Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.03.1957, Blaðsíða 17

Atuagagdliutit - 14.03.1957, Blaðsíða 17
Folkehøjskolens placering i en by Mange af de argumenter, der taler for, at højskolen burde rejses i en by, er allerede berørt i det foregående, men en nærmere begrundelse vil næp- pe være misbrug af plads i bladet, da meningen stadigvæk er den, at skaffe Grønland en levedygtig folkehøjskole, hvis kommende trivsel for en meget stor del vil være afhængig af place- ringen. Jeg må først her tilstå højskolestøt- tekredsen i Frederikshåb en cadeau, idet den i sit arbejde fra begyndelsen har lagt størst vægt på at støtte sagen som sådan, selv om skolen aldrig skul- le blive rejst i Frederikshåb. Sådan skal ånden netop være i en højskole- støttekreds. I denne støttekreds har man flere gange drøftet højskolens placering, og man er, alle forhold ta- get i betragtning, altid kommet til enighed om, at placering i en by er at foretrække. Økonomiske hensyn Det er indlysende, at opførelsessum- men vil blive mindre i en by end i et udsted dels på grund af besparelse af ekstra transport af byggematerialet og opførelse af selvstændige tekniske an- læg, såsom el- og vandværk. Dette får betydning både ved fremskaffelse af midlerne til opførelsen og afskrivnin- gen. Endvidere vil det i alle henseender blive billigere at drive højskolen i en by, både hvad angår driften af de tek- niske anlæg, evt. reparationer og den daglige husholdning. Skulle det så endelig ske, at det trods alt måske ad åre viser sig, at højskolen må flyttes et andet sted hen, kan der meget lettere findes anvendel- se for bygningerne i en by end i et af- sidesliggende udsted, hvilket får en ikke ringe betydning for højskolen til den tid, også hvad det økonomiske an- går. Vekselvirkning mellem højskole og sted Det er min opfattelse, at man i for- bindelse med overvejelserne af høj- skolens placering i ikke ringe grad må tage hensyn til de muligheder, som stedets påvirkning af højskolen kan rumme, så vel som det eventuelle præg højskolen kan give stedet. Dette for- udsætter, at stedet har en fastsidden- de befolkning, hvis levesæt er inde i rolige, afbalancerede former med tra- ditionel og alvorsbetonet baggrund, en befolkning, hvor flid og virksomhed har fundet fast fodfæste, en befolk- ning, der forstår højskolearbejdet og er villig til at støtte det, for eksempel ved at åbne deres hjem for eleverne til sundt og fornuftigt samkvm, såle- des at der gives eleverne lejlighed til stadig at have kontakt med dagligli- FORNEMSTE DANSKE FABRIKAT SKO der passer og holder bygget for den normale fod og fremstillet af de bedste materialer og af dygtige fagfolk. En sko af høj kvalitet. skut nåmduiut ningiisutdlo isigkanut inardlMeKångitsu- nut nåmåutungordlugit sa- nåt, pitsaunerpånik atorto- Kardlune, i 1 i n iarsi mas sut pi- korigsut sulissoralugit. skåK pitsagssuaK Mærket er Deres garanti. ■BMmi ‘jfrmm'ilu poputimsle ‘Jiadio Petite EG h. 21 cm b. 37 cm d. 20 cm KB-FB-MB-LB GODTHÅB drejelig Feriteantenne Tilslutning for grammofon og ekstra højttaler Nød eller teak Kr. 360.00 SERVICE vet i det omfang, som vil være nød- vendigt. Eleverne skulle nødigt betrag- te højskoleopholdet som en åndelig klostertilværelse. Stedet må nødven- digvis byde på mange forskelligartede erhvervsmuligheder, som både vil væ- re nyttige for højskolen dels som de- monstrationsgenstande ved gennem- gang af det praktiske liv som modvægt mod den teoretiske, åndelige undervis- ning — og dels som turnustjenesteste- der, hvis den erhvervsbetonede del af undervisningen skal finde sted kon- centreret på et bestemt tid i kurset. Vi må, når vi tænker på eleverne, ikke blot tænke på dem, der skal komme fra de store erhverv, men også betæn- ke byungdom med højst forskelligarte- de leveveje — de skal også vide, at højskolen anerkender deres erhverv. Det præg, højskolen vil give sit sted, behøver jeg vel næppe at gå nærme- re ind på — det vil både ske gennem eleverne og de arrangementer, som højskolen vil foretage. De betryggende forhold, som en by byder på, må også i den forbindelse tages med i betragtning. Det gælder i lige høj grad det rent sundhedsmæs- sige som de tekniske anlæg. Det vil uværgerligt lægge pres på et forstan- derpar, der har ansvar for 20 elever foruden personalet, at sidde et sted, hvor der ingen læge er, og i tilfælde af defekter i de tekniske anlæg, vil reparatør ikke alene kunne fremskaf- fes hurtigere, men udførelsen og lig- nende katastrofer være lettere at in- stallere i en by end ved et udsted. Distraherende momenter i en by Det forstyrrende, hektiske byliv, som vil forhindre den arbejdsro, der er nødvendig for skolen, tror jeg ikke ek- sisterer i dag i de grønlandske byer og vil sikkert heller ikke blive af be- tydning endnu lang tid frem. Vi må Hvem skal betale? Forleden oplystes i radioen, at uhyg- geligt mange mennesker skylder stat og kommune penge for motorbåde og for børn, de har sat i verden uden at bekymre sig om deres underhold. Der blev nævnt NarssaK, Nanortalik og Godthåb, og alene de skyldige alimen- tationsbidrag beløb sig til 280.000 kr. i disse byer. Det er for galt. Det er alt formange penge for vort lille sam- fund. Det blev nævnt, at man nu ville indlede en skarpere kurs. Det er san- delig også på tide. Når restancerne har fået lov til at blive så store, må grun- den være, at man hidtil har taget alt for lemfældigt på restancerne. Der er ingen mening i, at folk skal have lov til at strø om sig med børn, som de siden unddrager sig forsørgerforplig- terne for. Vi har et stort socialt gode deri, at kommunen sørger for, at un- derholdet i alle tilfælde udbetales til børnenes værge, selv om pengene ikke kommer rettidigt ind fra fædrene. — Men til gengæld har kommunen over for andre medlemmer af samfundet pligt til at få kradset pengene ind. Det må være en politiopgave; og det bør gøres klart for de bidragspligtige, at det er en alvorlig historie at unddrage sig bidragspligten over for de børn, man har sat i verden. 280 tusind kro- ner bare for de tre nævnte byer! Og tænk på, disse penge er udbetalt — og hvem har betalt dem? Det har alle samfundets medlemmer gennem de offentlige kasser. Vi betaler skat til landskassen for at få veje, alderdoms- hjem, badeanstalter m. m. m., men sandelig ikke for at uansvarlige men- nesker ubekymret kan sætte de børn i verden, de har lyst til. Lad dem selv betale for fornøjelsen, og lad os bru- ge vore fælles offentlige penge til det, de er bestemt for. („Meteore"). da også forudsætte, at skolen vil bli- ve placeret i udkanten af en by. Der- imod vil jeg mene, at alle de fordele, en by byder på, og som jeg her i ind- lægget har fremført, vil være af en sådan værdi for hele skolens fremtid, at der ikke kan næres tvivl om, at den grønlandske folkehøjskole vil få den bedste beliggenhed i en by. Dette er blot et lidet indlæg fra en, der ønsker højskolen den bedste frem- tid. Erling Høegh. nigdlorserdlugo mamarnerussarpoK Bør serveres afkølet. BRISSON’s GARDENIA Udsøgt dansk hedvinstype med behagelig sødme. Egner sig spe- cielt til is og desserter. ' GOD BEDRE BESTLE Jack O’ Diamonds Tobakken man taler om og nyder — Deres tobakshandler har den tupa OKa- luserine- Kartardlu- nilo maraar- ssautigine- KartartoK — tupasivigissartagkavit pigå 18

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.