Atuagagdliutit - 14.03.1957, Qupperneq 17

Folkehøjskolens placering i en by
Mange af de argumenter, der taler
for, at højskolen burde rejses i en by,
er allerede berørt i det foregående,
men en nærmere begrundelse vil næp-
pe være misbrug af plads i bladet, da
meningen stadigvæk er den, at skaffe
Grønland en levedygtig folkehøjskole,
hvis kommende trivsel for en meget
stor del vil være afhængig af place-
ringen.
Jeg må først her tilstå højskolestøt-
tekredsen i Frederikshåb en cadeau,
idet den i sit arbejde fra begyndelsen
har lagt størst vægt på at støtte sagen
som sådan, selv om skolen aldrig skul-
le blive rejst i Frederikshåb. Sådan
skal ånden netop være i en højskole-
støttekreds. I denne støttekreds har
man flere gange drøftet højskolens
placering, og man er, alle forhold ta-
get i betragtning, altid kommet til
enighed om, at placering i en by er at
foretrække.
Økonomiske hensyn
Det er indlysende, at opførelsessum-
men vil blive mindre i en by end i et
udsted dels på grund af besparelse af
ekstra transport af byggematerialet og
opførelse af selvstændige tekniske an-
læg, såsom el- og vandværk. Dette får
betydning både ved fremskaffelse af
midlerne til opførelsen og afskrivnin-
gen.
Endvidere vil det i alle henseender
blive billigere at drive højskolen i en
by, både hvad angår driften af de tek-
niske anlæg, evt. reparationer og den
daglige husholdning.
Skulle det så endelig ske, at det
trods alt måske ad åre viser sig, at
højskolen må flyttes et andet sted hen,
kan der meget lettere findes anvendel-
se for bygningerne i en by end i et af-
sidesliggende udsted, hvilket får en
ikke ringe betydning for højskolen til
den tid, også hvad det økonomiske an-
går.
Vekselvirkning mellem højskole og
sted
Det er min opfattelse, at man i for-
bindelse med overvejelserne af høj-
skolens placering i ikke ringe grad må
tage hensyn til de muligheder, som
stedets påvirkning af højskolen kan
rumme, så vel som det eventuelle præg
højskolen kan give stedet. Dette for-
udsætter, at stedet har en fastsidden-
de befolkning, hvis levesæt er inde i
rolige, afbalancerede former med tra-
ditionel og alvorsbetonet baggrund, en
befolkning, hvor flid og virksomhed
har fundet fast fodfæste, en befolk-
ning, der forstår højskolearbejdet og
er villig til at støtte det, for eksempel
ved at åbne deres hjem for eleverne
til sundt og fornuftigt samkvm, såle-
des at der gives eleverne lejlighed til
stadig at have kontakt med dagligli-
FORNEMSTE
DANSKE
FABRIKAT
SKO
der passer og holder
bygget for den normale fod
og fremstillet af de bedste
materialer og af dygtige
fagfolk.
En sko af høj kvalitet.
skut
nåmduiut ningiisutdlo
isigkanut inardlMeKångitsu-
nut nåmåutungordlugit sa-
nåt, pitsaunerpånik atorto-
Kardlune, i 1 i n iarsi mas sut pi-
korigsut sulissoralugit.
skåK pitsagssuaK
Mærket er Deres garanti.
■BMmi
‘jfrmm'ilu poputimsle ‘Jiadio
Petite EG
h. 21 cm b. 37 cm d. 20 cm
KB-FB-MB-LB
GODTHÅB
drejelig Feriteantenne
Tilslutning for
grammofon og
ekstra højttaler
Nød eller teak
Kr. 360.00

SERVICE
vet i det omfang, som vil være nød-
vendigt. Eleverne skulle nødigt betrag-
te højskoleopholdet som en åndelig
klostertilværelse. Stedet må nødven-
digvis byde på mange forskelligartede
erhvervsmuligheder, som både vil væ-
re nyttige for højskolen dels som de-
monstrationsgenstande ved gennem-
gang af det praktiske liv som modvægt
mod den teoretiske, åndelige undervis-
ning — og dels som turnustjenesteste-
der, hvis den erhvervsbetonede del af
undervisningen skal finde sted kon-
centreret på et bestemt tid i kurset.
Vi må, når vi tænker på eleverne, ikke
blot tænke på dem, der skal komme
fra de store erhverv, men også betæn-
ke byungdom med højst forskelligarte-
de leveveje — de skal også vide, at
højskolen anerkender deres erhverv.
Det præg, højskolen vil give sit sted,
behøver jeg vel næppe at gå nærme-
re ind på — det vil både ske gennem
eleverne og de arrangementer, som
højskolen vil foretage.
De betryggende forhold, som en by
byder på, må også i den forbindelse
tages med i betragtning. Det gælder
i lige høj grad det rent sundhedsmæs-
sige som de tekniske anlæg. Det vil
uværgerligt lægge pres på et forstan-
derpar, der har ansvar for 20 elever
foruden personalet, at sidde et sted,
hvor der ingen læge er, og i tilfælde
af defekter i de tekniske anlæg, vil
reparatør ikke alene kunne fremskaf-
fes hurtigere, men udførelsen og lig-
nende katastrofer være lettere at in-
stallere i en by end ved et udsted.
Distraherende momenter i en by
Det forstyrrende, hektiske byliv, som
vil forhindre den arbejdsro, der er
nødvendig for skolen, tror jeg ikke ek-
sisterer i dag i de grønlandske byer
og vil sikkert heller ikke blive af be-
tydning endnu lang tid frem. Vi må
Hvem skal betale?
Forleden oplystes i radioen, at uhyg-
geligt mange mennesker skylder stat
og kommune penge for motorbåde og
for børn, de har sat i verden uden at
bekymre sig om deres underhold. Der
blev nævnt NarssaK, Nanortalik og
Godthåb, og alene de skyldige alimen-
tationsbidrag beløb sig til 280.000 kr.
i disse byer. Det er for galt. Det er
alt formange penge for vort lille sam-
fund. Det blev nævnt, at man nu ville
indlede en skarpere kurs. Det er san-
delig også på tide. Når restancerne har
fået lov til at blive så store, må grun-
den være, at man hidtil har taget alt
for lemfældigt på restancerne. Der er
ingen mening i, at folk skal have lov
til at strø om sig med børn, som de
siden unddrager sig forsørgerforplig-
terne for. Vi har et stort socialt gode
deri, at kommunen sørger for, at un-
derholdet i alle tilfælde udbetales til
børnenes værge, selv om pengene ikke
kommer rettidigt ind fra fædrene. —
Men til gengæld har kommunen over
for andre medlemmer af samfundet
pligt til at få kradset pengene ind. Det
må være en politiopgave; og det bør
gøres klart for de bidragspligtige, at
det er en alvorlig historie at unddrage
sig bidragspligten over for de børn,
man har sat i verden. 280 tusind kro-
ner bare for de tre nævnte byer! Og
tænk på, disse penge er udbetalt — og
hvem har betalt dem? Det har alle
samfundets medlemmer gennem de
offentlige kasser. Vi betaler skat til
landskassen for at få veje, alderdoms-
hjem, badeanstalter m. m. m., men
sandelig ikke for at uansvarlige men-
nesker ubekymret kan sætte de børn
i verden, de har lyst til. Lad dem selv
betale for fornøjelsen, og lad os bru-
ge vore fælles offentlige penge til det,
de er bestemt for. („Meteore").
da også forudsætte, at skolen vil bli-
ve placeret i udkanten af en by. Der-
imod vil jeg mene, at alle de fordele,
en by byder på, og som jeg her i ind-
lægget har fremført, vil være af en
sådan værdi for hele skolens fremtid,
at der ikke kan næres tvivl om, at den
grønlandske folkehøjskole vil få den
bedste beliggenhed i en by.
Dette er blot et lidet indlæg fra en,
der ønsker højskolen den bedste frem-
tid. Erling Høegh.
nigdlorserdlugo mamarnerussarpoK
Bør serveres afkølet.
BRISSON’s GARDENIA
Udsøgt dansk hedvinstype med
behagelig sødme. Egner sig spe-
cielt til is og desserter.
' GOD
BEDRE
BESTLE
Jack O’ Diamonds
Tobakken
man
taler
om
og
nyder
— Deres tobakshandler har den
tupa OKa-
luserine-
Kartardlu-
nilo maraar-
ssautigine-
KartartoK
— tupasivigissartagkavit pigå
18