Atuagagdliutit - 14.03.1957, Blaðsíða 13

Grønlands nye højskole
(Fortsat fra side 1)
-Nordisk Brown Boveri
Nyropsgade 24, København V.
Tlg.-adr. NORDBOVERI
Leverandør af radiofonisendere,
kortbølgetelefonianlæg samt elek-
triske apparater til elektricitets-
værker.
autdlakåtitsissautinik, nalunaera-
suartautinik ingnåtdlagissiorfingni-
lo atortugssanik niorKutilik.
Haslev Orgei-Harmoniums-Fabrik
Leo Rechnagel
Skriv efter
katalog —
Dansk arbejde
Billige priser
Gode afbeta-
lingsvilkår
Gode
PIANOER
til billige priser altid på lager
NORDAFAR A/S
Fiskeristationen er åben 1/5—1/10
og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild. Stationen på-
tager sig alle arter reparationer og-
så for ekko- og radaranlæg.
Telegramadresse:
RAFADRON FÆRINGEHÅVN
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit
1/10-mut angmassarpoK perKumautig-
ssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat
tamaisa niorKutigissardlugit. taratsut
angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluar-
sagagssat tamarmik iluarsarneKarsi-
nåuput, imap itissusianut ågtortautit
radaritdlo ilångutdlugit.
telegramerniaråine :
RAFADRON FÆRINGEHAVN
Lære selvhjælp
Vor tids ønsker om bedre oplysning
har ingen at henvende sig til, bortset
fra radio, foredrag eller aftenskoler,
særlig når der ikke er mere plads på
de højere skoler efter børneskolen.
Der har været flere udtalelser om, at
vi grønlænderes udvikling er lang-
sommere både legemligt og åndeligt i
forhold til andre nationer. Af den
grund mangler vi en skole, hvor vi
kan få både legemlig og åndelig sko-
ling. Jeg tvivler ikke på, at der ville
komme personer frem blandt os, som
egner sig til oplysningsarbejde blandt
deres medborgere, og som vil være en
stor støtte for dem der arbejder med
oplysningen. Jeg mener, at vi skal ha-
ve en folkehøjskole, som lægger vægt
på vore borgerlige forpligtelser, væk-
kelsen af hovederhvervene og genop-
friskelsen af grønlændernes særlige
kunstkundskab. Det er ikke det vig-
tigste for mig at besvare spørgsmålet
om skolens beliggenhed. Dens ånde-
lige ledelse og økonomien må betroes
to forskellige personer. Dog kan man
nok finde en mand som kan drive de
to kundskaber på een gang, men ved
overladelsen af to store opgaver til to
forskellige personer, kan man nok nå
det bedste resultat. Efter min mening
skulle højskolen være det sted, hvor
man lærer selvhjælp, derfor skulle
højskolen gerne være selvejende sko-
le, hvad penge angår, selv om det ikke
ville være let at praktisere. Derfor må
den gerne placeres på et sted, hvor
der er erhvervsmuligheder, men uden
at glemme, at dens fremtidige elever
gerne skulle være fri for dagliglivets
forstyrrelser i byerne. De får nemlig
derved bedre tid til at koncentrere sig
om deres opgaver.
Jens Jørgen Chemnitz.
Ved Godthåb
Fra Godhavn skrives:
Man finder det her i byen meget an-
befalelsesværdig, at en højskole op-
rettes. En sådan skole og andre højere
skoler er nødvendige for befolknin-
gens åndelige højnelse. Fangere, fiske-
re og fåreholdere bør have et sted,
hvor de kan få videre uddannelse i de-
res fag. En grønlandsk højskole bør
ligge ved Godthåb, hvor der jo tænkes
bygget en fiskerihavn og hvor der er
flere lærerkræfter til rådighed end
ved andre byer. Hertil kommer, at
med hensyn til fremskaffelse af lev-
nedsmidler er Godthåb et godt sted, —
efterhånden også hvad den grønland-
ske proviant angår.
Oplysning nødvendig
At en højskole i Grønland har sin
mission, er der vel ingen, som direkte
kan betvivle. Retningslinierne er ble-
vet givet igennem højskoleudvalgets
betænkning, og det tyder på, at det
bliver en god blanding imellem det,
man forstår ved en folkehøjskole, og
en erhvervspræget skole, — selvom
den sidstnævnte måske kommer til at
foregå uden for det egentlige højskole-
ophold. — Jeg lader spørgsmålet om
beliggenhed og ledelse hvile. — Men
det er uhyre vigtigt, at man får be-
gyndt rigtigt. Jeg tror, man skal være
varsom med at give skolen en for ud-
præget ideologisk bestemt ånd ved
starten. Man skal give skolen den
chance at skabe sit eget præg, sin
egen ånd, sine egne traditioner og sin
egen retning samtidig med, man søger
at få det bedste fra den danske folke-
højskole med. Men højskolen må ikke
blive en ren importeret vare. Man må
give den grønlandske befolkning i
bredeste forstand chance til selv at
skabe præget. Jeg tror, man når vi-
dest på denne måde.
Men dertil skal vi have oplysning
om højskolens betydning. Før kan
man ikke forvente at få den brede
befolkning med i planerne.
Chr. Berthelsen
oplysningskonsulent, Godthåb
Højskolen og befolkningen
Forudsætningen for, at en højskole kan
opfylde sin mission heroppe, er efter min
mening, at den bliver en institution med rod
i selve befolkningen; at den — som den
danske højskole — vokser frem som resul-
tatet af et virkeligt krav fra befolkningen.
Uden denne baggrund vil højskolens sær-
præg sandsynligvis mistes. En højskole, der
hovedsagelig bliver til ved de offentlige
myndigheders initiativ, vil — uanset hvor
interesseret og forstående myndighederne
udfører dette initiativ — næppe blive den
højskole, der var ønsket. Man må derfor
håbe, at de støttekredse, der nu er under
dannelse over det meste af landet, får held
i bestræbelserne på at vække en folkestem-
ning omkring højskoleideen og højskolens
væsen, og at man vil give sig den fornødne
tid til dette arbejde.
PER BRYLD.
igfialåt minfttimut aalagtartut
igfiat
ivlt Kernertut
navgutérKat
KapCissiårHat
måna sananenartalerput
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
RUGA KNÆKBRØD
Fabrikeres nu af
A/s Mariendals Mølle
og Eka Brødfabrik
Roskildevej 87 - København Valby.
Vi længes efter højskolen
Højskolespørgsmålet dukkede op al-
lerede for nogle år siden, og nu arbej-
der man for at realisere tanken, hvil-
ket er glædeligt.
Vi længes efter højskolen, fordi den
vil blive et vigtigt led for den grøn-
landske ungdoms opdragelse, og fordi
vi har lidt kendskab til højskolearbej-
det i Danmark. Det er vort håb, at
skolen også vil blive til gavn på livets,
kulturens og sammenholdtes områder.
Det er ganske vist sikkert, at de fleste
blandt den grønlandske befolkning
ikke rigtigt ved, hvad en højskole er,
og hvilket formål den har, men åre-
nes løb vil vise, at arbejdets ånd for-
mer mennesker.
Den gamle grønlandske kultur glem-
mes idag efterhånden mange steder.
Højskolen i Danmark har bl. a. det
formål at genopfriske landets kultur.
Vor højskole vil sikkert ikke mangle
denne del af ånden. Højskolens kom-
mende elever vil få indsigt i, hvordan
livet har formet sig, ligesom de også
vil få mere indsigt i den nye kulturs
goder.
Højskolen er den skole, hvor ung-
dommens ånd oplives. Derfor har den
noget at give ungdommen, hvad det
gode sammenhold angår. Et sådant hus
vil være et sted, hvor man opdrages til
et sammenhold i samfundet. Dette har
man set i de danske højskoler. Og en-
delig er det her et sted, hvor ungdom-
men opdrages til ansvarsbevidste sam-
fundsborgere, så ungdommens øjne
åbnes for denne vigtige side af sam-
fundslivet.
Derfor er det mere end ønskeligt, at
højskolesagen støttes — også økono-
misk. Huset skal ikke bygges for in-
genting, men det skal benyttes til at
skabe realisering af det håb, man har
til ungdommen, det håb, som har stor
betydning både for ungdommen selv
og samfundet.
Jeg er glad for, at højskolen nu vil
blive til en realitet. Det er vort håb, at
de unge med velvilje vil gå til denne
skole, så skolen ikke står der bare,
men er levende og vil sprede det le-
vende liv rundt om. Vi skal ønske for
skolen, at den vil gå godt, og at den
vil gå godt, og at den vil få velsignel-
se. Hvor den skal ligge er ikke det
vigtigste. Det vigtigste er, at den går
godt og at den vinder forståelse blandt
folk.
Det vil være mig en glæde, hvis høj-
skolen får en grønlandsk forstander.
Pastor Karl Heilmann,
Godthåb.
En skole, der peger indad
Om ungdomsskolerne i Grønland, og
herunder især realskolen, kan man
vist med nogen ret sige, at de til dels
er udadvendte. Der lærer man sprog,
dansk, engelsk og tysk —• altsammen
noget, der peger udad og knytter for-
bindelse med omverdenen og med den-
nes kultur. Og det skal til.
Men det er. altid godt at have en ba-
lance. Derfor må der være en „mod-
vægt", noget, der peger indad. Det er
netop højskolens ide. Det er dens op-
gave at grave ned til folkets rod, at
finde den oprindelige kilde, der under
udviklingens gang kan være blevet
tildækket af forskellige lag, både fra
fremmed og egen kultur. Det er høj-
skolens mål at give et folk, gennem de
unge, en hjælp til at hente kraft fra
det oprindelige i folkets natur og kul-
tur for at styrke det og give det ba-
lance under den udvikling, hvorunder
nytiden kommer til det — at gå til
roden, så det ikke bliver rodløst.
Men også på selve højskolen skal
der være balance. Derfor er et par af
vinduerne åbnet udadtil: Forbindelse
ud til det nye Grønland må knyttes og
holdes vedlige. Man må følge med i
udviklingen, ja, endog være med til
at præge den, — og kontakt med den
danske højskoleverden må sikres.
Højskolen bør ligge centralt i landet
og efter min mening helst et sted,
hvor der er sikkerhed for at kunne
holde skolen gående uden afbrydelser
med hensyn til de nødvendige tekni-
ske installationer. Der skal tillige fin-
des et virksomt næringsliv på stedet,
så de unge kan lære deraf. Derfor me-
ner jeg, at byer som Sukkertoppen,
Holsteinsborg og Egedesminde kan
Byg sundheden op—
og byg F0SKA-landet
perKigsiniarniarit—
FOSKA-miutdlo nunånik
sanavdlutit...
De fintvalsede FOSKA
havregryn er guld
værd for muskler,
tænder og knogler. —
Med hver pakke føl-
ger en rigdom af fos-
for, kalk, jém og B-
vitaminer ... samt et
morsomt byggesæt til
typiske danske huse
— og pakkerne brin-
ger mange forskellige
modeller ... nok til
en hel by.
ivsingigagssat FOSKA-t sålisar-
dluagkat nukinut, kigutinut sau-
nernutdlo iluaKutausinaussoru-
jugssuput. portugkat tamarmik
fosforimik, kalkimik saviminer-
mik B-vitainininigdlo angniki-
ngitsunik pigssarsiviusinåujjut...
klsalo danskit igdluinik nipititi-
gagssat Kuianavigsut — portug-
katdlo åssiglngitsorpagssuamik
nipititigagssartaKarput ... igdlo-
Karfiliornigssamut nåmagtunik.
FOSKA
- guld værd for sundhedenl
■ perKingnigssamut kåltitut pingdruteKartigissutl
GRYN
ivsingigagssat
FOSKAT
B
lægger atter ud
med de populære
små råoliemotorer
6-8 og 8-10
ENKEL KONSTRUKTION
LET BETJENING
LANG LEVETID
DAN motoriarKanik piumaneKaKissunik råolietortunik niorKuteKariu-
lerpoK 6—8 åma 8—10 hk-lingnik.
pissarltsumik sandt
ingerdlatikuminartut
aserujaitsul
A/S MOTORFABRIKEN DAN
Smedeholm 8, Herlev
14