Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.03.1957, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 14.03.1957, Blaðsíða 10
Læserbreve “ KLIP Tænk over det 1 de senere år blev der startet flere arbejderforeninger langs kysten med hovedbestyrelse i Godthåb. Og denne ordning med sammenslutning af _ ar- bejdere må man regne med som ståen- de foreteelse i fremtiden. I de senere år arbejder et ikke ringe antal af danske arbejdere heroppe. Nogle ar- bejder kun om sommeren, men andre bliver heroppe hele året igennem. Kan man så spørge: Kan grønlandske arbejdere ikke rejse til Danmark om sommeren? Hvis man kan gennemføre en sådan ordning, vil en grl. arbejder ikke alene lære arbejdets gang og redskabsbrug, men også hvordan en dansk kollega bruger sin løn og måske lære at respektere sit arbejde. Denne vej vil' også hjælpe til at knytte dan- skere og grønlændere nærmere sam- men. Men man vil måske igen strande på det økonomiske spørgsmål? For der er jo mange, der vil se Danmark efter at man er blevet ligestillet med dan- skerne. — Mon vi vil opnå det? Karl Rasmussen (Meteore) En NOTITS, — og en forklaring I Sukkertoppen-avisen „Meteore", hvis ansvarshavende redaktør er Chr. Stærmose, finder man 1. marts føl- gende notits — der iøvrigt sammen med to andre notitser af en venlig sjæl, der åbenbart har ønsket notit- sernes videre udbredelse, anonymt blev tilsendt A/Gs redaktion —: „Den 21/2 passerede „H. J. Rink" Sukkertoppen for nordgående. Lands- høvdingen afslog at medtage årets første brevpost til Holsteinsborg af hensyn til passagerernes bekvemme- lighed. To dage senere fortsatte lands- høvdingen fra Niarkornarssuk med hundeslæde, ak-ja." „A/Gs redaktion har bedt en af de passagerer fra „Rink", til hvis be- kvemmelighed der angiveligt er taget så stort hensyn, om at fortælle lidt nærmere om det, som notitsen i „Me- teore" med så talende knaphed be- skriver. Det fremgår af den pågæl- dendes udtalelser, at der overhovedet ikke har været tale om, at post er sendt i land „af hensyn til passage- rernes bekvemmelighed", men at man stillet over for valget mellem at med- bringe to kasser medicin til Holsteins- borg eller medtage først og fremmest postsætte til Egedesminde og bugten, sække, der alligevel ikke kunne kom- me videre og derfor lige så godt kunne oplagres i Sukkertoppen, valgte at medtage medicinen. Hertil kom, at rummet bag styrehuset var stoppet på en sådan måde, at besætningen ikke fandt det forsvarligt af hensyn til pas- sagerernes sikkerhed, — ikke deres bekvemmelighed. Det kan endelig til- føjes, at der ikke fra Godthåb med „Rink" medfulgte Danmarkspost til Holsteinsborg. Bygherrernes ønsker må ikke gælde alene under husopførelse Jeg er ikke imod bedre ordning m. h. t. husbyggeriet, heller ikke imod, at bygherrernes ønsker også tæller med under byggeriet. Bygherren har jo da også adgang til at fremkomme med sine ønsker, og det er kun godt, idet tegningerne ikke er lige gode alle- sammen. Under et offentligt møde i Godthåb om boligstøttebyggerier i vinter var jeg den eneste mødedelta- ger, der fremsatte ønske om sagkyndig hjælp til husopførelser, og følgende baggrund havde jeg: Boligsituationen er langt fra god idag, og hvis der ind- føres byggeri efter bygherrens ønsker alene, vil det komme til at betyde, at huset bliver betydelig dyrere end be- regnet. Dette vil igen medføre, at an- tallet af dem, der har lov til at få bo- ligstøtte, nedskæres betydeligt, således at bekæmpelsen af dårlige boliger her- efter vil foregå langt langsommere. For den, der allerede har fået hus, gør dette ikke noget, men det bliver ikke morsomt for den, der længe har øn- sket at få et hus. Lad mig tage mig selv som eksem- pel. Jeg fik bevilling til at opføre hus. Jeg beregnede huset skulle koste 32,000 kroner. Jeg havde ingen sag- kyndig hjælp. Alle mine ønsker blev opfyldt af dem, der opførte huset for mig. Resultatet blev, at huset, da det stod færdigt, var kommet til at koste — henved 45,000 kroner. Med andre ord: De 32,000 kroner var blevet op- brugt, længe før huset var færdigt, og hvis man ikke ville give mig yderlige- re lån, måtte jeg standse byggeriet, el- ler måtte jeg flytte ind i et hus, der slet ikke var færdigt. T. J., Godthåb Modsætningen mellem Adventisternes lære og Den evangelisk-lutherske kirkes lære. Adventistsamfundets repræsentant i Grønland har såvel overfor underteg- nede som overfor andre erklæret, at Adventisterne og vi evangelisk-luther- ske kristne i grunden vil det samme. Adventisternes udsending i Godthåb har imidlertid nu ved et møde i Godt- håb i mange vidners påhør afsløret, hvor stor modsætningen er mellem Adventisternes lære og den evangelisk- lutherske lære, idet han bl. a. sam- menlignede barnedåben med en falsk pengeseddel og på forespørgsel erklæ- rede, at hvis Adventisterne vinder no- gen for deres lære, vil de omdøbe vedkommende. Modsætningen mellem Adventister- nes lære og den evangelisk-lutherske lære er gennem ovennævnte udtalel- ser af Adventisternes udsending kom- met så klart frem, at ingen kan tage fejl af, at Adventisterne på dette af- gørende punkt vil nøjagtig det mod- satte af, hvad vi evangelisk-lutherske kristne vil. Vi vil blive i vor dåbs pagt. Adven- tisterne vil derimod have os omdøbt. Vi regner den dåb, vi er døbt med, for en uendelig stor gave. Adventisterne sammenligner derimod vor dåb med en falsk pengeseddel. H. Balle. REJS HJEM! Carl Broberg skriver i „AlikutagssiaK: Min forbliven i Danmark har to grunde. For det første den lille løn, som jeg oppebar uden udsigt til løn- stigning, og for det andet, da jeg over- for det daværende Grønlands Styrelse påtalte, at såfremt mit lønspørgsmål ikke kunne ordnes tilfredsstillende, ville jeg søge arbejde og blive i Dan- mark, blev der af flere forskellige mennesker ansat i Grønlands Styrelse sagt til mig, at det var umuligt for mig, der var grønlænder at klare mig på lige fod med danske i det frie er- hverv. Denne udtalelse følte jeg meget nedsættende for os grønlændere, og jeg sendte derfor omgående min af- skedsansøgning for at bevise denne påstand ikke passede, jeg mener også i al beskedenhed, at det er lykkedes mig at gøre de herrers ord til skamme. Det er nu 20 år siden jeg fik stilling i Danmark, og i løbet af den tid har forholdene i Grønland forandret sig meget til det bedre. Det er derfor rig- tigt, at jeg nu opfordrer de unge ud- lærte grønlændere til at rejse hjem til Grønland og være med i arbejdet for at forbedre arbejdsvilkår og løn- spørgsmål for alle grønlændere, — Jeg har også selv haft lyst til at være med i dette arbejde for mine landsmænd, og efter krigen har jeg to gange søgt stilling i Grønland, men desværre uden resultat. Siden grønlandskommissionens be- tænkning blev vedtaget i det danske folketing, har Grønland fået politisk frihed, og grønlænderne har ret til at arbejde med deres egne sager, ret til at organisere sig også hvad angår løn- spørgsmålet, hvis grønlænderne for- står at benytte denne ret til at arbejde med de sager, som de ønsker, er der stor chance for, at det bliver hørt af de danske myndigheder, dette arbejde skal gøres i Grønland, og hver grøn- lænder, der efter flere års ophold i Danmark rejser hjem, kan være en gevinst for landet og dets befolkning, derimod hvis grønlænderne bliver i Danmark i dag, svækkes grønlænder- nes udvikling, og dette sinker yderli- gere kravene og ligeberettigelse med lønnen. Derfor opfordrer jeg mine lands- mænd til at rejse hjem og hjælpe vore landsmænd derhjemme. Slædehundene En af radioavisens lyttere i Egedes- minde distrikt, Hans Larsen, har sendt os følgende udtalelse i anledning af frk. Eli Larsens udtalelser om de grøn- landske slædehunde og den behand- ling, de får: — Det er forkert at fremkomme med sådanne udtalelser. Hundeejerne ved, at hundene ikke behøver at blive fod- ret så meget om sommeren, når de ikke bruges. Ellers bliver hundene for fede og kan blive farlige for deres om- givelser. Derfor fodrer man dem ikke så meget om sommeren, og det behø- ves ikke at blande kongefamilien ind i dette forhold. Mange udsendte me- ner, at sultne hunde overfalder men- nesker. Det passer slet ikke. Derimod er det de hunde, som er blevet for fe- de, der oftest overfalder, fordi de ved deres gode stand mister deres frygt for mennesket. Hundeejerne ved bed- re besked end en bestyrerinde i et gæ- stehjem. A/G’s RADIO-RUNDSPØRGE Vi venter herovre, at den nye radio- foni vil bringe Angmagssalik distrikt i nærmere kontakt med det øvrige Grønland — først og fremmest gen- nem oplysende udsendelser, som vi på de afsidesliggende pladser i vore spagfærdige forsøg med foredrag og lignende ikke selv er i stand til at præstere. Vi håber, at der på denne måde må blive skabt en kontakt, og jeg kan sige, at denne kontakt bliver imødeset med længsel og glæde her. En betingelse for et godt udbytte er det, at stationen bliver af en sådan sendestyrke, at den kan høres regel- mæssigt det meste af året, og at ud- sendelserne placeres således på bån- det, at de forstyrres mindst muligt af det herværende radiofyr. KAJ JENSEN Inspektor for Angmagssalik distrikt For sparsomme bevillinger Fra Sukkertoppen har vi modtaget: 1) Jeg venter ikke, at den nye radio kulturelt vil svare til forventningerne grundet for sparsomme bevillinger — medarbejderstaben ved den nye radio bør ikke som hidtil bestå hovedsage- lig af løs arbejdskraft. 2) Den nye ra- dio burde- komme ind under „statsra- dio" med deraf følgende opsendelse af bånd hjemmefra bl. a. med skuespil (skuespillerne burde ikke have ekstra- honorar for udsendelser, der bruges i landsdelen Grønland). 3) Indtrykket her er, at udgifterne ved den forhån- denværende radiofoni er for store grundet høje pladevenderhonorarer — sparede penge herfra kunne passende anvendes til genindførelse af Aktuelt Kvarter. 4) Jeg håber, at radioens fremtidige ledelse under bestræbelser- ne for at lade den grønlandske kultur blomstre op ikke vil glemme nødven- digheden af oplæring i dansk sprog med deraf følgende kulturgoder. Samarbejde med statsradiofonien Jeg håber, at den nye radiofoni får etableret et godt samarbejde med den danske statsradiofoni, så rigelige ud- sendelser af konserverede programmer kan finde sted. Der må vel sagtens en ordning af Coda-problemerne til. Vi- dere ønsker vi meget en specialist- hjælp til bekæmpelse af støjplagen i byerne. Vi håber, at skoleradioen må nå samme høje stade, som den har i Danmark, og at radioen i almindelig- hed må blive problem-debatterende og impulsgivende uden at bringe pa- tentløsninger. Opgaven må være at opdrage til selvstændig tænkning. Ra- dioens medarbejderskab bør bidrage til at højne såvel det grønlandske som det danske sprog. Al gebrokken tale, forjaskede oplæsninger etc bør band- lyses, men samtidig bør friskheden be- vares. Radioen må ikke tage sig selv „højtidelig“. Harald Berthelsen, Jakobshavn. En virkelig Grønlands radio Om Grønlands radio af i dag — som dog hovedstgelig er Godthåb radio — er der både godt og dårligt at sige. — Godt at radioen, hvis medarbejdere praktisk taget udelukkende er ama- tører, ikke er bange for at lade folk prøve deres kræfter. Radioen forsø- ger at skaffe nye medarbejdere med nye ideer, men dårligt er det, at man har indtryk af, at hvem som helst kan komme til —- med hvad som helst! — Folk kan under en eller anden titel levere en gang plade-venden, som så at sige er den samme som måske to dage før er leveret af en anden. Det kunne se ud, som om man ikke førte effektiv kontrol med de udsendelser, som radioens faste stab ikke selv la- ver. . At en stor del af musikprogram- merne må være pladevenden under en eller anden form er forståeligt, vi har her til lands ikke så mange udø- vende kunstnere, men at plade-pro- grammerne næsten altid indeholder de samme 30—40 plader, det er uforståe- ligt, når man ved, at der er 4—5000 at tage af! Også ønskekoncerterne er for ensformige, men de giver dog udtryk •—• enten for det, folk vil høre, eller for at de ikke ved, hvad de plader de el- lers ville sende, hedder, og det er pris- værdigt, at radioen har sat sig som mål at belære lytterne om andre pla- ders eksistens, men det synes latterligt, og skudt ikke så lidt over målet, når man i de første 100 numre af de gen- nemspillede ønskeplader kun finder meget klassiske og høj-lødige plader. Mon man ikke derved kun stimulerer ønsker som „Den ensomme cowboy" o. lign., for de andre plader gider folk da slet ikke at høre — en gylden middel- vej havde nok været bedre. Aktuelt kvarter kom — og gik. — Hvorfor? Det var en god form og næ- sten altid godt stof, som havde bud til alle, som overhovedet interesserer sig for andet end deres eget personlige. Pressen holder os normalt godt under- rettede, dog bør den altid holdes strengt upersonlig, en „farvning" af dette stof vil ikke være korrekt. At børne-, ungdoms- og undervis- ningsudsendelserne er lagt tidligt, er velkomment og naturligt, hvorimod man kunne ønske sig en lidt bedre sendetid for „Kvindernes halve time", for hvor mange kvinder har tid til at høre radio fra 17,30—18,00? For et par år siden var der en del dramatisk stof, hørespil o. 1., det er der en del, der savner i dag. Foredrag må af opdragende grunde til, men det er ikke så fikst, at der på een aften er 3, men en anden aften så besættes med udelukkende mere eller mindre lødi- ge plader! Det vidner ikke om grun- dig tilrettelæggelse af programmerne, ofte har man indtrykket af, at en væl- dig tilfældighed råder. For den kommende radiofoni må man håbe, at den ansvarlige leder vil få så mange faste medarbejdere, at han og de i fællesskab kan tilrettelæg- ge og lede udsendelserne, med så al- sidigt stof, at ingen lytter føler sig udenfor, og at radioen så indkalder de kræfter, de ønsker at benytte sig af, således at en fast plan og en ide i hele radioarbejdet spores, samt at den tek- niske side bliver i orden, således at det virkelig bliver Grønlands radio! Mirjam Brøndsted. 10

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.