Atuagagdliutit - 14.03.1957, Side 10

Læserbreve
“ KLIP
Tænk over det
1 de senere år blev der startet flere
arbejderforeninger langs kysten med
hovedbestyrelse i Godthåb. Og denne
ordning med sammenslutning af _ ar-
bejdere må man regne med som ståen-
de foreteelse i fremtiden. I de senere
år arbejder et ikke ringe antal af
danske arbejdere heroppe. Nogle ar-
bejder kun om sommeren, men andre
bliver heroppe hele året igennem.
Kan man så spørge: Kan grønlandske
arbejdere ikke rejse til Danmark om
sommeren? Hvis man kan gennemføre
en sådan ordning, vil en grl. arbejder
ikke alene lære arbejdets gang og
redskabsbrug, men også hvordan en
dansk kollega bruger sin løn og måske
lære at respektere sit arbejde. Denne
vej vil' også hjælpe til at knytte dan-
skere og grønlændere nærmere sam-
men. Men man vil måske igen strande
på det økonomiske spørgsmål? For der
er jo mange, der vil se Danmark efter
at man er blevet ligestillet med dan-
skerne. — Mon vi vil opnå det?
Karl Rasmussen (Meteore)
En NOTITS, — og en forklaring
I Sukkertoppen-avisen „Meteore",
hvis ansvarshavende redaktør er Chr.
Stærmose, finder man 1. marts føl-
gende notits — der iøvrigt sammen
med to andre notitser af en venlig
sjæl, der åbenbart har ønsket notit-
sernes videre udbredelse, anonymt
blev tilsendt A/Gs redaktion —:
„Den 21/2 passerede „H. J. Rink"
Sukkertoppen for nordgående. Lands-
høvdingen afslog at medtage årets
første brevpost til Holsteinsborg af
hensyn til passagerernes bekvemme-
lighed. To dage senere fortsatte lands-
høvdingen fra Niarkornarssuk med
hundeslæde, ak-ja."
„A/Gs redaktion har bedt en af de
passagerer fra „Rink", til hvis be-
kvemmelighed der angiveligt er taget
så stort hensyn, om at fortælle lidt
nærmere om det, som notitsen i „Me-
teore" med så talende knaphed be-
skriver. Det fremgår af den pågæl-
dendes udtalelser, at der overhovedet
ikke har været tale om, at post er
sendt i land „af hensyn til passage-
rernes bekvemmelighed", men at man
stillet over for valget mellem at med-
bringe to kasser medicin til Holsteins-
borg eller medtage først og fremmest
postsætte til Egedesminde og bugten,
sække, der alligevel ikke kunne kom-
me videre og derfor lige så godt kunne
oplagres i Sukkertoppen, valgte at
medtage medicinen. Hertil kom, at
rummet bag styrehuset var stoppet på
en sådan måde, at besætningen ikke
fandt det forsvarligt af hensyn til pas-
sagerernes sikkerhed, — ikke deres
bekvemmelighed. Det kan endelig til-
føjes, at der ikke fra Godthåb med
„Rink" medfulgte Danmarkspost til
Holsteinsborg.
Bygherrernes ønsker må ikke gælde
alene under husopførelse
Jeg er ikke imod bedre ordning
m. h. t. husbyggeriet, heller ikke imod,
at bygherrernes ønsker også tæller
med under byggeriet. Bygherren har
jo da også adgang til at fremkomme
med sine ønsker, og det er kun godt,
idet tegningerne ikke er lige gode alle-
sammen. Under et offentligt møde i
Godthåb om boligstøttebyggerier i
vinter var jeg den eneste mødedelta-
ger, der fremsatte ønske om sagkyndig
hjælp til husopførelser, og følgende
baggrund havde jeg: Boligsituationen
er langt fra god idag, og hvis der ind-
føres byggeri efter bygherrens ønsker
alene, vil det komme til at betyde, at
huset bliver betydelig dyrere end be-
regnet. Dette vil igen medføre, at an-
tallet af dem, der har lov til at få bo-
ligstøtte, nedskæres betydeligt, således
at bekæmpelsen af dårlige boliger her-
efter vil foregå langt langsommere.
For den, der allerede har fået hus, gør
dette ikke noget, men det bliver ikke
morsomt for den, der længe har øn-
sket at få et hus.
Lad mig tage mig selv som eksem-
pel. Jeg fik bevilling til at opføre hus.
Jeg beregnede huset skulle koste
32,000 kroner. Jeg havde ingen sag-
kyndig hjælp. Alle mine ønsker blev
opfyldt af dem, der opførte huset for
mig. Resultatet blev, at huset, da det
stod færdigt, var kommet til at koste
— henved 45,000 kroner. Med andre
ord: De 32,000 kroner var blevet op-
brugt, længe før huset var færdigt, og
hvis man ikke ville give mig yderlige-
re lån, måtte jeg standse byggeriet, el-
ler måtte jeg flytte ind i et hus, der
slet ikke var færdigt.
T. J., Godthåb
Modsætningen mellem Adventisternes
lære og Den evangelisk-lutherske
kirkes lære.
Adventistsamfundets repræsentant i
Grønland har såvel overfor underteg-
nede som overfor andre erklæret, at
Adventisterne og vi evangelisk-luther-
ske kristne i grunden vil det samme.
Adventisternes udsending i Godthåb
har imidlertid nu ved et møde i Godt-
håb i mange vidners påhør afsløret,
hvor stor modsætningen er mellem
Adventisternes lære og den evangelisk-
lutherske lære, idet han bl. a. sam-
menlignede barnedåben med en falsk
pengeseddel og på forespørgsel erklæ-
rede, at hvis Adventisterne vinder no-
gen for deres lære, vil de omdøbe
vedkommende.
Modsætningen mellem Adventister-
nes lære og den evangelisk-lutherske
lære er gennem ovennævnte udtalel-
ser af Adventisternes udsending kom-
met så klart frem, at ingen kan tage
fejl af, at Adventisterne på dette af-
gørende punkt vil nøjagtig det mod-
satte af, hvad vi evangelisk-lutherske
kristne vil.
Vi vil blive i vor dåbs pagt. Adven-
tisterne vil derimod have os omdøbt.
Vi regner den dåb, vi er døbt med, for
en uendelig stor gave. Adventisterne
sammenligner derimod vor dåb med en
falsk pengeseddel.
H. Balle.
REJS HJEM!
Carl Broberg skriver i „AlikutagssiaK:
Min forbliven i Danmark har to
grunde. For det første den lille løn,
som jeg oppebar uden udsigt til løn-
stigning, og for det andet, da jeg over-
for det daværende Grønlands Styrelse
påtalte, at såfremt mit lønspørgsmål
ikke kunne ordnes tilfredsstillende,
ville jeg søge arbejde og blive i Dan-
mark, blev der af flere forskellige
mennesker ansat i Grønlands Styrelse
sagt til mig, at det var umuligt for
mig, der var grønlænder at klare mig
på lige fod med danske i det frie er-
hverv. Denne udtalelse følte jeg meget
nedsættende for os grønlændere, og
jeg sendte derfor omgående min af-
skedsansøgning for at bevise denne
påstand ikke passede, jeg mener også
i al beskedenhed, at det er lykkedes
mig at gøre de herrers ord til skamme.
Det er nu 20 år siden jeg fik stilling
i Danmark, og i løbet af den tid har
forholdene i Grønland forandret sig
meget til det bedre. Det er derfor rig-
tigt, at jeg nu opfordrer de unge ud-
lærte grønlændere til at rejse hjem til
Grønland og være med i arbejdet for
at forbedre arbejdsvilkår og løn-
spørgsmål for alle grønlændere, — Jeg
har også selv haft lyst til at være med
i dette arbejde for mine landsmænd,
og efter krigen har jeg to gange søgt
stilling i Grønland, men desværre
uden resultat.
Siden grønlandskommissionens be-
tænkning blev vedtaget i det danske
folketing, har Grønland fået politisk
frihed, og grønlænderne har ret til at
arbejde med deres egne sager, ret til
at organisere sig også hvad angår løn-
spørgsmålet, hvis grønlænderne for-
står at benytte denne ret til at arbejde
med de sager, som de ønsker, er der
stor chance for, at det bliver hørt af
de danske myndigheder, dette arbejde
skal gøres i Grønland, og hver grøn-
lænder, der efter flere års ophold i
Danmark rejser hjem, kan være en
gevinst for landet og dets befolkning,
derimod hvis grønlænderne bliver i
Danmark i dag, svækkes grønlænder-
nes udvikling, og dette sinker yderli-
gere kravene og ligeberettigelse med
lønnen.
Derfor opfordrer jeg mine lands-
mænd til at rejse hjem og hjælpe vore
landsmænd derhjemme.
Slædehundene
En af radioavisens lyttere i Egedes-
minde distrikt, Hans Larsen, har sendt
os følgende udtalelse i anledning af
frk. Eli Larsens udtalelser om de grøn-
landske slædehunde og den behand-
ling, de får:
— Det er forkert at fremkomme med
sådanne udtalelser. Hundeejerne ved,
at hundene ikke behøver at blive fod-
ret så meget om sommeren, når de
ikke bruges. Ellers bliver hundene for
fede og kan blive farlige for deres om-
givelser. Derfor fodrer man dem ikke
så meget om sommeren, og det behø-
ves ikke at blande kongefamilien ind
i dette forhold. Mange udsendte me-
ner, at sultne hunde overfalder men-
nesker. Det passer slet ikke. Derimod
er det de hunde, som er blevet for fe-
de, der oftest overfalder, fordi de ved
deres gode stand mister deres frygt
for mennesket. Hundeejerne ved bed-
re besked end en bestyrerinde i et gæ-
stehjem.
A/G’s RADIO-RUNDSPØRGE
Vi venter herovre, at den nye radio-
foni vil bringe Angmagssalik distrikt
i nærmere kontakt med det øvrige
Grønland — først og fremmest gen-
nem oplysende udsendelser, som vi på
de afsidesliggende pladser i vore
spagfærdige forsøg med foredrag og
lignende ikke selv er i stand til at
præstere. Vi håber, at der på denne
måde må blive skabt en kontakt, og
jeg kan sige, at denne kontakt bliver
imødeset med længsel og glæde her.
En betingelse for et godt udbytte er
det, at stationen bliver af en sådan
sendestyrke, at den kan høres regel-
mæssigt det meste af året, og at ud-
sendelserne placeres således på bån-
det, at de forstyrres mindst muligt af
det herværende radiofyr.
KAJ JENSEN
Inspektor for Angmagssalik distrikt
For sparsomme bevillinger
Fra Sukkertoppen har vi modtaget:
1) Jeg venter ikke, at den nye radio
kulturelt vil svare til forventningerne
grundet for sparsomme bevillinger —
medarbejderstaben ved den nye radio
bør ikke som hidtil bestå hovedsage-
lig af løs arbejdskraft. 2) Den nye ra-
dio burde- komme ind under „statsra-
dio" med deraf følgende opsendelse af
bånd hjemmefra bl. a. med skuespil
(skuespillerne burde ikke have ekstra-
honorar for udsendelser, der bruges i
landsdelen Grønland). 3) Indtrykket
her er, at udgifterne ved den forhån-
denværende radiofoni er for store
grundet høje pladevenderhonorarer —
sparede penge herfra kunne passende
anvendes til genindførelse af Aktuelt
Kvarter. 4) Jeg håber, at radioens
fremtidige ledelse under bestræbelser-
ne for at lade den grønlandske kultur
blomstre op ikke vil glemme nødven-
digheden af oplæring i dansk sprog
med deraf følgende kulturgoder.
Samarbejde med statsradiofonien
Jeg håber, at den nye radiofoni får
etableret et godt samarbejde med den
danske statsradiofoni, så rigelige ud-
sendelser af konserverede programmer
kan finde sted. Der må vel sagtens en
ordning af Coda-problemerne til. Vi-
dere ønsker vi meget en specialist-
hjælp til bekæmpelse af støjplagen i
byerne. Vi håber, at skoleradioen må
nå samme høje stade, som den har i
Danmark, og at radioen i almindelig-
hed må blive problem-debatterende
og impulsgivende uden at bringe pa-
tentløsninger. Opgaven må være at
opdrage til selvstændig tænkning. Ra-
dioens medarbejderskab bør bidrage
til at højne såvel det grønlandske som
det danske sprog. Al gebrokken tale,
forjaskede oplæsninger etc bør band-
lyses, men samtidig bør friskheden be-
vares. Radioen må ikke tage sig selv
„højtidelig“.
Harald Berthelsen, Jakobshavn.
En virkelig Grønlands radio
Om Grønlands radio af i dag — som
dog hovedstgelig er Godthåb radio —
er der både godt og dårligt at sige. —
Godt at radioen, hvis medarbejdere
praktisk taget udelukkende er ama-
tører, ikke er bange for at lade folk
prøve deres kræfter. Radioen forsø-
ger at skaffe nye medarbejdere med
nye ideer, men dårligt er det, at man
har indtryk af, at hvem som helst kan
komme til —- med hvad som helst! —
Folk kan under en eller anden titel
levere en gang plade-venden, som så
at sige er den samme som måske to
dage før er leveret af en anden. Det
kunne se ud, som om man ikke førte
effektiv kontrol med de udsendelser,
som radioens faste stab ikke selv la-
ver. .
At en stor del af musikprogram-
merne må være pladevenden under
en eller anden form er forståeligt, vi
har her til lands ikke så mange udø-
vende kunstnere, men at plade-pro-
grammerne næsten altid indeholder de
samme 30—40 plader, det er uforståe-
ligt, når man ved, at der er 4—5000 at
tage af! Også ønskekoncerterne er for
ensformige, men de giver dog udtryk
•—• enten for det, folk vil høre, eller for
at de ikke ved, hvad de plader de el-
lers ville sende, hedder, og det er pris-
værdigt, at radioen har sat sig som
mål at belære lytterne om andre pla-
ders eksistens, men det synes latterligt,
og skudt ikke så lidt over målet, når
man i de første 100 numre af de gen-
nemspillede ønskeplader kun finder
meget klassiske og høj-lødige plader.
Mon man ikke derved kun stimulerer
ønsker som „Den ensomme cowboy" o.
lign., for de andre plader gider folk da
slet ikke at høre — en gylden middel-
vej havde nok været bedre.
Aktuelt kvarter kom — og gik. —
Hvorfor? Det var en god form og næ-
sten altid godt stof, som havde bud til
alle, som overhovedet interesserer sig
for andet end deres eget personlige.
Pressen holder os normalt godt under-
rettede, dog bør den altid holdes
strengt upersonlig, en „farvning" af
dette stof vil ikke være korrekt.
At børne-, ungdoms- og undervis-
ningsudsendelserne er lagt tidligt, er
velkomment og naturligt, hvorimod
man kunne ønske sig en lidt bedre
sendetid for „Kvindernes halve time",
for hvor mange kvinder har tid til at
høre radio fra 17,30—18,00?
For et par år siden var der en del
dramatisk stof, hørespil o. 1., det er
der en del, der savner i dag. Foredrag
må af opdragende grunde til, men det
er ikke så fikst, at der på een aften er
3, men en anden aften så besættes med
udelukkende mere eller mindre lødi-
ge plader! Det vidner ikke om grun-
dig tilrettelæggelse af programmerne,
ofte har man indtrykket af, at en væl-
dig tilfældighed råder.
For den kommende radiofoni må
man håbe, at den ansvarlige leder vil
få så mange faste medarbejdere, at
han og de i fællesskab kan tilrettelæg-
ge og lede udsendelserne, med så al-
sidigt stof, at ingen lytter føler sig
udenfor, og at radioen så indkalder de
kræfter, de ønsker at benytte sig af,
således at en fast plan og en ide i hele
radioarbejdet spores, samt at den tek-
niske side bliver i orden, således at
det virkelig bliver Grønlands radio!
Mirjam Brøndsted.
10