutdlo tungassut pivdlugit igdlo- Karfingmlsagpat ajunginerutiparput, imalunit igdloKarfiup saninguanisag- pat. sujulerssuissugssaK kalåliussaria- KarpoK avdlamik inusungnerussumik suleKateKateKardlune. umanarmiut tåuko mardluk højskole- rmtarfigssaK iluamik suniuteKåsagpat sivikipatdlårtariaKarsoringilåt. åipåta Kåumatit arfineK-pingasut åipåtalo ukioK ilivitsoK sivikinerpåmik atorne- Kartåsagpata pitsaunerutipåt. mere realistiske spørgsmål om høj- skolens beliggenhed m. m.? Bør det ikke mere være et privat anliggende end en statsopgave? Man taler så me- get om, at nu skal den grønlandske befolkning selv tage initiativet. Man taler også om, at den grønlandske be- folkning i alt for høj grad er under formynderskab. Havde der ikke her været en glimrende lejlighed for en mand eller for en kreds af mænd og kvinder til selv at starte, som Kristen Kold i sin tid gjorde? — Derfor kunne de jo godt få stats- eller landskasse- støtte. Hvorfor skal det igen være mi- nisteriet, der nedsætter udvalg, mini- steriet, der udfærdiger planer osv.? For mig at se vil højskolen let kunne få slagside, hvis, staten — således som det ser ud til for øjeblikket — i den grad skal have hånd i hanke med pla- ner og udførelse. Som højskolesagen står nu, har man indtryk af, at de pro- blemer, der diskuteres mest, er de praktiske og materialistiske proble- mer, som hvor højskolen skal ligge, hvor meget forstanderen skal have i løn, hvor meget eleverne skal betale o.s.v., mens det åndelige indhold, idea- lerne, fortoner sig i det melerede grå. Og hvem skal så skære igennem og sige, hvor skabet skal stå? Mon ikke det bliver ministeriet? altså staten? Og er det da ikke noget af det bedste ved højskolen — dette: at den er uaf- hængig at staten — i alt fald så uaf- hængig, som noget sådant kan blive i en velfærdsstat som Danmark???? K. Binzer. Fagbetonet undervisning Højskolen bør sigte på unge fra de praktiske erhverv, hvorfor undervis- ningen gerne må være lidt fagbetonet. Alligevel bør der først og fremmest være tale om en folkehøjskole. Jeg kunne tænke mig skolen placeret i Egedesminde af hensyn til forbindel- ser og lærerkræfter. Det vil være sundt, om eleverne skulle betale skole- penge. Man må lære at yde noget for at nyde goderne. JULIUS OLSVIG kommunalbestyrelsesformand Christianshåb. PAVIA MOGENSEN Påmiune aulisartOK GRØNLANDSPOSTEN SPØRGER Hvad mener De om Grønlands nye højskole? 6

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.